Camerons europæiske vej er en blindgyde

Det vil være et stort tab Danmark og resten af Europa, hvis briterne stemmer sig ud af EU ved den folkeafstemning, som David Cameron har lovet vælgerne – et løfte, der var medvirkende til at give ham et overraskende flertal ved sidste uges parlamentsvalg i Storbritannien. Et frihandelsorienteret og miljøbevidst Storbritannien med hele landets rige, kulturelle og filosofiske arv er og bør være en bærende søjle i det europæiske samarbejde. Det skal der ikke herske tvivl om.

Omvendt står det også klart, at det var en sejr for kortsigtede, partipolitiske interesser, da den konservative premierminister siden 2010 genvandt regeringsmagten. David Camerons løfte i januar 2013 om en folkeafstemning senest i 2017 om det britiske EU-medlemskab er i resten af Europa blevet set som en højrisikabel strategi med potentielt betydelige negative konsekvenser for det europæiske samarbejde.  Risikoen er, at briterne rent faktisk siger ja tak til at forlade EU, selvom Cameron har sagt, at han personligt er tilhænger af et fortsat britisk medlemskab. En såkaldt Brexit vil koste Storbritannien dyrt. Spørg bare landets erhvervsliv, der er stærke tilhængere af fortsat EU-medlemskab. Og den vil være dybt skadelig for EU’s troværdighed som en global aktør i det 21. århundrede.

[quote align="right" author=""]Hvis Europa skal være konkurrencedygtig i den stadigt skarpere globale konkurrence, forudsætter det, at man i Europa udnytter det enorme potentiale, der ligger i at finde fælles løsninger på fælles udfordringer.[/quote]

Efter valget står det klart, at Cameron kan glæde sig over, at første etape af den hasarderede strategi fra den såkaldte Bloomberg-tale, hvor folkeafstemningen blev stillet i udsigt, lykkedes over al forventning. Til gengæld er reaktionen i Bruxelles, at det britiske valgresultat er det værst tænkelige, fordi det nu bliver op til de øvrige 27 EU-lande at bidrage til, at også anden del af Camerons europolitiske strategi lykkes: at overbevise briterne om, at det tjener dem bedst at blive i EU. Tidsplanen for denne forhandling er, at Cameron ved sommertopmødet sidst i juni vil orientere de øvrige stats- og regeringschefer om sin plan for folkeafstemningen om det britiske medlemskab. De 27 EU-landes stats- og regeringschefer vil lytte til Cameron og så formentlig beslutte, at man først ved juletopmødet til december vil forholde sig substantielt til sagen. Set fra dansk side er det en interessant detalje, at den nyudnævnte generalsekretær i Det Europæiske Råd, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, får en helt central rolle i arbejdet med at finde en løsning på den britiske udfordring.

Bolden er på Camerons banehalvdel. Han må forklare, hvad han forestiller sig, hvorefter de øvrige EU-lande kollektivt må gøre op, hvor langt de vil og kan følge ham. På forhånd er det givet, at en genåbning af Lissabontraktaten ikke kommer på tale. ”Det vil betyde, at vi åbner basaren for alle mulige og umulige idéer og forslag,” som en centralt placeret europæisk embedsmand formulerer det.

Cameron har opstillet en række mål for de kommende forhandlinger med de øvrige EU-lande: Stop for ’store folkevandringer’ i forbindelse med optagelse af nye EU-lande. Strammere indvandringsregler, som sikrer, at indvandrere kommer til Storbritannien for at arbejde og ikke for at modtage velfærdsydelser. Mere indflydelse til de nationale parlamenter. Mindre bureaukrati.

Endelig har Cameron også udtalt, at han ønsker en af EU-samarbejdets centrale målsætninger om at arbejde for ’en stadig tættere union’ fjernet. Sidstnævnte ønske får Cameron ikke opfyldt, da lige præcis den stadig tættere union netop er målet for de aktuelle reformplaner i eurozonen. På de øvrige områder er det mere realistisk, at man kan finde løsninger, som Cameron kan præsentere hjemme i London. Om det så vil være nok for de mest EU-kritiske af hans egne konservative parlamentsmedlemmer er til gengæld mere end tvivlsomt.

Mens Cameron kan glæde sig ved udsigten til endnu fem år som premierminister, står det allerede nu klart, at hans europapolitiske kurs reelt har skadet Storbritanniens nationale interesser. Fra Washington over København til Berlin og Bruxelles er der stor irritation over, at man skal bruge kræfter på besværlige forhandlinger med en britisk premierminister, der efter de fire hovedstæders opfattelse først og fremmest har brugt europapolitikken i et nationalt politisk spil.

Mens USA’s præsident Barack Obama lige ud har sagt, at det såkaldt ’særlige forhold’ mellem de to lande forudsætter, at Storbritannien bliver i EU og spiller en proaktiv rolle i det europæiske samarbejde, har Danmarks regering under ledelse af Helle Thorning-Schmidt spillet en diskret men aktiv rolle i bestræbelserne på at forhindre, at Storbritannien skulle komme til at fremstå som lederen af den gruppe af EU-lande, som ikke er med i euroen.

Danmark har med rette gjort det klart, at vore interesser er bedst tjent ved at være så tæt på kernen i EU som muligt, og man har udfoldet store bestræbelser på at sikre, at også andre ikke-eurolande ikke hopper med på den britiske galej. David Cameron har været realistisk nok til at indse, at han ikke kunne forhindre den øgede integration i eurozonen, som har vist sig nødvendig, efter at finanskrisen gjorde det klart, at euroen måtte have et politisk ben ved siden af det monetære. Men i dag står det klart, at hans drøm om et EU med en hård eurokerne og en blød men relativt talstærk ydre ring af ikke-eurolande har lidt skibbrud. De politiske realiteter i EU er, at samarbejdet i dag bedst kan beskrives som et 19+8+1-samarbejde: De 19 eurolande udgør kernen, otte øvrige medlemslande, herunder Danmark, følger med, mens Storbritannien står alene ved udgangen.

Denne konstatering er ikke udtryk for, at man ikke permanent bør diskutere, om EU’s institutioner bruger kræfterne på de rigtige sager: De overordnede tværgående udfordringer som vækst, jobskabelse, miljø, klima og regulering af finanssektoren. Det bør man til enhver tid gøre. Men omvendt er det spild af briternes tid, af danskernes tid og af alle andre europæeres tid at debattere EU ud fra, hvad der dybest set er et ønske om at afskaffe samarbejdet.

Hvis Europa skal være konkurrencedygtig i den stadig skarpere globale konkurrence, forudsætter det, at man i Europa udnytter det enorme potentiale, der ligger i at finde fælles løsninger på fælles udfordringer. At foregive, at en tilbagevenden til en ren nationalstatslig politisk konfiguration i Europa skulle kunne sætte os bedre i stand til at møde fremtidens udfordringer, er at stikke vælgerne blår i øjnene.

Mens det kan konstateres, at Storbritannien er mere isoleret end nogensinde i EU, afslørede torsdagens valgresultat samtidig, at David Cameron frem til 2020 kommer til at forholde sig seriøst til det stadig mere nationalt selvbevidste Skotland. Her vandt selvstændighedspartiet SNP en veritabel jordskredssejr, som bidrog betydeligt til Labours nederlag. Mange skotter drømmer, som tidligere omtalt i Mandag Morgen, om at blive en selvstændig ’nordisk’ velfærdsstat – der vel at mærke er medlem af EU.

Camerons kurs ud af EU risikerer paradoksalt nok at skubbe Skotland længere væk fra England og ind i Europa. Det kan man ikke fortænke skotterne i. Men det ville nu være bedst for både Danmark og Europa, hvis hele Storbritannien forbliver medlem af EU og hjælper med at forbedre samarbejdet i stedet for at forlade det.

Forrige artikel Big data er landbrugets vej ud af krisen Næste artikel Innovation i danske virksomheder sker i blinde

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.