Danmark taber i it-kamp
Efter tre år med en placering som verdens bedste it-nation, er Danmark for andet år i træk dumpet ned ad den internationale rangliste, World Economic Forum udarbejder. I år er det blevet til en 7.-plads. Nedgraderingen skyldes ikke ét problem, men en generel svækkelse inden for de i alt 71 målepunkter, WEF benytter sig af. F.eks. trækker de generelle rammebetingelser Danmark ned. Det drejer sig om infrastruktur, lovgivning og markedets udbud. Danmark har kæmpet med Sverige og Singapore om pladserne i top tre. Nu er Sverige 1’er, Singapore 2’er, og Finland har overhalet Danmark og er blevet 3’er.





