Byen er under omprogrammering

Der sker for tiden små ændringer af byrum og af byens inventar, som skaber grobund for nye sociale rammer. Det rykker ved måden, vi lever vores liv – omprogrammeringen af vores byrum er et tiltrængt tilskud til den daglige oplevelse.

Tænk over, hvordan du vil leve i dit hood. Skal du værne om nabolaget og møde dine naboer, eller skal du passe dig selv og tjene dine penge, tage på dine rejser – eller er det noget helt tredje?

På Dansk Arkitektur Center er der en fin lille udstilling, som i sin substans formår at sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi bruger vores liv og rum på.

Den bør ses af alle, der bor i byen og/eller elsker byen som den mangfoldige, evigt skiftende og alligevel på mange måder stationære base, den er for os. Udstillingen hedder Reprogramming The City, og oversat betyder det omprogrammering af byen. Så hvordan kan vi ændre brugen af byen og dens rum og installationer, i takt med at verden ændrer sig? Det er der kommet rigtig mange gode bud på fra hele verden.

Byens rum, byens systemer og dens inventar må forandre sig, i takt med at verden omkring gør det samme. Teknologier udvikler sig og overhaler det bestående, klassiske byinventar eller måske lige netop dér gør nye anvendelser mulige i de gamle skaller. Markante revisioner af brugen af vores byrum vil over tid være nødvendige, for at de enten ikke skal ende som fragmenter eller bære forladte elementer med visnet graffiti. Noget ethvert moderne bystyre må vælge at forholde sig til. De har dermed i denne udstilling fået mange gode løsninger serveret på et sølvfad og endog med inspirationer til videreudviklinger.

[quote align="left" author=""]Lad de sociale kræfter komme til orde både digitalt og in real time. Design like you give a damn!![/quote]

Reprogramming The City viser, at disse inventardele og byrum kan få nyt liv og nye funktioner, hvis vi vil og tør.

Det er vores kreative opfindsomhed og måden at se det kendte i ny forklædning eller nye funktioner og omgivelser. Det er at se mulighederne i byens klassiske inventar omprogrammeret til vores nutid og brugsmønster, og dermed er vi som borgere med til at forme byen, dens rum og dets inventar på helt nye måder. Tænk, hvilken sjælden følelse og glæde, at alle kan bidrage ikke bare med designet, men også i den daglige anvendelse.

Det er en udstilling, der viser eksempler på, hvordan vi gennem tiderne har frembragt ting, som måske var virkelig nyttige engang, men nu ikke er nyttige mere. Den viser også eksempler på, at de pladser, vi engang har skabt, bare ved en lille omprogrammering helt kan ændre funktion.

I Umeå i det nordlige Sverige har man sat daglysrør i buslæskærme, så man får et tilskud af dagslys fra siderne i buslæskærmen i denne mørke del af verden, når man alligevel sidder og venter på bussen. Et andet eksempel er fra Paris, hvor man har monteret tilpassede bordplader og gavle på ben i afstemte farver, tæt på hinanden og mange af slagsen, på en fantastisk fin, bred, solbeskinnet trappe. Dermed har man dannet et helt anderledes byrum af en eksisterende, lidt elitær plads ved hjælp af nye borde og stole, så man kan sidde ordentligt og nyde sin frokost i solen og møde andre ved samme bord.

Små og enkle omprogrammeringer af det offentlige miljø, der giver byens borgere uanede muligheder for nye oplevelser, både enkeltvist og med invitationer til større samvær og, ikke mindst, som regel med en humoristisk kant.

Udstillingen her på Dansk Arkitektur Center er livsbekræftende, fordi den starter en tankerække hos beskueren. Man begynder helt umiddelbart at tænke og fundere over, hvad det ellers er muligt at arbejde med at omprogrammere i mit byrum (eller i mit hjem, på min arbejdsplads osv.?), så det giver en ny oplevelse til rummet, men også til brugen eller brugerne af rummet eller det pågældende stykke inventar.

Helt elementære nyfortolkninger på udstillingen af f.eks. byens klassiske inventar var de traditionelle telefonbokse, der nu fungerede som ladestationer til elbiler (og sikkert også elcykler m.m.) og også kan rumme informationsskærme til borgere og turister, tage, der omdannes til grønne oaser i byen, tomme garager, der med en enkelt modulær indsats kan fungere som små hoteller eller lejligheder til hjemløse, stilladser, der på jorden kan suppleres med borde, klapstole, der klipses på stilladsets lodrette bæringer og danner basis for sociale rum, og til sidst fortovsfliser, der omdanner trykket fra de gående til energi. Kun fantasien sætter grænser.

Giv den gas!

Vi er så småt på vej med innovationer i form af anderledes pop-op-butikker og tilsvarende restauranter; dette er interventioner, der ikke nødvendigvis er kommercielt funderet, men funderet i menneskets leg og lyst. Det er små ændringer af byrum og ændringer af byens inventar, men ændringer, som skaber grobund for nye sociale rammer. Hvornår er det, at den almindelige mand/kvinde tager fat og kommer med det design, der lægger et røgslør over verdens elendige stilstand og genopstandelsen af den kolde krig? Lad de sociale kræfter komme til orde både digitalt og in real time. Design like you give a damn!!

Denne udstilling viser vejen på en fin og pædagogisk måde. Men giv den gas derude. Jeg kan godt lide den ellevilde, glade og energifulde måde, hvorpå det er os borgere, der gør ting uden at spørge eller ansøge om tilladelse. Det viser sig, at de fleste gange er de nye omprogrammeringer netop meget populære, da de løser et problem, uden så mange dikkedarer og på en måde, hvor man bagefter tænker, ”nå ja, selvfølgelig, sådan skal det da være”.

Hvis vi ser på et emne, der kan gøres til en større omprogrammering, ligger der fantastisk mange kvadratmeter tagflade i vores byer, og hvis disse flader ændres til arealer, hvor vi kan møde naboerne, få sol, så vi ikke visner af D-vitaminmangel, dyrke grøntsager, lade tankerne flyde og f.eks. opstille bistader, begynder det rigtigt at give mening. Vi kan få et mere righoldigt og bredspektret fritidsliv, og samtidig fungerer disse urbane landbrug som vandopsamlere ved kraftigt regnvejr.

Hvis vi kan holde på regnvandet lidt længere, før det overfylder vores kloaker, kan vi spare mange penge på de offentlige budgetter og dermed afværge de store og kostbare oversvømmelser, vi har set de sidste par år. Disse ændringer i vores vejrlig er ikke en forbigående ting. Vi vil få flere og større regnskyl, og hvis vi gennem brug af tagflader kan hjælpe på afvandingen, er det fantastisk.

Måske skal vi bare fremover spørge om tilgivelse og ikke om tilladelse og så bare gå i gang. Vi kan starte i vores egen gade og så sprede det ud i hele byen. De forretningsdrivende kan begynde med at sætte tingene sammen på nye måder. Hvorfor kan man ikke få sine negle ordnet, mens man får sine sko forsålet?

Det offentlige er faktisk på vej uden de måske helt ved det, men i Hadsten har man lagt svømmehal og bibliotek i samme bygning. Børnene svømmer, mor og far læser bøger, og bagefter henter børnene deres forældre på biblioteket, hvilket bevirker, at børnene også bliver interesseret i at låne bøger, når de nu er i huset.

Det gælder om at se omprogrammeringen som et tilskud til den daglige oplevelse.

Hvad bliver den næste omprogrammering i nærheden af dig?

Dette er en af grundene til, at man skal uddanne og ansætte nogle flere kreative, så der kan komme spræl i verden.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning

Forrige artikel Menneskelig energi Næste artikel Hvem taler fremtidens sag?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.