Telekommunikation
Gamle telemonopoler sætter sig på bredbåndsnet
TDC udmanøvrerer hjemlige teleudbydere
Svækker priskonkurrence og teknologisk udvikling
På linje med de øvrige gamle nationale teleselskaber i Europa nærmer TDC sig monopolstatus på det hjemlige, stærkt ekspanderende bredbåndsmarked. De øvrige bredbåndsudbydere i Danmark, Cybercity og Tiscali, har svært ved at få fodfæste på markedet og beskylder TDC for at udnytter sit ejerskab til telefonkablerne. Samtidig er Cybercity og Tiscali stærkt kritiske over for Telestyrelsen, der har til opgave at kontrollere, om TDC følger spillereglerne. Hos TDC afviser koncernchef Henning Dyremose kritikken, der heller ikke vækker genklang hos Telestyrelsen. Teleanalytikere fastholder imidlertid, at manglende konkurrence hindrer prisfald og forsinker den teknologiske udvikling.