Byen er under omprogrammering

Der sker for tiden små ændringer af byrum og af byens inventar, som skaber grobund for nye sociale rammer. Det rykker ved måden, vi lever vores liv – omprogrammeringen af vores byrum er et tiltrængt tilskud til den daglige oplevelse.

Tænk over, hvordan du vil leve i dit hood. Skal du værne om nabolaget og møde dine naboer, eller skal du passe dig selv og tjene dine penge, tage på dine rejser – eller er det noget helt tredje?

På Dansk Arkitektur Center er der en fin lille udstilling, som i sin substans formår at sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi bruger vores liv og rum på.

Den bør ses af alle, der bor i byen og/eller elsker byen som den mangfoldige, evigt skiftende og alligevel på mange måder stationære base, den er for os. Udstillingen hedder Reprogramming The City, og oversat betyder det omprogrammering af byen. Så hvordan kan vi ændre brugen af byen og dens rum og installationer, i takt med at verden ændrer sig? Det er der kommet rigtig mange gode bud på fra hele verden.

Byens rum, byens systemer og dens inventar må forandre sig, i takt med at verden omkring gør det samme. Teknologier udvikler sig og overhaler det bestående, klassiske byinventar eller måske lige netop dér gør nye anvendelser mulige i de gamle skaller. Markante revisioner af brugen af vores byrum vil over tid være nødvendige, for at de enten ikke skal ende som fragmenter eller bære forladte elementer med visnet graffiti. Noget ethvert moderne bystyre må vælge at forholde sig til. De har dermed i denne udstilling fået mange gode løsninger serveret på et sølvfad og endog med inspirationer til videreudviklinger.

[quote align="left" author=""]Lad de sociale kræfter komme til orde både digitalt og in real time. Design like you give a damn!![/quote]

Reprogramming The City viser, at disse inventardele og byrum kan få nyt liv og nye funktioner, hvis vi vil og tør.

Det er vores kreative opfindsomhed og måden at se det kendte i ny forklædning eller nye funktioner og omgivelser. Det er at se mulighederne i byens klassiske inventar omprogrammeret til vores nutid og brugsmønster, og dermed er vi som borgere med til at forme byen, dens rum og dets inventar på helt nye måder. Tænk, hvilken sjælden følelse og glæde, at alle kan bidrage ikke bare med designet, men også i den daglige anvendelse.

Det er en udstilling, der viser eksempler på, hvordan vi gennem tiderne har frembragt ting, som måske var virkelig nyttige engang, men nu ikke er nyttige mere. Den viser også eksempler på, at de pladser, vi engang har skabt, bare ved en lille omprogrammering helt kan ændre funktion.

I Umeå i det nordlige Sverige har man sat daglysrør i buslæskærme, så man får et tilskud af dagslys fra siderne i buslæskærmen i denne mørke del af verden, når man alligevel sidder og venter på bussen. Et andet eksempel er fra Paris, hvor man har monteret tilpassede bordplader og gavle på ben i afstemte farver, tæt på hinanden og mange af slagsen, på en fantastisk fin, bred, solbeskinnet trappe. Dermed har man dannet et helt anderledes byrum af en eksisterende, lidt elitær plads ved hjælp af nye borde og stole, så man kan sidde ordentligt og nyde sin frokost i solen og møde andre ved samme bord.

Små og enkle omprogrammeringer af det offentlige miljø, der giver byens borgere uanede muligheder for nye oplevelser, både enkeltvist og med invitationer til større samvær og, ikke mindst, som regel med en humoristisk kant.

Udstillingen her på Dansk Arkitektur Center er livsbekræftende, fordi den starter en tankerække hos beskueren. Man begynder helt umiddelbart at tænke og fundere over, hvad det ellers er muligt at arbejde med at omprogrammere i mit byrum (eller i mit hjem, på min arbejdsplads osv.?), så det giver en ny oplevelse til rummet, men også til brugen eller brugerne af rummet eller det pågældende stykke inventar.

Helt elementære nyfortolkninger på udstillingen af f.eks. byens klassiske inventar var de traditionelle telefonbokse, der nu fungerede som ladestationer til elbiler (og sikkert også elcykler m.m.) og også kan rumme informationsskærme til borgere og turister, tage, der omdannes til grønne oaser i byen, tomme garager, der med en enkelt modulær indsats kan fungere som små hoteller eller lejligheder til hjemløse, stilladser, der på jorden kan suppleres med borde, klapstole, der klipses på stilladsets lodrette bæringer og danner basis for sociale rum, og til sidst fortovsfliser, der omdanner trykket fra de gående til energi. Kun fantasien sætter grænser.

Giv den gas!

Vi er så småt på vej med innovationer i form af anderledes pop-op-butikker og tilsvarende restauranter; dette er interventioner, der ikke nødvendigvis er kommercielt funderet, men funderet i menneskets leg og lyst. Det er små ændringer af byrum og ændringer af byens inventar, men ændringer, som skaber grobund for nye sociale rammer. Hvornår er det, at den almindelige mand/kvinde tager fat og kommer med det design, der lægger et røgslør over verdens elendige stilstand og genopstandelsen af den kolde krig? Lad de sociale kræfter komme til orde både digitalt og in real time. Design like you give a damn!!

Denne udstilling viser vejen på en fin og pædagogisk måde. Men giv den gas derude. Jeg kan godt lide den ellevilde, glade og energifulde måde, hvorpå det er os borgere, der gør ting uden at spørge eller ansøge om tilladelse. Det viser sig, at de fleste gange er de nye omprogrammeringer netop meget populære, da de løser et problem, uden så mange dikkedarer og på en måde, hvor man bagefter tænker, ”nå ja, selvfølgelig, sådan skal det da være”.

Hvis vi ser på et emne, der kan gøres til en større omprogrammering, ligger der fantastisk mange kvadratmeter tagflade i vores byer, og hvis disse flader ændres til arealer, hvor vi kan møde naboerne, få sol, så vi ikke visner af D-vitaminmangel, dyrke grøntsager, lade tankerne flyde og f.eks. opstille bistader, begynder det rigtigt at give mening. Vi kan få et mere righoldigt og bredspektret fritidsliv, og samtidig fungerer disse urbane landbrug som vandopsamlere ved kraftigt regnvejr.

Hvis vi kan holde på regnvandet lidt længere, før det overfylder vores kloaker, kan vi spare mange penge på de offentlige budgetter og dermed afværge de store og kostbare oversvømmelser, vi har set de sidste par år. Disse ændringer i vores vejrlig er ikke en forbigående ting. Vi vil få flere og større regnskyl, og hvis vi gennem brug af tagflader kan hjælpe på afvandingen, er det fantastisk.

Måske skal vi bare fremover spørge om tilgivelse og ikke om tilladelse og så bare gå i gang. Vi kan starte i vores egen gade og så sprede det ud i hele byen. De forretningsdrivende kan begynde med at sætte tingene sammen på nye måder. Hvorfor kan man ikke få sine negle ordnet, mens man får sine sko forsålet?

Det offentlige er faktisk på vej uden de måske helt ved det, men i Hadsten har man lagt svømmehal og bibliotek i samme bygning. Børnene svømmer, mor og far læser bøger, og bagefter henter børnene deres forældre på biblioteket, hvilket bevirker, at børnene også bliver interesseret i at låne bøger, når de nu er i huset.

Det gælder om at se omprogrammeringen som et tilskud til den daglige oplevelse.

Hvad bliver den næste omprogrammering i nærheden af dig?

Dette er en af grundene til, at man skal uddanne og ansætte nogle flere kreative, så der kan komme spræl i verden.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning

Forrige artikel Menneskelig energi Næste artikel Hvem taler fremtidens sag?
Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

ICDK: Stort land – store femårsplaner

ICDK: Stort land – store femårsplaner

KOMMENTAR Den kinesiske regerings 14. femårsplan er på trapperne. Den vil udstikke rammerne for landets udvikling frem til 2026. Danske videns- og innovationsmiljøer bør følge med i de verserende rygter og forventninger til planen, for der er meget vundet ved at være klar, når planen offentliggøres.
Innovation Centre Denmark i Shanghai giver nogle bud på, hvad der er i vente.

Sørg nu for at løse det rette problem

Sørg nu for at løse det rette problem

LEDELSE Det er ikke nok at være god til problemløsning. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilke problemer du skal fokusere på, skriver Thomas Wedell-Wedellsborg, der sætter opgaven på formel i ny bog.

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.