Danmark, smid korkbæltet

Alt for stor en del af det danske iværksættermiljø tænker ikke stort nok og giver op, når de møder de mange barrierer, som helt forudsigeligt dukker op – eller når mageligheden og trygheden indfinder sig, når virksomheden først er blevet på 10 ansatte og den første BMW holder i garagen.

”Et lands opfindelser siger meget om landets beboere. Det er næppe en tilfældighed, at det var danskerne, der opfandt antabus og korkbæltet.”

Sådan skrev forfatteren Paul Hammerich, og budskabet er desværre rammende for danskernes mindset. Vi svømmer ovenpå, men mangler alt for meget af det ”drive”, det mindset og den iværksætterkultur, der skal bringe os ud af den langvarige vækstfælde, som Danmark befinder sig i.

”Sats på mennesker og vækstkultur, og ryd ud i virkningsløse støtteordninger.” Sådan lyder det kontante og gode råd til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i denne udgave af Ugebrevet Mandag Morgen fra succesfulde danske iværksættere i tre forskellige brancher – både af den kategori, som vælger Danmark som marked, og den kategori, der allerede er på det internationale marked med ny stærk vækstkapital i ryggen.

Vi taler meget om nødvendigheden af at styrke dansk og regning i folkeskolen. Men skal vi for alvor sikre Danmarks økonomiske udvikling i en global virkelighed, så er det ikke nok. Så skal vi igennem folkeskolen og ungdomsuddannelserne fremme kreativ leg, innovation, vinderkultur og mod til at prøve nyt. Alt for stor en del af det danske iværksættermiljø tænker ikke stort nok og giver op, når det møder de mange barrierer, som helt forudsigeligt dukker op – eller mageligheden og trygheden indfinder sig, når virksomheden først er blevet på 10 ansatte og den første BMW holder i garagen. Vi mangler bogstavelig talt fantasien og sulten efter at skabe noget stort. Vi tager mentalt korkbæltet på og flyder ovenpå.

I sidste uge fik vi stillet diagnosen på Danmarks vækstproblemer, og den var ikke opløftende. I denne udgave af Mandag Morgen fokuserer vi på løsningerne. Det gør vi også fremadrettet med hjælp fra mere end 2.000 personer, der har valgt at svare på vores spørgeskemaundersøgelse og via den sende os supplerende forslag og ideer. Dem er vi nu i gang med at bearbejde, og vi modtager stadig gerne flere kommentarer.

Økonomerne har deres svar på udfordringen, de store erhvervsorganisationer har deres, som primært handler om, hvad politikerne skal gøre for at skabe ændrede rammebetingelser. De store virksomheder kalder, ligesom Lars Rebien gjorde det i sidste uges Mandag Morgen, på uddannelse, bedre kompetencer og en styrkelse af forskningsindsatsen. Vi vil opfordre virksomhederne til at kigge indad og analysere deres egen virksomhedskultur og evne til at nytænke. Står barometeret på ambition, vækst, indtagelse af nye markeder og innovation, eller står det på sikkerhed, stabilitet, risikominimering og tryghed i det kendte?

Det, man kalder mikrovirksomheder, med under 10 ansatte, udgør rygraden i dansk erhvervsliv med godt 90 pct. af virksomhederne. Små og mellemstore virksomheder er også rygraden i europæisk økonomi. De repræsenterer 99 pct. af alle virksomheder i EU. I de seneste fem år har de skabt 85 pct. af alle nye job og to tredjedele af den private beskæftigelse i EU. Når man kigger ud over landskabet af initiativer for netop denne gruppe virksomheder på dansk og på europæisk plan, består det af en myriade af vækstprogrammer, støtteordninger, uddannelsesprogrammer, brobygningsinitiativer, mentorordninger, klyngeprojekter, netværk og meget mere, som ingen har overblikket over. Senest her i Danmark det glimrende initiativ med en række store virksomheder som drivkraft i Foreningen DenmarkBridge, der skal slå bro mellem danske virksomheder og Silicon Valley i Californien. Et glimrende initiativ, utvivlsomt, oven i mange andre.

Men tilbage til udgangspunktet. Uden de rette mennesker og det rette mindset går det ikke. Vi kan med erhvervs- og vækstministeren drømme om 32 virksomheder med over 1.000 ansatte inden 2020, og vi kan drømme om flere eksempler som CASA, Sitecore, Universal Robots eller andre danske succeshistorier. Når Mandag Morgen er gået på jagt efter væksten og efter de redskaber, der skal bringe os ud af vækstfælden, så er det netop, fordi økonomernes, politikernes og organisationernes svar hidtil ikke har været tilstrækkelige.

Vi tror, at det netop er folk som Michael Mortensen, Lars Fløe Nielsen, Morten Hummelmose og Enrico Krog Iversen, der har svarene. Vi har ikke brug for myriader af nye støtteordninger og vækstinitiativer. Vi skal starte med i hele vores uddannelsessystem at motivere til entreprenørskab, kreative ideer, iværksætteri og mod til at gå nye veje og erobre hele verden. Vi skal skabe det rigtige mindset for entreprenørskab og mod til at tænke stort i virksomhederne. Det handler mere om ledelse end om noget som helst andet.

Forrige artikel Sådan fastholder du dine troløse ansatte Sådan fastholder du dine troløse ansatte Næste artikel 30 forslag til en højtbelagt vækstmenu for Danmark 30 forslag til en højtbelagt vækstmenu for Danmark

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist