Businesscasen for ligestilling har aldrig været bedre

Ligestilling er en god forretning. Det står klart, netop som eksperter fra hele verden mødes til konferencen Women Deliver i Bella Center i København. McKinsey Global Institute konkluderer i rapporten ”How advancing women’s equality can add $12 trillion to global growth?”, at verdens lande frem mod 2025 kan øge deres samlede BNP med 12.000 mia. dollars, hvis alle lande i perioden bliver lige så gode til ligestilling som det bedste land i deres respektive regioner.

Verdens muslimske stormagter er enkeltvis og som gruppe de ringest præsterende i verden, når det gælder ligestilling mellem kønnene. Folkerige nationer som Saudi-Arabien, Iran, Tyrkiet, Pakistan, Egypten og Bangladesh går dermed glip af det enorme økonomiske vækstpotentiale, der ligger i at give kvinder uddannelse og job på lige fod med mænd.

Dette politisk set sprængfarlige faktum vil næppe blive genstand for eksplicitte formuleringer, når den globale konference om ligestilling Women Deliver finder sted i Bella Center i København fra mandag til onsdag i denne uge. Kronprinsesse Mary, statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Kristian Jensen vil alle tale ved konferencen. Se tekstboks.

Global konference om ligestilling i København

De muslimske landes kollektive udfordringer, når det gælder evnen til at fremme ligestilling fremgår af rapporten How advancing women’s equality can add $12 trillion to global growthfra McKinsey Global Institute, MGI. Rapporten er ifølge MGI det hidtil mest grundige forsøg på at dokumentere den økonomiske case for øget ligestilling mellem kønnene.

”Ligestilling mellem kønnene er ikke kun et påtrængende moralsk og socialt anliggende. Det er også en kritisk økonomisk udfordring. Verdensøkonomien kan ikke levere sit fulde potentiale med de begrænsninger, som holder en væsentlig del af verdens befolkning tilbage,” hedder det blandt andet i rapporten.

MGI anslår, at en hypotetisk fuld ligestilling mellem kønnene i alle verdens lande i perioden frem mod 2025 ville gøre den samlede verdensøkonomi 26 pct. større, end den er i dag. Se tekstboks.

I rapporten konstateres det, at Bangladesh, Tchad, Egypten, Indien, Iran, Mali, Niger, Oman, Pakistan, Saudi-Arabien, Tyrkiet og Yemen alle er blandt de ringest præsterende lande i verden, når det gælder ligestilling. De ligger alle under 0,5 pct. i McKinseys såkaldte GPS-indeks, der viser, hvor langt hvert enkelt land er kommet med at indføre reel ligestilling i henhold til en række parametre for individuel, juridisk, økonomisk, politisk, uddannelsesmæssig og jobmæssig ligestilling.

De højeste niveauer for ligestilling findes i Nordvesteuropa, Nordamerika, Australien og New Zealand. Ud over det massive økonomiske potentiale i bedre ligestilling er McKinsey-eksperternes hovedkonklusion, at der er en helt afgørende sammenhæng mellem respekten for kvinders individuelle frihedsrettigheder og deres mulighed for at deltage i den økonomiske udvikling.

Gigantisk potentiale i ligestilling

Ifølge Verdensbankens helt nye ligestillingsstrategi er status imidlertid, at over 90 pct. af verdens lande fortsat har mindst én lov, der sætter kvinder bagud i forhold til mænd, når det gælder økonomisk ligestilling. I den tunge ende har 28 lande flere end 10 lovgivninger, der stiller kvinder ringere end mænd, når det gælder ejendomsret, arveret og lovgivning på andre områder.

Styrkelsen af ligestilling mellem mænd og kvinder verden over er blandt de nye 17 såkaldte verdensmål, som verdens lande vedtog ved FN’s generalforsamling i september sidste år. McKinsey-folkene står således ikke alene med vurderingen af det store økonomiske potentiale i at øge ligestillingen – både i fattige udviklingslande og i de udviklede økonomier.

”Som jeg har sagt det mange gange før, er styrkelsen af kvinder ikke kun et fundamentalt moralsk spørgsmål, det er samtidig en helt indlysende økonomisk mulighed (…). Vi har estimater, der viser, at USA kunne øge sit BNP med 5 pct., hvis der var lige så mange kvinder i job som mænd. Japan kunne øge sit BNP med 9 pct., og Indien med 27 pct.,” sagde IMF-chefen Christine Lagarde i en tale, da G20-landenes finansministre og centralbankdirektører sidste år lancerede deres særlige arbejdsgruppe vedrørende bedre ligestilling.

G20-landenes fokus på ligestilling betragtes i sig selv som et betydeligt fremskridt, fordi G20 netop involverer de store udviklingsøkonomier, der har det største økonomiske potentiale i at fremme ligestillingen. I øvrigt understreger rapporten, at der er en nær sammenhæng mellem kvinders ligestilling i samfundet som helhed og deres mulighed for at opnå lige muligheder på arbejdsmarkedet.

”Vi har ikke fundet noget land i verden, hvor der er høj lighed mellem kønnene i samfundet, men lav lighed på arbejdsmarkedet,” hedder det i rapporten.

Som det fremgår af figur 1 er der til gengæld en række lande, hvor der er en klar sammenhæng mellem kvinders manglende frihedsrettigheder i samfundet som helhed og deres begrænsede deltagelse på arbejdsmarkedet. McKinsey-folkene opfordrer derfor til, at debatten om ligestilling også i højere grad kommer til at handle om samfundets syn på det enkelte individs rettigheder.

Ingen joblighed uden individuel lighed

Figur 1 | Forstør   Luk

I lande som Nigeria og Thailand har kvinder opnået relativt høj lighed på arbejdsmarkedet (Y-aksen), selv om de som individer lider under stor generel ulighed i samfundet (X-aksen). Ifølge McKinsey er manglende individuel og social frihed en væsentlig barriere i mange lande for, at man kan høste de økonomiske fordele af større inddragelse af kvinderne på det regulære arbejdsmarked.

Kilde — “How advancing women’s equality can add $12 trillion to global growth?”, Mckinsey Global Institute, september 2015.

Finansfolk interesserer sig for ligestilling

Ngozi Okonjo-Iweala, tidligere finansminister i Nigeria i to omgange indtil 2015, er en af de mest fremtrædende repræsentanter for den internationale finansverden og for centrale politiskøkonomiske beslutningstagere ved konferencen Women Deliver.

Okonjo-Iwela deltager tirsdag i en paneldebat i Bella Center om, hvordan man kan bruge de 17 nye verdensmål til at forbedre forholdene for piger og kvinder verden over. Denne debat indledes af Melinda Gates, der sammen med sin ægtemand, Microsoft-grundlæggeren Bill Gates, har engageret store dele af sin personlige milliardformue i international udviklingsbistand, herunder ikke mindst ligestilling mellem kønnene. Okonjo-Iwela talte i april for finansministrene ved Verdensbankens årsmøde i Washington. Her gjorde hun det klart, “hvorfor finansministre bør interessere sig for ligestilling”. Det skal de ifølge den Harvard-uddannede Okonjo-Iweala, fordi der både er betydelige mikro- og makroøkonomiske forbedringer at hente gennem initiativer, der gør kvinder til veluddannede, frie, sunde og selvstændige økonomiske aktører.

Mens der i udviklingslande fortsat er et enormt behov for sikring af kvinders allermest basale rettigheder til sikkerhed, sundhed, uddannelse og arbejde, fokuseres der i mere udviklede økonomier på at ’lukke hullet’ op til mændene, når det gælder lønninger og ikke mindst kvinders deltagelse i politiske og økonomiske beslutningsprocesser. Også i den forbindelse arbejdes der på at dokumentere den økonomiske værdi af bedre ligestilling mellem kønnene.

Tænketanken Peterson Institute for International Economics i Washington offentliggjorde tidligere på foråret analysen Is Gender Diversity Profitable?, hvor man har gennemgået regnskaber fra knap 22.000 selskaber i godt 90 lande. Den forsigtige konklusion lyder, at “resultaterne synes at pege på, at tilstedeværelsen af kvinder i ledelsen kan forbedre selskabets performance”.

En anden ny udvikling, når det gælder sammenhængen mellem det globale erhvervsliv og ligestilling, kommer fra det amerikanske selskab Bloomberg, der forsyner primært den finansielle sektor med nyheder og analyser. Selskabet har lanceret sit såkaldte Bloomberg Financial Services Gender-Equality Index, BFGEI, som giver investorer mulighed for at orientere sig om, hvordan udvalgte selskaber præsterer, når det gælder ligestilling i medarbejderskaren.

”De store formueforvaltere er meget interesserede i ligestilling mellem kønnene, i miljøspørgsmål, og i hvor åbne selskaberne er, når det handler om at rekruttere folk fra forskellige baggrunde verden over,” sagde Michael Bloomberg, da selskabet lancerede sit nye indeks i begyndelsen af maj.

Katja Iversen, der er leder af organisationen Women Deliver, lægger ikke skjul på, at man bliver nødt til at tydeliggøre den positive business case – altså det økonomiske potentiale – der for både virksomheder og regeringer er forbundet med ligestillingen.

”De økonomiske omkostninger ved ikke at inddrage kvinder fuldt ud er enorme. Jeg ved udmærket, at hvis jeg sidder som finansminister, så er det ikke (kvindernes, red.) rettigheder, der bestemmer, hvor jeg investerer pengene. Realiteten er, at hvis ikke vi går ind og sætter en pris på manglende ligestilling og ekskludering af kvinder, er der andre, der fastsætter prisen – og så bliver den sat til nul,” sagde Iversen i sidste uge til dagbladet Politiken.

Forrige artikel Jagten på den perfekte stikprøve Jagten på den perfekte stikprøve Næste artikel Hjemmevejlederen: Delmål hjælper borgeren på vej Hjemmevejlederen: Delmål hjælper borgeren på vej

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.