Danmark går glip af et enormt lederpotentiale
Danmark er tæt på at være bundskraber, når det drejer sig om at få kvinder ind i virksomheders topledelser og bestyrelser. Kun én ud af ti bestyrelsesmedlemmer i de børsnoterede selskaber er en kvinde. Det står også skidt til med at rekruttere kvindelige ledere. Kun Malta og Cypern er endnu dårligere blandt de 27 EU-lande. Danmark går dermed glip af et enormt lederpotentiale og mulighed for økonomisk vækst. Flere undersøgelser har dokumenteret, at virksomheder med både mænd og kvinder i ledelsen klarer sig bedre end de virksomheder, som kun har mænd.
Skal Danmark tilbage i toppen af ligestillingens superliga, kan politikere, topledere og embedsmænd skele til erfaringerne i Norge. Siden en kontroversiel lov om kvoter trådte i kraft for seks år siden, er antallet af norske kvinder i bestyrelserne eksploderet fra 7 til 40,2 pct. Alle de 460 selskaber, som er omfattet af loven, opfylder i dag kravene om at have mindst 40 pct. kvinder i bestyrelsen.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




