Camerons europæiske vej er en blindgyde

Det vil være et stort tab Danmark og resten af Europa, hvis briterne stemmer sig ud af EU ved den folkeafstemning, som David Cameron har lovet vælgerne – et løfte, der var medvirkende til at give ham et overraskende flertal ved sidste uges parlamentsvalg i Storbritannien. Et frihandelsorienteret og miljøbevidst Storbritannien med hele landets rige, kulturelle og filosofiske arv er og bør være en bærende søjle i det europæiske samarbejde. Det skal der ikke herske tvivl om.

Omvendt står det også klart, at det var en sejr for kortsigtede, partipolitiske interesser, da den konservative premierminister siden 2010 genvandt regeringsmagten. David Camerons løfte i januar 2013 om en folkeafstemning senest i 2017 om det britiske EU-medlemskab er i resten af Europa blevet set som en højrisikabel strategi med potentielt betydelige negative konsekvenser for det europæiske samarbejde.  Risikoen er, at briterne rent faktisk siger ja tak til at forlade EU, selvom Cameron har sagt, at han personligt er tilhænger af et fortsat britisk medlemskab. En såkaldt Brexit vil koste Storbritannien dyrt. Spørg bare landets erhvervsliv, der er stærke tilhængere af fortsat EU-medlemskab. Og den vil være dybt skadelig for EU’s troværdighed som en global aktør i det 21. århundrede.

[quote align="right" author=""]Hvis Europa skal være konkurrencedygtig i den stadigt skarpere globale konkurrence, forudsætter det, at man i Europa udnytter det enorme potentiale, der ligger i at finde fælles løsninger på fælles udfordringer.[/quote]

Efter valget står det klart, at Cameron kan glæde sig over, at første etape af den hasarderede strategi fra den såkaldte Bloomberg-tale, hvor folkeafstemningen blev stillet i udsigt, lykkedes over al forventning. Til gengæld er reaktionen i Bruxelles, at det britiske valgresultat er det værst tænkelige, fordi det nu bliver op til de øvrige 27 EU-lande at bidrage til, at også anden del af Camerons europolitiske strategi lykkes: at overbevise briterne om, at det tjener dem bedst at blive i EU. Tidsplanen for denne forhandling er, at Cameron ved sommertopmødet sidst i juni vil orientere de øvrige stats- og regeringschefer om sin plan for folkeafstemningen om det britiske medlemskab. De 27 EU-landes stats- og regeringschefer vil lytte til Cameron og så formentlig beslutte, at man først ved juletopmødet til december vil forholde sig substantielt til sagen. Set fra dansk side er det en interessant detalje, at den nyudnævnte generalsekretær i Det Europæiske Råd, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, får en helt central rolle i arbejdet med at finde en løsning på den britiske udfordring.

Bolden er på Camerons banehalvdel. Han må forklare, hvad han forestiller sig, hvorefter de øvrige EU-lande kollektivt må gøre op, hvor langt de vil og kan følge ham. På forhånd er det givet, at en genåbning af Lissabontraktaten ikke kommer på tale. ”Det vil betyde, at vi åbner basaren for alle mulige og umulige idéer og forslag,” som en centralt placeret europæisk embedsmand formulerer det.

Cameron har opstillet en række mål for de kommende forhandlinger med de øvrige EU-lande: Stop for ’store folkevandringer’ i forbindelse med optagelse af nye EU-lande. Strammere indvandringsregler, som sikrer, at indvandrere kommer til Storbritannien for at arbejde og ikke for at modtage velfærdsydelser. Mere indflydelse til de nationale parlamenter. Mindre bureaukrati.

Endelig har Cameron også udtalt, at han ønsker en af EU-samarbejdets centrale målsætninger om at arbejde for ’en stadig tættere union’ fjernet. Sidstnævnte ønske får Cameron ikke opfyldt, da lige præcis den stadig tættere union netop er målet for de aktuelle reformplaner i eurozonen. På de øvrige områder er det mere realistisk, at man kan finde løsninger, som Cameron kan præsentere hjemme i London. Om det så vil være nok for de mest EU-kritiske af hans egne konservative parlamentsmedlemmer er til gengæld mere end tvivlsomt.

Mens Cameron kan glæde sig ved udsigten til endnu fem år som premierminister, står det allerede nu klart, at hans europapolitiske kurs reelt har skadet Storbritanniens nationale interesser. Fra Washington over København til Berlin og Bruxelles er der stor irritation over, at man skal bruge kræfter på besværlige forhandlinger med en britisk premierminister, der efter de fire hovedstæders opfattelse først og fremmest har brugt europapolitikken i et nationalt politisk spil.

Mens USA’s præsident Barack Obama lige ud har sagt, at det såkaldt ’særlige forhold’ mellem de to lande forudsætter, at Storbritannien bliver i EU og spiller en proaktiv rolle i det europæiske samarbejde, har Danmarks regering under ledelse af Helle Thorning-Schmidt spillet en diskret men aktiv rolle i bestræbelserne på at forhindre, at Storbritannien skulle komme til at fremstå som lederen af den gruppe af EU-lande, som ikke er med i euroen.

Danmark har med rette gjort det klart, at vore interesser er bedst tjent ved at være så tæt på kernen i EU som muligt, og man har udfoldet store bestræbelser på at sikre, at også andre ikke-eurolande ikke hopper med på den britiske galej. David Cameron har været realistisk nok til at indse, at han ikke kunne forhindre den øgede integration i eurozonen, som har vist sig nødvendig, efter at finanskrisen gjorde det klart, at euroen måtte have et politisk ben ved siden af det monetære. Men i dag står det klart, at hans drøm om et EU med en hård eurokerne og en blød men relativt talstærk ydre ring af ikke-eurolande har lidt skibbrud. De politiske realiteter i EU er, at samarbejdet i dag bedst kan beskrives som et 19+8+1-samarbejde: De 19 eurolande udgør kernen, otte øvrige medlemslande, herunder Danmark, følger med, mens Storbritannien står alene ved udgangen.

Denne konstatering er ikke udtryk for, at man ikke permanent bør diskutere, om EU’s institutioner bruger kræfterne på de rigtige sager: De overordnede tværgående udfordringer som vækst, jobskabelse, miljø, klima og regulering af finanssektoren. Det bør man til enhver tid gøre. Men omvendt er det spild af briternes tid, af danskernes tid og af alle andre europæeres tid at debattere EU ud fra, hvad der dybest set er et ønske om at afskaffe samarbejdet.

Hvis Europa skal være konkurrencedygtig i den stadig skarpere globale konkurrence, forudsætter det, at man i Europa udnytter det enorme potentiale, der ligger i at finde fælles løsninger på fælles udfordringer. At foregive, at en tilbagevenden til en ren nationalstatslig politisk konfiguration i Europa skulle kunne sætte os bedre i stand til at møde fremtidens udfordringer, er at stikke vælgerne blår i øjnene.

Mens det kan konstateres, at Storbritannien er mere isoleret end nogensinde i EU, afslørede torsdagens valgresultat samtidig, at David Cameron frem til 2020 kommer til at forholde sig seriøst til det stadig mere nationalt selvbevidste Skotland. Her vandt selvstændighedspartiet SNP en veritabel jordskredssejr, som bidrog betydeligt til Labours nederlag. Mange skotter drømmer, som tidligere omtalt i Mandag Morgen, om at blive en selvstændig ’nordisk’ velfærdsstat – der vel at mærke er medlem af EU.

Camerons kurs ud af EU risikerer paradoksalt nok at skubbe Skotland længere væk fra England og ind i Europa. Det kan man ikke fortænke skotterne i. Men det ville nu være bedst for både Danmark og Europa, hvis hele Storbritannien forbliver medlem af EU og hjælper med at forbedre samarbejdet i stedet for at forlade det.

Forrige artikel Big data er landbrugets vej ud af krisen Næste artikel Innovation i danske virksomheder sker i blinde

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.