Danmark skal have en ny europapolitik

Forhandlinger om en ny europapolitisk aftale mellem Folketingets partier starter ”meget snart”, siger europaminister Nicolai Wammen (S). Den skal først og fremmest knytte Danmark tættere på kernen i EU, hvor landene har øget integrationen for at bekæmpe den økonomiske krise. Forhandlingerne skal bl.a. afklare Danmarks holdning til EU’s kommende bankunion.

Andreas Baumann

Danmark skal allerede inden sommerferien have en ny og bredt funderet europapolitisk aftale mellem Folketingets partier. Det er blevet nødvendigt på grund af den hastige politiske integration i EU, der er sat i gang, efter at den økonomiske krise har afsløret betydelige mangler i EU-samarbejdets opbygning.

Startskuddet til forhandlingerne om en ny aftale begynder reelt i dag, når Folketingets Europaudvalg afholder en højt profileret høring om Danmarks placering i EU. Høringen har deltagelse af EU’s økonomikommissær Olli Rehn, europaminister Nicolai Wammen, nationalbankdirektør Lars Rohde og eksperter fra de to europæiske tænketanke Bruegel og European Council on Foreign Relations. De to tænketanke har på foranledning af Folketinget udarbejdet to rapporter om, hvordan den aktuelle politisk-økonomiske udvikling i EU påvirker Danmark.

Rapporterne konkluderer, at Danmark og den danske finanssektor vil være bedst stillet ved, at Danmark tilslutter sig det kommende EU-banktilsyn, som eurolandene har besluttet at etablere som led i en bankunion, der skal bidrage til at forhindre gentagelser af den nuværende eurokrise.

Ifølge den danske europaminister tvinger denne udvikling Danmark til at ændre sin europapolitik. ”Danmark skal være så tæt på kernen i EU som muligt,” siger Wammen til Mandag Morgen forud for dagens høring.

”Derfor starter vi meget snart en proces om en ny europapolitisk aftale med Folketingets partier, og grunden til det er, at der er sket mange forandringer i EU, siden den sidste aftale blev lavet,” siger Wammen.

Mens europaministeren ikke direkte vil lægge sig fast på en tidsramme for forhandlingerne, mener Venstres EU-ordfører, Lykke Friis, at aftalen mellem de EU-positive partier i Folketinget bliver færdig inden sommerferien, således at Danmark har en klar holdning til bankunionen forud for forhandlingerne om denne ved sommertopmødet i Bruxelles i juni.

”Aftalen skal bruges til, at vi bliver enige om, hvad vi skal gå efter i forbindelse med bankunionen. Og her er vores ambition så også, at vi er i stand til at komme med nogle indspil, som kan præge forhandlingen,” siger Lykke Friis.

Den seneste europapolitiske aftale fra 2008, da Folketinget godkendte Lissabon-traktaten, er forældet, lyder det bredt fra alle aftalepartiernes EU-ordførere. I de fem år, der er gået, har det politiske landkort i Europa ændret sig så meget, at et stort flertal i Folketinget nu er med på at formulere et nyt politisk fundament for dansk EU-politik.

”Aftalen skal give nye pejlemærker for Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde,” siger Nicolai Wammen. Han siger, at alle partier som udgangspunkt vil blive indkaldt til forhandlingerne, men at den pro-europæiske linje ligger fast.

”Den europapolitiske aftale skal være visionær og angive en klar kurs for, hvad vi vil i Danmark. Vi vil have et Danmark, der er aktivt engageret og sidder med ved bordet på en konstruktiv og pragmatisk måde, og derved også udøver maksimal indflydelse,” siger han.

Derved bliver der formentlig tale om en aftale mellem de tre regeringspartier samt Venstre og De Konservative, der alle er enige om, at der satses på at få aftalen på plads i løbet af foråret.

Chokbølger fra Storbritannien

Venstres Lykke Friis, som længe har efterspurgt en ny europapolitisk aftale, håber, at en ny aftale først og fremmest kan markere for omverdenen, at Danmark bevæger sig i en anden retning end Storbritannien. Her har premierminister David Cameron for et par uger siden åbnet for muligheden for, at Storbritannien melder sig ud af EU. Det sendte chokbølger ud over resten af Europa pga. spekulationer om, hvorvidt andre lande ville gå i samme retning.

Men det skal Danmark ikke rodes ind i, understreger Lykke Friis:

”Vil vi sende et signal til omverdenen og til den danske befolkning om, at de partier, som skriver under på aftalen, ønsker, at Danmark på sigt skal placeres så tæt på hjertekammeret i EU som muligt,” siger hun.

”Det, der virkelig kan være gift for dansk vækst, vil være, hvis vi ligesom Cameron ikke er i stand til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt danske virksomheder fortsat kan have 100 pct. adgang til det indre marked om fem år, og om Danmark fortsat vil være medlem af EU,” siger Lykke Friis.

Det signal står regeringen bag, og europaministeren afviser, at Storbritanniens chokmelding vil trække Danmark væk fra EU.

”Der skal ikke herske nogen tvivl om, at målet for aftalen vil være at rykke Danmark tættere på EU. Så derfor vil der ikke blive tale om noget kursskifte i dansk europapolitik i retning af, hvad vi f.eks. ser i Storbritannien,” slår Nicolai Wammen fast.

Forbeholdene til debat

Indholdet i den nye europapolitiske aftale står endnu ikke klart. Men da den skal kunne favne bredt – fra De Konservative til SF – er ambitionen at finde et fælles dansk fodslag, så Danmark kan stå stærkt ved forhandlinger i Bruxelles.

”Vi skal ikke kun forholde os politisk til, hvad andre foreslår, men også blive enige med hinanden om, hvordan Danmark kan være med til at sætte en dagsorden. Vi skal være langt mere offensive selv, så vi ikke overlader det til skeptikerne at definere, hvad vi skal diskutere,” siger Lene Espersen, EU-ordfører for De Konservative.

Hun håber, at den nye aftale kan give et rygstød til forhåbningerne om at forbedre det indre marked. ”Vi skal få udbygget det indre marked, få det digitaliseret og sikre, at det fungerer fornuftigt,” siger hun.

En ny europapolitisk aftale kan også komme til at rykke ved de danske forbehold. Alle partier, der forventes at tilslutte sig, vil gerne af med retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet. Se tekstboks.

De danske EU-forbehold

Af regeringsgrundlaget fra 2011 fremgår, at regeringen vil styrke Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde og derfor vil gennemføre en folkeafstemning i den indeværende valgperiode om Danmarks forbehold for de retlige og indre anliggender samt forsvarsforbeholdet.

Til gengæld kommer der tidligst en folkeafstemning om euroforbeholdet i næste valgperiode.

Regeringen ønsker retsforbeholdet erstattet med en tilvalgsordning, der betyder, at Danmark selv kan bestemme, hvilke dele af retssamarbejdet vi vil deltage i. Regeringen vil indkalde partierne til drøftelser med henblik på at tilvejebringe et bredt flertal for at afskaffe de to forbehold.

”De fleste af de partier, som har en positiv tilgang til det europæiske samarbejde, er vel enige om, at de to forbehold skal afskaffes,” siger Lene Espersen.

Og så er der euroen, hvor i hvert fald SF er modstandere af dansk deltagelse, men hvor også medlemmer af De Konservative har ytret deres skepsis, selv om det er imod den officielle partilinje.

”De Konservatives holdning er jo fortsat, at vi på sigt ønsker, at Danmark skal være med i euroen. Men det er jo klart, at lige nu er euroen jo inde i en ombygningsfase. Så der er ingen, som rigtig ved, hvordan den kommer til at se ud. Og derfor er der jo ikke nogen af ja-partierne, der vil have, at vi skal tage en afstemning – det ligger et stykke ude i fremtiden,” siger Lene Espersen.

De Radikale vil hurtigst muligt af med alle de danske forbehold, men indtil videre er forbeholdene stadig udgangspunktet for dansk EU-politik, siger partiets EU-ordfører, Camilla Hersom. ”Det er der ingen diskussion om,” siger hun. Men det kan hurtigt ændre sig, i takt med at EU forandres.

“Pilen peger på, at der vil ske en eller anden form for øget integration i EU. Så vi skal forberede os på at træffe nye beslutninger i forhold til Danmarks tilslutning til det europæiske. Der vil ske en rivende udvikling, hvor vi ikke bare kan sige, at vi fastholder status quo,” siger hun.

”Vi kommer til at stå ved en skillevej, hvor vi må vælge, hvem vi vil med. Hvis vi bliver stående, hvor vi er nu, vil vi automatisk blive skubbet ud i periferien,” siger Camilla Hersom.

Bankunionen er en joker

Siden den nuværende europapolitiske aftale blev vedtaget for fem år siden, er banker krakket på stribe, euroen har været under pres, og flere EU-medlemmer har måttet bede om milliardlån for ikke at gå bankerot. Det har sat integrationstempoet i vejret i EU, hvor man nu er tæt på at indføre en bankunion, der bl.a. skal sikre bedre kontrol med de systemisk vigtige banker.

Det komplicerer dog Danmarks position i EU, fordi vi står uden for euroen, konkluderer de to tænketanksrapporter, som bliver præsenteret ved Europaudvalgets høring i dag.

Ifølge Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved CBS, indeholder rapporten fra tænketanken Bruegel et godt beslutningsgrundlag. Der er både fordele og ulemper, men rapportens konklusion lyder, at det samlet set vil være bedst, hvis Danmark tilslutter sig banktilsynet tidligst muligt. Det vil mindske usikkerheden og give lavere internationale fundingomkostninger for den danske banksektor.

Derimod giver det ikke mening at adskille de forskellige komponenter i bankunionen, påpeger Jesper Rangvid.

”Det hele hænger sammen, så det giver ikke meget mening at melde sig ind i det fælles tilsyn og så ikke i de andre dele af bankunionen – som f.eks. de fælles afviklingsregler,” siger han.

Men netop spørgsmålet om bankunionen er lidt af en joker, eftersom forhandlingerne om den endelige udformning stadig er i gang. Flere partier har derfor endnu ikke meldt ud, om Danmark skal med eller ej. Den endelige udformning skal formentlig lægges fast på EU-topmødet i juni, som derved også er en slags deadline for den danske EU-konsensus.

Men der er en pointe i, at Danmark kan sidde med ved bordet, hvis man går med i bankunionen og derved kan påvirke de beslutninger, som under alle omstændigheder vil have relevans for Danmark, forklarer Jesper Rangvid. Se figur 1.

[graph title="Bankaktiviteter under tilsyn" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/19bed-aba_fig01_bankaktiviteter_under_tilsy.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8738d-aba_fig01_bankaktiviteter_under_tilsy.png" text="Størstedelen af bankaktiviteterne i EU-lande, som står uden for euroen, vil blive underlagt det fælles europæiske banktilsyn."]Note: 1 Tallet i søjlerne indikerer antallet af banker, som underlægges banktilsynet., Kilde: Bruegel, The Banker Database, ECB. [/graph]

Danske Banks aktiviteter i både Finland og Irland er eksempelvis så store, at banken her under alle omstændigheder vil være underlagt det fælles europæiske banktilsyn.

”Hvis vi ikke melder os ind, vil Finanstilsynet ikke sidde med ved bordet. Så vil vi ikke have noget at skulle have sagt,” siger Jesper Rangvid.

Professor i europæisk historie ved CBS, Uffe Østergaard, påpeger, at det kan være en stor mundfuld, når bankunionen skal sælges til danskerne.

”Den er jo ikke lige spiselig for alle danske vælgere, og vel heller ikke for hele det politiske spektrum. Kan man komme af sted med at forklare befolkningen det? Og hvad med alle SF’erne? Det er jo spørgsmålet,” siger han.

SF er dog som udgangspunkt ikke afvisende. ”Der er nogle fornuftige takter i det, så ideen om en bankunion er vi positive over for. Men der er enkelte elementer, som vi er bekymrede for, og som vi skal have mere vished omkring, f.eks. den demokratiske kontrol,” siger Lisbeth Bech Poulsen, EU-ordfører for SF.

Liberal Alliance stritter imod

En anden joker er Liberal Alliance, der allerede nu melder ud, at partiet ikke vil være med til en ny europapolitisk aftale, medmindre der kommer en folkeafstemning om bankunionen, som partiet er indædt modstander af.

”Vi skal have en folkeafstemning, hvis vi skal indtræde i en bankunion. Alt andet vil være et demokratisk svigt af dimensioner,” siger partiets EU-ordfører, Merete Riisager.

Liberal Alliance har siden sidste europapolitiske aftale ikke bare skiftet navn, men også EU-politik. Dengang tilhørte partiet det pro-europæiske flertal. Men da Liberal Alliance nu har positioneret sig som indædte modstandere af ikke bare euroen, men også bankunionen, kan partiet komplicere vedtagelsen af en ny aftale. Ifølge den gamle aftale skal alle aftalepartierne nemlig være enige, hvis den skal ændres.

”Det bliver de andre partier nødt til at forholde sig til, og vi vil ikke tillade, at man ignorerer befolkningen og træder længere ind i et økonomisk samarbejde omkring euroen uden en folkeafstemning,” siger Merete Riisager.

SF er skeptiske over for at inkludere Liberal Alliance i forhandlingerne. ”Hvis deres politik skal stå til troende, så bliver det jo svært at finde et fælles grundlag. De vil jo noget radikalt andet end regeringspartierne, Venstre og De Konservative,” siger SF’s Lisbeth Bech Poulsen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu