Chefen for det grønne Europa

Det står stadig mere klart, at USA og Kina næppe nogensinde vil tilslutte sig en juridisk bindende international klimaaftale. Til gengæld kan nationale, regionale og lokale politiske ledere for alvor komme til at gøre en forskel i den grønne omstilling.

Derfor er Europa godt tjent med, at kontinentets ubestridt stærkeste økonomi, Tyskland, er ledet af den 57-årige Angela Merkel. Tysklands kansler siden 2005 er i dag en nøglefigur i overgangen til den tredje industrielle revolution, der bygger på vedvarende energikilder. Mens USAs præsident, Barack Obama, Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, og Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen mest har leveret varm luft på klimafronten, har Tysklands kansler stædigt bygget videre på årtiers grønne landvindinger. I Tyskland er miljøministerposten tilmed så central, at den næsten pr. definition ses som springbræt til en stor karriere i tysk politik.

Da Merkel selv var miljøminister i 1994-1998, var hun en af hovedpersonerne i tilrettelæggelsen af den forhandlingsproces i FN, der førte til Kyoto-protokollen i 1997. 10 år senere revitaliserede hun EU-samarbejdet gennem en kraftig satsning på markant skærpede klima- og energimål, og i 2011 besluttede hun, at Tyskland i løbet af det næste tiår helt skal stoppe brugen af atomkraft.

Tyskland vil i de kommende år øge sin andel af vedvarende energi voldsomt, ligesom man vil skrue på alle tænkelige knapper, når det gælder skærpelsen af energieffektiviteten. Dermed bliver Tyskland med sine 82 millioner indbyggere og verdensanerkendte industri en global showcase i, hvordan et demokratisk, højteknologisk land kan gennemføre det, den amerikanske politiske tænker Jeremy Rifkin kalder Den Tredje Industrielle Revolution. Merkel selv er mere beskeden i sprogbrugen:

“Tyskland vil finde den rigtige vej til at fremstille sin energi – en vej, der passer til et økologisk tænkende industriland og til en førende økonomisk magt,” har hun sagt.

Selv om Merkel og hendes regering har sat skarpe klimamål, er kansleren meget opmærksom på, at man ikke svækker den tyske industris konkurrenceevne.

“Merkel er lige så pragmatisk, som hun er optaget af begrebet bæredygtig udvikling. Hvis ikke den grønne politik kan bære økonomisk, er den ikke acceptabel for hende,” siger Lucia Reisch, der er professor på CBS og medlem af den såkaldte Etik-kommission, der rådgiver den tyske kansler om den grønne omstilling.

Jeremy Rifkin mener, at Tyskland har vist vejen for resten af verden ved i løbet af ganske få år at skabe 250.000 job inden for den vedvarende energi. Dermed er Tyskland blevet en vækstmodel for resten af verden:

“Spørgsmålet lige nu er, hvordan man redder eurozonen og EU. Alle har indset, at den eneste vej til vækst er at afbalancere sparepolitikken med andre tiltag, og det man har brug for, er en økonomisk plan, der skaber forretningsmuligheder og millioner af job. Derfor befinder vi os i en situation med store muligheder,” sagde Rifkin forleden og pegede på, at Grækenland og Portugal relativt let vil kunne skabe tusinder af virksomheder og mange flere job med de rette incitamenter for vedvarende energi, hvilket igen vil afføde et boom i offentlig-private partnerskaber.

“Eurokrisen er del af en større krise. Vi befinder os i slutfasen af den industrielle æra, der er baseret på fossile brændsler. Hver gang den globale økonomi, som er baseret på fossile brændsler, vokser, vil priserne gå op og købekraften vil falde, hvilket vil bringe økonomien til kollaps,” siger Rifkin. Han mener, at Angela Merkel med sine feed-in-tariffer på vedvarende energi har vist verden, hvordan man kan anspore til den grønne omstilling.

Dette portræt er en del af den strategiske analyse om Danmarks grønne muligheder. Læs hele analysen her.