Businesscasen for ligestilling har aldrig været bedre

Ligestilling er en god forretning. Det står klart, netop som eksperter fra hele verden mødes til konferencen Women Deliver i Bella Center i København. McKinsey Global Institute konkluderer i rapporten ”How advancing women’s equality can add $12 trillion to global growth?”, at verdens lande frem mod 2025 kan øge deres samlede BNP med 12.000 mia. dollars, hvis alle lande i perioden bliver lige så gode til ligestilling som det bedste land i deres respektive regioner.

Verdens muslimske stormagter er enkeltvis og som gruppe de ringest præsterende i verden, når det gælder ligestilling mellem kønnene. Folkerige nationer som Saudi-Arabien, Iran, Tyrkiet, Pakistan, Egypten og Bangladesh går dermed glip af det enorme økonomiske vækstpotentiale, der ligger i at give kvinder uddannelse og job på lige fod med mænd.

Dette politisk set sprængfarlige faktum vil næppe blive genstand for eksplicitte formuleringer, når den globale konference om ligestilling Women Deliver finder sted i Bella Center i København fra mandag til onsdag i denne uge. Kronprinsesse Mary, statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Kristian Jensen vil alle tale ved konferencen. Se tekstboks.

Global konference om ligestilling i København

De muslimske landes kollektive udfordringer, når det gælder evnen til at fremme ligestilling fremgår af rapporten How advancing women’s equality can add $12 trillion to global growthfra McKinsey Global Institute, MGI. Rapporten er ifølge MGI det hidtil mest grundige forsøg på at dokumentere den økonomiske case for øget ligestilling mellem kønnene.

”Ligestilling mellem kønnene er ikke kun et påtrængende moralsk og socialt anliggende. Det er også en kritisk økonomisk udfordring. Verdensøkonomien kan ikke levere sit fulde potentiale med de begrænsninger, som holder en væsentlig del af verdens befolkning tilbage,” hedder det blandt andet i rapporten.

MGI anslår, at en hypotetisk fuld ligestilling mellem kønnene i alle verdens lande i perioden frem mod 2025 ville gøre den samlede verdensøkonomi 26 pct. større, end den er i dag. Se tekstboks.

I rapporten konstateres det, at Bangladesh, Tchad, Egypten, Indien, Iran, Mali, Niger, Oman, Pakistan, Saudi-Arabien, Tyrkiet og Yemen alle er blandt de ringest præsterende lande i verden, når det gælder ligestilling. De ligger alle under 0,5 pct. i McKinseys såkaldte GPS-indeks, der viser, hvor langt hvert enkelt land er kommet med at indføre reel ligestilling i henhold til en række parametre for individuel, juridisk, økonomisk, politisk, uddannelsesmæssig og jobmæssig ligestilling.

De højeste niveauer for ligestilling findes i Nordvesteuropa, Nordamerika, Australien og New Zealand. Ud over det massive økonomiske potentiale i bedre ligestilling er McKinsey-eksperternes hovedkonklusion, at der er en helt afgørende sammenhæng mellem respekten for kvinders individuelle frihedsrettigheder og deres mulighed for at deltage i den økonomiske udvikling.

Gigantisk potentiale i ligestilling

Ifølge Verdensbankens helt nye ligestillingsstrategi er status imidlertid, at over 90 pct. af verdens lande fortsat har mindst én lov, der sætter kvinder bagud i forhold til mænd, når det gælder økonomisk ligestilling. I den tunge ende har 28 lande flere end 10 lovgivninger, der stiller kvinder ringere end mænd, når det gælder ejendomsret, arveret og lovgivning på andre områder.

Styrkelsen af ligestilling mellem mænd og kvinder verden over er blandt de nye 17 såkaldte verdensmål, som verdens lande vedtog ved FN’s generalforsamling i september sidste år. McKinsey-folkene står således ikke alene med vurderingen af det store økonomiske potentiale i at øge ligestillingen – både i fattige udviklingslande og i de udviklede økonomier.

”Som jeg har sagt det mange gange før, er styrkelsen af kvinder ikke kun et fundamentalt moralsk spørgsmål, det er samtidig en helt indlysende økonomisk mulighed (…). Vi har estimater, der viser, at USA kunne øge sit BNP med 5 pct., hvis der var lige så mange kvinder i job som mænd. Japan kunne øge sit BNP med 9 pct., og Indien med 27 pct.,” sagde IMF-chefen Christine Lagarde i en tale, da G20-landenes finansministre og centralbankdirektører sidste år lancerede deres særlige arbejdsgruppe vedrørende bedre ligestilling.

G20-landenes fokus på ligestilling betragtes i sig selv som et betydeligt fremskridt, fordi G20 netop involverer de store udviklingsøkonomier, der har det største økonomiske potentiale i at fremme ligestillingen. I øvrigt understreger rapporten, at der er en nær sammenhæng mellem kvinders ligestilling i samfundet som helhed og deres mulighed for at opnå lige muligheder på arbejdsmarkedet.

”Vi har ikke fundet noget land i verden, hvor der er høj lighed mellem kønnene i samfundet, men lav lighed på arbejdsmarkedet,” hedder det i rapporten.

Som det fremgår af figur 1 er der til gengæld en række lande, hvor der er en klar sammenhæng mellem kvinders manglende frihedsrettigheder i samfundet som helhed og deres begrænsede deltagelse på arbejdsmarkedet. McKinsey-folkene opfordrer derfor til, at debatten om ligestilling også i højere grad kommer til at handle om samfundets syn på det enkelte individs rettigheder.

Ingen joblighed uden individuel lighed

Figur 1 | Forstør   Luk

I lande som Nigeria og Thailand har kvinder opnået relativt høj lighed på arbejdsmarkedet (Y-aksen), selv om de som individer lider under stor generel ulighed i samfundet (X-aksen). Ifølge McKinsey er manglende individuel og social frihed en væsentlig barriere i mange lande for, at man kan høste de økonomiske fordele af større inddragelse af kvinderne på det regulære arbejdsmarked.

Kilde — “How advancing women’s equality can add $12 trillion to global growth?”, Mckinsey Global Institute, september 2015.

Finansfolk interesserer sig for ligestilling

Ngozi Okonjo-Iweala, tidligere finansminister i Nigeria i to omgange indtil 2015, er en af de mest fremtrædende repræsentanter for den internationale finansverden og for centrale politiskøkonomiske beslutningstagere ved konferencen Women Deliver.

Okonjo-Iwela deltager tirsdag i en paneldebat i Bella Center om, hvordan man kan bruge de 17 nye verdensmål til at forbedre forholdene for piger og kvinder verden over. Denne debat indledes af Melinda Gates, der sammen med sin ægtemand, Microsoft-grundlæggeren Bill Gates, har engageret store dele af sin personlige milliardformue i international udviklingsbistand, herunder ikke mindst ligestilling mellem kønnene. Okonjo-Iwela talte i april for finansministrene ved Verdensbankens årsmøde i Washington. Her gjorde hun det klart, “hvorfor finansministre bør interessere sig for ligestilling”. Det skal de ifølge den Harvard-uddannede Okonjo-Iweala, fordi der både er betydelige mikro- og makroøkonomiske forbedringer at hente gennem initiativer, der gør kvinder til veluddannede, frie, sunde og selvstændige økonomiske aktører.

Mens der i udviklingslande fortsat er et enormt behov for sikring af kvinders allermest basale rettigheder til sikkerhed, sundhed, uddannelse og arbejde, fokuseres der i mere udviklede økonomier på at ’lukke hullet’ op til mændene, når det gælder lønninger og ikke mindst kvinders deltagelse i politiske og økonomiske beslutningsprocesser. Også i den forbindelse arbejdes der på at dokumentere den økonomiske værdi af bedre ligestilling mellem kønnene.

Tænketanken Peterson Institute for International Economics i Washington offentliggjorde tidligere på foråret analysen Is Gender Diversity Profitable?, hvor man har gennemgået regnskaber fra knap 22.000 selskaber i godt 90 lande. Den forsigtige konklusion lyder, at “resultaterne synes at pege på, at tilstedeværelsen af kvinder i ledelsen kan forbedre selskabets performance”.

En anden ny udvikling, når det gælder sammenhængen mellem det globale erhvervsliv og ligestilling, kommer fra det amerikanske selskab Bloomberg, der forsyner primært den finansielle sektor med nyheder og analyser. Selskabet har lanceret sit såkaldte Bloomberg Financial Services Gender-Equality Index, BFGEI, som giver investorer mulighed for at orientere sig om, hvordan udvalgte selskaber præsterer, når det gælder ligestilling i medarbejderskaren.

”De store formueforvaltere er meget interesserede i ligestilling mellem kønnene, i miljøspørgsmål, og i hvor åbne selskaberne er, når det handler om at rekruttere folk fra forskellige baggrunde verden over,” sagde Michael Bloomberg, da selskabet lancerede sit nye indeks i begyndelsen af maj.

Katja Iversen, der er leder af organisationen Women Deliver, lægger ikke skjul på, at man bliver nødt til at tydeliggøre den positive business case – altså det økonomiske potentiale – der for både virksomheder og regeringer er forbundet med ligestillingen.

”De økonomiske omkostninger ved ikke at inddrage kvinder fuldt ud er enorme. Jeg ved udmærket, at hvis jeg sidder som finansminister, så er det ikke (kvindernes, red.) rettigheder, der bestemmer, hvor jeg investerer pengene. Realiteten er, at hvis ikke vi går ind og sætter en pris på manglende ligestilling og ekskludering af kvinder, er der andre, der fastsætter prisen – og så bliver den sat til nul,” sagde Iversen i sidste uge til dagbladet Politiken.

Forrige artikel Jagten på den perfekte stikprøve Jagten på den perfekte stikprøve Næste artikel Hjemmevejlederen: Delmål hjælper borgeren på vej Hjemmevejlederen: Delmål hjælper borgeren på vej

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.