Et civilsamfund på overførselsindkomst er uholdbart

Et stærkt civilsamfund forudsætter, at finansieringen er et bredt samfundsanliggende. Sådan er det ikke i Danmark. Her er civilsamfundet på overførselsindkomst, og på det sociale område er næsten alle organisationer afhængige af tilskud fra det offentlige. Det er ikke holdbart. Derfor skal den private sektor bidrage mere.

I 2011 besøgte jeg i Madrid lokalafdelingen af den katolske sociale hjælpeorganisation Caritas. Her arbejdede man med forskellige former for socialt arbejde – fra væresteder for psykisk syge, over behandlingstilbud til seksuelt misbrugte og til lektiehjælp for socialt udsatte børn. En rigtig god og vigtig social civilsamfundsorganisation.

Men det som især fangede min opmærksomhed, var, at ledelsen havde en målsætning om ikke at have en offentlig finansieringsandel på mere end 25 pct. Årsagen var den enkle, at man var bange for at få en usund afhængighed af det offentlige. Man var bange for, at det ville påvirke rollen som kritisk talerør for de svage grupper i samfundet.

Det overraskede mig og gav stof til eftertanke. Hvilke civilsamfundsorganisationer i Danmark kan opfylde det krav? Nu kan regnestykket gøres op på flere måder, og hvis man i Caritas’ tilfælde også medregnede midler fra EU, kom de op på en offentlig finansiering under 50 pct. Selv her tror jeg ikke, at vi i Danmark kan finde andre organisationer end Ældresagen, Dansk Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse, som ligger under 50 pct. i offentlig finansiering. Resten af de sociale civilsamfundsorganisationer i Danmark er mellem 50 og 100 pct. afhængige af offentlig finansiering.

Staten er ikke udelukkende god

Men er det et problem? Tidligere ville jeg have sagt nej. Det danske velfærdssamfund har en offentlig sektor – en stat, som er vores fælles udøver af de opgaver, som vi som samfund har valgt at løse i fællesskab. Vi har tillid til de offentlige institutioner og betragter dem som ubetingede goder. Staten ser vi derfor som grundlæggende god.

Men i dag er jeg langtfra sikker på, at det argument holder.

Første tvivl kom senere i 2011, hvor jeg deltog i en diskussion med Vibe Klarup Voetman, der på det tidspunkt var direktør for den private humanitære organisation Danner. Her fortalte hun om, hvordan Danner var det eneste kvindekrisecenter, som kunne være kritisk over for Københavns Kommune, fordi man ikke var afhængig af finansiering fra kommunen. Det var en svær pille at sluge for mig, eftersom jeg selv sad som netop kommunal topchef på det tidspunkt. Men det gjorde indtryk.

Senere har jeg talt med rigtig mange civilsamfundsorganisationer, som for det første kæmper en hård kamp for at få grundfinansieringen til at hænge sammen. Det hænger sammen med, at man som regel kun får penge til projekter og ikke til den løbende drift af organisationen, hvad enten det nu er fra satspuljen, de kommunale frivilligmidler eller for den sags skyld fra fonde. Men det er en anden historie, som også trænger til at blive gjort noget ved.

Nej, det, som er vigtigt i nærværende sammenhæng, er, at organisationerne og deres ledere oplever en afhængighed af det offentlige, af ministerierne og af kommunerne. Og ikke mindst, at den afhængighed betyder, at de holder igen med kritik, dels på et mere generelt plan, men også i forhold til f.eks. konkrete ansøgningsprocesser. Man vil ikke fremstå som kritisk. Man vil ikke risikere noget. Sagt med andre ord: Man bider ikke af den hånd, som fodrer én.

Et tredje argument mod den gode stat kan man se i den måde, styringssystemet over de sidste 30 år har udviklet sig på. New public management har betydet, at der lægges stadig flere urimelige reguleringer ned over civilsamfundets organisationer og stilles stadig flere irrelevante krav til dokumentation. Satspuljen har været en ikke uvæsentlig drivkraft i denne udvikling – først og fremmest fordi alle sociale indsatser tænkes ind i en projektramme, og fordi der altid skal bruges 5-10 pct. af de tildelte midler til evaluering, og de tilfalder de store konsulenthuse.

Den økonomiske afhængighed af en stat, som forfølger et stadig mere grotesk styringsregime, ender med at blive ødelæggende for civilsamfundet og dets organisationer.

Et sidste argument finder man, hvis man vender sig mod udviklingen i Storbritannien. Her lancerede David Camerons regering efter sin tiltræden i 2010 sin store civilsamfundssatsning ”Big Society”. Realiteten er her godt fem år senere en økonomisk reduktion af offentlige bidrag til sociale civilsamfundsorganisationer på op imod 70 pct. Staten giver, og staten tager – for nu at omskrive et gammelt bibelcitat.

Sociale tiltag undermineres

Når civilsamfundet i større eller mindre grad bliver underlagt det offentlige, truer det balancen imellem samfundets forskellige sektorer. Det er måske også her, vi skal finde en af årsagerne til, at den sociale indsats for samfundets svageste 20 pct. ikke er blevet væsentlig forbedret de sidste 30 år. Civilsamfundets kritiske røst og konkrete sociale tiltag er langsomt over tid blevet undermineret til skade for udsatte børn, unge og voksne. Meget peger i retning af, at ubalancen mellem staten og civilsamfundet kommer til at ødelægge dynamikken i samfundet og dermed den løbende udvikling af det danske velfærdssamfund.

Lad os her lige genopfriske, hvad der er det vigtige ved civilsamfundet. Det er det liv, som mennesker lever uden for de institutionelle rammer, og hvor mennesker bidrager gennem frivilligt arbejde til løsning af opgaver, som man i fællesskab er enige om er vigtige. Det er her, vi finder hele den folkelige idrætssektor, bruger- og patientorganisationerne, de kirkelige sociale organisationer, det gode landsbyfællesskab og den aktive boligforening. Med andre ord er det her, vi finder det folkelige Danmark og Foreningsdanmark.

Og glem ikke, at det er det folkelige Danmark, som har skabt velfærdssamfundet og dermed grundlaget for det samfund, vi har i dag. Det er de folkelige organisationer, som op igennem det 20. århundrede har skabt hovedparten af de velfærdsinstitutioner, som i dag udgør det offentlige.

Det Danmark, vi kender, er således oprindelig skabt af engagerede mennesker i civilsamfundet. Det er også civilsamfundet, som gennem alle årene har ”lukket huller”, når den offentlige sektor har skåret i ydelser eller nedprioriteret forskellige sociale indsatser. Lad mig her nøjes med at nævne Frelsens Hærs julehjælp eller Kirkens Korshærs varmestuer og herberger for hjemløse.

Balancen skal genoprettes

Et frit og uafhængigt civilsamfund er derfor en forudsætning for, at det danske samfund, det offentlige og staten hele tiden kan blive udfordret, og det er her, at vi for alvor er ved at have problemer.

Derfor er der efter min mening behov for at genoprette balancen i Danmark mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Det kan passende ske, ved at der etableres en slags Civilsamfundets Ny Carlsbergfondet. Forbilledet er Ny Carlsbergfondet, som gennem de seneste 100 år har betydet utrolig meget for udviklingen af kultur og kunst i Danmark. Der er ikke det museum, som ikke har billeder hængende finansieret af donationer fra fondet. Jeg vil gå så langt som til at sige, at dansk kunst og kultur havde været meget ringere stillet uden fondet.

En Civilsamfundets Ny Carlsbergfondet af en størrelse, så man årligt kan udlodde omkring 1 mia. kr., vil kunne give civilsamfundet en mere afbalanceret relation til det offentlige. Mads Clausen fra Danfoss, Niels Due Jensen fra Grundfos og Kjeld Kirk Kristiansen fra Lego burde sætte sig ned og skabe grundlaget for en mere holdbar finansiering af civilsamfundet.

Et sådant skridt vil også kunne vise vejen for andre i dansk erhvervsliv. Et Civilsamfundets Ny Carlsbergfondet skal ikke overtage statens rolle, men sikre en bedre balance og dermed den frihed som økonomisk uafhængighed giver mulighed for.

Jeg er overbevist om, at vi på den måde over de næste ti år ville kunne genskabe civilsamfundets styrke i Danmark – for den har vi i høj grad brug for.

Forrige artikel Med ryggen til fremtiden Næste artikel Danmarks velfærd afhænger af frivillige

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”