Danmark skal være verdens grønne profil

Danmark skal være det land, alle forbinder med en bæredygtig tankegang og handling. Ja, vi vil tabe nogle markedsandele til lavprislande, men set over ét vil vi kunne udvikle en myriade af fantastiske løsninger på den globale klimaagenda.

Jeg er en af den slags mennesker, der altid hæfter et billede på en hændelse – om det er en privat, lokal eller en verdensbegivenhed. Neil Armstrong, der står ved siden af The Eagle på månen, den lille pige, der løber, efter at hun er blevet ramt af napalm i Vietnam, Poul Nyrup med cykelhjelmen, der gjorde det umuligt at få os til at bruge hjelmen i hverdagen osv.

Det billede, jeg har for bæredygtighed, er et billede taget under COP15 i København i 2009. Billedet er taget under en timeout, hvor lederne fra førsteverdenslande er samlet i et mødelokale. Lars Løkke er ved at forklare noget og sidder på kanten af et bord. Obama står op i midten med korslagte arme og ser indædt på Løkke, Merkel ser på Løkke med et ansigtsudtryk, der udtrykker: ”Hvad er det, der sker her?” Den svenske statsminister ser mod Løkke, men blikket er tomt og desillusioneret, Sarkozy gnider sine øjne i frustration, og Gordon Brown ser tomt ud i lokalet, som om han hellere ville være hjemme på den lokale pub.

Fotografen har helt fantastisk fanget det øjeblik, hvor den vestlige verdens lederes gameplan er gået totalt i vasken. BRICS-landene havde en anden agenda, og dermed røg COP15 i vasken. Der kom et ligegyldigt kommuniké ud af seancen, som lukkede uden en fremadrettet plan for, hvordan vi kunne takle klimaudfordringerne.

[quote align="left" author=""]Politisk skal vi ændre lovgivningen og støtte ordninger, så alt har en grøn profil. Det vil koste noget i begyndelsen, men tro mig, på den lange bane vil vi stå i en fantastisk position.[/quote]

Forhåbningerne var ellers høje til COP15, men man havde gjort regning uden vært ved endnu en gang at tro, at vi i vores del af verden kunne diktere, hvordan slaget skulle slås. Det lykkedes som bekendt ikke. Siden har disse meget stort anlagte møder og konferencer ikke flyttet nævneværdigt på vores globale plan for, hvordan vi takler problemstillingen omkring overforbruget af klodens ressourcer og regulering af klimaforandringerne.

Hvorfor kan vi ikke samlet komme med løsninger på klimaudfordringerne? Vi har gennem historien været i stand til at løse de forskellige kriser og ugerninger, vi har været vidne til. Det er, som om denne krise ikke vil lade sig løse med de værktøjer, vi forsøger at bruge.

Jeg tror, grunden til, at vi ikke kan komme med systemiske løsninger, er, at dette er den første krise i verden, vi aldrig har prøvet før. Vi har ingen historiske referencer fra tidligere. Vi har før haft verdenskrige, som vi har løst, flygtningeproblemer, tørke og hungersnød, men aldrig har vi haft en fælles krise i klimaet.

Det er første gang, vi har en krise, hvor udfaldet først kan ses om 30 eller 40 år, og det er første gang, at vi bliver nødt til at stole på, hvad forskningen siger os. Det er ikke en ny krig med nye våben, hvor vi kan gå tilbage i historien og trække det bedste ud for at løse det nye. Det er en krise, som vi ikke kan tage og føle på. En krise, der er langt mere intellektuel, kompleks, og det på flere niveauer, og hvor man må anvende forskning og fremskrivning af forskellige scenarier fremfor historiske referencer. Dermed er det meget enkelt for de individer eller grupper, der ønsker at gennemhulle de teser, der arbejdes efter. Der findes en meget stor gruppe mennesker, der end ikke ønsker at tage de sidste mange års data om klimaet ind, som dog dokumenterer de forandringer, vi står over for.

Denne forskningsbaserede viden skal sammenholdes med, at vi som enkeltindivider ikke altid kan forstå, hvad og hvordan vi skal agere i praksis i disse nye tider. Vi har ikke en ledestjerne fra politikerne eller andre, men vi ved godt, at vi skal gøre noget.

Lokale tiltag

Modsat det politiske niveau kan vi se, at der sker en del tiltag lokalt over hele verden. Ngo’er og forskellige organisationer arbejder ufortrødent videre på at finde løsninger på vores klimaudfordringer. Er man kynisk, virker det som spredt fægtning, der ikke giver almindelige mennesker nogle redskaber til at ændre på tingenes stilstand.

Og dog, vi må jo på den anden side sige, at vi i de nordiske lande og specielt i Danmark har startet fantastisk mange tiltag, der nytter noget, men vi har også det uendelig store problem, at det er meget vanskeligt for Hr. og Fru Jensen at se sig selv som en vigtig part i forandringen. Et af de største problemer for os er, at vi ikke kan se en strategi og en køreplan for, hvordan vi kommer frem. Er det affaldssortering, spise mindre kød, slukke lyset, bade i regnvand, eller hvad er det, der rykker?

Vi er ikke den eneste nation, der har disse frustrationer, og jo længere tid, der går, jo større mistillid får vi til vores politikere og til, om de kan løse opgaven. Men der er ikke andre, der kommer med reelle alternativer.

Jeg er overbevist om, at mange inderst inde ved, at hvis vi ikke gør noget nu, så løber tiden fra os. Så hvorfor ikke tage chancen som nation og gøre noget?

I Danmark har vi ry for at kunne komme med pragmatiske løsninger og løsninger, der er inkluderende, så hvorfor er det, vi ikke flytter os ud i et nyt marked? Den bærende idé er, at alt, hvad vi producerer og gør, er med omtanke for klimaet. Vores industri kan blive firstmovere på alle niveauer. Allerede nu er vi berømte for de få og sporadiske løsninger, vi er fremkommet med, og jeg er samtidig af den overbevisning, at vores firmaer er klar til at omstille sig.

Industrien fatter, at den træghed, der er i det politiske system, kommer til at ramme dem som en boomerang, hvis de ikke selv gør noget. Hvis de produkter, vi kan købe, ikke opfylder krav til et bedre miljø, så vælger vi dem fra. Industrien er som sagt ved at flytte sig. IKEA og Nike ved allerede, at de ikke kan vente på politiske beslutninger, så vi som nation kan også gribe chancen og handle. Vi skal gå fuldt ind på alle niveauer.

Politisk skal vi ændre lovgivningen og støtte ordninger, så alt har en grøn profil. Det vil koste noget i begyndelsen, men tro mig, på den lange bane vil vi stå i en fantastisk position.

Danmark skal føre an

Danmark skal være det land, alle forbinder med en bæredygtig tankegang og handling. Ja, vi vil tabe nogle markedsandele til lavprislande, men set over ét vil vi kunne udvikle en myriade af fantastiske løsninger på den globale klimaagenda. Vi skal være et prototypeland, og vi, som borgere, skal være forsøgskaniner. Hvis lovgivningen og statslige tilskud er kanaliseret i retning af bæredygtighed, vil udenlandske firmaer meget hurtigt bosætte sig i Danmark for at drive deres forretning eller research and development-afdelinger. Se bare på, hvor godt vi gør det inden for vand og vind. Tænk sig, hvis det kunne gælde samtlige facetter af vores samfund. Vi ville have en fælles vision, der rækker længere end fire års tilfældig valgperiode, og vi ville, forhåbentlig sammen med et par andre nationer, være førende i at skabe en bæredygtig fremtid.

Det kræver rygrad og mod af både vores politikere og af vores industri, men jeg tror, at de kan se, at der er en anden vej end den, vi følger nu. Jeg er sikker på, at vores dygtige ingeniører og designere nok skal finde på at udvikle en lang serie af produkter, hvor nogle vil blive lokale, mens andre vil blive markedsførende. Vores støtteordning til f.eks. opstartsvirksomheder skal være øremærket bæredygtighed, og lovgivningen skal ændres, så bæredygtighed kommer før andre hensyn.

Det næste, vi skal lære, er at skalere vores produkter og nedbryde siloer, så vi begynder at eksportere systemiske løsninger. Vores små innovative firmaer kan ikke løfte opgaven individuelt, men ved at gå sammen om eksport af systemiske løsninger giver det brede skuldre til risici og profit.

Kan vi lave et sådant stunt, så tror jeg på, at mit mentale billede fra COP15 kan viskes ud, og jeg vil endelig få et nyt, der bærer en helt anden energi. Et billede, der er inkluderende, stråler af stolthed og virke.

 

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning

Forrige artikel Alle uddannelser er lige, men nogle er mere lige end andre Næste artikel Danmark - en humanitær stormagt eller en stat af kræmmere?
Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

ICDK: Stort land – store femårsplaner

ICDK: Stort land – store femårsplaner

KOMMENTAR Den kinesiske regerings 14. femårsplan er på trapperne. Den vil udstikke rammerne for landets udvikling frem til 2026. Danske videns- og innovationsmiljøer bør følge med i de verserende rygter og forventninger til planen, for der er meget vundet ved at være klar, når planen offentliggøres.
Innovation Centre Denmark i Shanghai giver nogle bud på, hvad der er i vente.

Sørg nu for at løse det rette problem

Sørg nu for at løse det rette problem

LEDELSE Det er ikke nok at være god til problemløsning. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilke problemer du skal fokusere på, skriver Thomas Wedell-Wedellsborg, der sætter opgaven på formel i ny bog.

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.