Et civilsamfund på overførselsindkomst er uholdbart

Et stærkt civilsamfund forudsætter, at finansieringen er et bredt samfundsanliggende. Sådan er det ikke i Danmark. Her er civilsamfundet på overførselsindkomst, og på det sociale område er næsten alle organisationer afhængige af tilskud fra det offentlige. Det er ikke holdbart. Derfor skal den private sektor bidrage mere.

I 2011 besøgte jeg i Madrid lokalafdelingen af den katolske sociale hjælpeorganisation Caritas. Her arbejdede man med forskellige former for socialt arbejde – fra væresteder for psykisk syge, over behandlingstilbud til seksuelt misbrugte og til lektiehjælp for socialt udsatte børn. En rigtig god og vigtig social civilsamfundsorganisation.

Men det som især fangede min opmærksomhed, var, at ledelsen havde en målsætning om ikke at have en offentlig finansieringsandel på mere end 25 pct. Årsagen var den enkle, at man var bange for at få en usund afhængighed af det offentlige. Man var bange for, at det ville påvirke rollen som kritisk talerør for de svage grupper i samfundet.

Det overraskede mig og gav stof til eftertanke. Hvilke civilsamfundsorganisationer i Danmark kan opfylde det krav? Nu kan regnestykket gøres op på flere måder, og hvis man i Caritas’ tilfælde også medregnede midler fra EU, kom de op på en offentlig finansiering under 50 pct. Selv her tror jeg ikke, at vi i Danmark kan finde andre organisationer end Ældresagen, Dansk Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse, som ligger under 50 pct. i offentlig finansiering. Resten af de sociale civilsamfundsorganisationer i Danmark er mellem 50 og 100 pct. afhængige af offentlig finansiering.

Staten er ikke udelukkende god

Men er det et problem? Tidligere ville jeg have sagt nej. Det danske velfærdssamfund har en offentlig sektor – en stat, som er vores fælles udøver af de opgaver, som vi som samfund har valgt at løse i fællesskab. Vi har tillid til de offentlige institutioner og betragter dem som ubetingede goder. Staten ser vi derfor som grundlæggende god.

Men i dag er jeg langtfra sikker på, at det argument holder.

Første tvivl kom senere i 2011, hvor jeg deltog i en diskussion med Vibe Klarup Voetman, der på det tidspunkt var direktør for den private humanitære organisation Danner. Her fortalte hun om, hvordan Danner var det eneste kvindekrisecenter, som kunne være kritisk over for Københavns Kommune, fordi man ikke var afhængig af finansiering fra kommunen. Det var en svær pille at sluge for mig, eftersom jeg selv sad som netop kommunal topchef på det tidspunkt. Men det gjorde indtryk.

Senere har jeg talt med rigtig mange civilsamfundsorganisationer, som for det første kæmper en hård kamp for at få grundfinansieringen til at hænge sammen. Det hænger sammen med, at man som regel kun får penge til projekter og ikke til den løbende drift af organisationen, hvad enten det nu er fra satspuljen, de kommunale frivilligmidler eller for den sags skyld fra fonde. Men det er en anden historie, som også trænger til at blive gjort noget ved.

Nej, det, som er vigtigt i nærværende sammenhæng, er, at organisationerne og deres ledere oplever en afhængighed af det offentlige, af ministerierne og af kommunerne. Og ikke mindst, at den afhængighed betyder, at de holder igen med kritik, dels på et mere generelt plan, men også i forhold til f.eks. konkrete ansøgningsprocesser. Man vil ikke fremstå som kritisk. Man vil ikke risikere noget. Sagt med andre ord: Man bider ikke af den hånd, som fodrer én.

Et tredje argument mod den gode stat kan man se i den måde, styringssystemet over de sidste 30 år har udviklet sig på. New public management har betydet, at der lægges stadig flere urimelige reguleringer ned over civilsamfundets organisationer og stilles stadig flere irrelevante krav til dokumentation. Satspuljen har været en ikke uvæsentlig drivkraft i denne udvikling – først og fremmest fordi alle sociale indsatser tænkes ind i en projektramme, og fordi der altid skal bruges 5-10 pct. af de tildelte midler til evaluering, og de tilfalder de store konsulenthuse.

Den økonomiske afhængighed af en stat, som forfølger et stadig mere grotesk styringsregime, ender med at blive ødelæggende for civilsamfundet og dets organisationer.

Et sidste argument finder man, hvis man vender sig mod udviklingen i Storbritannien. Her lancerede David Camerons regering efter sin tiltræden i 2010 sin store civilsamfundssatsning ”Big Society”. Realiteten er her godt fem år senere en økonomisk reduktion af offentlige bidrag til sociale civilsamfundsorganisationer på op imod 70 pct. Staten giver, og staten tager – for nu at omskrive et gammelt bibelcitat.

Sociale tiltag undermineres

Når civilsamfundet i større eller mindre grad bliver underlagt det offentlige, truer det balancen imellem samfundets forskellige sektorer. Det er måske også her, vi skal finde en af årsagerne til, at den sociale indsats for samfundets svageste 20 pct. ikke er blevet væsentlig forbedret de sidste 30 år. Civilsamfundets kritiske røst og konkrete sociale tiltag er langsomt over tid blevet undermineret til skade for udsatte børn, unge og voksne. Meget peger i retning af, at ubalancen mellem staten og civilsamfundet kommer til at ødelægge dynamikken i samfundet og dermed den løbende udvikling af det danske velfærdssamfund.

Lad os her lige genopfriske, hvad der er det vigtige ved civilsamfundet. Det er det liv, som mennesker lever uden for de institutionelle rammer, og hvor mennesker bidrager gennem frivilligt arbejde til løsning af opgaver, som man i fællesskab er enige om er vigtige. Det er her, vi finder hele den folkelige idrætssektor, bruger- og patientorganisationerne, de kirkelige sociale organisationer, det gode landsbyfællesskab og den aktive boligforening. Med andre ord er det her, vi finder det folkelige Danmark og Foreningsdanmark.

Og glem ikke, at det er det folkelige Danmark, som har skabt velfærdssamfundet og dermed grundlaget for det samfund, vi har i dag. Det er de folkelige organisationer, som op igennem det 20. århundrede har skabt hovedparten af de velfærdsinstitutioner, som i dag udgør det offentlige.

Det Danmark, vi kender, er således oprindelig skabt af engagerede mennesker i civilsamfundet. Det er også civilsamfundet, som gennem alle årene har ”lukket huller”, når den offentlige sektor har skåret i ydelser eller nedprioriteret forskellige sociale indsatser. Lad mig her nøjes med at nævne Frelsens Hærs julehjælp eller Kirkens Korshærs varmestuer og herberger for hjemløse.

Balancen skal genoprettes

Et frit og uafhængigt civilsamfund er derfor en forudsætning for, at det danske samfund, det offentlige og staten hele tiden kan blive udfordret, og det er her, at vi for alvor er ved at have problemer.

Derfor er der efter min mening behov for at genoprette balancen i Danmark mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Det kan passende ske, ved at der etableres en slags Civilsamfundets Ny Carlsbergfondet. Forbilledet er Ny Carlsbergfondet, som gennem de seneste 100 år har betydet utrolig meget for udviklingen af kultur og kunst i Danmark. Der er ikke det museum, som ikke har billeder hængende finansieret af donationer fra fondet. Jeg vil gå så langt som til at sige, at dansk kunst og kultur havde været meget ringere stillet uden fondet.

En Civilsamfundets Ny Carlsbergfondet af en størrelse, så man årligt kan udlodde omkring 1 mia. kr., vil kunne give civilsamfundet en mere afbalanceret relation til det offentlige. Mads Clausen fra Danfoss, Niels Due Jensen fra Grundfos og Kjeld Kirk Kristiansen fra Lego burde sætte sig ned og skabe grundlaget for en mere holdbar finansiering af civilsamfundet.

Et sådant skridt vil også kunne vise vejen for andre i dansk erhvervsliv. Et Civilsamfundets Ny Carlsbergfondet skal ikke overtage statens rolle, men sikre en bedre balance og dermed den frihed som økonomisk uafhængighed giver mulighed for.

Jeg er overbevist om, at vi på den måde over de næste ti år ville kunne genskabe civilsamfundets styrke i Danmark – for den har vi i høj grad brug for.

Forrige artikel Med ryggen til fremtiden Næste artikel Danmarks velfærd afhænger af frivillige

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.