Danmark skal være verdens grønne profil

Danmark skal være det land, alle forbinder med en bæredygtig tankegang og handling. Ja, vi vil tabe nogle markedsandele til lavprislande, men set over ét vil vi kunne udvikle en myriade af fantastiske løsninger på den globale klimaagenda.

Jeg er en af den slags mennesker, der altid hæfter et billede på en hændelse – om det er en privat, lokal eller en verdensbegivenhed. Neil Armstrong, der står ved siden af The Eagle på månen, den lille pige, der løber, efter at hun er blevet ramt af napalm i Vietnam, Poul Nyrup med cykelhjelmen, der gjorde det umuligt at få os til at bruge hjelmen i hverdagen osv.

Det billede, jeg har for bæredygtighed, er et billede taget under COP15 i København i 2009. Billedet er taget under en timeout, hvor lederne fra førsteverdenslande er samlet i et mødelokale. Lars Løkke er ved at forklare noget og sidder på kanten af et bord. Obama står op i midten med korslagte arme og ser indædt på Løkke, Merkel ser på Løkke med et ansigtsudtryk, der udtrykker: ”Hvad er det, der sker her?” Den svenske statsminister ser mod Løkke, men blikket er tomt og desillusioneret, Sarkozy gnider sine øjne i frustration, og Gordon Brown ser tomt ud i lokalet, som om han hellere ville være hjemme på den lokale pub.

Fotografen har helt fantastisk fanget det øjeblik, hvor den vestlige verdens lederes gameplan er gået totalt i vasken. BRICS-landene havde en anden agenda, og dermed røg COP15 i vasken. Der kom et ligegyldigt kommuniké ud af seancen, som lukkede uden en fremadrettet plan for, hvordan vi kunne takle klimaudfordringerne.

[quote align="left" author=""]Politisk skal vi ændre lovgivningen og støtte ordninger, så alt har en grøn profil. Det vil koste noget i begyndelsen, men tro mig, på den lange bane vil vi stå i en fantastisk position.[/quote]

Forhåbningerne var ellers høje til COP15, men man havde gjort regning uden vært ved endnu en gang at tro, at vi i vores del af verden kunne diktere, hvordan slaget skulle slås. Det lykkedes som bekendt ikke. Siden har disse meget stort anlagte møder og konferencer ikke flyttet nævneværdigt på vores globale plan for, hvordan vi takler problemstillingen omkring overforbruget af klodens ressourcer og regulering af klimaforandringerne.

Hvorfor kan vi ikke samlet komme med løsninger på klimaudfordringerne? Vi har gennem historien været i stand til at løse de forskellige kriser og ugerninger, vi har været vidne til. Det er, som om denne krise ikke vil lade sig løse med de værktøjer, vi forsøger at bruge.

Jeg tror, grunden til, at vi ikke kan komme med systemiske løsninger, er, at dette er den første krise i verden, vi aldrig har prøvet før. Vi har ingen historiske referencer fra tidligere. Vi har før haft verdenskrige, som vi har løst, flygtningeproblemer, tørke og hungersnød, men aldrig har vi haft en fælles krise i klimaet.

Det er første gang, vi har en krise, hvor udfaldet først kan ses om 30 eller 40 år, og det er første gang, at vi bliver nødt til at stole på, hvad forskningen siger os. Det er ikke en ny krig med nye våben, hvor vi kan gå tilbage i historien og trække det bedste ud for at løse det nye. Det er en krise, som vi ikke kan tage og føle på. En krise, der er langt mere intellektuel, kompleks, og det på flere niveauer, og hvor man må anvende forskning og fremskrivning af forskellige scenarier fremfor historiske referencer. Dermed er det meget enkelt for de individer eller grupper, der ønsker at gennemhulle de teser, der arbejdes efter. Der findes en meget stor gruppe mennesker, der end ikke ønsker at tage de sidste mange års data om klimaet ind, som dog dokumenterer de forandringer, vi står over for.

Denne forskningsbaserede viden skal sammenholdes med, at vi som enkeltindivider ikke altid kan forstå, hvad og hvordan vi skal agere i praksis i disse nye tider. Vi har ikke en ledestjerne fra politikerne eller andre, men vi ved godt, at vi skal gøre noget.

Lokale tiltag

Modsat det politiske niveau kan vi se, at der sker en del tiltag lokalt over hele verden. Ngo’er og forskellige organisationer arbejder ufortrødent videre på at finde løsninger på vores klimaudfordringer. Er man kynisk, virker det som spredt fægtning, der ikke giver almindelige mennesker nogle redskaber til at ændre på tingenes stilstand.

Og dog, vi må jo på den anden side sige, at vi i de nordiske lande og specielt i Danmark har startet fantastisk mange tiltag, der nytter noget, men vi har også det uendelig store problem, at det er meget vanskeligt for Hr. og Fru Jensen at se sig selv som en vigtig part i forandringen. Et af de største problemer for os er, at vi ikke kan se en strategi og en køreplan for, hvordan vi kommer frem. Er det affaldssortering, spise mindre kød, slukke lyset, bade i regnvand, eller hvad er det, der rykker?

Vi er ikke den eneste nation, der har disse frustrationer, og jo længere tid, der går, jo større mistillid får vi til vores politikere og til, om de kan løse opgaven. Men der er ikke andre, der kommer med reelle alternativer.

Jeg er overbevist om, at mange inderst inde ved, at hvis vi ikke gør noget nu, så løber tiden fra os. Så hvorfor ikke tage chancen som nation og gøre noget?

I Danmark har vi ry for at kunne komme med pragmatiske løsninger og løsninger, der er inkluderende, så hvorfor er det, vi ikke flytter os ud i et nyt marked? Den bærende idé er, at alt, hvad vi producerer og gør, er med omtanke for klimaet. Vores industri kan blive firstmovere på alle niveauer. Allerede nu er vi berømte for de få og sporadiske løsninger, vi er fremkommet med, og jeg er samtidig af den overbevisning, at vores firmaer er klar til at omstille sig.

Industrien fatter, at den træghed, der er i det politiske system, kommer til at ramme dem som en boomerang, hvis de ikke selv gør noget. Hvis de produkter, vi kan købe, ikke opfylder krav til et bedre miljø, så vælger vi dem fra. Industrien er som sagt ved at flytte sig. IKEA og Nike ved allerede, at de ikke kan vente på politiske beslutninger, så vi som nation kan også gribe chancen og handle. Vi skal gå fuldt ind på alle niveauer.

Politisk skal vi ændre lovgivningen og støtte ordninger, så alt har en grøn profil. Det vil koste noget i begyndelsen, men tro mig, på den lange bane vil vi stå i en fantastisk position.

Danmark skal føre an

Danmark skal være det land, alle forbinder med en bæredygtig tankegang og handling. Ja, vi vil tabe nogle markedsandele til lavprislande, men set over ét vil vi kunne udvikle en myriade af fantastiske løsninger på den globale klimaagenda. Vi skal være et prototypeland, og vi, som borgere, skal være forsøgskaniner. Hvis lovgivningen og statslige tilskud er kanaliseret i retning af bæredygtighed, vil udenlandske firmaer meget hurtigt bosætte sig i Danmark for at drive deres forretning eller research and development-afdelinger. Se bare på, hvor godt vi gør det inden for vand og vind. Tænk sig, hvis det kunne gælde samtlige facetter af vores samfund. Vi ville have en fælles vision, der rækker længere end fire års tilfældig valgperiode, og vi ville, forhåbentlig sammen med et par andre nationer, være førende i at skabe en bæredygtig fremtid.

Det kræver rygrad og mod af både vores politikere og af vores industri, men jeg tror, at de kan se, at der er en anden vej end den, vi følger nu. Jeg er sikker på, at vores dygtige ingeniører og designere nok skal finde på at udvikle en lang serie af produkter, hvor nogle vil blive lokale, mens andre vil blive markedsførende. Vores støtteordning til f.eks. opstartsvirksomheder skal være øremærket bæredygtighed, og lovgivningen skal ændres, så bæredygtighed kommer før andre hensyn.

Det næste, vi skal lære, er at skalere vores produkter og nedbryde siloer, så vi begynder at eksportere systemiske løsninger. Vores små innovative firmaer kan ikke løfte opgaven individuelt, men ved at gå sammen om eksport af systemiske løsninger giver det brede skuldre til risici og profit.

Kan vi lave et sådant stunt, så tror jeg på, at mit mentale billede fra COP15 kan viskes ud, og jeg vil endelig få et nyt, der bærer en helt anden energi. Et billede, der er inkluderende, stråler af stolthed og virke.

 

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning

Forrige artikel Alle uddannelser er lige, men nogle er mere lige end andre Næste artikel Danmark - en humanitær stormagt eller en stat af kræmmere?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.