Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Coronakrisen lægger lige nu låg på CO2-udledningen. Til gengæld kan krisen spænde ben for den grønne omstilling på længere sigt 

I hvert fald har krisen sat gang i et historisk fald i prisen på EU’s CO2-kvoter, der tillader virksomheder at udlede CO2. En CO2-kvote giver retten til at udlede ét ton CO2. 

Den udvikling vækker bekymring hos klimaorganisationerne Rådet for Grøn Omstilling, Vedvarende Energi og Greenpeace 

“Isoleret set kan vi godt glæde os over, at der er disse tider ikke bliver udledt så meget CO2, men en lav CO2-pris betyder også, at økonomien i at omstille bliver dårligere,” siger Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator i Vedvarende Energi. 

Meget produktion fra store industrianlæg er sat i stå, behovet for strøm fra energiforsyningen er dalet, og flyene holder stille i lufthavnene. Den faldende økonomiske aktivitet i netop disse sektorer, som er reguleret gennem kvotesystemet, betyder, at CO2-udledningen og behovet for CO2-kvoter falder. Og det samme gør altså prisen. 

Her i marts faldt CO2-prisen på to uger med 36 procent – fra 24 til 15,5 euro. Et hidtil uset dyk på så kort tid, som sender prisen ned på det niveau, der gjaldt for omkring to år siden.  

Bekymringen hos klimaorganisationerne er, at hvis coronakrisen udvikler sig til en langvarig økonomisk krise i Europa – en udvikling, som politikerne lige nu frygter og forsøger at undgå med hjælpepakker til erhvervslivet  vil CO2-prisen holde sig lav. Det vil alt andet lige mindske incitamentet til at omlægge energiproduktionen fra kul til el eller at investere i energieffektiviseringer. 

Og klimaorganisationerne tvivler på, at de mekanismer, som EU har sat i værk for at afbøde faldet i kvotepriserne, er tilstrækkelige i en tid, der kalder på mere ambitiøs klimahandling.

Mulighed for at hæve priser under krisetid 

Under finanskrisen i 2008 faldt CO2-prisen til et langt lavere niveau, end det vi ser nu – bare over længere tid. Og prisen holdt sig lav helt frem til 2018, hvor EU besluttede at sætte en ny mekanisme ind, der netop skal forhindre, at økonomiske chok rammer kvotesystemet hårdt.  

Problemet var, at de kvoter, der ikke blev brugt, da den økonomiske aktivitet og derved CO2-udledningen var lav, fortsatte med at kunne blive købt og solgt, samtidig med at der blev frigivet nye kvoter. Antallet af CO2-kvoter hobede sig derfor op, og i 2015 var der et overskud af kvoter på 1,8 milliarder ton CO2. 

Fra 2019 blev der derfor iværksat en såkaldt markedsstabilitetsreserve. Den betyder, at hvis antallet af overskydende kvoter overstiger et niveau på 833 millioner ton CO2 vil 24 procent af overskudskvoterne blive lagt over i en reserve, som kan bruges, hvis der på et tidspunkt er for få kvoter i systemet. Fra 2023 vil en del af reservekvoterne desuden blive slettet helt, hvis reserven bliver for stor. 

Men ifølge Vedvarende Energi arbejder mekanismen ikke hurtigt nok til at rette op på CO2-prisen under corona-krisen. Og det kan ændre ved investorernes prioriteringer. 

“Når man ser på aktiemarkedets fremskrivninger af kvoteprisensåkaldte futuresså er forventningen lavere nu end før coronakrisen. Og hvis prisen hen over de næste måneder ikke bliver rettet op, så begynder investorerne jo at se efter investeringer på den nye pris fremfor den gamle pris før knækket i marts,” siger han. 

Vedvarende Energi foreslår derfor, at hvis CO2-prisen bliver ved med at være i bundbør EU udvide mekanismen, så den kan optage flere overskydende kvoter, når det er nødvendigt. 

Rådet for grøn omstilling mener, at man bør gå skridtet videre og se den lave pris under coronakrisen som en mulighed for at øge CO2-prisen yderligere. Ifølge en rapport fra 2017 fra Carbon Pricing Leadership Coalition skal CO2-prisen ligger på et niveau mellem 37 og 75 euro for at kunne nå Parisaftalens mål om en temperaturstigning på maksimalt 2 grader.  

Nu hvor vi har lave priser, kan man tage kvoter ud af systemet, uden at priserne eksploderer. Og det vil få CO2-priserne – når økonomien kommer i gang igen – op på det niveau, der skal til, for at vi kan nå at leve op til Parisaftalen,” siger direktør i Rådet for Grøn Omstilling Claus Ekman. 

Det er et forslag, Greenpeace bakker op om. 

“Det er et rigtig dårligt signal, at CO2-prisen kommer så langt ned, at det bliver mere konkurrencedygtigt at bruge kul. Især i betragtning af at også den grønne energiproduktion fra eksempelvis vindmøller også rammes økonomisk af coronakrisen,” siger klima- og energirådgiver Tarjei Haaland. 

Politikere må have is i maven 

Det store fald i CO2-prisen bekymrer dog ikke i samme grad Klimarådet, det uafhængige ekspertorgan, der rådgiver regeringen om den grønne omstilling.  

Der er mange grunde til at reformere kvotesystemet, men jeg synes ikke, at coronakrisen giver anledning til det, når vi har markedsstabilitetsreserven,” siger formand Peter Møllgaard og tilføjer: 

“På den helt korte bane er det helt afgørende at holde hånden under erhvervslivet, men det ændrer jo ikke på, at der er behov for at øge prisen på CO2, både i luftfarten og industrien, når vi kommer ud på den anden side af krisen. 

Heller ikke hos tre eksperter fra de danske universiteter vækker den lave CO2-pris umiddelbart bekymringHvis den økonomiske aktivitet vender tilbage efter et par uger eller måneder, vil det allerede styrkede kvotesystem og den etablerede stabilitetsmekanisme nok få kvoteprisen på ret køl igen. 

Det mener professor i statskundskab Peter Nedergaard og adjunkt i miljøøkonomi Peter Kjær Kruse-Andersen ved Københavns Universitet samt professor i miljøpolitik Mikael Skou Andersen fra Aarhus Universitet. 

Dog erkender eksperterne, at hvis coronakrisen udvikler sig til en længerevarende økonomisk krise, kan der blive behov for, at de europæiske politikere griber ind med tiltag, der går længere end den automatiske stabilitetsmekanisme. Anbefalingen er, at man ser tiden an. 

Det er svært at sige, om mekanismen kommer til at fungere, som man håber. Det kommer an på den adfærd, der er på markedet. Hvis politikerne mener, at det loft for CO2-udledninger, der allerede er lagt, er sat på en hensigtsmæssig måde, så behøver de sådan set ikke gøre mere,” siger Peter Kjær Kruse-Andersen. 

Peter Nedergaard er enig. 

Nu skal vi have is i maven og koncentrere os om noget andet: at få økonomien op at køre, for det er det, der redder systemet i sidste instans,” siger han. 

Forslaget fra Rådet for Grøn Omstilling om at øge CO2-kvotepriserne ved at trække CO2-kvoter ud af systemet under coronakrisen virker heller ikke realistisk for Mikael Skou Andersen. Det vil simpelthen spænde buen for hårdt. 

“Den kvotepris, vi havde i begyndelsen af marts, driver allerede en hel del omstilling, som har gjort ondt. Jeg tror, der ville komme et ramaskrig fra nogle lande, der ville blive meget klemt. Mange af de østeuropæiske lande er stadig meget afhængige af kul,” siger miljøpolitikprofessoren.  

Et opråb fra det overvejende kuldrevne land Polen understøtter professorens pointe17. marts fortalte Janusz Kowalski, minister for statsaktiver, til Reuters, at Polen som følge af coronakrisens økonomiske konsekvenser bør undtages CO2-kvotesystemet fra 2021.  

EU-Kommissionen har meldt ud, at den grønne omstilling og European Green Deal fortsat er en prioritet. 

Forrige artikel Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati Næste artikel Projektstyregrupper – spild af tid eller stærkt redskab? Projektstyregrupper – spild af tid eller stærkt redskab?
Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe. 

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

DIGITAL OMSTILLING Fintech-revolutionen i Danmark har betydet fremvækst af virksomheder, der løser verdensomspændende problemer med svindel og anden kriminalitet. Det potentielle marked er enormt, men herhjemme er blandt andet den danske tillid en barriere for innovationen.

Digital kunst med politisk slagkraft

Digital kunst med politisk slagkraft

DIGITAL OMSTILLING Digital teknologi kan bruges af borgere til at afsløre myndigheder. Den engelske organisation Forensic Architecture har det seneste tiår produceret videoer, der minutiøst dokumenterer overgreb og stiller myndigheder til ansvar. Museer og gallerier er gruppens vigtigste medier.

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

GRØN OMSTILLING Nye teknologier hjælper os med at redde klimaet ved at trække CO2 ud af luften – det er en nødvendighed, hvis vi skal nå Paris-aftalens klimamål. Og Californien er endnu en gang i front med hensyn til ‘carbontech’, skriver Innovation Center Denmark fra Silicon Valley.