Canadisk arkitekt: Verden skal samarbejde om at bygge i træ

Den canadiske arkitekt Michael Green bygger næsten alle sine bygninger i træ. Det skyldes både de klimamæssige, sociale og æstetiske fordele. De vigtigste veje til mere træbyggeri er uddannelse og økonomiske incitamenter såsom skattefordele.

Den canadiske arkitekt Michael Green er træ-entusiast. Han har bygget træbygninger over hele verden, og hans TED-talk ’Why we should build wooden skyscrapers’ er oversat til 31 sprog og set af mere end 1 million.

Michael Green er hovedtaler på Go2Wood Conclave-konferencen om bæredygtigt træ, der finder sted torsdag i denne uge i København. Han har arkitektfirmaet MGA, Michael Green Architecture, som ligger i Vancouver og desuden har han etableret en nonprofit-skole ved navn DBR, Design Build Research, hvor folk, der vil bygge i træ, kan få en gratis uddannelse.

Han har med stor succes intensiveret sit fokus på træ de seneste 10-15 år.

”Da jeg startede den her samtale om træ for 10 år siden, troede mange, at det var en vild idé, der aldrig ville blive til noget, og at entreprenørbranchen ikke ville lave store forandringer så hurtigt. Men vi har set store fremskridt på meget kort tid, og der er interesse fra arkitekter fra hele verdenen. Det er noget, folk gerne vil være en del af,” siger Green.

De sidste 100 år har man bygget på samme måde i stål og cement. Først da klimapåvirkning kom på dagsordenen, begyndte man at kigge på byggeindustrien, fordi det område står for næsten halvdelen af verdens udledning. Michael Green peger på, at selvom der har været meget snak om bilers udledning, har næsten ingen talt om bygninger, selv om de har meget større indflydelse end biler.

Træ som byggemateriale er både godt fra et klimamæssigt synspunkt og fra et skovmæssigt perspektiv, hvad angår skovmiljøet. Samtidig har den daglige omgang med træ også tydelige positive effekter.

”Der er klare helbredsmæssige fordele ved at arbejde i et miljø af naturmaterialer. I skoler fremskynder træ folks læring, og på hospitaler fremskynder det deres helbredelse. Samtidig er træbygninger smukke, og det er attraktivt for mange mennesker over hele verden,” mener Michael Green.

Han peger på omkostninger og uddannelse som de største udfordringer for træbyggeri lige nu. Træet er lidt dyrere end konventionelle materialer, og der er ikke konkurrence nok på området.

”Det kommer til at tage tid, men med energikrisen kommer priserne på træ til at gå ned, og det vil betyde, at det vil blive meget billigere at bygge af træ i fremtiden,” siger Michael Green.

Samtidig kan man fra statslig side også bidrage til at gøre træbyggeri mere populært. En løsning kan derfor være at skabe incitamenter gennem bonusser og skattefordele til folk, der bygger af materialer med lav CO2-udledning.

Det er ikke, fordi det som sådan er et mål for Michael Green at bygge højhuse. Men han mener, at hvis man bygger en 40-etagers bygning i træ, vil offentligheden se, at det er en sikker måde at bygge på. Samtidig er det at bygge i træ den eneste måde at gøre et højhus CO2-neutralt på. Han er opmærksom på, at højhuse ikke passer alle steder.

”En risiko ved at bygge højhuse er, at de kan blive antisociale steder. Jeg tror, at der er passende højder i forskellige byer, og at det varierer fra by til by. Jeg tror, at det, man mest vil se, er bygninger fra 10 til 18 etager, selvom vi vil kunne bygge højere. I Danmark kan jeg se, at det er vigtigt, og der skal man ikke nødvendigvis bygge højt,” mener han.

Michael Green peger dog på, at det har ændret sig over tid, hvad vi karakteriserer som en virkelig høj bygning. Da Empire State Building blev bygget for 85 år siden, var dens 381 meter grænsen for menneskets fantasi. Det har ændret sig siden, og i dag er verdens højeste bygning næsten en kilometer meter høj.

Træbyggeri kan gøre verden mere bæredygtig. Men Michael Green peger på, at det er et tveægget sværd, for det sidste, man skal gøre, er at skabe nye måder at bygge på, som går ud over skovene.

”Træprodukter skal tænkes som holdbare og værditilførende. Der er mere værdi i at plante et træ eller genplante det end i at dyrke landbrugsprodukter. Men det kræver stort samarbejde verden over at sikre, at den måde, vi planter træer på, er hensigtsmæssig,” påpeger Michael Green.

LÆS OGSÅ: Fremtidens danske hus er bygget i træ

Forrige artikel Havvind bliver billigere Havvind bliver billigere Næste artikel Fremtidens danske hus er bygget i træ Fremtidens danske hus er bygget i træ
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.