Businesscasen for ligestilling har aldrig været bedre

Ligestilling er en god forretning. Det står klart, netop som eksperter fra hele verden mødes til konferencen Women Deliver i Bella Center i København. McKinsey Global Institute konkluderer i rapporten ”How advancing women’s equality can add $12 trillion to global growth?”, at verdens lande frem mod 2025 kan øge deres samlede BNP med 12.000 mia. dollars, hvis alle lande i perioden bliver lige så gode til ligestilling som det bedste land i deres respektive regioner.

Verdens muslimske stormagter er enkeltvis og som gruppe de ringest præsterende i verden, når det gælder ligestilling mellem kønnene. Folkerige nationer som Saudi-Arabien, Iran, Tyrkiet, Pakistan, Egypten og Bangladesh går dermed glip af det enorme økonomiske vækstpotentiale, der ligger i at give kvinder uddannelse og job på lige fod med mænd.

Dette politisk set sprængfarlige faktum vil næppe blive genstand for eksplicitte formuleringer, når den globale konference om ligestilling Women Deliver finder sted i Bella Center i København fra mandag til onsdag i denne uge. Kronprinsesse Mary, statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Kristian Jensen vil alle tale ved konferencen. Se tekstboks.

Global konference om ligestilling i København

De muslimske landes kollektive udfordringer, når det gælder evnen til at fremme ligestilling fremgår af rapporten How advancing women’s equality can add $12 trillion to global growthfra McKinsey Global Institute, MGI. Rapporten er ifølge MGI det hidtil mest grundige forsøg på at dokumentere den økonomiske case for øget ligestilling mellem kønnene.

”Ligestilling mellem kønnene er ikke kun et påtrængende moralsk og socialt anliggende. Det er også en kritisk økonomisk udfordring. Verdensøkonomien kan ikke levere sit fulde potentiale med de begrænsninger, som holder en væsentlig del af verdens befolkning tilbage,” hedder det blandt andet i rapporten.

MGI anslår, at en hypotetisk fuld ligestilling mellem kønnene i alle verdens lande i perioden frem mod 2025 ville gøre den samlede verdensøkonomi 26 pct. større, end den er i dag. Se tekstboks.

I rapporten konstateres det, at Bangladesh, Tchad, Egypten, Indien, Iran, Mali, Niger, Oman, Pakistan, Saudi-Arabien, Tyrkiet og Yemen alle er blandt de ringest præsterende lande i verden, når det gælder ligestilling. De ligger alle under 0,5 pct. i McKinseys såkaldte GPS-indeks, der viser, hvor langt hvert enkelt land er kommet med at indføre reel ligestilling i henhold til en række parametre for individuel, juridisk, økonomisk, politisk, uddannelsesmæssig og jobmæssig ligestilling.

De højeste niveauer for ligestilling findes i Nordvesteuropa, Nordamerika, Australien og New Zealand. Ud over det massive økonomiske potentiale i bedre ligestilling er McKinsey-eksperternes hovedkonklusion, at der er en helt afgørende sammenhæng mellem respekten for kvinders individuelle frihedsrettigheder og deres mulighed for at deltage i den økonomiske udvikling.

Gigantisk potentiale i ligestilling

Ifølge Verdensbankens helt nye ligestillingsstrategi er status imidlertid, at over 90 pct. af verdens lande fortsat har mindst én lov, der sætter kvinder bagud i forhold til mænd, når det gælder økonomisk ligestilling. I den tunge ende har 28 lande flere end 10 lovgivninger, der stiller kvinder ringere end mænd, når det gælder ejendomsret, arveret og lovgivning på andre områder.

Styrkelsen af ligestilling mellem mænd og kvinder verden over er blandt de nye 17 såkaldte verdensmål, som verdens lande vedtog ved FN’s generalforsamling i september sidste år. McKinsey-folkene står således ikke alene med vurderingen af det store økonomiske potentiale i at øge ligestillingen – både i fattige udviklingslande og i de udviklede økonomier.

”Som jeg har sagt det mange gange før, er styrkelsen af kvinder ikke kun et fundamentalt moralsk spørgsmål, det er samtidig en helt indlysende økonomisk mulighed (…). Vi har estimater, der viser, at USA kunne øge sit BNP med 5 pct., hvis der var lige så mange kvinder i job som mænd. Japan kunne øge sit BNP med 9 pct., og Indien med 27 pct.,” sagde IMF-chefen Christine Lagarde i en tale, da G20-landenes finansministre og centralbankdirektører sidste år lancerede deres særlige arbejdsgruppe vedrørende bedre ligestilling.

G20-landenes fokus på ligestilling betragtes i sig selv som et betydeligt fremskridt, fordi G20 netop involverer de store udviklingsøkonomier, der har det største økonomiske potentiale i at fremme ligestillingen. I øvrigt understreger rapporten, at der er en nær sammenhæng mellem kvinders ligestilling i samfundet som helhed og deres mulighed for at opnå lige muligheder på arbejdsmarkedet.

”Vi har ikke fundet noget land i verden, hvor der er høj lighed mellem kønnene i samfundet, men lav lighed på arbejdsmarkedet,” hedder det i rapporten.

Som det fremgår af figur 1 er der til gengæld en række lande, hvor der er en klar sammenhæng mellem kvinders manglende frihedsrettigheder i samfundet som helhed og deres begrænsede deltagelse på arbejdsmarkedet. McKinsey-folkene opfordrer derfor til, at debatten om ligestilling også i højere grad kommer til at handle om samfundets syn på det enkelte individs rettigheder.

Ingen joblighed uden individuel lighed

Figur 1 | Forstør   Luk

I lande som Nigeria og Thailand har kvinder opnået relativt høj lighed på arbejdsmarkedet (Y-aksen), selv om de som individer lider under stor generel ulighed i samfundet (X-aksen). Ifølge McKinsey er manglende individuel og social frihed en væsentlig barriere i mange lande for, at man kan høste de økonomiske fordele af større inddragelse af kvinderne på det regulære arbejdsmarked.

Kilde — “How advancing women’s equality can add $12 trillion to global growth?”, Mckinsey Global Institute, september 2015.

Finansfolk interesserer sig for ligestilling

Ngozi Okonjo-Iweala, tidligere finansminister i Nigeria i to omgange indtil 2015, er en af de mest fremtrædende repræsentanter for den internationale finansverden og for centrale politiskøkonomiske beslutningstagere ved konferencen Women Deliver.

Okonjo-Iwela deltager tirsdag i en paneldebat i Bella Center om, hvordan man kan bruge de 17 nye verdensmål til at forbedre forholdene for piger og kvinder verden over. Denne debat indledes af Melinda Gates, der sammen med sin ægtemand, Microsoft-grundlæggeren Bill Gates, har engageret store dele af sin personlige milliardformue i international udviklingsbistand, herunder ikke mindst ligestilling mellem kønnene. Okonjo-Iwela talte i april for finansministrene ved Verdensbankens årsmøde i Washington. Her gjorde hun det klart, “hvorfor finansministre bør interessere sig for ligestilling”. Det skal de ifølge den Harvard-uddannede Okonjo-Iweala, fordi der både er betydelige mikro- og makroøkonomiske forbedringer at hente gennem initiativer, der gør kvinder til veluddannede, frie, sunde og selvstændige økonomiske aktører.

Mens der i udviklingslande fortsat er et enormt behov for sikring af kvinders allermest basale rettigheder til sikkerhed, sundhed, uddannelse og arbejde, fokuseres der i mere udviklede økonomier på at ’lukke hullet’ op til mændene, når det gælder lønninger og ikke mindst kvinders deltagelse i politiske og økonomiske beslutningsprocesser. Også i den forbindelse arbejdes der på at dokumentere den økonomiske værdi af bedre ligestilling mellem kønnene.

Tænketanken Peterson Institute for International Economics i Washington offentliggjorde tidligere på foråret analysen Is Gender Diversity Profitable?, hvor man har gennemgået regnskaber fra knap 22.000 selskaber i godt 90 lande. Den forsigtige konklusion lyder, at “resultaterne synes at pege på, at tilstedeværelsen af kvinder i ledelsen kan forbedre selskabets performance”.

En anden ny udvikling, når det gælder sammenhængen mellem det globale erhvervsliv og ligestilling, kommer fra det amerikanske selskab Bloomberg, der forsyner primært den finansielle sektor med nyheder og analyser. Selskabet har lanceret sit såkaldte Bloomberg Financial Services Gender-Equality Index, BFGEI, som giver investorer mulighed for at orientere sig om, hvordan udvalgte selskaber præsterer, når det gælder ligestilling i medarbejderskaren.

”De store formueforvaltere er meget interesserede i ligestilling mellem kønnene, i miljøspørgsmål, og i hvor åbne selskaberne er, når det handler om at rekruttere folk fra forskellige baggrunde verden over,” sagde Michael Bloomberg, da selskabet lancerede sit nye indeks i begyndelsen af maj.

Katja Iversen, der er leder af organisationen Women Deliver, lægger ikke skjul på, at man bliver nødt til at tydeliggøre den positive business case – altså det økonomiske potentiale – der for både virksomheder og regeringer er forbundet med ligestillingen.

”De økonomiske omkostninger ved ikke at inddrage kvinder fuldt ud er enorme. Jeg ved udmærket, at hvis jeg sidder som finansminister, så er det ikke (kvindernes, red.) rettigheder, der bestemmer, hvor jeg investerer pengene. Realiteten er, at hvis ikke vi går ind og sætter en pris på manglende ligestilling og ekskludering af kvinder, er der andre, der fastsætter prisen – og så bliver den sat til nul,” sagde Iversen i sidste uge til dagbladet Politiken.

Forrige artikel Jagten på den perfekte stikprøve Jagten på den perfekte stikprøve Næste artikel Hjemmevejlederen: Delmål hjælper borgeren på vej Hjemmevejlederen: Delmål hjælper borgeren på vej

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.