Et civilsamfund på overførselsindkomst er uholdbart

Et stærkt civilsamfund forudsætter, at finansieringen er et bredt samfundsanliggende. Sådan er det ikke i Danmark. Her er civilsamfundet på overførselsindkomst, og på det sociale område er næsten alle organisationer afhængige af tilskud fra det offentlige. Det er ikke holdbart. Derfor skal den private sektor bidrage mere.

I 2011 besøgte jeg i Madrid lokalafdelingen af den katolske sociale hjælpeorganisation Caritas. Her arbejdede man med forskellige former for socialt arbejde – fra væresteder for psykisk syge, over behandlingstilbud til seksuelt misbrugte og til lektiehjælp for socialt udsatte børn. En rigtig god og vigtig social civilsamfundsorganisation.

Men det som især fangede min opmærksomhed, var, at ledelsen havde en målsætning om ikke at have en offentlig finansieringsandel på mere end 25 pct. Årsagen var den enkle, at man var bange for at få en usund afhængighed af det offentlige. Man var bange for, at det ville påvirke rollen som kritisk talerør for de svage grupper i samfundet.

Det overraskede mig og gav stof til eftertanke. Hvilke civilsamfundsorganisationer i Danmark kan opfylde det krav? Nu kan regnestykket gøres op på flere måder, og hvis man i Caritas’ tilfælde også medregnede midler fra EU, kom de op på en offentlig finansiering under 50 pct. Selv her tror jeg ikke, at vi i Danmark kan finde andre organisationer end Ældresagen, Dansk Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse, som ligger under 50 pct. i offentlig finansiering. Resten af de sociale civilsamfundsorganisationer i Danmark er mellem 50 og 100 pct. afhængige af offentlig finansiering.

Staten er ikke udelukkende god

Men er det et problem? Tidligere ville jeg have sagt nej. Det danske velfærdssamfund har en offentlig sektor – en stat, som er vores fælles udøver af de opgaver, som vi som samfund har valgt at løse i fællesskab. Vi har tillid til de offentlige institutioner og betragter dem som ubetingede goder. Staten ser vi derfor som grundlæggende god.

Men i dag er jeg langtfra sikker på, at det argument holder.

Første tvivl kom senere i 2011, hvor jeg deltog i en diskussion med Vibe Klarup Voetman, der på det tidspunkt var direktør for den private humanitære organisation Danner. Her fortalte hun om, hvordan Danner var det eneste kvindekrisecenter, som kunne være kritisk over for Københavns Kommune, fordi man ikke var afhængig af finansiering fra kommunen. Det var en svær pille at sluge for mig, eftersom jeg selv sad som netop kommunal topchef på det tidspunkt. Men det gjorde indtryk.

Senere har jeg talt med rigtig mange civilsamfundsorganisationer, som for det første kæmper en hård kamp for at få grundfinansieringen til at hænge sammen. Det hænger sammen med, at man som regel kun får penge til projekter og ikke til den løbende drift af organisationen, hvad enten det nu er fra satspuljen, de kommunale frivilligmidler eller for den sags skyld fra fonde. Men det er en anden historie, som også trænger til at blive gjort noget ved.

Nej, det, som er vigtigt i nærværende sammenhæng, er, at organisationerne og deres ledere oplever en afhængighed af det offentlige, af ministerierne og af kommunerne. Og ikke mindst, at den afhængighed betyder, at de holder igen med kritik, dels på et mere generelt plan, men også i forhold til f.eks. konkrete ansøgningsprocesser. Man vil ikke fremstå som kritisk. Man vil ikke risikere noget. Sagt med andre ord: Man bider ikke af den hånd, som fodrer én.

Et tredje argument mod den gode stat kan man se i den måde, styringssystemet over de sidste 30 år har udviklet sig på. New public management har betydet, at der lægges stadig flere urimelige reguleringer ned over civilsamfundets organisationer og stilles stadig flere irrelevante krav til dokumentation. Satspuljen har været en ikke uvæsentlig drivkraft i denne udvikling – først og fremmest fordi alle sociale indsatser tænkes ind i en projektramme, og fordi der altid skal bruges 5-10 pct. af de tildelte midler til evaluering, og de tilfalder de store konsulenthuse.

Den økonomiske afhængighed af en stat, som forfølger et stadig mere grotesk styringsregime, ender med at blive ødelæggende for civilsamfundet og dets organisationer.

Et sidste argument finder man, hvis man vender sig mod udviklingen i Storbritannien. Her lancerede David Camerons regering efter sin tiltræden i 2010 sin store civilsamfundssatsning ”Big Society”. Realiteten er her godt fem år senere en økonomisk reduktion af offentlige bidrag til sociale civilsamfundsorganisationer på op imod 70 pct. Staten giver, og staten tager – for nu at omskrive et gammelt bibelcitat.

Sociale tiltag undermineres

Når civilsamfundet i større eller mindre grad bliver underlagt det offentlige, truer det balancen imellem samfundets forskellige sektorer. Det er måske også her, vi skal finde en af årsagerne til, at den sociale indsats for samfundets svageste 20 pct. ikke er blevet væsentlig forbedret de sidste 30 år. Civilsamfundets kritiske røst og konkrete sociale tiltag er langsomt over tid blevet undermineret til skade for udsatte børn, unge og voksne. Meget peger i retning af, at ubalancen mellem staten og civilsamfundet kommer til at ødelægge dynamikken i samfundet og dermed den løbende udvikling af det danske velfærdssamfund.

Lad os her lige genopfriske, hvad der er det vigtige ved civilsamfundet. Det er det liv, som mennesker lever uden for de institutionelle rammer, og hvor mennesker bidrager gennem frivilligt arbejde til løsning af opgaver, som man i fællesskab er enige om er vigtige. Det er her, vi finder hele den folkelige idrætssektor, bruger- og patientorganisationerne, de kirkelige sociale organisationer, det gode landsbyfællesskab og den aktive boligforening. Med andre ord er det her, vi finder det folkelige Danmark og Foreningsdanmark.

Og glem ikke, at det er det folkelige Danmark, som har skabt velfærdssamfundet og dermed grundlaget for det samfund, vi har i dag. Det er de folkelige organisationer, som op igennem det 20. århundrede har skabt hovedparten af de velfærdsinstitutioner, som i dag udgør det offentlige.

Det Danmark, vi kender, er således oprindelig skabt af engagerede mennesker i civilsamfundet. Det er også civilsamfundet, som gennem alle årene har ”lukket huller”, når den offentlige sektor har skåret i ydelser eller nedprioriteret forskellige sociale indsatser. Lad mig her nøjes med at nævne Frelsens Hærs julehjælp eller Kirkens Korshærs varmestuer og herberger for hjemløse.

Balancen skal genoprettes

Et frit og uafhængigt civilsamfund er derfor en forudsætning for, at det danske samfund, det offentlige og staten hele tiden kan blive udfordret, og det er her, at vi for alvor er ved at have problemer.

Derfor er der efter min mening behov for at genoprette balancen i Danmark mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Det kan passende ske, ved at der etableres en slags Civilsamfundets Ny Carlsbergfondet. Forbilledet er Ny Carlsbergfondet, som gennem de seneste 100 år har betydet utrolig meget for udviklingen af kultur og kunst i Danmark. Der er ikke det museum, som ikke har billeder hængende finansieret af donationer fra fondet. Jeg vil gå så langt som til at sige, at dansk kunst og kultur havde været meget ringere stillet uden fondet.

En Civilsamfundets Ny Carlsbergfondet af en størrelse, så man årligt kan udlodde omkring 1 mia. kr., vil kunne give civilsamfundet en mere afbalanceret relation til det offentlige. Mads Clausen fra Danfoss, Niels Due Jensen fra Grundfos og Kjeld Kirk Kristiansen fra Lego burde sætte sig ned og skabe grundlaget for en mere holdbar finansiering af civilsamfundet.

Et sådant skridt vil også kunne vise vejen for andre i dansk erhvervsliv. Et Civilsamfundets Ny Carlsbergfondet skal ikke overtage statens rolle, men sikre en bedre balance og dermed den frihed som økonomisk uafhængighed giver mulighed for.

Jeg er overbevist om, at vi på den måde over de næste ti år ville kunne genskabe civilsamfundets styrke i Danmark – for den har vi i høj grad brug for.

Forrige artikel Med ryggen til fremtiden Næste artikel Danmarks velfærd afhænger af frivillige
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.