Danmark, smid korkbæltet

Alt for stor en del af det danske iværksættermiljø tænker ikke stort nok og giver op, når de møder de mange barrierer, som helt forudsigeligt dukker op – eller når mageligheden og trygheden indfinder sig, når virksomheden først er blevet på 10 ansatte og den første BMW holder i garagen.

”Et lands opfindelser siger meget om landets beboere. Det er næppe en tilfældighed, at det var danskerne, der opfandt antabus og korkbæltet.”

Sådan skrev forfatteren Paul Hammerich, og budskabet er desværre rammende for danskernes mindset. Vi svømmer ovenpå, men mangler alt for meget af det ”drive”, det mindset og den iværksætterkultur, der skal bringe os ud af den langvarige vækstfælde, som Danmark befinder sig i.

”Sats på mennesker og vækstkultur, og ryd ud i virkningsløse støtteordninger.” Sådan lyder det kontante og gode råd til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i denne udgave af Ugebrevet Mandag Morgen fra succesfulde danske iværksættere i tre forskellige brancher – både af den kategori, som vælger Danmark som marked, og den kategori, der allerede er på det internationale marked med ny stærk vækstkapital i ryggen.

Vi taler meget om nødvendigheden af at styrke dansk og regning i folkeskolen. Men skal vi for alvor sikre Danmarks økonomiske udvikling i en global virkelighed, så er det ikke nok. Så skal vi igennem folkeskolen og ungdomsuddannelserne fremme kreativ leg, innovation, vinderkultur og mod til at prøve nyt. Alt for stor en del af det danske iværksættermiljø tænker ikke stort nok og giver op, når det møder de mange barrierer, som helt forudsigeligt dukker op – eller mageligheden og trygheden indfinder sig, når virksomheden først er blevet på 10 ansatte og den første BMW holder i garagen. Vi mangler bogstavelig talt fantasien og sulten efter at skabe noget stort. Vi tager mentalt korkbæltet på og flyder ovenpå.

I sidste uge fik vi stillet diagnosen på Danmarks vækstproblemer, og den var ikke opløftende. I denne udgave af Mandag Morgen fokuserer vi på løsningerne. Det gør vi også fremadrettet med hjælp fra mere end 2.000 personer, der har valgt at svare på vores spørgeskemaundersøgelse og via den sende os supplerende forslag og ideer. Dem er vi nu i gang med at bearbejde, og vi modtager stadig gerne flere kommentarer.

Økonomerne har deres svar på udfordringen, de store erhvervsorganisationer har deres, som primært handler om, hvad politikerne skal gøre for at skabe ændrede rammebetingelser. De store virksomheder kalder, ligesom Lars Rebien gjorde det i sidste uges Mandag Morgen, på uddannelse, bedre kompetencer og en styrkelse af forskningsindsatsen. Vi vil opfordre virksomhederne til at kigge indad og analysere deres egen virksomhedskultur og evne til at nytænke. Står barometeret på ambition, vækst, indtagelse af nye markeder og innovation, eller står det på sikkerhed, stabilitet, risikominimering og tryghed i det kendte?

Det, man kalder mikrovirksomheder, med under 10 ansatte, udgør rygraden i dansk erhvervsliv med godt 90 pct. af virksomhederne. Små og mellemstore virksomheder er også rygraden i europæisk økonomi. De repræsenterer 99 pct. af alle virksomheder i EU. I de seneste fem år har de skabt 85 pct. af alle nye job og to tredjedele af den private beskæftigelse i EU. Når man kigger ud over landskabet af initiativer for netop denne gruppe virksomheder på dansk og på europæisk plan, består det af en myriade af vækstprogrammer, støtteordninger, uddannelsesprogrammer, brobygningsinitiativer, mentorordninger, klyngeprojekter, netværk og meget mere, som ingen har overblikket over. Senest her i Danmark det glimrende initiativ med en række store virksomheder som drivkraft i Foreningen DenmarkBridge, der skal slå bro mellem danske virksomheder og Silicon Valley i Californien. Et glimrende initiativ, utvivlsomt, oven i mange andre.

Men tilbage til udgangspunktet. Uden de rette mennesker og det rette mindset går det ikke. Vi kan med erhvervs- og vækstministeren drømme om 32 virksomheder med over 1.000 ansatte inden 2020, og vi kan drømme om flere eksempler som CASA, Sitecore, Universal Robots eller andre danske succeshistorier. Når Mandag Morgen er gået på jagt efter væksten og efter de redskaber, der skal bringe os ud af vækstfælden, så er det netop, fordi økonomernes, politikernes og organisationernes svar hidtil ikke har været tilstrækkelige.

Vi tror, at det netop er folk som Michael Mortensen, Lars Fløe Nielsen, Morten Hummelmose og Enrico Krog Iversen, der har svarene. Vi har ikke brug for myriader af nye støtteordninger og vækstinitiativer. Vi skal starte med i hele vores uddannelsessystem at motivere til entreprenørskab, kreative ideer, iværksætteri og mod til at gå nye veje og erobre hele verden. Vi skal skabe det rigtige mindset for entreprenørskab og mod til at tænke stort i virksomhederne. Det handler mere om ledelse end om noget som helst andet.

Forrige artikel Sådan fastholder du dine troløse ansatte Sådan fastholder du dine troløse ansatte Næste artikel 30 forslag til en højtbelagt vækstmenu for Danmark 30 forslag til en højtbelagt vækstmenu for Danmark

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.