Businesscasen for ligestilling har aldrig været bedre

Ligestilling er en god forretning. Det står klart, netop som eksperter fra hele verden mødes til konferencen Women Deliver i Bella Center i København. McKinsey Global Institute konkluderer i rapporten ”How advancing women’s equality can add $12 trillion to global growth?”, at verdens lande frem mod 2025 kan øge deres samlede BNP med 12.000 mia. dollars, hvis alle lande i perioden bliver lige så gode til ligestilling som det bedste land i deres respektive regioner.

Verdens muslimske stormagter er enkeltvis og som gruppe de ringest præsterende i verden, når det gælder ligestilling mellem kønnene. Folkerige nationer som Saudi-Arabien, Iran, Tyrkiet, Pakistan, Egypten og Bangladesh går dermed glip af det enorme økonomiske vækstpotentiale, der ligger i at give kvinder uddannelse og job på lige fod med mænd.

Dette politisk set sprængfarlige faktum vil næppe blive genstand for eksplicitte formuleringer, når den globale konference om ligestilling Women Deliver finder sted i Bella Center i København fra mandag til onsdag i denne uge. Kronprinsesse Mary, statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Kristian Jensen vil alle tale ved konferencen. Se tekstboks.

Global konference om ligestilling i København

De muslimske landes kollektive udfordringer, når det gælder evnen til at fremme ligestilling fremgår af rapporten How advancing women’s equality can add $12 trillion to global growthfra McKinsey Global Institute, MGI. Rapporten er ifølge MGI det hidtil mest grundige forsøg på at dokumentere den økonomiske case for øget ligestilling mellem kønnene.

”Ligestilling mellem kønnene er ikke kun et påtrængende moralsk og socialt anliggende. Det er også en kritisk økonomisk udfordring. Verdensøkonomien kan ikke levere sit fulde potentiale med de begrænsninger, som holder en væsentlig del af verdens befolkning tilbage,” hedder det blandt andet i rapporten.

MGI anslår, at en hypotetisk fuld ligestilling mellem kønnene i alle verdens lande i perioden frem mod 2025 ville gøre den samlede verdensøkonomi 26 pct. større, end den er i dag. Se tekstboks.

I rapporten konstateres det, at Bangladesh, Tchad, Egypten, Indien, Iran, Mali, Niger, Oman, Pakistan, Saudi-Arabien, Tyrkiet og Yemen alle er blandt de ringest præsterende lande i verden, når det gælder ligestilling. De ligger alle under 0,5 pct. i McKinseys såkaldte GPS-indeks, der viser, hvor langt hvert enkelt land er kommet med at indføre reel ligestilling i henhold til en række parametre for individuel, juridisk, økonomisk, politisk, uddannelsesmæssig og jobmæssig ligestilling.

De højeste niveauer for ligestilling findes i Nordvesteuropa, Nordamerika, Australien og New Zealand. Ud over det massive økonomiske potentiale i bedre ligestilling er McKinsey-eksperternes hovedkonklusion, at der er en helt afgørende sammenhæng mellem respekten for kvinders individuelle frihedsrettigheder og deres mulighed for at deltage i den økonomiske udvikling.

Gigantisk potentiale i ligestilling

Ifølge Verdensbankens helt nye ligestillingsstrategi er status imidlertid, at over 90 pct. af verdens lande fortsat har mindst én lov, der sætter kvinder bagud i forhold til mænd, når det gælder økonomisk ligestilling. I den tunge ende har 28 lande flere end 10 lovgivninger, der stiller kvinder ringere end mænd, når det gælder ejendomsret, arveret og lovgivning på andre områder.

Styrkelsen af ligestilling mellem mænd og kvinder verden over er blandt de nye 17 såkaldte verdensmål, som verdens lande vedtog ved FN’s generalforsamling i september sidste år. McKinsey-folkene står således ikke alene med vurderingen af det store økonomiske potentiale i at øge ligestillingen – både i fattige udviklingslande og i de udviklede økonomier.

”Som jeg har sagt det mange gange før, er styrkelsen af kvinder ikke kun et fundamentalt moralsk spørgsmål, det er samtidig en helt indlysende økonomisk mulighed (…). Vi har estimater, der viser, at USA kunne øge sit BNP med 5 pct., hvis der var lige så mange kvinder i job som mænd. Japan kunne øge sit BNP med 9 pct., og Indien med 27 pct.,” sagde IMF-chefen Christine Lagarde i en tale, da G20-landenes finansministre og centralbankdirektører sidste år lancerede deres særlige arbejdsgruppe vedrørende bedre ligestilling.

G20-landenes fokus på ligestilling betragtes i sig selv som et betydeligt fremskridt, fordi G20 netop involverer de store udviklingsøkonomier, der har det største økonomiske potentiale i at fremme ligestillingen. I øvrigt understreger rapporten, at der er en nær sammenhæng mellem kvinders ligestilling i samfundet som helhed og deres mulighed for at opnå lige muligheder på arbejdsmarkedet.

”Vi har ikke fundet noget land i verden, hvor der er høj lighed mellem kønnene i samfundet, men lav lighed på arbejdsmarkedet,” hedder det i rapporten.

Som det fremgår af figur 1 er der til gengæld en række lande, hvor der er en klar sammenhæng mellem kvinders manglende frihedsrettigheder i samfundet som helhed og deres begrænsede deltagelse på arbejdsmarkedet. McKinsey-folkene opfordrer derfor til, at debatten om ligestilling også i højere grad kommer til at handle om samfundets syn på det enkelte individs rettigheder.

Ingen joblighed uden individuel lighed

Figur 1 | Forstør   Luk

I lande som Nigeria og Thailand har kvinder opnået relativt høj lighed på arbejdsmarkedet (Y-aksen), selv om de som individer lider under stor generel ulighed i samfundet (X-aksen). Ifølge McKinsey er manglende individuel og social frihed en væsentlig barriere i mange lande for, at man kan høste de økonomiske fordele af større inddragelse af kvinderne på det regulære arbejdsmarked.

Kilde — “How advancing women’s equality can add $12 trillion to global growth?”, Mckinsey Global Institute, september 2015.

Finansfolk interesserer sig for ligestilling

Ngozi Okonjo-Iweala, tidligere finansminister i Nigeria i to omgange indtil 2015, er en af de mest fremtrædende repræsentanter for den internationale finansverden og for centrale politiskøkonomiske beslutningstagere ved konferencen Women Deliver.

Okonjo-Iwela deltager tirsdag i en paneldebat i Bella Center om, hvordan man kan bruge de 17 nye verdensmål til at forbedre forholdene for piger og kvinder verden over. Denne debat indledes af Melinda Gates, der sammen med sin ægtemand, Microsoft-grundlæggeren Bill Gates, har engageret store dele af sin personlige milliardformue i international udviklingsbistand, herunder ikke mindst ligestilling mellem kønnene. Okonjo-Iwela talte i april for finansministrene ved Verdensbankens årsmøde i Washington. Her gjorde hun det klart, “hvorfor finansministre bør interessere sig for ligestilling”. Det skal de ifølge den Harvard-uddannede Okonjo-Iweala, fordi der både er betydelige mikro- og makroøkonomiske forbedringer at hente gennem initiativer, der gør kvinder til veluddannede, frie, sunde og selvstændige økonomiske aktører.

Mens der i udviklingslande fortsat er et enormt behov for sikring af kvinders allermest basale rettigheder til sikkerhed, sundhed, uddannelse og arbejde, fokuseres der i mere udviklede økonomier på at ’lukke hullet’ op til mændene, når det gælder lønninger og ikke mindst kvinders deltagelse i politiske og økonomiske beslutningsprocesser. Også i den forbindelse arbejdes der på at dokumentere den økonomiske værdi af bedre ligestilling mellem kønnene.

Tænketanken Peterson Institute for International Economics i Washington offentliggjorde tidligere på foråret analysen Is Gender Diversity Profitable?, hvor man har gennemgået regnskaber fra knap 22.000 selskaber i godt 90 lande. Den forsigtige konklusion lyder, at “resultaterne synes at pege på, at tilstedeværelsen af kvinder i ledelsen kan forbedre selskabets performance”.

En anden ny udvikling, når det gælder sammenhængen mellem det globale erhvervsliv og ligestilling, kommer fra det amerikanske selskab Bloomberg, der forsyner primært den finansielle sektor med nyheder og analyser. Selskabet har lanceret sit såkaldte Bloomberg Financial Services Gender-Equality Index, BFGEI, som giver investorer mulighed for at orientere sig om, hvordan udvalgte selskaber præsterer, når det gælder ligestilling i medarbejderskaren.

”De store formueforvaltere er meget interesserede i ligestilling mellem kønnene, i miljøspørgsmål, og i hvor åbne selskaberne er, når det handler om at rekruttere folk fra forskellige baggrunde verden over,” sagde Michael Bloomberg, da selskabet lancerede sit nye indeks i begyndelsen af maj.

Katja Iversen, der er leder af organisationen Women Deliver, lægger ikke skjul på, at man bliver nødt til at tydeliggøre den positive business case – altså det økonomiske potentiale – der for både virksomheder og regeringer er forbundet med ligestillingen.

”De økonomiske omkostninger ved ikke at inddrage kvinder fuldt ud er enorme. Jeg ved udmærket, at hvis jeg sidder som finansminister, så er det ikke (kvindernes, red.) rettigheder, der bestemmer, hvor jeg investerer pengene. Realiteten er, at hvis ikke vi går ind og sætter en pris på manglende ligestilling og ekskludering af kvinder, er der andre, der fastsætter prisen – og så bliver den sat til nul,” sagde Iversen i sidste uge til dagbladet Politiken.

Forrige artikel Jagten på den perfekte stikprøve Jagten på den perfekte stikprøve Næste artikel Hjemmevejlederen: Delmål hjælper borgeren på vej Hjemmevejlederen: Delmål hjælper borgeren på vej

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.