Danmark fulgte terroristernes opskrift

To drab og fem sårede. Det er nok til at forvandle et samfund, sætte det i chok og udløse en dyb national frygt. Det er terrorens enkle opskrift. De dramatiske begivenheder forrige weekend illustrerer terrorens uhyggelige effektivitet og samfundenes store skrøbelighed. Terror handler om at skabe frygt, og hvis det har været drabsmandens hensigt, har han til fulde opnået sit mål. Det er nemlig ikke antallet af dræbte, der tæller, men måden og omstændighederne, drabene udføres på. Det er især demonstreret af den islamiske stats offentlige halshugninger af udvalgte gidsler. Ét enkelt drab kan sende nationer i krig.

[quote align="right" author=""]Kampen mod terroren øger frygten og reducerer vores frihed. Frygtens pris er også frihedens pris. Jo mere et land optrapper indsatsen mod terroristerne, des mere begrunder de befolkningens frygt for terroren.[/quote]

Nu blev Danmark ramt og det er blevet et lærestykke i terrorens nye væsen, nemlig hvordan enkeltpersoner med få ofre kan kortslutte livet og hverdagen i selv de mest velfungerende samfund. Internationale opgørelser dokumenterer, at stadig flere terroraktioner udføres af enkeltpersoner og stadig færre af organiserede grupper. Men de opnår stor offentlig gennemslagskraft. Siden 2001 har terroren i Europa "kun" kostet 460 menneskeliv, hvilket er væsentligt færre end i andre verdensdele. Men drabene har alligevel formået at sætte terroren højt på alle politiske og sikkerhedspolitiske dagsordener og skabt frygtbølger på tværs af landegrænser – nu også i Danmark.

Og Danmark har reageret fuldt ud efter terroristernes formodede hensigt: at skabe maksimal frygt og utryghed og udfordre de grundlæggende demokratiske værdier, nemlig et frit og åbent samfund. Reaktionerne i den forløbne uge har været forståelige, men alligevel voldsomme, antallet af ofre taget i betragtning. En enkelt mands ugerning har næppe forhøjet terrortruslen mod Danmark og gjort os mere udsatte, end før skuddene faldt foran Krudttønden og synagogen. Alligevel har begivenheden udløst en alarmtilstand – sikkerhedspolitisk og mentalt. Vi har desværre vist, hvor lette ofre vi er for terrorens våben: frygten.

[graph title="" caption=" " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/7f442-forside_umm07_15_0.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/abc88-forside_umm07_15_0.jpg" text=""] [/graph]

Få øjeblikke efter det første drab var begået og tre personer var såret, blev Danmark forvandlet. TV, radio og alle medier ryddede alle flader og forstærkede igennem den intensive dækning fyldt med ekspertudtalelser, utallige spekulationer og konspirationsteorier et billede af en nation under belejring af terrorister. Blot et par timer senere indløb bekymrede hilsner fra udenlandske kontakter og bekendte, der ville forvisse sig om, at danskerne var i sikkerhed. Mediernes voldsomme eksponering af begivenheden blev akkompagneret af politiets og regeringens konstateringer af, at vi var blevet ofre for terrorhandlinger. På det tidspunkt vidste vi dog kun, at det antagelig var én mands værk, og kendte hverken motiv eller identitet.
 

BEKYMRINGERNE BLEV SELVSAGT FORSTÆRKET af drabet ved synagogen, men tilføjet lettelsen over at den formodede drabsmand var blevet skudt. Det aflivede dog ikke frygten. Det lykkedes at fastholde indtrykket af en stærkt forhøjet terrortrussel mod Danmark. Ugen igennem har medier, eksperter, politikere, religiøse ledere m.fl. næret overbevisningen om den forværrede terrortrussel. Og det kan vel næppe skyldes, at de forskellige interessenter har set fordele i at holde truslen i live?

De gennemgående synspunkter har været mere overvågning og mere politi. Det jødiske samfund har krævet politibevogtning ved alle jødiske institutioner døgnet rundt, og de politiske partier har konkurreret om at komme først med de mest restriktive indgreb. Og torsdag i sidste uge præsenterede regeringen så sit forslag til at bekæmpe terroren og aflive frygten. Initiativerne er klassiske, forudsigelige og alligevel bekymrende: mere politi og mere overvågning. Behovet for at styrke politiets muligheder for at foregribe terror kan have sin naturlige berettigelse, men at tillade efterretningstjenesterne at overvåge mistænkte uden dommerkendelse er et eklatant brud på de eksisterende retstilstande og er helt forståeligt blevet skarpt kritiseret af eksperter.

Men hermed rammer vi udfordringen og dilemmaet i terrorbekæmpelsen: at kampen mod terroren øger frygten og reducerer vores frihed. Frygtens pris er også frihedens pris. Jo mere et land optrapper indsatsen mod terroristerne, des mere begrunder de befolkningens frygt for terroren. Hvilket igen øger kravet om mere politi, mere overvågning og færre frihedsgrader. Med andre ord: en ond cirkel. De kommende uger og måneder – ja resten af valgkampen – risikerer at blive et overbud om, hvem der kan skabe størst tryghed ved at styrke det sikkerhedspolitiske beredskab mest.
 

HERMED STØTTER VI UFRIVILLIGT TERRORENS inderste mission og udstiller demokratiernes sårbarhed. I forsøget på at beskytte demokratiet, risikerer vi at underminere det med nye restriktioner. Risikoen er, at vi i sidste ende indsnævrer den bevægelses- og ytringsfrihed, der er grundstenen i alle demokratier. Dertil er vi måske ikke nået, men retningen tegner sig. Problemet er, at vi ikke kender fjenden, ikke kan give den et ansigt og forudsige dens metoder. Vi ved blot at den kan slå til hvor som helst og når som helst. I mindre grad sker det som en koordineret aktion og mere som nålestiksaktioner. Med henvisning til, at sammenlagt 460 mennesker er dræbt ved terror i Europa siden 2001, er det tankevækkende, hvor få personer der er i stand til at udbrede så megen frygt i så mange lande til så store befolkningsgrupper.

Indrømmet: Der er ingen lette løsninger på så kompleks en udfordring. Problemet blev i sidste uge illustreret af det internationale topmøde om terror, som den amerikanske præsident var vært for i Det Hvide Hus. Det var netop indkaldt for at finde effektive svar på en situation, de demokratiske samfund ikke er forberedte på, og hvor klassiske indgreb tilsyneladende ikke har den ønskede virkning. Dog var der tilsyneladende bred enighed om at begrænse risikoen gennem en ambitiøs og velkoordineret forebyggende social indsats. Men det bliver i høj grad op til nationale regeringer og myndigheder at finde de midler, der ud fra en individuel vurdering kan give de bedste resultater.
 

DER ER SAT STORE SPØRGSMÅLSTEGN ved den danske terrorpakke. Den skal ikke anmeldes på denne plads, men der skal udtrykkes tre bekymringer: at den skaber en falsk tryghed i en overdreven tro på mere politi, at den udfordrer retssikkerheden igennem ny overvågning samt undervurderer betydningen af den forebyggende sociale indsats. Indgrebet er hastet igennem i et misforstået forsøg på at demonstrere handlekraft og skabe tryghed. I stedet har vi udstillet vores afmagt.

Dermed bliver de politiske udspil endnu en brik i den mosaik, der beskriver, hvor uforberedte vi er på en ny terrortrussel, og hvor sårbare vi er som nation – og hvordan vi ufrivilligt kommer til at spille terrorristernes spil. I bagklogskabens lys burde regering og myndigheder fra starten have nedtonet trusler og frygt og ikke straks fremmanet den store terrortrussel, og medierne burde have udvist en tilsvarende ansvarsfølelse og skruet ned for retorikken og spekulationerne. Ofte giver den dybe tanke bedre resultater end den hurtige handlingForeløbig må vi konstatere, at frygten har aflejret sig i befolkningen. Ifølge en opinionsanalyse fra Megafon, offentliggjort i Politiken, forudser 63 pct. af danskerne ny terror. Under Muhammedkrisen i 2006 var det kun 39 pct.                     

Det er fint og forståeligt, at man mindes uskyldige ofre. Men den måde, vi har reageret på i den forløbne uge, forekommer uigennemtænkt og langt fra fremmende for bekæmpelsen af den frygt, der kan vise sig at blive demokratiernes helt store udfordring de kommende år. Rent bortset fra at vi sender et signal til alle potentielle terrorister om, hvor megen skade de er i stand til at anrette på et samfund med blot få skud. Vi har givet Omar og hans ligesindede god reklame.

Derfor er der flere grunde til aldrig at gentage en uge 8 fra 2015.

Forrige artikel Familiechefer prioriterer fritid over arbejde Næste artikel EU’s energiunion kan give historisk gennembrud for danske løsninger
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.