Verdens muslimske stormagter er enkeltvis og som gruppe de ringest præsterende i verden, når det gælder ligestilling mellem kønnene. Folkerige nationer som Saudi-Arabien, Iran, Tyrkiet, Pakistan, Egypten og Bangladesh går dermed glip af det enorme økonomiske vækstpotentiale, der ligger i at give kvinder uddannelse og job på lige fod med mænd.

Dette politisk set sprængfarlige faktum vil næppe blive genstand for eksplicitte formuleringer, når den globale konference om ligestilling Women Deliver finder sted i Bella Center i København fra mandag til onsdag i denne uge. Kronprinsesse Mary, statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Kristian Jensen vil alle tale ved konferencen. Se tekstboks.

De muslimske landes kollektive udfordringer, når det gælder evnen til at fremme ligestilling fremgår af rapporten ”How advancing women’s equality can add $12 trillion to global growth” fra McKinsey Global Institute, MGI. Rapporten er ifølge MGI det hidtil mest grundige forsøg på at dokumentere den økonomiske case for øget ligestilling mellem kønnene.

”Ligestilling mellem kønnene er ikke kun et påtrængende moralsk og socialt anliggende. Det er også en kritisk økonomisk udfordring. Verdensøkonomien kan ikke levere sit fulde potentiale med de begrænsninger, som holder en væsentlig del af verdens befolkning tilbage,” hedder det blandt andet i rapporten.

MGI anslår, at en hypotetisk fuld ligestilling mellem kønnene i alle verdens lande i perioden frem mod 2025 ville gøre den samlede verdensøkonomi 26 pct. større, end den er i dag. Se tekstboks.

I rapporten konstateres det, at Bangladesh, Tchad, Egypten, Indien, Iran, Mali, Niger, Oman, Pakistan, Saudi-Arabien, Tyrkiet og Yemen alle er blandt de ringest præsterende lande i verden, når det gælder ligestilling. De ligger alle under 0,5 pct. i McKinseys såkaldte GPS-indeks, der viser, hvor langt hvert enkelt land er kommet med at indføre reel ligestilling i henhold til en række parametre for individuel, juridisk, økonomisk, politisk, uddannelsesmæssig og jobmæssig ligestilling.

De højeste niveauer for ligestilling findes i Nordvesteuropa, Nordamerika, Australien og New Zealand. Ud over det massive økonomiske potentiale i bedre ligestilling er McKinsey-eksperternes hovedkonklusion, at der er en helt afgørende sammenhæng mellem respekten for kvinders individuelle frihedsrettigheder og deres mulighed for at deltage i den økonomiske udvikling.

Ifølge Verdensbankens helt nye ligestillingsstrategi er status imidlertid, at over 90 pct. af verdens lande fortsat har mindst én lov, der sætter kvinder bagud i forhold til mænd, når det gælder økonomisk ligestilling. I den tunge ende har 28 lande flere end 10 lovgivninger, der stiller kvinder ringere end mænd, når det gælder ejendomsret, arveret og lovgivning på andre områder.

Styrkelsen af ligestilling mellem mænd og kvinder verden over er blandt de nye 17 såkaldte verdensmål, som verdens lande vedtog ved FN’s generalforsamling i september sidste år. McKinsey-folkene står således ikke alene med vurderingen af det store økonomiske potentiale i at øge ligestillingen – både i fattige udviklingslande og i de udviklede økonomier.

”Som jeg har sagt det mange gange før, er styrkelsen af kvinder ikke kun et fundamentalt moralsk spørgsmål, det er samtidig en helt indlysende økonomisk mulighed (…). Vi har estimater, der viser, at USA kunne øge sit BNP med 5 pct., hvis der var lige så mange kvinder i job som mænd. Japan kunne øge sit BNP med 9 pct., og Indien med 27 pct.,” sagde IMF-chefen Christine Lagarde i en tale, da G20-landenes finansministre og centralbankdirektører sidste år lancerede deres særlige arbejdsgruppe vedrørende bedre ligestilling.

G20-landenes fokus på ligestilling betragtes i sig selv som et betydeligt fremskridt, fordi G20 netop involverer de store udviklingsøkonomier, der har det største økonomiske potentiale i at fremme ligestillingen. I øvrigt understreger rapporten, at der er en nær sammenhæng mellem kvinders ligestilling i samfundet som helhed og deres mulighed for at opnå lige muligheder på arbejdsmarkedet.

”Vi har ikke fundet noget land i verden, hvor der er høj lighed mellem kønnene i samfundet, men lav lighed på arbejdsmarkedet,” hedder det i rapporten.

Som det fremgår af figur 1 er der til gengæld en række lande, hvor der er en klar sammenhæng mellem kvinders manglende frihedsrettigheder i samfundet som helhed og deres begrænsede deltagelse på arbejdsmarkedet. McKinsey-folkene opfordrer derfor til, at debatten om ligestilling også i højere grad kommer til at handle om samfundets syn på det enkelte individs rettigheder.

Finansfolk interesserer sig for ligestilling

Ngozi Okonjo-Iweala, tidligere finansminister i Nigeria i to omgange indtil 2015, er en af de mest fremtrædende repræsentanter for den internationale finansverden og for centrale politiskøkonomiske beslutningstagere ved konferencen Women Deliver.

Okonjo-Iwela deltager tirsdag i en paneldebat i Bella Center om, hvordan man kan bruge de 17 nye verdensmål til at forbedre forholdene for piger og kvinder verden over. Denne debat indledes af Melinda Gates, der sammen med sin ægtemand, Microsoft-grundlæggeren Bill Gates, har engageret store dele af sin personlige milliardformue i international udviklingsbistand, herunder ikke mindst ligestilling mellem kønnene. Okonjo-Iwela talte i april for finansministrene ved Verdensbankens årsmøde i Washington. Her gjorde hun det klart, “hvorfor finansministre bør interessere sig for ligestilling”. Det skal de ifølge den Harvard-uddannede Okonjo-Iweala, fordi der både er betydelige mikro- og makroøkonomiske forbedringer at hente gennem initiativer, der gør kvinder til veluddannede, frie, sunde og selvstændige økonomiske aktører.

Mens der i udviklingslande fortsat er et enormt behov for sikring af kvinders allermest basale rettigheder til sikkerhed, sundhed, uddannelse og arbejde, fokuseres der i mere udviklede økonomier på at ’lukke hullet’ op til mændene, når det gælder lønninger og ikke mindst kvinders deltagelse i politiske og økonomiske beslutningsprocesser. Også i den forbindelse arbejdes der på at dokumentere den økonomiske værdi af bedre ligestilling mellem kønnene.

Tænketanken Peterson Institute for International Economics i Washington offentliggjorde tidligere på foråret analysen ”Is Gender Diversity Profitable?”, hvor man har gennemgået regnskaber fra knap 22.000 selskaber i godt 90 lande. Den forsigtige konklusion lyder, at “resultaterne synes at pege på, at tilstedeværelsen af kvinder i ledelsen kan forbedre selskabets performance”.

En anden ny udvikling, når det gælder sammenhængen mellem det globale erhvervsliv og ligestilling, kommer fra det amerikanske selskab Bloomberg, der forsyner primært den finansielle sektor med nyheder og analyser. Selskabet har lanceret sit såkaldte Bloomberg Financial Services Gender-Equality Index, BFGEI, som giver investorer mulighed for at orientere sig om, hvordan udvalgte selskaber præsterer, når det gælder ligestilling i medarbejderskaren.

”De store formueforvaltere er meget interesserede i ligestilling mellem kønnene, i miljøspørgsmål, og i hvor åbne selskaberne er, når det handler om at rekruttere folk fra forskellige baggrunde verden over,” sagde Michael Bloomberg, da selskabet lancerede sit nye indeks i begyndelsen af maj.

Katja Iversen, der er leder af organisationen Women Deliver, lægger ikke skjul på, at man bliver nødt til at tydeliggøre den positive business case – altså det økonomiske potentiale – der for både virksomheder og regeringer er forbundet med ligestillingen.

”De økonomiske omkostninger ved ikke at inddrage kvinder fuldt ud er enorme. Jeg ved udmærket, at hvis jeg sidder som finansminister, så er det ikke (kvindernes, red.) rettigheder, der bestemmer, hvor jeg investerer pengene. Realiteten er, at hvis ikke vi går ind og sætter en pris på manglende ligestilling og ekskludering af kvinder, er der andre, der fastsætter prisen – og så bliver den sat til nul,” sagde Iversen i sidste uge til dagbladet Politiken.