Mens erhvervslivet og regeringen livligt diskuterer, hvor meget afgifterne til staten betyder for konkurrenceevnen, bliver et andet væsentligt forhold tilsyneladende glemt i debatten, mener en række økonomer. For én ting er de kroner og øre, virksomhederne må lægge i afgifter. En anden er de omkostninger, virksomhederne har i forbindelse med at forstå og følge regler og love. I 2011 løb regningen for administrative byrder op i 23,4 milliarder kr., viser en opgørelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet. Det svarer ifølge Dansk Industri til mere end 60.000 fuldtidsmedarbejdere i private administrative stillinger. De foreløbige beregninger tyder på, at 2012 har været endnu dyrere.

En del af erhvervslivets udgifter til administration kan føres tilbage til dobbeltarbejde og unødigt komplicerede regler, mener professor i økonomi ved Aarhus Universitet Niels Westergård-Nielsen. Og det presser den danske konkurrenceevne:

”Det er svært at sige, hvor meget de mange milliarder betyder for vores konkurrenceevne, når vi ikke ved, hvor store udgifterne er til at administrere lovkrav i andre lande. Men selvfølgelig er det et konkurrenceparameter. Administration er et irritationsmoment og en økonomisk udgift for virksomhederne,” siger han.

Økonomer, som Mandag Morgen har talt med, understreger, at en del af det administrative arbejde er nødvendigt. Både for samfundets og for virksomhedernes skyld. Man kommer hverken uden om, at årsregnskabet skal gøres op, eller at skatterne skal betales. I Erhvervsstyrelsen går de så langt som til at sige, at en del af reglerne er til virksomhedernes fordel, fordi de giver fælles spilleregler og er med til at skabe tryghed. En virksomhed har for eksempel interesse i, at dens leverandører, aftagere eller samarbejdspartnere har gennemskuelige regnskaber og overholder loven. Det giver sikkerhed i forhold til de to virksomheders mellemværende:

”Hvis du har investeret i en anden virksomhed, har du interesse i, at virksomheden aflægger ordentlige regnskaber og fører revision. Det sikrer reguleringen, at de gør, og at de gør det til tiden,” siger kontorchef i Erhvervsstyrelsens afdeling for Erhvervsvilkår og Regulering, Lars Bunch.

Selv om det er svært at vurdere, hvor meget administration koster på konkurrencebarometeret, bør regeringen alligevel forpligte sig på at lette byrderne, mener DI. Interesseorganisationen foreslår selv et mål om at reducere omkostningerne til administration med 2 pct. om året frem mod 2020. Det vil både være en fordel for virksomhederne og staten. Beregninger fra konsulentfirmaet Copenhagen Economics viser, at lettede byrder giver positivt udslag på Danmarks BNP. Hver gang virksomhederne sparer 1 million kr. på administrative byrder, stiger BNP med 1,4 millioner kr.

”Administration er i modsætning til skatter og afgifter udelukkende en ulempe for samfundet. Staten tjener ingen penge på, at virksomhederne rapporterer samme tal flere gange, fordi forskellige myndigheder ikke har indsigt i hinandens data eller ikke bruger samme protokoller. Ingen er tjent med et virvar af regler, som er svære at forstå,” siger Sidsel Dyrholm Holst, der er chef for interesseorganisationens afdeling MMV & Entrepreneurship.

Regeljunglen i Sønderborg

I Sønderborg finder man en af de virksomheder, som må kæmpe for at orientere sig i junglen af bureaukratisk bøvl.

Her producerer Lodam Electronics komponenter til at styre køle-, varme- og ventilationsapparater. Firmaets adm. direktør, Kristian Strand, oplever stadig flere besværlige krav fra lovgivernes side. Hvert år må han sende nogle af sine administrative medarbejdere på seminarer, så de kan følge med i, hvilke nye love der er kommet til, og hvordan de gamle er blevet ændret. Problemet er, at reglerne kommer dryssende hen ad vejen. Det kræver mange kræfter for Lodam Electronics at holde sig orienteret om, hvad der i det hele taget er gældende lov.

”Vi indretter os efter, hvad SKAT, Danmarks Statistik og andre siger, vi skal indrapportere. Vi fører statistik over de ting, de vil have statistik på, og arkiverer den dokumentation, de vil have adgang til. Når de laver reglerne om hele tiden, skal vi hele tiden omstille os, så vi har de rigtige oplysninger. Det er ikke, fordi det gør livet lettere for os,” siger Kristian Strand.

Han har ikke gjort op, hvor meget tid virksomheden bruger på at følge med i regeludviklingen, men skønner, at det sammenlagt svarer til, at der årligt anvendes 1-2 mand på at følge med i og op på regler fra det offentlige.

Det er ikke altid, at Lodam Electronics’ egne folk kan finde hoved og hale i reglerne. Tre-fire gange om året må de hente hjælp udefra. I nogle tilfælde har selv rådgivningsvirksomhederne måttet kaste håndklædet i ringen. Toldsatserne for import har flere gange givet anledning til at tage firmabilen til skattecentret i Vejle for at få styr på, om man har forstået dem rigtigt:

”Vi importerer printplader fra Asien til vores produktion. Og man skulle synes, at en printplade er en printplade, men alt efter hvilken type system pladen skal indgå i, er der forskellige tariffer. Det er svært at regne ud, hvilken tarif man skal bruge til hvad. Du drømmer ikke om, hvor besværligt det kan være. Og hvis vi laver en vurdering, SKAT ikke er enig i, risikerer vi, at de holder vores varer tilbage,” fortæller Kristian Strand.

En ny vej mod enklere regler

I ministerkontorerne har man længe været opmærksom på, at virksomhederne oplever en masse bøvl i kølvandet på offentlige regler. VK-regeringen satte sig i sin tid for at lette virksomhedernes byrder med 25 pct. inden 2010. Det lykkedes ifølge Erhvervs- og Vækstministeriets beregninger. Fra 2001 til 2010 faldt omkostningerne 7,6 milliarder – fra 30,9 til 23,3 milliarder. Se figur 1.

[graph title="Virksomheder har sparet bøvl for milliarder" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c1265-van_01_virksomheder_har_sparet_bovl_for_milliarder.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/32a77-van_01_virksomheder_har_sparet_bovl_for_milliarder.png" text="VK-regeringernes indsats for at lette virksomhederne for oentligt bureaukratiet betød, at udgier til ”administrative byrder” faldt støt fra 2001 til 2010."]Kilde: Erhvervsstyrelsen. [/graph]

Det svarer til 24,6 pct. eller 20.000 administrative stillinger. Venstre og Konservative ser gerne, at den siddende regering fortsætter i samme spor. I december fremsatte de et lovforslag om at forpligte regeringen til at bringe byrderne ned med yderligere 10 pct. inden 2015.

Der er dog ikke meget, der tyder på, at oppositionen kan samle et flertal bag forslaget. Den nuværende regering vil ganske vist også gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark, men den går en anden vej end sin forgænger. Det fremgår af handlingsplanen ”Enklere regler – Den virksomhedsrettede indsats for bedre regulering 2012-2015”. Ifølge planen skal virksomhedernes administrative byrder være lavere i 2015, end de var i 2012. Men modsat den forrige regering vil den nuværende ikke sætte tal på, hvor meget lavere.

Det er et bevidst valg, forklarer chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Susanne Lauridsen. For selv om VK-regeringen lettede byrder for milliarder, følte virksomhederne sig ikke lettere. Medlemsundersøgelser i både Dansk Erhverv og DI har tidligere vist, at danske virksomheder ikke oplever mindre bureaukratisk bøvl, selv om der på papiret burde være mindre, der tyngede dem.

”Nu vil regeringen tage udgangspunkt i virksomhederne i stedet for: Hvad oplever de, som de tungeste byrder,” siger Susanne Lauridsen.

Det er en måde at angribe bureaukratiet, som giver god mening, vurderer professor ved CBS Caspar Rose. Han henviser til World Economic Forums seneste rapport om konkurrencedygtighed, der i tråd med brancheorganisationernes undersøgelser tegner det billede, at danske virksomheder oplever store problemer med offentligt bureaukrati. Ifølge de adspurgte erhvervsledere er tung administration det tredjestørste problem, når man skal drive forretning i Danmark – kun overgået af høje skatteprocenter og problemer med at få finansiering.

Caspar Rose mener derfor, man gør klogt i at fjerne øjnene fra regnearkene og i stedet kigge ud i virkeligheden til virksomhederne. Når Erhvervsstyrelsen beregner, hvor meget byrderne koster virksomhederne, får de langtfra alt med, påpeger han:

”Undtagelser fra regler medfører typisk en lettelse i Erhvervsstyrelsens modeller, men man medregner ikke den arbejdstid, virksomhederne bruger på at finde ud af, hvad undtagelserne betyder for dem. Så hvis man kigger på tallene, er der mindre administrativt bøvl i dag end for fem år siden, men hvis man spørger virksomhederne, er der mere,” siger han.

Regeringens kamp for regelforenkling

For at sætte ind, hvor virksomhederne mener, det gør ondt, har regeringen nedsat Virksomhedsforum for enklere regler. Forummet består af repræsentanter for udvalgte virksomheder og brancheorganisationer. De skal stille konkrete forslag om forenklinger af besværlige love.

Regeringen har forpligtet sig til enten at gennemføre forslagene eller forklare, hvorfor den ikke vil gennemføre dem. På den måde får erhvervslivet selv indflydelse på den regulering, det er udsat for, og forhåbentligt en forståelse for, hvorfor den regulering kan være nødvendig. Det er målet, at forummets indsats for at gøre reglerne enklere gør kampen mere konkret, end den var tidligere, forklarer forummets formand, Michael Ring, der er adm. direktør i designvirksomheden Stelton:

”Det er lettere at forholde sig til, at 24 regler er blevet fjernet, end at byrdeniveauet i teorien skulle være blevet sænket 24 milliarder,” mener han.

Siden oktober har forummet sendt 101 konkrete forslag til, hvordan man kan gøre det enklere at drive virksomhed i Danmark. 61 forslag er under behandling, 6 er blevet afvist, 10 bliver delvist gennemført, mens 24 bliver gennemført, som de er foreslået. Formanden vil ikke forholde sig til, hvilke lettelser der har betydet mest for virksomhederne. Han hæfter sig ved, at tre ud af fire af de forslag, der indtil videre er blevet behandlet, bliver helt eller delvist gennemført. Det viser to ting, mener han: For det første, at der er alt for mange besværlige regler. For det andet, at det er let at gøre noget ved, hvis man sætter ind det rigtige sted. Se boks.

Et virvar af energiafgifter

Ifølge Lodam Electronics’ adm. direktør, Kristian Strand, kunne Michael Ring og resten af Virksomhedsforum for enklere regler med fordel sætte ind over for statens energiafgifter. De har voldt ham en del besvær. Senest har nye energimålere til virksomhedens ventilationssystem kostet 70.000 kr. Virksomheden bruger både ventilationssystemet i sin produktion og på sine kontorer.

Ifølge Energiafgiftsloven skal virksomheder ikke betale afgifter, når de bruger el til produktion, men de skal betale afgifter, når de bruger el til andre formål. Det betyder, at Lodam Electronics skal kunne gøre rede for, hvor meget energi den bruger til at køle produktionsapparater, og hvor meget energi den bruger til at sikre medarbejderne et behageligt indeklima. Ellers går virksomheden glip af flere hundrede tusinde kroner i afgiftsfritagelse.

”Det er meget lidt af energien, der går til at regulere indeklimaet. Vi skal have en mand til at aflæse målerne hver måned, så vi får betalt afgift af den lille sjat el, vi bruger til at køle og varme vores kontorer. Det er helt grotesk,” siger Kristian Strand.

Hos revisions- og rådgivningsvirksomheden PwC hører man mange historier som Kristian Strands. Her er en medarbejder ansat til kun at hjælpe virksomhederne med at forstå reglerne for energiafgifter. Det handler først og fremmest om at sørge for, at virksomhederne kan måle, hvilken energi de bruger til hvad. Alene det at sætte energimålerne op de rigtige steder kan være yderst besværligt.

Når målerne så er kommet på plads, afhænger ens afgifter for det første af, hvilken type energi man bruger. Er det el, olie, gas eller en af andre 21 afgiftsbelagte energiformer? De har alle sammen forskellige energiafgiftssatser, der for flertallets vedkommende varierer med få øre. Tilsvarende er der forskellige CO2-afgifter, som også skal regnes med, når energiregnskabet gøres op.

Virksomhederne kan blive undtaget fra CO2-afgifterne, hvis de opfylder et af de 37 nøje beskrevne kriterier på den såkaldte procesliste. I så fald kommer energiformen ind igen. Hvis man bruger el, kan man uden videre blive undtaget fra CO2-afgifterne. Bruger en virksomhed til gengæld brændsler, skal den først søge SKAT om et bundfradrag.

”Vi oplever ofte, at virksomhederne har problemer med at gennemskue afgiftsreglerne. Og det gælder både små og store virksomheder. For der er regler, undtagelser fra reglerne og undtagelser fra undtagelserne, så man kan let blive rundtosset,”  siger Michael Troelsgaard, der er leder af PwC’s afgiftsgruppe.

Reglerne for energiafgifter og CO2-afgifter er et godt, men langtfra enestående eksempel på, hvor unødigt svært det er at drive virksomhed i Danmark, mener professor ved CBS Caspar Rose. Han peger på, at reglerne let kunne gøres enklere ved at samle afgifterne i overskuelige satser. I stedet for at have 24 afgifter, man skal forholde sig til, kunne man have tre klart definerede afgiftssatser, som angav både energiafgift og CO2-afgift. Det ville lette byrdeniveauet betragteligt:

”Alene det, at man skulle forholde sig til så meget mindre, ville få virksomhederne til at ånde lettet op. Måske ville de ligefrem gå med til at betale lidt mere i afgift, hvis de kunne blive fri for at finkæmme deres regnskab for at sikre sig, at SKAT ikke pludselig kom efter dem,” siger Caspar Rose.