Centralt element i regeringens IT-strategi udskudt
Et centralt element i regeringens IT-strategi er efter to års tovtrækkerier mellem forskellige ministerier løbet ud i sandet. Den planlagte lovgivning om såkaldt digital signatur var et af regeringens centrale redskaber til at sikre virksomheder og offentlige myndigheder et forspring med at udvikle digitale arbejdsprocesser. En digital signatur er en juridisk forpligtende underskrift afgivet via digitale netværk som f.eks. internettet. For to år siden stod regeringen med et perfekt grundlag for at gennemføre en banebrydende lovgivning. Men derefter er sagen langsomt blevet offer for kompetencestridigheder mellem de implicerede ministerier. Regeringen har dermed forpasset en mulighed for at bringe Danmark i en international førerposition på området.
MandagMorgen er en unik kombination af mediehus og tænketank, som hjælper beslutningstagere med at forstå de udfordringer, vores samfund står over for, og med at udvikle og formidle nye løsninger.