Danmark risikerer at få et akademisk proletariat

Danmark skal være en nation af højtuddannede, lyder det fra regeringen, der vil fordoble antallet af akademikere over de næste tyve år. Men den massive indsats sker uden overvejelser om, hvor de mange ekstra hjerner skal finde arbejde. Og der er ingen analyser eller fremskrivninger, der viser behovene på fremtidens arbejdsmarked. Indsatsen er lagt i hænderne på universiteterne, der selv bestemmer, hvilke uddannelser der skal udbydes, og hvor mange der skal læse hvad. Men universiteterne får samme taxametertilskud, uanset om de uddanner kandidater til beskæftigelse eller arbejdsløshed. Eksperter efterlyser en koordineret indsats og ændret incitamentsstruktur, hvis ikke regeringens satsning skal ende i en beskæftigelsesmæssig tragedie. 

Regeringen vil fordoble antallet af akademikere over de næste tyve år, og allerede i næste års finanslov lægger man op til at bruge ekstra 2,9 milliarder kr. på uddannelsesudgifter og SU for at komme nærmere målet om flere i uddannelse.

Regeringen har dog ikke gjort sig overvejelser om, hvilke højtuddannede arbejdsmarkedet faktisk har brug for. Resultatet kan blive en beskæftigelsesmæssig katastrofe, advarer flere eksperter, som Mandag Morgen har talt med. De efterlyser en klarere strategisk analyse af, hvordan fremtidens arbejdsmarked vil udvikle sig, og hvor de mange ekstra akademikere skal finde job.

Men regeringen og uddannelsesminister Morten Østergaard holder foreløbig fast i de høje ambitioner. Ministeren er særdeles tilfreds efter en sommer, hvor universiteterne kunne melde om rekordhøje optagelsestal, der vil give næsten 28.000 nye studerende.

Login