Peter Hesseldahl er Mandag Morgens redaktør for digital omstilling. Han har tidligere dækket den teknologiske udvikling for bl.a. DR, TV2 og Politiken. Desuden har Hesseldahl i en årrække arbejdet som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss, og som konsulent og projektleder i flere tænketanke i Danmark og udlandet. Forfatter til 7 bøger, senest "Omstilling til Fremtiden - Når teknologi bliver levende og liv bliver teknologi".
Corona-innovation med speederen i bund
ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.
Skal man sige noget positivt, så har kriser en evne til at bringe det bedste frem i mange mennesker, som, fordi omstændighederne skifter, får lejlighed til at bringe deres værdifulde evner og gode ideer på banen.
De traditionelle løsninger og vante måder at organisere sig på, som indtil for nylig fungerede, er pludselig blevet utilstrækkelige – hvorimod en ny generation af løsninger og organisationer, der længe har spiret, men ikke helt har været modne til at slå igennem, nu rykker frem og finder deres plads i fremtiden.
Det ses måske tydeligst inden for e-læring og digitale sundhedsløsninger. I løbet af få dage er en lang række websites og portaler dukket op, som samler de bedste løsninger og gør dem tilgængelige for lærere og elever og for læger og patienter.
Der eksperimenteres med nye virtuelle samarbejdsformer, der udvikles stribevis af apps, mødesteder og tjenester, og nye forskningsprojekter formuleres, finansieres og sættes i gang på rekordtid. Det er umuligt at holde styr på de mange projekter og initiativer, der skyder op. Så hurtigt og omfattende er det.
Coronakrisen har markant ændret omstændighederne for innovation:
- De problemer, der skal løses, vokser meget hastigt, og indsatsen for at undgå katastrofer skal ske inden for dage og uger. Der er ikke tid til langvarige test, perfektion eller lækkert design.
- Løsningerne udvikles af mennesker, der ikke kan mødes fysisk, og som i mange tilfælde ikke tidligere har arbejdet sammen.
- Alt er digitalt og typisk baseret på gratis værktøjer og tjenester på nettet – lige fra udviklingen, brugen af data og til udbredelsen af løsningen til masser af brugere.
- I første omgang nytter det ikke at tænke på forretningsmodeller og profit – men samtidig er der mange mennesker med masser af kvalifikationer og lyst til at hjælpe, som har fået tid til at gøre en indsats.
Det er kort sagt stik imod den måde, de fleste eksisterende tjenester og produkter er udviklet og udbredt på. Men det er lige efter bogen, hvis man har fulgt bare lidt med i jargonen blandt entreprenører, startups og andre innovationsmiljøer.
Man kan tikke det digital iværksættermiljøs buzzwords af på stribe. Den mytologiske brændende platform, der kræver handling og nytænkning, er unægtelig til stede. Initiativet kommer bottom-up: Det er ikke projekter, som nogen har bestemt og beordret skal udføres. Viden og ressourcer er crowdsourced blandt de mange på nettet, der føler sig kaldet til at deltage. Løsninger bliver co-created af forskere, it-eksperter og brugerne selv. Processerne er ekstremt agile: Løsninger udvikles, forandres, forkastes og forbedres i lyntempo i forhold til skiftende krav og ny viden.
Fra ide til online på 5 dage
Thomas Riisgaard Hansen, en aarhusiansk iværksætter og konsulent inden for healthtech begyndte i weekenden efter, at Danmark lukkede ned, at udvikle en simulator, hvor man kan udforske samspillet mellem forskellige faktorer og typer af indgreb for at se, hvordan de påvirker forløbet af epidemien.
Han havde den første version af corona-land.org-appen online om torsdagen, og nu bruges den 700-800 gange dagligt.
”Ideen med appen var at gøre det tydeligere, hvorfor det er vigtigt at bryde smittekæden, og så nytter det ikke noget, hvis den først kommer om tre uger,” konstaterer Thomas Riisgaard Hansen.
Samtidig engagerede han sig i initiativet Coronapp.dk, som er rammen for en stribe projekter, der udvikler løsninger, som kan bruges til at indsamle viden om udbredelsen, for at få større indsigt i bekæmpelsen af epidemien.
Arbejdsgruppen består af eksperter og forskere indenfor it og sundhed fra universiteterne, Teknologisk Institut og flere organisationer, der arbejder med sundhed. Hver aften holder gruppen Zoom-møder for at koordinere arbejdet.
Platform matcher udfordringer og udviklere
Et andet hurtigt, selvorganiseret og digitalt initiativ er Coronatech.org.
Initiativet kom fra Esben Gadsbøll, der i en årrække har arbejdet som iværksætter og investor. Sammen med et par bekendte byggede han i løbet af nogle dage et website, der skal fungere som en platform, hvor folk kan pege på konkrete udfordringer i forbindelse med epidemien, og hvor folk med ekspertise kan melde sig til projekter, der skal løse de udfordringer.
For Esben Gadsbøll kom ideen efter at have læst artikler, der fortalte, at man havde sat Hjemmeværnet ind for at besvare opkald for sundhedsmyndighederne, og at politiets telefoner var overvældet af tusinder af spørgsmål:
”De burde have en chatbot i stedet. De frivillige, der tager telefonerne, ved jo ikke andet, end hvad der står på arket foran dem. En bot kan gøre det lige så godt, der er ikke ventetid, hvis det er nødvendigt, kan den videresende dem, der har brug for menneskelig kontakt, og så kan den samtidig indsamle værdifulde data.”
Det er udviklingen af den slags løsninger, Esben Gadsbøll håber, at Coronatech.org kan organisere.
Blandt de udfordringer, som der nu organiseres onlinearbejdsgrupper om, er:
- Kan man skabe samvær digitalt for de ældre i en svær situation?
- Hvordan kan man hjælpe de mange restauranter og kokke, der er ramt af krisen?
- Kan man finde ordninger til at hjælpe de mange skrantende småbutikker, for eksempel ved at sælge klippekort, der giver likviditet her og nu?
Esben Gadsbøll fremhæver også hastigheden i den type innovation, man kender fra startups, hackathons, crowdsourcing, acceleratorer og kontorfællesskaber:
”Et community kan udvikle løsninger på en uge eller to. Med Coronatech siger vi, her er vi, vi har noget at tilbyde i situationen. Men det er svært at komme igennem med. Der er brug for en form for bro, der kan forbinde den type innovation med de officielle, offentlige systemer,” mener Gadsbøll
Titusinder af danskere fortæller, om de er smittet
De to websites C19.dk og Moerketal.dk er kommet lige så hurtigt i gang. Ideen i begge initiativer er at indsamle data fra så mange danskere som muligt for at få overblik over, hvor udbredt covid-19 reelt er.
Når man er tilmeldt c19 får man en daglig sms, hvor man opfordres til at registrere en stribe oplysninger om sit helbred – hvad enten man er syg eller rask. I skrivende stund har knap 25.000 borgere tilmeldt sig, men tallet stiger hastigt med over 50 personer i minuttet.
Den grundlæggende version af appen blev bygget af et par it-udviklere i løbet af 72 timer, og derefter har omkring 100 frivillige meldt sig til at fortsætte arbejdet med at finpudse og drive tjenesten.
Hele systemet har således være klar i over en uge, men indsamlingen er ikke begyndt, for indtil videre har sundhedsmyndighederne ikke givet nogen officiel accept af projektet eller peget på instanser, der kan udnytte dataene.
It-udvikleren Martin Permin, der sammen med en kollega fik ideen, mener, at når titusinder af danskere dagligt indberetter grundlæggende informationer om deres helbred og om, hvor de befinder sig, vil myndighederne bedre kunne allokere ressourcer til der, hvor behovet er størst, eller der, hvor man kan se, at mange indberetter symptomer.
”Det er frustrerende, at flaskehalsen har været at få en dialog med myndighederne,” siger Martin Permin.
Prøv e-læring gratis
Det andet store område for innovation i coronatider er e-læring. Fra børnehaveklasser til universitetsstuderende er hele landet fra den ene dag til den anden blevet kastet ud i at bruge video, læringssoftware og onlinemødesteder.
Man kan konstatere, at det har ført til en eksplosion i kreativitet på alle planer, hvad enten det er forældre, der finder deres egne løsninger på at holde ungerne motiverede hjemme ved køkkenbordet, eller det er lærere, som koordinerer undervisningsforløb, forelæsninger eller eksaminer.
Nettet bugner af ideer, programmer og forslag til forløb og praktiske råd til alle involverede – lige fra Aula til Twitter eller Sofaskolen.dk
E-læring har i årevis været en mulighed, og der er efterhånden både et væld af undervisningsprogrammer på alle niveauer og en fuldt tilstrækkelig teknisk infrastruktur. Men skolerne har gennemgående ikke for alvor taget skridtet til at bruge mulighederne.
Den nye situation for skolerne er tydeligvis skelsættende. Der bliver opbygget en enorm erfaring med e-læring i disse dage, og i det omfang, lærere og studerende opdager, at der kan være fordele ved at afvikle undervisning online, vil det naturligvis blive stående som naturlige og vante værktøjer den dag, krisen er ovre.
EdTech Denmark, som er en paraplyorganisation for forlag, udviklere, uddannelsesinstitutioner og forskere inden for digitale undervisningsmidler har reageret hurtigt. Mikkel Frich, der er direktør i organisationen fik ideen til at starte en platform, hvor udbydere af edtech-løsninger kan stille systemer, software eller vejledning gratis til rådighed, så længe krisen står på.
I løbet af 12 timer lykkedes det at samle 40 virksomheder, og i dag kan man på websitet Edtechdonor.dk finde over 60 udbydere af edtech, som er udvalgt efter en vurdering af, hvorvidt deres løsninger er modne og klar til at blive brugt umiddelbart.
Blandt udbyderne er store forlag som Gyldendal, Egmont og Clio, flere spilproducenter og it-virksomheder som Microsoft og Apple.
Mikkel Frich understreger, at projektet er tænkt som en form for nødhjælp til undervisningssektoren, og at websitet er udformet, så det ikke fremstår som et reklame- eller salgsfremstød. Men Frich er naturligvis også bevidst om, at krisen kan betyde, at e-læring får en helt anden rolle fremover
”Nu kommer der en mere kompetent og engageret debat om, hvordan og hvornår det giver mening at bruge e-læring. Vi viser, at teknologien er klar, men det handler også om, at lærere skal have kompetencer til at bruge det rigtigt, og at vi insisterer på at bevare værdier som fællesskab, kritisk tænkning og vekselvirkning mellem teori og praksis – og det kræver, at vi stadig mødes.”
Et katalog over digitale sundhedsløsninger
Health Tech Hub Copenhagen er en organisation, der arbejder for at støtte udviklingen af digitale sundhedsløsninger. Ligesom e-læring er det en branche, der i de senere år har udviklet en lang række avancerede løsninger og værktøjer, som imidlertid ikke for alvor har fundet anvendelse i det danske sundhedsvæsen, eksempelvis konsultationer og monitorering af patienter på afstand.
Da coronakrisen opstod, var Health Tech Hub hurtig til at etablere et onlinekatalog over løsninger, som kan være relevante i den nye situation. Kataloget rummer i øjeblikket 38 eksempler, hovedsagligt dansk udviklede, som Health Tech Hubs specialister har vurderet.
Kriteriet for at komme med er, at løsningerne skal være vel afprøvede, de skal kunne bruges med kort varsel og have en stor effekt i forhold til indsatsen med at indføre og lære at anvende systemet.
Health Tech Hubs direktør, Jesper Grønbæk, kalder det ”et menukort, det kan inspirere læger”:
”Jeg tror, at for mange vil det være en aha-oplevelse at se, at der er flere løsninger, end man troede. Det får man åbnet øjnene for i den her situation.”
Svar på millionansøgningen inden for 48 timer
Det er dog ikke kun startups og brancher, som endnu ikke er helt mainstream, der har rykket hurtigt. Også i det etablerede forskermiljø bliver der eksperimenteret med helt nye tidshorisonter.
Novo Nordisk Fonden har i forbindelse med coronakrisen afsat 50 millioner kroner til akutte projekter inden for udvikling af nye behandlinger og teknologi, til oplysning af borgerne og til tiltag over for særligt udsatte grupper. Der kan søges op til 5 millioner kroner og ansøgere får svar inden for 48 timer.
Carlsbergfondet har allerede uddelt 60 millioner kroner til tre forskningsprojekter, der på forskellig vis undersøger, hvordan man senere og ved en eventuel næste bølge af epidemien kan bremse spredningen.
Uddannelse og i særdeleshed sundhed er vigtige, alvorlige og komplekse problemstillinger, som man normalt ikke ville forsøge at finde løsninger til på få dage eller uger. Men det skal vi nu.
Enhver, der har haft berøring med startupmiljøet, ved, at der en meget høj spildprocent. Det går stærkt, der kommer mange vilde ideer og fejlskud, og de færreste projekter opnår den kritiske masse af brugere, der skal til for at skabe en bæredygtig forretning.
Men af og til bryder helt nye og anderledes løsninger igennem, som på kort tid fuldstændig revolutionerer den måde, vi plejede at klare et problem på. Det er præcist det, vi har brug for.