Annonce

Danmark på vej mod tredobbelt dyk

5. december 2011 kl. 20.35

UGENS GRAF

Forstør

Kvartalsmæssig vækst i BNP, pct.

Kilde: Danmarks Statistik, 2011.

Danmark er ramt af en dyb tillidskrise, proklamerede den økonomiske overvismand, professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, forleden i Berlingske Business. Og situationens alvor blev bekræftet, da Danmarks Statistik i onsdags udsendte de nye nationalregnskabstal for tredje kvartal. Danmark har kurs mod en ny recession, der er defineret ved to kvartaler med negativ vækst. Håbet om en kickstart for økonomien svinder hen, og Danmark klarer sig dårligere end resten af EU og USA. De foreløbige beregninger viser, at bruttonationalproduktet (BNP) faldt 0,8 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. En lille stigning i investeringerne kunne ikke opveje faldende privat og offentligt forbrug. Alt taler for, at Danmark også i fjerde kvartal kan komme til at opleve negativ vækst, fordi de internationale konjunkturer er kraftigt forværret i den seneste tid.

Dermed kan Danmark blive et af de første vestlige lande, der har oplevet et tredobbelt dyk med hele tre recessioner, siden den globale finanskrise brød ud i 2008.

Annonce
Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23mm@mm.dkCVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2026