Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Det tunge skyts er sat ind for at forhindre spredning af den nye coronavirus i de fysiske rum. Store dele af Europa inklusive Danmark er praktisk talt lukket ned. Arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner er blevet til tomme spøgelsesudgaver af sig selv. Kampen mod virussen vindes, når vi fjerner os fra­ hinanden. 

Men i de digitale rum kan vi stadig mødes. Her er en anden spredning på spil, nemlig spredningen af misinformation. Vi er nemlig ekstra sårbare for falske nyheder og misinformation i en krisesituation:

“Når der tages drastiske metoder i brug, er det klart, at folk googler efter information. Derfor er det særlig vigtigt, at Google og de andre store techvirksomheder sørger for, at det er den troværdige information, der er mest synlig,” siger Johan Farkas, ph.d.-studerende ved Malmö Universitet og ekspert i misinformation. 

Der er trykket på alarmknappen

Coronavirussen har dermed ikke blot aktiveret vores fysiske beredskaber; den har også aktiveret vores digitale beredskaber mod spredningen af misinformation.

Det skete, da næstformand i EU-Kommissionen Věra Jourová allerede 3. marts indkaldte de teknologivirksomheder, der har underskrevet EU's code of conduct for misinformation, til et krisemøde.

Den nuværende krise er en stor test af både EU og techgiganternes beredskaber, for ansvaret for at standse misinformationen om virussen er delt mellem EU og teknologigiganterne Microsoft, Google, Twitter og Facebook, som deltog i mødet.

Misinformation trives godt i kriser og endnu bedre, når dagsordenen kredser om sygdom. Kombinationen af de to er en farlig cocktail, understreger Johan Farkas:

“Det er forventeligt, at vi ser niveauet af misinformation eskalere nu. Misinformation trives utrolig godt i krise- og sygdomstider. Det så vi sidst under udbruddet af ebola, men vi har aldrig set det i så stort omfang, som vi ser nu,” siger han.

 

Techvirksomhederne spiller med

På mødet 3. marts mellem EU’s og teknologigiganternes beredskaber bekræftede alle, at de oplever spredning af misinformation om coronavirus gennem deres tjenester, oplyste EU-Kommissionen bagefter.

Som modsvar lover techvirksomhederne at promovere autoritativt indhold og fjerne ulovligt eller problematisk indhold som modsvar mod misinformation.

"Den hurtige reaktion bekræfter, at de værktøjer, vi har til rådighed, bærer frugt og hjælper aftaleparterne med hurtigt at gennemføre afprøvede løsninger," siger Věra Jourová i en pressemeddelelse om mødet. 

Johan Farkas er enig i, at techvirksomhederne tager mere ansvar i denne misinformationsstorm end tidligere. 

”Der er ingen gråzoner, når det handler om coronavirus.”

Misinformation om sundhed er i sit væsen helt forskelligt fra misinformation om politik. Diskussionerne om, hvad der skal slettes, og hvad der ikke skal slettes, er anderledes og mere simple, når det handler om sundhed og sygdom. 

“Techvirksomhederne tøver med at fjerne misinformation, der har politisk karakter, fordi de skal lave nogle afvejninger i forhold til demokratiske rettigheder og ytringsfrihed, hvis de vil fjerne noget,” siger Johan Farkas og fortsætter:

“Så snart vi taler sundhedsinformation, hvor folk dør af at have forkerte informationer, så er ansvaret et andet. Dermed bliver diskussionen en anden. Der er ingen gråzoner, når det handler om coronavirus,” siger han. 

I sidste ende betyder det også, at coronakrisen afslører mindre om vores immunitet over for alle typer misinformation, end man skulle tro. 

“Der er forskellige emner med forskellige problemstillinger, når det kommer til falske nyheder. Techvirksomheder har sværere ved at træffe afgørelser om hadsk tale eller misinformation, når det drejer sig om politik i forhold til sundhed. Ligesom vi allesammen har,” siger Johan Farkas. 

Løsningen er åbne linjer

Hvordan sikrer man så, at befolkningen ikke bliver misinformeret? Ifølge Johan Farkas gælder det om at have åbne linjer til troværdig information. Den skal være synlig og lettilgængelig. Og gerne synligere og lettere tilgængelig end falsk information. 

“Alle googler, og alle er nysgerrige på sygdommen. Derfor er det vigtigt, at det er den mest troværdige information, der bliver prioriteret højt. Det er vigtigt, at de sociale medier og landene deler informationer imellem sig om, hvad der breder sig. På den måde kan man tage de falske historier i opløbet,” siger Johan Farkas.

“Ligesom vi kan lave proaktive tiltag for at inddæmme smitten, skal vi også handle proaktivt for at forhindre spredningen af misinformation,” siger han.

Sådan samarbejder sociale medier og myndigheder om corona

På både Facebook, Twitter og Google bliver brugere præsenteret for informationsbokse, der leder til autoritative kilder, hvis man direkte søger på "coronavirus".

Søger du på "coronavirus" på Google, er de normale søgeresultater krydret med ekstra informationsbokse om virussen, links og henvisninger til officiel information fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, samt nyheder fra store, troværdige medier.

Facebook har igangsat lignende initiativer med informationsbokse ved konkrete søgninger. Desuden har Facebook stillet gratis annonceplads til rådighed for WHO og andre organisationer, så de lettere kan få troværdige budskaber ud.

De danske sundhedsmyndigheder og Facebook har etableret et samarbejde om at sprede information om coronavirus, blandt andet gennem gratis annoncering. Det bekræfter Facebook over for Altinget og Mandag.

På Twitter bliver brugerne også præsenteret for henvisninger til de officielle sundhedsmyndigheder. I Danmark har virksomheden lavet et partnerskab med Sundhedsstyrelsen. Det betyder, at søgninger på "coronavirus" udløser en henvisning til Sundhedsstyrelsens officielle twitterkonto og hjemmeside.



Forrige artikel Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder Næste artikel Om aggression og omsorg i kriseledelse Om aggression og omsorg i kriseledelse

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.