Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Coronakrisen lægger lige nu låg på CO2-udledningen. Til gengæld kan krisen spænde ben for den grønne omstilling på længere sigt 

I hvert fald har krisen sat gang i et historisk fald i prisen på EU’s CO2-kvoter, der tillader virksomheder at udlede CO2. En CO2-kvote giver retten til at udlede ét ton CO2. 

Den udvikling vækker bekymring hos klimaorganisationerne Rådet for Grøn Omstilling, Vedvarende Energi og Greenpeace 

“Isoleret set kan vi godt glæde os over, at der er disse tider ikke bliver udledt så meget CO2, men en lav CO2-pris betyder også, at økonomien i at omstille bliver dårligere,” siger Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator i Vedvarende Energi. 

Meget produktion fra store industrianlæg er sat i stå, behovet for strøm fra energiforsyningen er dalet, og flyene holder stille i lufthavnene. Den faldende økonomiske aktivitet i netop disse sektorer, som er reguleret gennem kvotesystemet, betyder, at CO2-udledningen og behovet for CO2-kvoter falder. Og det samme gør altså prisen. 

Her i marts faldt CO2-prisen på to uger med 36 procent – fra 24 til 15,5 euro. Et hidtil uset dyk på så kort tid, som sender prisen ned på det niveau, der gjaldt for omkring to år siden.  

Bekymringen hos klimaorganisationerne er, at hvis coronakrisen udvikler sig til en langvarig økonomisk krise i Europa – en udvikling, som politikerne lige nu frygter og forsøger at undgå med hjælpepakker til erhvervslivet  vil CO2-prisen holde sig lav. Det vil alt andet lige mindske incitamentet til at omlægge energiproduktionen fra kul til el eller at investere i energieffektiviseringer. 

Og klimaorganisationerne tvivler på, at de mekanismer, som EU har sat i værk for at afbøde faldet i kvotepriserne, er tilstrækkelige i en tid, der kalder på mere ambitiøs klimahandling.

Mulighed for at hæve priser under krisetid 

Under finanskrisen i 2008 faldt CO2-prisen til et langt lavere niveau, end det vi ser nu – bare over længere tid. Og prisen holdt sig lav helt frem til 2018, hvor EU besluttede at sætte en ny mekanisme ind, der netop skal forhindre, at økonomiske chok rammer kvotesystemet hårdt.  

Problemet var, at de kvoter, der ikke blev brugt, da den økonomiske aktivitet og derved CO2-udledningen var lav, fortsatte med at kunne blive købt og solgt, samtidig med at der blev frigivet nye kvoter. Antallet af CO2-kvoter hobede sig derfor op, og i 2015 var der et overskud af kvoter på 1,8 milliarder ton CO2. 

Fra 2019 blev der derfor iværksat en såkaldt markedsstabilitetsreserve. Den betyder, at hvis antallet af overskydende kvoter overstiger et niveau på 833 millioner ton CO2 vil 24 procent af overskudskvoterne blive lagt over i en reserve, som kan bruges, hvis der på et tidspunkt er for få kvoter i systemet. Fra 2023 vil en del af reservekvoterne desuden blive slettet helt, hvis reserven bliver for stor. 

Men ifølge Vedvarende Energi arbejder mekanismen ikke hurtigt nok til at rette op på CO2-prisen under corona-krisen. Og det kan ændre ved investorernes prioriteringer. 

“Når man ser på aktiemarkedets fremskrivninger af kvoteprisensåkaldte futuresså er forventningen lavere nu end før coronakrisen. Og hvis prisen hen over de næste måneder ikke bliver rettet op, så begynder investorerne jo at se efter investeringer på den nye pris fremfor den gamle pris før knækket i marts,” siger han. 

Vedvarende Energi foreslår derfor, at hvis CO2-prisen bliver ved med at være i bundbør EU udvide mekanismen, så den kan optage flere overskydende kvoter, når det er nødvendigt. 

Rådet for grøn omstilling mener, at man bør gå skridtet videre og se den lave pris under coronakrisen som en mulighed for at øge CO2-prisen yderligere. Ifølge en rapport fra 2017 fra Carbon Pricing Leadership Coalition skal CO2-prisen ligger på et niveau mellem 37 og 75 euro for at kunne nå Parisaftalens mål om en temperaturstigning på maksimalt 2 grader.  

Nu hvor vi har lave priser, kan man tage kvoter ud af systemet, uden at priserne eksploderer. Og det vil få CO2-priserne – når økonomien kommer i gang igen – op på det niveau, der skal til, for at vi kan nå at leve op til Parisaftalen,” siger direktør i Rådet for Grøn Omstilling Claus Ekman. 

Det er et forslag, Greenpeace bakker op om. 

“Det er et rigtig dårligt signal, at CO2-prisen kommer så langt ned, at det bliver mere konkurrencedygtigt at bruge kul. Især i betragtning af at også den grønne energiproduktion fra eksempelvis vindmøller også rammes økonomisk af coronakrisen,” siger klima- og energirådgiver Tarjei Haaland. 

Politikere må have is i maven 

Det store fald i CO2-prisen bekymrer dog ikke i samme grad Klimarådet, det uafhængige ekspertorgan, der rådgiver regeringen om den grønne omstilling.  

Der er mange grunde til at reformere kvotesystemet, men jeg synes ikke, at coronakrisen giver anledning til det, når vi har markedsstabilitetsreserven,” siger formand Peter Møllgaard og tilføjer: 

“På den helt korte bane er det helt afgørende at holde hånden under erhvervslivet, men det ændrer jo ikke på, at der er behov for at øge prisen på CO2, både i luftfarten og industrien, når vi kommer ud på den anden side af krisen. 

Heller ikke hos tre eksperter fra de danske universiteter vækker den lave CO2-pris umiddelbart bekymringHvis den økonomiske aktivitet vender tilbage efter et par uger eller måneder, vil det allerede styrkede kvotesystem og den etablerede stabilitetsmekanisme nok få kvoteprisen på ret køl igen. 

Det mener professor i statskundskab Peter Nedergaard og adjunkt i miljøøkonomi Peter Kjær Kruse-Andersen ved Københavns Universitet samt professor i miljøpolitik Mikael Skou Andersen fra Aarhus Universitet. 

Dog erkender eksperterne, at hvis coronakrisen udvikler sig til en længerevarende økonomisk krise, kan der blive behov for, at de europæiske politikere griber ind med tiltag, der går længere end den automatiske stabilitetsmekanisme. Anbefalingen er, at man ser tiden an. 

Det er svært at sige, om mekanismen kommer til at fungere, som man håber. Det kommer an på den adfærd, der er på markedet. Hvis politikerne mener, at det loft for CO2-udledninger, der allerede er lagt, er sat på en hensigtsmæssig måde, så behøver de sådan set ikke gøre mere,” siger Peter Kjær Kruse-Andersen. 

Peter Nedergaard er enig. 

Nu skal vi have is i maven og koncentrere os om noget andet: at få økonomien op at køre, for det er det, der redder systemet i sidste instans,” siger han. 

Forslaget fra Rådet for Grøn Omstilling om at øge CO2-kvotepriserne ved at trække CO2-kvoter ud af systemet under coronakrisen virker heller ikke realistisk for Mikael Skou Andersen. Det vil simpelthen spænde buen for hårdt. 

“Den kvotepris, vi havde i begyndelsen af marts, driver allerede en hel del omstilling, som har gjort ondt. Jeg tror, der ville komme et ramaskrig fra nogle lande, der ville blive meget klemt. Mange af de østeuropæiske lande er stadig meget afhængige af kul,” siger miljøpolitikprofessoren.  

Et opråb fra det overvejende kuldrevne land Polen understøtter professorens pointe17. marts fortalte Janusz Kowalski, minister for statsaktiver, til Reuters, at Polen som følge af coronakrisens økonomiske konsekvenser bør undtages CO2-kvotesystemet fra 2021.  

EU-Kommissionen har meldt ud, at den grønne omstilling og European Green Deal fortsat er en prioritet. 

Forrige artikel Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati Næste artikel Projektstyregrupper – spild af tid eller stærkt redskab? Projektstyregrupper – spild af tid eller stærkt redskab?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet.