Bureaukrati tapper virksomhederne for konkurrenceevne

Løft blikket fra afgifterne og stil skarpt på administrationen af dem i stedet, opfordrer eksperter. I 2011 løb regningen for administrative byrder op i 23,4 milliarder kr., viser en opgørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet. Det svarer ifølge Dansk Industri til mere end 60.000 fuldtidsmedarbejdere i private administrative stillinger. Penge som kunne have været brugt på produktion og udvikling.

Mens erhvervslivet og regeringen livligt diskuterer, hvor meget afgifterne til staten betyder for konkurrenceevnen, bliver et andet væsentligt forhold tilsyneladende glemt i debatten, mener en række økonomer. For én ting er de kroner og øre, virksomhederne må lægge i afgifter. En anden er de omkostninger, virksomhederne har i forbindelse med at forstå og følge regler og love. I 2011 løb regningen for administrative byrder op i 23,4 milliarder kr., viser en opgørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet. Det svarer ifølge Dansk Industri til mere end 60.000 fuldtidsmedarbejdere i private administrative stillinger. De foreløbige beregninger tyder på, at 2012 har været endnu dyrere.

En del af erhvervslivets udgifter til administration kan føres tilbage til dobbeltarbejde og unødigt komplicerede regler, mener professor i økonomi ved Aarhus Universitet Niels Westergård-Nielsen. Og det presser den danske konkurrenceevne:

”Det er svært at sige, hvor meget de mange milliarder betyder for vores konkurrenceevne, når vi ikke ved, hvor store udgifterne er til at administrere lovkrav i andre lande. Men selvfølgelig er det et konkurrenceparameter. Administration er et irritationsmoment og en økonomisk udgift for virksomhederne,” siger han.

Login