Hvis samfundet i fremtiden skal være bæredygtigt, kræver det, at de, der bygger vores huse og byer, bliver bæredygtighedens stormtropper. Bygninger står for 30-40 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark, og byggeriet genererer 39 pct. af den samlede mængde affald. Derfor vokser de politiske krav til byggeriet og skubber på for en grønnere byggesektor.

Senest har den danske klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) udnævnt byggeriet til samfundets ”motor for bæredygtighed” i anledning af regeringens nye byggepolitiske strategi, der blev præsenteret i fredags.

”Med bæredygtigt byggeri kan vi ikke alene mindske vores affaldsmængde og ressourceforbrug. Vi kan også gøre byggeriet til en decideret motor for bæredygtighed,” siger ministeren og uddyber:

”Der er meget store gevinster at hente i den grønne omstilling i byggeriet, fordi det er så stort et ressourcetræk i dag – både når vi opfører bygningerne, og når vi bor i dem. Derfor kommer bæredygtigt byggeri til at betyde utroligt meget for vores samlede klimaaftryk i verden”.

Regeringens byggepolitiske strategi indeholder 32 initiativer til at justere reguleringen af byggeriet, skabe bedre rammer for vækst og konkurrence og skubbe på for at skabe ”en global styrkeposition indenfor bæredygtigt og effektivt byggeri,” som det hedder i strategien.

Men de politiske ambitioner om bæredygtighed kan dog let blive opfattet som en forhindring for vækst i en branche, der stadig lider under finanskrisens efterveer.

Der er fortsat store udfordringer i henseende til produktivitetsudvikling, øget konkurrence, innovation og internationalisering.

”Branchen står over for en række udfordringer lige nu. Vi oplever stadig skærpede myndighedskrav inden for en række emner, der relaterer sig til bæredygtighed. Dette presser branchen, som stadig er ret konservativ og har udfordringer med at omstille sig og komme ud over opfattelsen af, at bæredygtighed koster ekstra,” siger Maja Nørgaard Brandt, chefspecialist i bæredygtige bygninger hos Cowi.

Politisk pres for grøn vækst

De politiske prioriteringer handler i høj grad også om at forbedre væksten og skabe nye arbejdsplader. Byggeriet er en central bidragsyder i den danske økonomi og genererer 5-6 pct. af bruttonationalproduktet. Den samlede beskæftigelse i branchen er på mere end 170.000 jobs.

Scenen for det politiske fokus blev sat allerede ved regeringsskiftet i 2011, hvor bygninger som ressortområde blev langt ind under det daværende Klima- og energiministerium. Og de seneste år er der løbende kommet flere politiske initiativer, som har skubbet på for at få mere bæredygtighed ind i byggeriet. I flere omgange er blandt andet energikravene til bygninger blevet skærpet, og der er med energiaftalen, renoveringsstrategien samt nye EU-krav kommet flere og flere politiske krav til bæredygtighed.

Det politiske håb er, at de danske entreprenører ekspanderer globalt. Vores nabolande Sverige, Holland og Tyskland tjener allerede godt på en byggesektor, som i højere grad er orienteret mod det internationale marked. I Danmark ser billedet anderledes ud. Den danske byggebranche består overvejende af mindre virksomheder, som opererer på hjemmemarkedet. Se figur 2.

”Danske arkitekter og rådgivere vinder allerede i dag store kontrakter på de internationale markeder. Det gør vores entreprenører af en eller anden grund ikke. Det ville være godt, hvis de gjorde,” siger Rasmus Helveg Petersen.

Brug for omstilling

Klimaløsninger og energirenoveringer er noget af det, fagfolkene tror på kan påvirke byggeriet i en positiv retning, viser en ny rundspørge fra Danske Byggecentre.

Men bæredygtighed er stadig et vilkår, som den ’brede’ byggesektor har til gode at vænne sig til.

”Samfundsansvar og bæredygtighed er helt afgørende for fremtidens byggesektor. Vi skal lære at vækste på en ny måde, der tager højde for de udfordringer, der er i samfundet. Det kræver nytænkning og en ny forståelse i byggebranchen,” siger Jesper Nygård, administrerende direktør for foreningen Realdania.

I fredags stiftede Realdania sammen med Bygherreforeningen en ny forening for at fremme samfundsansvar i byggebranchen og hvor bæredygtighed er et af de primære fokusområder.

Det er ikke en nem proces at vende byggebranchen mod en større grad af bæredygtighed, fordi værdien endnu ikke er tydelig i branchen. Lige nu ses det politiske pres for mere bæredygtighed som en hæmsko snarere end en mulighed.

[graph title="Danmark er et attraktivt grønt byggelaboratorium" caption=" " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/fb57a-pierre_andre_st-gobai.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/583f3-pierre_andre_st-gobai.png" text=""] [/graph]

”Der er lidt en tendens til per default at se grønt som dyrt og besværligt. Vi mangler stadig en fælles forståelse af, hvad bæredygtighed er, og hvilken værdi der ligger for selve branchen i at gå ned ad den vej. Vi oplever dog heldigvis, at flere og flere fremsynede bygherrer ser bæredygtighed som et positivt og værdifuldt add-on, som sikrer deres investering fremover,” fortsætter Maja Nørgaard Brandt.

Bæredygtige frontløbere

Indtil videre er den grønne dagsorden stadig begrænset til enkelte frontløbende virksomheder, der satser strategisk på grønt byggeri som konkurrenceparameter.

Et eksempel er entreprenørvirksomheden NCC, som fokuserer på at udvikle nye kompetencer i virksomheden, der kan skubbe på for at indregne bæredygtighed bedre i virksomhedens byggeprocesser. Et andet er de største danske arkitektvirksomheder, bl.a. BIG og Henning Larsen Architects, der arbejder med bæredygtigt byggeri som forretningsområde med fokus på det internationale marked.

”Der er enkelte i branchen, som løber forrest og satser strategisk på bæredygtighed lige nu. Men der er ikke en mainstreaming af bæredygtighed endnu. Vi kan sagtens se potentialet i at tænke endnu mere bæredygtighed ind i branchen. Men det kræver nogle klare standarder og en fælles forståelse af, hvad bæredygtighed er,” siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

Netop de manglende standarder er noget, der fra flere sider vurderes at bremse en bredere grøn udvikling i branchen. Derfor har regeringen også lagt op til at forme en frivillig bæredygtighedsklasse, der skal definere, hvad bæredygtigt byggeri er.

Men også de grønne frontløbere kan i høj grad være en væsentlig driver for resten af sektoren de kommende år.

”Der er de grønne fyrtårne, som vi kan lade os inspirere af – og det er meget vigtigt med konkrete gode eksempler, hvis den enkelte skal kunne se potentialet i at gå i en mere grøn retning. Det handler meget om, at værdien af denne type byggeri bliver tydelig for alle aktører i byggebranchen, og at det tænkes aktivt med ind i forretningssproget og -udviklingen,” siger Maja Nørgaard Brandt.