Camerons europæiske vej er en blindgyde

Det vil være et stort tab Danmark og resten af Europa, hvis briterne stemmer sig ud af EU ved den folkeafstemning, som David Cameron har lovet vælgerne – et løfte, der var medvirkende til at give ham et overraskende flertal ved sidste uges parlamentsvalg i Storbritannien. Et frihandelsorienteret og miljøbevidst Storbritannien med hele landets rige, kulturelle og filosofiske arv er og bør være en bærende søjle i det europæiske samarbejde. Det skal der ikke herske tvivl om.

Omvendt står det også klart, at det var en sejr for kortsigtede, partipolitiske interesser, da den konservative premierminister siden 2010 genvandt regeringsmagten. David Camerons løfte i januar 2013 om en folkeafstemning senest i 2017 om det britiske EU-medlemskab er i resten af Europa blevet set som en højrisikabel strategi med potentielt betydelige negative konsekvenser for det europæiske samarbejde.  Risikoen er, at briterne rent faktisk siger ja tak til at forlade EU, selvom Cameron har sagt, at han personligt er tilhænger af et fortsat britisk medlemskab. En såkaldt Brexit vil koste Storbritannien dyrt. Spørg bare landets erhvervsliv, der er stærke tilhængere af fortsat EU-medlemskab. Og den vil være dybt skadelig for EU’s troværdighed som en global aktør i det 21. århundrede.

[quote align="right" author=""]Hvis Europa skal være konkurrencedygtig i den stadigt skarpere globale konkurrence, forudsætter det, at man i Europa udnytter det enorme potentiale, der ligger i at finde fælles løsninger på fælles udfordringer.[/quote]

Efter valget står det klart, at Cameron kan glæde sig over, at første etape af den hasarderede strategi fra den såkaldte Bloomberg-tale, hvor folkeafstemningen blev stillet i udsigt, lykkedes over al forventning. Til gengæld er reaktionen i Bruxelles, at det britiske valgresultat er det værst tænkelige, fordi det nu bliver op til de øvrige 27 EU-lande at bidrage til, at også anden del af Camerons europolitiske strategi lykkes: at overbevise briterne om, at det tjener dem bedst at blive i EU. Tidsplanen for denne forhandling er, at Cameron ved sommertopmødet sidst i juni vil orientere de øvrige stats- og regeringschefer om sin plan for folkeafstemningen om det britiske medlemskab. De 27 EU-landes stats- og regeringschefer vil lytte til Cameron og så formentlig beslutte, at man først ved juletopmødet til december vil forholde sig substantielt til sagen. Set fra dansk side er det en interessant detalje, at den nyudnævnte generalsekretær i Det Europæiske Råd, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, får en helt central rolle i arbejdet med at finde en løsning på den britiske udfordring.

Bolden er på Camerons banehalvdel. Han må forklare, hvad han forestiller sig, hvorefter de øvrige EU-lande kollektivt må gøre op, hvor langt de vil og kan følge ham. På forhånd er det givet, at en genåbning af Lissabontraktaten ikke kommer på tale. ”Det vil betyde, at vi åbner basaren for alle mulige og umulige idéer og forslag,” som en centralt placeret europæisk embedsmand formulerer det.

Cameron har opstillet en række mål for de kommende forhandlinger med de øvrige EU-lande: Stop for ’store folkevandringer’ i forbindelse med optagelse af nye EU-lande. Strammere indvandringsregler, som sikrer, at indvandrere kommer til Storbritannien for at arbejde og ikke for at modtage velfærdsydelser. Mere indflydelse til de nationale parlamenter. Mindre bureaukrati.

Endelig har Cameron også udtalt, at han ønsker en af EU-samarbejdets centrale målsætninger om at arbejde for ’en stadig tættere union’ fjernet. Sidstnævnte ønske får Cameron ikke opfyldt, da lige præcis den stadig tættere union netop er målet for de aktuelle reformplaner i eurozonen. På de øvrige områder er det mere realistisk, at man kan finde løsninger, som Cameron kan præsentere hjemme i London. Om det så vil være nok for de mest EU-kritiske af hans egne konservative parlamentsmedlemmer er til gengæld mere end tvivlsomt.

Mens Cameron kan glæde sig ved udsigten til endnu fem år som premierminister, står det allerede nu klart, at hans europapolitiske kurs reelt har skadet Storbritanniens nationale interesser. Fra Washington over København til Berlin og Bruxelles er der stor irritation over, at man skal bruge kræfter på besværlige forhandlinger med en britisk premierminister, der efter de fire hovedstæders opfattelse først og fremmest har brugt europapolitikken i et nationalt politisk spil.

Mens USA’s præsident Barack Obama lige ud har sagt, at det såkaldt ’særlige forhold’ mellem de to lande forudsætter, at Storbritannien bliver i EU og spiller en proaktiv rolle i det europæiske samarbejde, har Danmarks regering under ledelse af Helle Thorning-Schmidt spillet en diskret men aktiv rolle i bestræbelserne på at forhindre, at Storbritannien skulle komme til at fremstå som lederen af den gruppe af EU-lande, som ikke er med i euroen.

Danmark har med rette gjort det klart, at vore interesser er bedst tjent ved at være så tæt på kernen i EU som muligt, og man har udfoldet store bestræbelser på at sikre, at også andre ikke-eurolande ikke hopper med på den britiske galej. David Cameron har været realistisk nok til at indse, at han ikke kunne forhindre den øgede integration i eurozonen, som har vist sig nødvendig, efter at finanskrisen gjorde det klart, at euroen måtte have et politisk ben ved siden af det monetære. Men i dag står det klart, at hans drøm om et EU med en hård eurokerne og en blød men relativt talstærk ydre ring af ikke-eurolande har lidt skibbrud. De politiske realiteter i EU er, at samarbejdet i dag bedst kan beskrives som et 19+8+1-samarbejde: De 19 eurolande udgør kernen, otte øvrige medlemslande, herunder Danmark, følger med, mens Storbritannien står alene ved udgangen.

Denne konstatering er ikke udtryk for, at man ikke permanent bør diskutere, om EU’s institutioner bruger kræfterne på de rigtige sager: De overordnede tværgående udfordringer som vækst, jobskabelse, miljø, klima og regulering af finanssektoren. Det bør man til enhver tid gøre. Men omvendt er det spild af briternes tid, af danskernes tid og af alle andre europæeres tid at debattere EU ud fra, hvad der dybest set er et ønske om at afskaffe samarbejdet.

Hvis Europa skal være konkurrencedygtig i den stadig skarpere globale konkurrence, forudsætter det, at man i Europa udnytter det enorme potentiale, der ligger i at finde fælles løsninger på fælles udfordringer. At foregive, at en tilbagevenden til en ren nationalstatslig politisk konfiguration i Europa skulle kunne sætte os bedre i stand til at møde fremtidens udfordringer, er at stikke vælgerne blår i øjnene.

Mens det kan konstateres, at Storbritannien er mere isoleret end nogensinde i EU, afslørede torsdagens valgresultat samtidig, at David Cameron frem til 2020 kommer til at forholde sig seriøst til det stadig mere nationalt selvbevidste Skotland. Her vandt selvstændighedspartiet SNP en veritabel jordskredssejr, som bidrog betydeligt til Labours nederlag. Mange skotter drømmer, som tidligere omtalt i Mandag Morgen, om at blive en selvstændig ’nordisk’ velfærdsstat – der vel at mærke er medlem af EU.

Camerons kurs ud af EU risikerer paradoksalt nok at skubbe Skotland længere væk fra England og ind i Europa. Det kan man ikke fortænke skotterne i. Men det ville nu være bedst for både Danmark og Europa, hvis hele Storbritannien forbliver medlem af EU og hjælper med at forbedre samarbejdet i stedet for at forlade det.

Forrige artikel Big data er landbrugets vej ud af krisen Næste artikel Innovation i danske virksomheder sker i blinde

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere.