Det chanceløse samfund

Finanslovens besparelser på kultur, forskning og uddannelse demonstrerer dominansen af politikernes økonomiske nyttetænkning, der gennemsyrer samfundet og vores sprog.

Men et oprør er under opbygning blandt akademikere, kunstnere og fondsbestyrelser, der vil gøre op med den fastgroede tro på, at alting har en nytteværdi. En række forskere og kulturfolk advarer i denne udgave af Mandag Morgen mod nyttelogikken, fordi den er med til at gøre Danmark til et fattigere samfund, når vi belønner dem, der satser på allerede kendte succeser, mens vi straffer dem, der tænker kreativt. “Vi fremmer papegøjetænkning,” siger professor Rane Willerslev, der ligesom formanden for Det Frie Forskningsråd frygter for tab af danske forskningstalenter. På kulturområdet ligner dansk film efterhånden en parodi på sin egen svundne storhedstid, og overalt kæmper kunstnere med at bevise deres værdi for samfundet. Men det skal de ikke, siger operachef Kasper Holten. “Hvis vi tvinges til at argumentere logisk og rationelt for kunsten, så har vi netop tabt kampen om sproget,” siger han.

Der har sneget sig en købmandstænkning ind overalt i det danske samfund.

Den gennemsyrer vores institutioner og sprog. Forskning skal omsættes til vækst og arbejdspladser. De studerende skal tage de uddannelser, som aftagerne i erhvervslivet har brug for. Dansk film skal sælges til udlandet, museerne skal lave blockbuster-udstillinger, og teatrene skal have de rigtige varer på hylderne, så der kommer kunder i butikken.

”Ideen om, at skatteborgernes penge skal bruges til noget, vi kan måle, og kommer skatteborgerne til gode, har sneget sig ind med New Public Management. Forskning, uddannelse og kulturliv er underlagt logikken,” forklarer Michael Böss, historiker og lektor på Aarhus Universitet.

Login