Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Coronakrisen lægger lige nu låg på CO2-udledningen. Til gengæld kan krisen spænde ben for den grønne omstilling på længere sigt 

I hvert fald har krisen sat gang i et historisk fald i prisen på EU’s CO2-kvoter, der tillader virksomheder at udlede CO2. En CO2-kvote giver retten til at udlede ét ton CO2. 

Den udvikling vækker bekymring hos klimaorganisationerne Rådet for Grøn Omstilling, Vedvarende Energi og Greenpeace 

“Isoleret set kan vi godt glæde os over, at der er disse tider ikke bliver udledt så meget CO2, men en lav CO2-pris betyder også, at økonomien i at omstille bliver dårligere,” siger Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator i Vedvarende Energi. 

Meget produktion fra store industrianlæg er sat i stå, behovet for strøm fra energiforsyningen er dalet, og flyene holder stille i lufthavnene. Den faldende økonomiske aktivitet i netop disse sektorer, som er reguleret gennem kvotesystemet, betyder, at CO2-udledningen og behovet for CO2-kvoter falder. Og det samme gør altså prisen. 

Her i marts faldt CO2-prisen på to uger med 36 procent – fra 24 til 15,5 euro. Et hidtil uset dyk på så kort tid, som sender prisen ned på det niveau, der gjaldt for omkring to år siden.  

Bekymringen hos klimaorganisationerne er, at hvis coronakrisen udvikler sig til en langvarig økonomisk krise i Europa – en udvikling, som politikerne lige nu frygter og forsøger at undgå med hjælpepakker til erhvervslivet  vil CO2-prisen holde sig lav. Det vil alt andet lige mindske incitamentet til at omlægge energiproduktionen fra kul til el eller at investere i energieffektiviseringer. 

Og klimaorganisationerne tvivler på, at de mekanismer, som EU har sat i værk for at afbøde faldet i kvotepriserne, er tilstrækkelige i en tid, der kalder på mere ambitiøs klimahandling.

Mulighed for at hæve priser under krisetid 

Under finanskrisen i 2008 faldt CO2-prisen til et langt lavere niveau, end det vi ser nu – bare over længere tid. Og prisen holdt sig lav helt frem til 2018, hvor EU besluttede at sætte en ny mekanisme ind, der netop skal forhindre, at økonomiske chok rammer kvotesystemet hårdt.  

Problemet var, at de kvoter, der ikke blev brugt, da den økonomiske aktivitet og derved CO2-udledningen var lav, fortsatte med at kunne blive købt og solgt, samtidig med at der blev frigivet nye kvoter. Antallet af CO2-kvoter hobede sig derfor op, og i 2015 var der et overskud af kvoter på 1,8 milliarder ton CO2. 

Fra 2019 blev der derfor iværksat en såkaldt markedsstabilitetsreserve. Den betyder, at hvis antallet af overskydende kvoter overstiger et niveau på 833 millioner ton CO2 vil 24 procent af overskudskvoterne blive lagt over i en reserve, som kan bruges, hvis der på et tidspunkt er for få kvoter i systemet. Fra 2023 vil en del af reservekvoterne desuden blive slettet helt, hvis reserven bliver for stor. 

Men ifølge Vedvarende Energi arbejder mekanismen ikke hurtigt nok til at rette op på CO2-prisen under corona-krisen. Og det kan ændre ved investorernes prioriteringer. 

“Når man ser på aktiemarkedets fremskrivninger af kvoteprisensåkaldte futuresså er forventningen lavere nu end før coronakrisen. Og hvis prisen hen over de næste måneder ikke bliver rettet op, så begynder investorerne jo at se efter investeringer på den nye pris fremfor den gamle pris før knækket i marts,” siger han. 

Vedvarende Energi foreslår derfor, at hvis CO2-prisen bliver ved med at være i bundbør EU udvide mekanismen, så den kan optage flere overskydende kvoter, når det er nødvendigt. 

Rådet for grøn omstilling mener, at man bør gå skridtet videre og se den lave pris under coronakrisen som en mulighed for at øge CO2-prisen yderligere. Ifølge en rapport fra 2017 fra Carbon Pricing Leadership Coalition skal CO2-prisen ligger på et niveau mellem 37 og 75 euro for at kunne nå Parisaftalens mål om en temperaturstigning på maksimalt 2 grader.  

Nu hvor vi har lave priser, kan man tage kvoter ud af systemet, uden at priserne eksploderer. Og det vil få CO2-priserne – når økonomien kommer i gang igen – op på det niveau, der skal til, for at vi kan nå at leve op til Parisaftalen,” siger direktør i Rådet for Grøn Omstilling Claus Ekman. 

Det er et forslag, Greenpeace bakker op om. 

“Det er et rigtig dårligt signal, at CO2-prisen kommer så langt ned, at det bliver mere konkurrencedygtigt at bruge kul. Især i betragtning af at også den grønne energiproduktion fra eksempelvis vindmøller også rammes økonomisk af coronakrisen,” siger klima- og energirådgiver Tarjei Haaland. 

Politikere må have is i maven 

Det store fald i CO2-prisen bekymrer dog ikke i samme grad Klimarådet, det uafhængige ekspertorgan, der rådgiver regeringen om den grønne omstilling.  

Der er mange grunde til at reformere kvotesystemet, men jeg synes ikke, at coronakrisen giver anledning til det, når vi har markedsstabilitetsreserven,” siger formand Peter Møllgaard og tilføjer: 

“På den helt korte bane er det helt afgørende at holde hånden under erhvervslivet, men det ændrer jo ikke på, at der er behov for at øge prisen på CO2, både i luftfarten og industrien, når vi kommer ud på den anden side af krisen. 

Heller ikke hos tre eksperter fra de danske universiteter vækker den lave CO2-pris umiddelbart bekymringHvis den økonomiske aktivitet vender tilbage efter et par uger eller måneder, vil det allerede styrkede kvotesystem og den etablerede stabilitetsmekanisme nok få kvoteprisen på ret køl igen. 

Det mener professor i statskundskab Peter Nedergaard og adjunkt i miljøøkonomi Peter Kjær Kruse-Andersen ved Københavns Universitet samt professor i miljøpolitik Mikael Skou Andersen fra Aarhus Universitet. 

Dog erkender eksperterne, at hvis coronakrisen udvikler sig til en længerevarende økonomisk krise, kan der blive behov for, at de europæiske politikere griber ind med tiltag, der går længere end den automatiske stabilitetsmekanisme. Anbefalingen er, at man ser tiden an. 

Det er svært at sige, om mekanismen kommer til at fungere, som man håber. Det kommer an på den adfærd, der er på markedet. Hvis politikerne mener, at det loft for CO2-udledninger, der allerede er lagt, er sat på en hensigtsmæssig måde, så behøver de sådan set ikke gøre mere,” siger Peter Kjær Kruse-Andersen. 

Peter Nedergaard er enig. 

Nu skal vi have is i maven og koncentrere os om noget andet: at få økonomien op at køre, for det er det, der redder systemet i sidste instans,” siger han. 

Forslaget fra Rådet for Grøn Omstilling om at øge CO2-kvotepriserne ved at trække CO2-kvoter ud af systemet under coronakrisen virker heller ikke realistisk for Mikael Skou Andersen. Det vil simpelthen spænde buen for hårdt. 

“Den kvotepris, vi havde i begyndelsen af marts, driver allerede en hel del omstilling, som har gjort ondt. Jeg tror, der ville komme et ramaskrig fra nogle lande, der ville blive meget klemt. Mange af de østeuropæiske lande er stadig meget afhængige af kul,” siger miljøpolitikprofessoren.  

Et opråb fra det overvejende kuldrevne land Polen understøtter professorens pointe17. marts fortalte Janusz Kowalski, minister for statsaktiver, til Reuters, at Polen som følge af coronakrisens økonomiske konsekvenser bør undtages CO2-kvotesystemet fra 2021.  

EU-Kommissionen har meldt ud, at den grønne omstilling og European Green Deal fortsat er en prioritet. 

Forrige artikel Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati Næste artikel Projektstyregrupper – spild af tid eller stærkt redskab? Projektstyregrupper – spild af tid eller stærkt redskab?

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere.