Camerons europæiske vej er en blindgyde

Det vil være et stort tab Danmark og resten af Europa, hvis briterne stemmer sig ud af EU ved den folkeafstemning, som David Cameron har lovet vælgerne – et løfte, der var medvirkende til at give ham et overraskende flertal ved sidste uges parlamentsvalg i Storbritannien. Et frihandelsorienteret og miljøbevidst Storbritannien med hele landets rige, kulturelle og filosofiske arv er og bør være en bærende søjle i det europæiske samarbejde. Det skal der ikke herske tvivl om.

Omvendt står det også klart, at det var en sejr for kortsigtede, partipolitiske interesser, da den konservative premierminister siden 2010 genvandt regeringsmagten. David Camerons løfte i januar 2013 om en folkeafstemning senest i 2017 om det britiske EU-medlemskab er i resten af Europa blevet set som en højrisikabel strategi med potentielt betydelige negative konsekvenser for det europæiske samarbejde.  Risikoen er, at briterne rent faktisk siger ja tak til at forlade EU, selvom Cameron har sagt, at han personligt er tilhænger af et fortsat britisk medlemskab. En såkaldt Brexit vil koste Storbritannien dyrt. Spørg bare landets erhvervsliv, der er stærke tilhængere af fortsat EU-medlemskab. Og den vil være dybt skadelig for EU’s troværdighed som en global aktør i det 21. århundrede.

[quote align="right" author=""]Hvis Europa skal være konkurrencedygtig i den stadigt skarpere globale konkurrence, forudsætter det, at man i Europa udnytter det enorme potentiale, der ligger i at finde fælles løsninger på fælles udfordringer.[/quote]

Efter valget står det klart, at Cameron kan glæde sig over, at første etape af den hasarderede strategi fra den såkaldte Bloomberg-tale, hvor folkeafstemningen blev stillet i udsigt, lykkedes over al forventning. Til gengæld er reaktionen i Bruxelles, at det britiske valgresultat er det værst tænkelige, fordi det nu bliver op til de øvrige 27 EU-lande at bidrage til, at også anden del af Camerons europolitiske strategi lykkes: at overbevise briterne om, at det tjener dem bedst at blive i EU. Tidsplanen for denne forhandling er, at Cameron ved sommertopmødet sidst i juni vil orientere de øvrige stats- og regeringschefer om sin plan for folkeafstemningen om det britiske medlemskab. De 27 EU-landes stats- og regeringschefer vil lytte til Cameron og så formentlig beslutte, at man først ved juletopmødet til december vil forholde sig substantielt til sagen. Set fra dansk side er det en interessant detalje, at den nyudnævnte generalsekretær i Det Europæiske Råd, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, får en helt central rolle i arbejdet med at finde en løsning på den britiske udfordring.

Bolden er på Camerons banehalvdel. Han må forklare, hvad han forestiller sig, hvorefter de øvrige EU-lande kollektivt må gøre op, hvor langt de vil og kan følge ham. På forhånd er det givet, at en genåbning af Lissabontraktaten ikke kommer på tale. ”Det vil betyde, at vi åbner basaren for alle mulige og umulige idéer og forslag,” som en centralt placeret europæisk embedsmand formulerer det.

Cameron har opstillet en række mål for de kommende forhandlinger med de øvrige EU-lande: Stop for ’store folkevandringer’ i forbindelse med optagelse af nye EU-lande. Strammere indvandringsregler, som sikrer, at indvandrere kommer til Storbritannien for at arbejde og ikke for at modtage velfærdsydelser. Mere indflydelse til de nationale parlamenter. Mindre bureaukrati.

Endelig har Cameron også udtalt, at han ønsker en af EU-samarbejdets centrale målsætninger om at arbejde for ’en stadig tættere union’ fjernet. Sidstnævnte ønske får Cameron ikke opfyldt, da lige præcis den stadig tættere union netop er målet for de aktuelle reformplaner i eurozonen. På de øvrige områder er det mere realistisk, at man kan finde løsninger, som Cameron kan præsentere hjemme i London. Om det så vil være nok for de mest EU-kritiske af hans egne konservative parlamentsmedlemmer er til gengæld mere end tvivlsomt.

Mens Cameron kan glæde sig ved udsigten til endnu fem år som premierminister, står det allerede nu klart, at hans europapolitiske kurs reelt har skadet Storbritanniens nationale interesser. Fra Washington over København til Berlin og Bruxelles er der stor irritation over, at man skal bruge kræfter på besværlige forhandlinger med en britisk premierminister, der efter de fire hovedstæders opfattelse først og fremmest har brugt europapolitikken i et nationalt politisk spil.

Mens USA’s præsident Barack Obama lige ud har sagt, at det såkaldt ’særlige forhold’ mellem de to lande forudsætter, at Storbritannien bliver i EU og spiller en proaktiv rolle i det europæiske samarbejde, har Danmarks regering under ledelse af Helle Thorning-Schmidt spillet en diskret men aktiv rolle i bestræbelserne på at forhindre, at Storbritannien skulle komme til at fremstå som lederen af den gruppe af EU-lande, som ikke er med i euroen.

Danmark har med rette gjort det klart, at vore interesser er bedst tjent ved at være så tæt på kernen i EU som muligt, og man har udfoldet store bestræbelser på at sikre, at også andre ikke-eurolande ikke hopper med på den britiske galej. David Cameron har været realistisk nok til at indse, at han ikke kunne forhindre den øgede integration i eurozonen, som har vist sig nødvendig, efter at finanskrisen gjorde det klart, at euroen måtte have et politisk ben ved siden af det monetære. Men i dag står det klart, at hans drøm om et EU med en hård eurokerne og en blød men relativt talstærk ydre ring af ikke-eurolande har lidt skibbrud. De politiske realiteter i EU er, at samarbejdet i dag bedst kan beskrives som et 19+8+1-samarbejde: De 19 eurolande udgør kernen, otte øvrige medlemslande, herunder Danmark, følger med, mens Storbritannien står alene ved udgangen.

Denne konstatering er ikke udtryk for, at man ikke permanent bør diskutere, om EU’s institutioner bruger kræfterne på de rigtige sager: De overordnede tværgående udfordringer som vækst, jobskabelse, miljø, klima og regulering af finanssektoren. Det bør man til enhver tid gøre. Men omvendt er det spild af briternes tid, af danskernes tid og af alle andre europæeres tid at debattere EU ud fra, hvad der dybest set er et ønske om at afskaffe samarbejdet.

Hvis Europa skal være konkurrencedygtig i den stadig skarpere globale konkurrence, forudsætter det, at man i Europa udnytter det enorme potentiale, der ligger i at finde fælles løsninger på fælles udfordringer. At foregive, at en tilbagevenden til en ren nationalstatslig politisk konfiguration i Europa skulle kunne sætte os bedre i stand til at møde fremtidens udfordringer, er at stikke vælgerne blår i øjnene.

Mens det kan konstateres, at Storbritannien er mere isoleret end nogensinde i EU, afslørede torsdagens valgresultat samtidig, at David Cameron frem til 2020 kommer til at forholde sig seriøst til det stadig mere nationalt selvbevidste Skotland. Her vandt selvstændighedspartiet SNP en veritabel jordskredssejr, som bidrog betydeligt til Labours nederlag. Mange skotter drømmer, som tidligere omtalt i Mandag Morgen, om at blive en selvstændig ’nordisk’ velfærdsstat – der vel at mærke er medlem af EU.

Camerons kurs ud af EU risikerer paradoksalt nok at skubbe Skotland længere væk fra England og ind i Europa. Det kan man ikke fortænke skotterne i. Men det ville nu være bedst for både Danmark og Europa, hvis hele Storbritannien forbliver medlem af EU og hjælper med at forbedre samarbejdet i stedet for at forlade det.

Forrige artikel Big data er landbrugets vej ud af krisen Næste artikel Innovation i danske virksomheder sker i blinde

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist