Danmark, smid korkbæltet

Alt for stor en del af det danske iværksættermiljø tænker ikke stort nok og giver op, når de møder de mange barrierer, som helt forudsigeligt dukker op – eller når mageligheden og trygheden indfinder sig, når virksomheden først er blevet på 10 ansatte og den første BMW holder i garagen.

”Et lands opfindelser siger meget om landets beboere. Det er næppe en tilfældighed, at det var danskerne, der opfandt antabus og korkbæltet.”

Sådan skrev forfatteren Paul Hammerich, og budskabet er desværre rammende for danskernes mindset. Vi svømmer ovenpå, men mangler alt for meget af det ”drive”, det mindset og den iværksætterkultur, der skal bringe os ud af den langvarige vækstfælde, som Danmark befinder sig i.

”Sats på mennesker og vækstkultur, og ryd ud i virkningsløse støtteordninger.” Sådan lyder det kontante og gode råd til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i denne udgave af Ugebrevet Mandag Morgen fra succesfulde danske iværksættere i tre forskellige brancher – både af den kategori, som vælger Danmark som marked, og den kategori, der allerede er på det internationale marked med ny stærk vækstkapital i ryggen.

Vi taler meget om nødvendigheden af at styrke dansk og regning i folkeskolen. Men skal vi for alvor sikre Danmarks økonomiske udvikling i en global virkelighed, så er det ikke nok. Så skal vi igennem folkeskolen og ungdomsuddannelserne fremme kreativ leg, innovation, vinderkultur og mod til at prøve nyt. Alt for stor en del af det danske iværksættermiljø tænker ikke stort nok og giver op, når det møder de mange barrierer, som helt forudsigeligt dukker op – eller mageligheden og trygheden indfinder sig, når virksomheden først er blevet på 10 ansatte og den første BMW holder i garagen. Vi mangler bogstavelig talt fantasien og sulten efter at skabe noget stort. Vi tager mentalt korkbæltet på og flyder ovenpå.

I sidste uge fik vi stillet diagnosen på Danmarks vækstproblemer, og den var ikke opløftende. I denne udgave af Mandag Morgen fokuserer vi på løsningerne. Det gør vi også fremadrettet med hjælp fra mere end 2.000 personer, der har valgt at svare på vores spørgeskemaundersøgelse og via den sende os supplerende forslag og ideer. Dem er vi nu i gang med at bearbejde, og vi modtager stadig gerne flere kommentarer.

Økonomerne har deres svar på udfordringen, de store erhvervsorganisationer har deres, som primært handler om, hvad politikerne skal gøre for at skabe ændrede rammebetingelser. De store virksomheder kalder, ligesom Lars Rebien gjorde det i sidste uges Mandag Morgen, på uddannelse, bedre kompetencer og en styrkelse af forskningsindsatsen. Vi vil opfordre virksomhederne til at kigge indad og analysere deres egen virksomhedskultur og evne til at nytænke. Står barometeret på ambition, vækst, indtagelse af nye markeder og innovation, eller står det på sikkerhed, stabilitet, risikominimering og tryghed i det kendte?

Det, man kalder mikrovirksomheder, med under 10 ansatte, udgør rygraden i dansk erhvervsliv med godt 90 pct. af virksomhederne. Små og mellemstore virksomheder er også rygraden i europæisk økonomi. De repræsenterer 99 pct. af alle virksomheder i EU. I de seneste fem år har de skabt 85 pct. af alle nye job og to tredjedele af den private beskæftigelse i EU. Når man kigger ud over landskabet af initiativer for netop denne gruppe virksomheder på dansk og på europæisk plan, består det af en myriade af vækstprogrammer, støtteordninger, uddannelsesprogrammer, brobygningsinitiativer, mentorordninger, klyngeprojekter, netværk og meget mere, som ingen har overblikket over. Senest her i Danmark det glimrende initiativ med en række store virksomheder som drivkraft i Foreningen DenmarkBridge, der skal slå bro mellem danske virksomheder og Silicon Valley i Californien. Et glimrende initiativ, utvivlsomt, oven i mange andre.

Men tilbage til udgangspunktet. Uden de rette mennesker og det rette mindset går det ikke. Vi kan med erhvervs- og vækstministeren drømme om 32 virksomheder med over 1.000 ansatte inden 2020, og vi kan drømme om flere eksempler som CASA, Sitecore, Universal Robots eller andre danske succeshistorier. Når Mandag Morgen er gået på jagt efter væksten og efter de redskaber, der skal bringe os ud af vækstfælden, så er det netop, fordi økonomernes, politikernes og organisationernes svar hidtil ikke har været tilstrækkelige.

Vi tror, at det netop er folk som Michael Mortensen, Lars Fløe Nielsen, Morten Hummelmose og Enrico Krog Iversen, der har svarene. Vi har ikke brug for myriader af nye støtteordninger og vækstinitiativer. Vi skal starte med i hele vores uddannelsessystem at motivere til entreprenørskab, kreative ideer, iværksætteri og mod til at gå nye veje og erobre hele verden. Vi skal skabe det rigtige mindset for entreprenørskab og mod til at tænke stort i virksomhederne. Det handler mere om ledelse end om noget som helst andet.

Forrige artikel Sådan fastholder du dine troløse ansatte Sådan fastholder du dine troløse ansatte Næste artikel 30 forslag til en højtbelagt vækstmenu for Danmark 30 forslag til en højtbelagt vækstmenu for Danmark

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.