En stor andel af de nye indbyggere i yderkommuner som Lolland er på overførselsindkomst og suger flere penge ud af kommunekassen, end de betaler i skat. Og selv landets største vækstlokomotiv – hovedstadsområdet – er massivt udfordret på væksten af andre nordeuropæiske storbyer såsom Oslo, Stockholm og Helsinki.

Denne dramatiske udvikling danner baggrundstæppe for regeringens økonomiforhandlinger med kommunerne om næste års budget, som begynder i dag.

Når kommunernes nye hold af topforhandlere – formand Martin Damm (V) og næstformand Erik Nielsen (S) – møder op i Finansministeriet i dag, har de sat anlægsinvesteringerne øverst på deres ønskeseddel. De vil stille med et krav om at få lov til at bevare deres nuværende anlægsniveau på godt 18 milliarder kr. til næste år, mens regeringen har bebudet, at der skal skæres ned på anlægsinvesteringerne.

”De kommuner, som får flere indbyggere, er nødt til at bygge flere skoler og børnehaver. Og de kommuner, som er i bakgear, er nødt til at lave sammenlægninger af skoler og andre institutioner, for at driften ikke løber løbsk. Desuden har vi et kæmpe efterslæb på vedligeholdelsen af veje og bygninger. Derfor er det rigtig uklogt at skære ned på anlæg,” siger Martin Damm.

Regionerne har samme strategi. De har også anlægsinvesteringer øverst på deres ønskeseddel og vil presse på for at få mindst 2,5 milliarder kr. næste år til at ombygge sygehuse, oprette nye fælles akutmodtagelser og investere i scannere. Pengene kommer ud over de 6 milliarder kr., som de i forvejen har udsigt til at få fra den såkaldte Kvalitetsfond til at bygge de nye supersygehuse. Det er også mere, end regeringen har stillet i udsigt. Men som formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), udtrykker det:

”Vi har 12-13 akuthospitaler, som ikke har fået andel i pengene fra fonden. Hvis vi skal leve op til kravene om fælles akutmodtagelser, skal vi have løftet vores anlægsniveau. Der er også behov for at investere i scannere og andet udstyr samt nye investeringer inden for psykiatrien.”

Dermed er fronterne trukket skarpt op forud for forhandlingerne, som ikke bliver gjort lettere af, at både kommuner og regioner har anlægsinvesteringerne som deres topprioritet.

En joker i forhandlingerne kan blive de endelige regnskaber for 2013. Det kan ikke udelukkes, at regeringen vil gentage sit kunststykke fra sidste år, hvor den nuppede 2 milliarder kr. fra kommunernes serviceudgifter til at finansiere sin store vækstpakke, da kommunerne ikke havde brugt alle de penge, som de havde fået lov til. Se tekstboks.

Tæt på smertegrænsen

Normalt plejer driftsudgifterne til de store klassiske velfærdsområder – folkeskole, børnepasning, ældre og sygehusene – at spille hovedrollen ved de årlige økonomiforhandlinger, og sygehusene ender med at løbe med den største del af kagen. Men sådan bliver forhandlingerne formentlig ikke i år.

Bjarne Corydon har slået fast, at de senere års høje kommunale anlægsudgifter skal skæres ned fra næste år af hensyn til den offentlige saldo, og så Danmark kan slippe ud af det økonomiske jerngreb dikteret af EU-henstillingen om, at det offentlige underskud højest må være 3 pct. af BNP. Og lige præcis i 2015 ser det af forskellige årsager ud til, at Danmark kommer til at ligge meget tæt på smertegrænsen. Se figur 2.