Danmark får ny kommandocentral mod misinformation

Regeringen har nedsat en ny tværministeriel taskforce, der skal koordinere indsatsen mod misinformationskampagner mod Danmark. De udgør en stigende trussel mod vores åbne demokrati og kan være en giftig cocktail, når de bliver kombineret med cyberangreb, siger to af regeringens centrale ministre.

MM Special: Verden opruster til cyberkrig

Fake news, misinformation og russiske påvirkningskampagner målrettet beslutningstagere, medier og den brede offentlighed er en stigende trussel mod åbne, vestlige demokratier. Derfor opgraderer regeringen nu sit arbejde med at imødegå de nye trusler og for bedre at kunne håndtere større misinformationskampagner mod Danmark.

Det sker i første omgang med nedsættelsen af en ny tværministerielt taskforce bestående af chefer fra Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, PET og FE, der sammen skal koordinere reaktionen på større misinformationsforsøg i en erkendelse af, at truslerne ofte rammer på tværs af ressortområder.

”Vores vestlige demokratiske processer og medier er blevet mere skrøbelige over for fake news, misinformationskampagner og andre ufine metoder. Det har vi blandt andet set med Ruslands forsøg på at påvirke demokratiske valg i USA og Frankrig. Det er vi nødt til at tage alvorligt. Og det er jo heller ikke noget, Danmark er immun over for. Derfor styrker vi indsatsen fra dansk side, ligesom flere af vores partnere også har gjort, så vi bliver bedre rustet til at modgå forsøg på indblanding i vores demokrati,” siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

Regeringens øgede opmærksomhed på truslen fra ikke mindst russiske påvirkningskampagner blev nævnt allerede i den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fra juni, men på det seneste møde i regeringens koordinationsudvalg i sidste uge fandt initiativet endelig en form, og den nye taskforce blev vedtaget.

For Udenrigsministeriets vedkommende bliver der som led i oprustningen mod misinformation desuden skabt en intern taskforce af bl.a. embedsmænd fra det sikkerhedspolitiske kontor, Ruslandskontoret samt den nyansatte kommunikationsrådgiver, der blev ansat på baggrund af det meget omtalte jobopslag fra i sommer, hvor Udenrigsministeriet søgte en medarbejder til at arbejde med ”strategisk misinformation og hybride udfordringer”.

Senere vil beredskabet mod misinformation også bestå af medarbejdere på de danske ambassader i hele verden, der fra hvert deres hjørne af verden i stigende grad skal monitorere sociale og lokale medier for at følge mediedækningen af Danmark og spotte misvisende eller manipulerende historier med potentiale til at skade Danmarks omdømme.

Cyber i det danske forsvar

Ambassadørerne har allerede fået store frihedsgrader til på eget initiativ at gå offensivt ud i lokale og sociale medier og dementere eller nuancere misvisende historier om Danmark uden nødvendigvis at spilde dyrebar tid på at koordinere med departementet i København på forhånd. Men det arbejde skal fremover styrkes. Og derudover vil det også være en vigtig del af beredskabet at skabe øget opmærksomhed i den danske befolkning om udfordringen, siger Anders Samuelsen.

Forsvaret skal bekæmpe fake news

Misinformation og fake news er ligesom hacking og cybertrusler i det hele taget kommet højere op på regeringens dagsorden. Ikke mindst forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), der indleder forhandlinger om et nyt forsvarsforlig om få uger, er meget optaget af truslerne, som han mener, Danmark skal prioritere langt højere end tidligere.

”Cyberangreb er en af vor tids største trusler mod Danmark. Det er derfor nødvendigt løbende at forholde sig til truslerne og forbedre sikkerheden,” siger Claus Hjort Frederiksen og fremhæver bl.a. de 100 mio. kr. på finansloven, der er blevet øremærket til et generelt løft af cybersikkerheden i det danske samfund. Men det er ikke nok.

Cyberangreb bliver ofte kombineret med strategisk misinformation og påvirkningskampagner rettet mod bl.a. beslutningstagere, og det er en stigende udfordring.

”Vi står over for nogle meget alvorlige udfordringer med cybertrusler, misinformation og falske nyheder – og ikke mindst den giftige cocktail, når de bliver kombineret i påvirkningskampagner. Regeringen vil sætte fokus på disse kampagner, der kan true åbne demokratier og splitte det internationale samarbejde,” siger forsvarsministeren.

Han vil endnu ikke uddybe, hvordan han konkret forestiller sig, at denne ”giftige cocktail” af falske nyheder og cyberangreb skal prioriteres inden for rammerne af det nye forsvarsforlig, men han regner alligevel med bred politisk opbakning i forligskredsen. Han nævner dog, at han er åben over for øget dansk samarbejde med allierede i f.eks. internationale centre og taskforces, der i forvejen arbejder med at bekæmpe de hybride trusler.

“I takt med at cybertruslen, cyberkriminalitet og fake news indtager en større og større dagsorden i dagligdagen, så vil der også være en dansk politisk interesse i, at vi deltager så meget som muligt i alt, hvad der kan bekæmpe den slags ting,” siger han og nævner specifikt cybercentret i Estland, det såkaldte NATO Cooperative Cyber Defence Centre of Excellence, hvor 19 NATO-lande allerede samarbejder om at bekæmpe cybertrusler.

”Vi har allerede en rig kontakt med centret og deltager i fælles cyberøvelser, men det kan da godt være, at tiden er moden til, at vi skal udstationere en mand i centret i Estland. Det vil jeg ikke udelukke,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Forligskredsen bakker op

Forsvarsordførerne fra regeringens forhandlingsparter til det nye forsvarsforlig er enige. De siger samstemmigt, at det fremtidige trusselsbillede i stigende grad må forventes at komme gennem cyberspace.

”Når det gælder cyberkriminalitet, så er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det er den nye trussel imod os som samfund. Det er ikke hypotetisk. Det er ikke ret lang tid siden, at Forsvaret blev hacket. Det er ikke særlig lang tid siden, at Mærsk blev hacket. Det er den moderne form for krig,” siger forsvarsordfører i Socialdemokratiet, Henrik Dam Kristensen.

”Kampen om sandheden er skærpet, og jeg kan godt se formålet med at bekæmpe fake news. Men både cybersikkerhed og bekæmpelse af misinformation er dog en meget bredere dagsorden end bare forsvarspolitik,” siger han.

Hos de radikale, der ellers er lodret uenige i regeringens ønske om at øge de danske forsvarsudgifter, er der på netop cyberområdet opbakning til at bruge flere penge. 

”På det område er vi helt med Claus Hjort,” siger forsvarsordfører Martin Lidegaard (R). 

I Dansk Folkeparti er der også opbakning til regeringens prioritering af mere cybersikkerhed på forsvarsområdet, og støttepartiet er også klar til at bruge midler til dansk deltagelse i cybercentret i Estland.

”Der ligger ikke nogle officielle forslag endnu. Men vi har selv foreslået, at man skal bidrage til cybersikkerhedscentret i Tallinn. Så det er en åben dør,” siger forsvarsordfører Marie Krarup (DF).

Hun er dog mere forbeholden over for spørgsmålet om, hvorvidt kampen mod misinformation og fake news også skal være en del af forsvarsbudgettet. Og hun er direkte uenig i, at misinformation og fake news skal bekæmpes med en form for modpropaganda. 

“Selvfølgelig skal vi diskutere, hvad man gør i Rusland og i Mellemøsten, men at lægge låg på debatten ved at udskamme visse holdninger som urimelige, er noget, som hører fortiden til,” siger hun med henvisning til den danske regerings opbakning til EU’s taskforce, East StratCom, der blev oprettet i 2015 for at bekæmpe russisk misinformation om EU.

Regeringens nye taskforce mod misinformation mødes for første gang i løbet af efteråret.

Forrige artikel Danske soldater i 'Kill City' skal rustes til russisk misinformation Danske soldater i 'Kill City' skal rustes til russisk misinformation Næste artikel Ny rapport: Danske medier har mistet selvbestemmelse Ny rapport: Danske medier har mistet selvbestemmelse
18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.