Danmark skal være verdens grønne profil

Danmark skal være det land, alle forbinder med en bæredygtig tankegang og handling. Ja, vi vil tabe nogle markedsandele til lavprislande, men set over ét vil vi kunne udvikle en myriade af fantastiske løsninger på den globale klimaagenda.

Jeg er en af den slags mennesker, der altid hæfter et billede på en hændelse – om det er en privat, lokal eller en verdensbegivenhed. Neil Armstrong, der står ved siden af The Eagle på månen, den lille pige, der løber, efter at hun er blevet ramt af napalm i Vietnam, Poul Nyrup med cykelhjelmen, der gjorde det umuligt at få os til at bruge hjelmen i hverdagen osv.

Det billede, jeg har for bæredygtighed, er et billede taget under COP15 i København i 2009. Billedet er taget under en timeout, hvor lederne fra førsteverdenslande er samlet i et mødelokale. Lars Løkke er ved at forklare noget og sidder på kanten af et bord. Obama står op i midten med korslagte arme og ser indædt på Løkke, Merkel ser på Løkke med et ansigtsudtryk, der udtrykker: ”Hvad er det, der sker her?” Den svenske statsminister ser mod Løkke, men blikket er tomt og desillusioneret, Sarkozy gnider sine øjne i frustration, og Gordon Brown ser tomt ud i lokalet, som om han hellere ville være hjemme på den lokale pub.

Fotografen har helt fantastisk fanget det øjeblik, hvor den vestlige verdens lederes gameplan er gået totalt i vasken. BRICS-landene havde en anden agenda, og dermed røg COP15 i vasken. Der kom et ligegyldigt kommuniké ud af seancen, som lukkede uden en fremadrettet plan for, hvordan vi kunne takle klimaudfordringerne.

[quote align="left" author=""]Politisk skal vi ændre lovgivningen og støtte ordninger, så alt har en grøn profil. Det vil koste noget i begyndelsen, men tro mig, på den lange bane vil vi stå i en fantastisk position.[/quote]

Forhåbningerne var ellers høje til COP15, men man havde gjort regning uden vært ved endnu en gang at tro, at vi i vores del af verden kunne diktere, hvordan slaget skulle slås. Det lykkedes som bekendt ikke. Siden har disse meget stort anlagte møder og konferencer ikke flyttet nævneværdigt på vores globale plan for, hvordan vi takler problemstillingen omkring overforbruget af klodens ressourcer og regulering af klimaforandringerne.

Hvorfor kan vi ikke samlet komme med løsninger på klimaudfordringerne? Vi har gennem historien været i stand til at løse de forskellige kriser og ugerninger, vi har været vidne til. Det er, som om denne krise ikke vil lade sig løse med de værktøjer, vi forsøger at bruge.

Jeg tror, grunden til, at vi ikke kan komme med systemiske løsninger, er, at dette er den første krise i verden, vi aldrig har prøvet før. Vi har ingen historiske referencer fra tidligere. Vi har før haft verdenskrige, som vi har løst, flygtningeproblemer, tørke og hungersnød, men aldrig har vi haft en fælles krise i klimaet.

Det er første gang, vi har en krise, hvor udfaldet først kan ses om 30 eller 40 år, og det er første gang, at vi bliver nødt til at stole på, hvad forskningen siger os. Det er ikke en ny krig med nye våben, hvor vi kan gå tilbage i historien og trække det bedste ud for at løse det nye. Det er en krise, som vi ikke kan tage og føle på. En krise, der er langt mere intellektuel, kompleks, og det på flere niveauer, og hvor man må anvende forskning og fremskrivning af forskellige scenarier fremfor historiske referencer. Dermed er det meget enkelt for de individer eller grupper, der ønsker at gennemhulle de teser, der arbejdes efter. Der findes en meget stor gruppe mennesker, der end ikke ønsker at tage de sidste mange års data om klimaet ind, som dog dokumenterer de forandringer, vi står over for.

Denne forskningsbaserede viden skal sammenholdes med, at vi som enkeltindivider ikke altid kan forstå, hvad og hvordan vi skal agere i praksis i disse nye tider. Vi har ikke en ledestjerne fra politikerne eller andre, men vi ved godt, at vi skal gøre noget.

Lokale tiltag

Modsat det politiske niveau kan vi se, at der sker en del tiltag lokalt over hele verden. Ngo’er og forskellige organisationer arbejder ufortrødent videre på at finde løsninger på vores klimaudfordringer. Er man kynisk, virker det som spredt fægtning, der ikke giver almindelige mennesker nogle redskaber til at ændre på tingenes stilstand.

Og dog, vi må jo på den anden side sige, at vi i de nordiske lande og specielt i Danmark har startet fantastisk mange tiltag, der nytter noget, men vi har også det uendelig store problem, at det er meget vanskeligt for Hr. og Fru Jensen at se sig selv som en vigtig part i forandringen. Et af de største problemer for os er, at vi ikke kan se en strategi og en køreplan for, hvordan vi kommer frem. Er det affaldssortering, spise mindre kød, slukke lyset, bade i regnvand, eller hvad er det, der rykker?

Vi er ikke den eneste nation, der har disse frustrationer, og jo længere tid, der går, jo større mistillid får vi til vores politikere og til, om de kan løse opgaven. Men der er ikke andre, der kommer med reelle alternativer.

Jeg er overbevist om, at mange inderst inde ved, at hvis vi ikke gør noget nu, så løber tiden fra os. Så hvorfor ikke tage chancen som nation og gøre noget?

I Danmark har vi ry for at kunne komme med pragmatiske løsninger og løsninger, der er inkluderende, så hvorfor er det, vi ikke flytter os ud i et nyt marked? Den bærende idé er, at alt, hvad vi producerer og gør, er med omtanke for klimaet. Vores industri kan blive firstmovere på alle niveauer. Allerede nu er vi berømte for de få og sporadiske løsninger, vi er fremkommet med, og jeg er samtidig af den overbevisning, at vores firmaer er klar til at omstille sig.

Industrien fatter, at den træghed, der er i det politiske system, kommer til at ramme dem som en boomerang, hvis de ikke selv gør noget. Hvis de produkter, vi kan købe, ikke opfylder krav til et bedre miljø, så vælger vi dem fra. Industrien er som sagt ved at flytte sig. IKEA og Nike ved allerede, at de ikke kan vente på politiske beslutninger, så vi som nation kan også gribe chancen og handle. Vi skal gå fuldt ind på alle niveauer.

Politisk skal vi ændre lovgivningen og støtte ordninger, så alt har en grøn profil. Det vil koste noget i begyndelsen, men tro mig, på den lange bane vil vi stå i en fantastisk position.

Danmark skal føre an

Danmark skal være det land, alle forbinder med en bæredygtig tankegang og handling. Ja, vi vil tabe nogle markedsandele til lavprislande, men set over ét vil vi kunne udvikle en myriade af fantastiske løsninger på den globale klimaagenda. Vi skal være et prototypeland, og vi, som borgere, skal være forsøgskaniner. Hvis lovgivningen og statslige tilskud er kanaliseret i retning af bæredygtighed, vil udenlandske firmaer meget hurtigt bosætte sig i Danmark for at drive deres forretning eller research and development-afdelinger. Se bare på, hvor godt vi gør det inden for vand og vind. Tænk sig, hvis det kunne gælde samtlige facetter af vores samfund. Vi ville have en fælles vision, der rækker længere end fire års tilfældig valgperiode, og vi ville, forhåbentlig sammen med et par andre nationer, være førende i at skabe en bæredygtig fremtid.

Det kræver rygrad og mod af både vores politikere og af vores industri, men jeg tror, at de kan se, at der er en anden vej end den, vi følger nu. Jeg er sikker på, at vores dygtige ingeniører og designere nok skal finde på at udvikle en lang serie af produkter, hvor nogle vil blive lokale, mens andre vil blive markedsførende. Vores støtteordning til f.eks. opstartsvirksomheder skal være øremærket bæredygtighed, og lovgivningen skal ændres, så bæredygtighed kommer før andre hensyn.

Det næste, vi skal lære, er at skalere vores produkter og nedbryde siloer, så vi begynder at eksportere systemiske løsninger. Vores små innovative firmaer kan ikke løfte opgaven individuelt, men ved at gå sammen om eksport af systemiske løsninger giver det brede skuldre til risici og profit.

Kan vi lave et sådant stunt, så tror jeg på, at mit mentale billede fra COP15 kan viskes ud, og jeg vil endelig få et nyt, der bærer en helt anden energi. Et billede, der er inkluderende, stråler af stolthed og virke.

 

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu