Danmark skal være verdens grønne profil

Danmark skal være det land, alle forbinder med en bæredygtig tankegang og handling. Ja, vi vil tabe nogle markedsandele til lavprislande, men set over ét vil vi kunne udvikle en myriade af fantastiske løsninger på den globale klimaagenda.

Jeg er en af den slags mennesker, der altid hæfter et billede på en hændelse – om det er en privat, lokal eller en verdensbegivenhed. Neil Armstrong, der står ved siden af The Eagle på månen, den lille pige, der løber, efter at hun er blevet ramt af napalm i Vietnam, Poul Nyrup med cykelhjelmen, der gjorde det umuligt at få os til at bruge hjelmen i hverdagen osv.

Det billede, jeg har for bæredygtighed, er et billede taget under COP15 i København i 2009. Billedet er taget under en timeout, hvor lederne fra førsteverdenslande er samlet i et mødelokale. Lars Løkke er ved at forklare noget og sidder på kanten af et bord. Obama står op i midten med korslagte arme og ser indædt på Løkke, Merkel ser på Løkke med et ansigtsudtryk, der udtrykker: ”Hvad er det, der sker her?” Den svenske statsminister ser mod Løkke, men blikket er tomt og desillusioneret, Sarkozy gnider sine øjne i frustration, og Gordon Brown ser tomt ud i lokalet, som om han hellere ville være hjemme på den lokale pub.

Fotografen har helt fantastisk fanget det øjeblik, hvor den vestlige verdens lederes gameplan er gået totalt i vasken. BRICS-landene havde en anden agenda, og dermed røg COP15 i vasken. Der kom et ligegyldigt kommuniké ud af seancen, som lukkede uden en fremadrettet plan for, hvordan vi kunne takle klimaudfordringerne.

[quote align="left" author=""]Politisk skal vi ændre lovgivningen og støtte ordninger, så alt har en grøn profil. Det vil koste noget i begyndelsen, men tro mig, på den lange bane vil vi stå i en fantastisk position.[/quote]

Forhåbningerne var ellers høje til COP15, men man havde gjort regning uden vært ved endnu en gang at tro, at vi i vores del af verden kunne diktere, hvordan slaget skulle slås. Det lykkedes som bekendt ikke. Siden har disse meget stort anlagte møder og konferencer ikke flyttet nævneværdigt på vores globale plan for, hvordan vi takler problemstillingen omkring overforbruget af klodens ressourcer og regulering af klimaforandringerne.

Hvorfor kan vi ikke samlet komme med løsninger på klimaudfordringerne? Vi har gennem historien været i stand til at løse de forskellige kriser og ugerninger, vi har været vidne til. Det er, som om denne krise ikke vil lade sig løse med de værktøjer, vi forsøger at bruge.

Jeg tror, grunden til, at vi ikke kan komme med systemiske løsninger, er, at dette er den første krise i verden, vi aldrig har prøvet før. Vi har ingen historiske referencer fra tidligere. Vi har før haft verdenskrige, som vi har løst, flygtningeproblemer, tørke og hungersnød, men aldrig har vi haft en fælles krise i klimaet.

Det er første gang, vi har en krise, hvor udfaldet først kan ses om 30 eller 40 år, og det er første gang, at vi bliver nødt til at stole på, hvad forskningen siger os. Det er ikke en ny krig med nye våben, hvor vi kan gå tilbage i historien og trække det bedste ud for at løse det nye. Det er en krise, som vi ikke kan tage og føle på. En krise, der er langt mere intellektuel, kompleks, og det på flere niveauer, og hvor man må anvende forskning og fremskrivning af forskellige scenarier fremfor historiske referencer. Dermed er det meget enkelt for de individer eller grupper, der ønsker at gennemhulle de teser, der arbejdes efter. Der findes en meget stor gruppe mennesker, der end ikke ønsker at tage de sidste mange års data om klimaet ind, som dog dokumenterer de forandringer, vi står over for.

Denne forskningsbaserede viden skal sammenholdes med, at vi som enkeltindivider ikke altid kan forstå, hvad og hvordan vi skal agere i praksis i disse nye tider. Vi har ikke en ledestjerne fra politikerne eller andre, men vi ved godt, at vi skal gøre noget.

Lokale tiltag

Modsat det politiske niveau kan vi se, at der sker en del tiltag lokalt over hele verden. Ngo’er og forskellige organisationer arbejder ufortrødent videre på at finde løsninger på vores klimaudfordringer. Er man kynisk, virker det som spredt fægtning, der ikke giver almindelige mennesker nogle redskaber til at ændre på tingenes stilstand.

Og dog, vi må jo på den anden side sige, at vi i de nordiske lande og specielt i Danmark har startet fantastisk mange tiltag, der nytter noget, men vi har også det uendelig store problem, at det er meget vanskeligt for Hr. og Fru Jensen at se sig selv som en vigtig part i forandringen. Et af de største problemer for os er, at vi ikke kan se en strategi og en køreplan for, hvordan vi kommer frem. Er det affaldssortering, spise mindre kød, slukke lyset, bade i regnvand, eller hvad er det, der rykker?

Vi er ikke den eneste nation, der har disse frustrationer, og jo længere tid, der går, jo større mistillid får vi til vores politikere og til, om de kan løse opgaven. Men der er ikke andre, der kommer med reelle alternativer.

Jeg er overbevist om, at mange inderst inde ved, at hvis vi ikke gør noget nu, så løber tiden fra os. Så hvorfor ikke tage chancen som nation og gøre noget?

I Danmark har vi ry for at kunne komme med pragmatiske løsninger og løsninger, der er inkluderende, så hvorfor er det, vi ikke flytter os ud i et nyt marked? Den bærende idé er, at alt, hvad vi producerer og gør, er med omtanke for klimaet. Vores industri kan blive firstmovere på alle niveauer. Allerede nu er vi berømte for de få og sporadiske løsninger, vi er fremkommet med, og jeg er samtidig af den overbevisning, at vores firmaer er klar til at omstille sig.

Industrien fatter, at den træghed, der er i det politiske system, kommer til at ramme dem som en boomerang, hvis de ikke selv gør noget. Hvis de produkter, vi kan købe, ikke opfylder krav til et bedre miljø, så vælger vi dem fra. Industrien er som sagt ved at flytte sig. IKEA og Nike ved allerede, at de ikke kan vente på politiske beslutninger, så vi som nation kan også gribe chancen og handle. Vi skal gå fuldt ind på alle niveauer.

Politisk skal vi ændre lovgivningen og støtte ordninger, så alt har en grøn profil. Det vil koste noget i begyndelsen, men tro mig, på den lange bane vil vi stå i en fantastisk position.

Danmark skal føre an

Danmark skal være det land, alle forbinder med en bæredygtig tankegang og handling. Ja, vi vil tabe nogle markedsandele til lavprislande, men set over ét vil vi kunne udvikle en myriade af fantastiske løsninger på den globale klimaagenda. Vi skal være et prototypeland, og vi, som borgere, skal være forsøgskaniner. Hvis lovgivningen og statslige tilskud er kanaliseret i retning af bæredygtighed, vil udenlandske firmaer meget hurtigt bosætte sig i Danmark for at drive deres forretning eller research and development-afdelinger. Se bare på, hvor godt vi gør det inden for vand og vind. Tænk sig, hvis det kunne gælde samtlige facetter af vores samfund. Vi ville have en fælles vision, der rækker længere end fire års tilfældig valgperiode, og vi ville, forhåbentlig sammen med et par andre nationer, være førende i at skabe en bæredygtig fremtid.

Det kræver rygrad og mod af både vores politikere og af vores industri, men jeg tror, at de kan se, at der er en anden vej end den, vi følger nu. Jeg er sikker på, at vores dygtige ingeniører og designere nok skal finde på at udvikle en lang serie af produkter, hvor nogle vil blive lokale, mens andre vil blive markedsførende. Vores støtteordning til f.eks. opstartsvirksomheder skal være øremærket bæredygtighed, og lovgivningen skal ændres, så bæredygtighed kommer før andre hensyn.

Det næste, vi skal lære, er at skalere vores produkter og nedbryde siloer, så vi begynder at eksportere systemiske løsninger. Vores små innovative firmaer kan ikke løfte opgaven individuelt, men ved at gå sammen om eksport af systemiske løsninger giver det brede skuldre til risici og profit.

Kan vi lave et sådant stunt, så tror jeg på, at mit mentale billede fra COP15 kan viskes ud, og jeg vil endelig få et nyt, der bærer en helt anden energi. Et billede, der er inkluderende, stråler af stolthed og virke.

 

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning

Forrige artikel Alle uddannelser er lige, men nogle er mere lige end andre Næste artikel Danmark - en humanitær stormagt eller en stat af kræmmere?

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.