Danmark har brug for et nyt nationalt kompromis

I 20 år har det nationale kompromis og de fire forbehold dikteret dansk europapolitik. Med eurozonens planer om en bank­union og en langt tættere integration kan det betyde, at Danmark efterlades på sidelinjen i EU. De kommende 18 måneder vil skellet mellem ”inde- og udelande” blive stadig dybere. Folketinget og regeringen står foran et afgørende valg af Danmarks fremtidige EU-politik. Der er brug for et nyt nationalt kompromis, der definerer Danmarks rolle i det nye Europa. Mandag Morgen har skrevet et forslag til en aftaletekst mellem Folketingets pro-europæiske partier.

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt i morgen holder sin åbningstale i Folketinget, vil hun være presset af høj arbejdsløshed, svag vækst og lave meningsmålinger. Men hun har også udsigt til at få en kærkommen gave i løbet af den kommende folketingssamling: Et begyndende europæisk opsving – måske i foråret 2013. Alligevel kommer Europa kun til at fylde minimalt i statsministerens tale.

De gode nyheder fra Europa kommer nemlig ikke uden torne. Først og fremmest er regeringen i vildrede over, hvordan man skal forholde sig til den kommende bankunion, der er første skridt i den hastige integration, der er på vej i eurozonen.

Embedsmænd i fire ministerier arbejder i øjeblikket på højtryk med at opstille alle tænkelige scenarier og mulige politiske valg i forhold til bankunionen. Og samtidig har man reelt ikke noget overblik over, om Danmark overhovedet vil kunne tilslutte sig bankunionen uden at udløse en folkeafstemning – en løsning, der absolut ikke er appetit på i regeringens inderkreds.

Login