Danmark vinder VM i bæredygtighed

KOMMENTAR: International analyse udnævner Danmark til global rollemodel for bæredygtighed og lægger måske grundstenen til at gøre bæredygtighed til en indbringende national forretningside. Timingen er optimal, skriver Erik Rasmussen.

Danmark har vundet klodens måske vigtigste mesterskab: VM i bæredygtighed.

Det fremgår af den årlige udgave af Environmental Performance Index (EPI), der udarbejdes på to af USA's førende universiteter, Yale Center for Environmental Law and Policy og Columbia University Earth Institute. 

Analysen offentliggøres torsdag 4. juni og markerer optakten til Verdens Miljødag, der fejres fredag og er indstiftet af blandt andre FN.

Danmark har vundet titlen i konkurrence med 180 nationer og ud fra cirka 30 kriterier spændende fra evnen til at bekæmpe klimaforandringer og sikre ren luft og drikkevand til blandt andet affaldshåndtering, behandling af spildevand, beskyttelse af dyrearter.

Danmark fremhæves i det hele taget for at score højt på alle vigtige parametre for bæredygtighed.

Perspektivet er større end blot at toppe en vigtig international rangliste et enkelt år. Undersøgelsen bekræfter realismen i at positionere Danmark som et globalt laboratorium for bæredygtige løsninger.

Det har været et gennemgående mantra i klimadebatten, men ud fra udenlandske eksperters vurderinger er det ikke alene oplagt og logisk, men også nødvendigt, at et land som Danmark iklæder sig den grønne førertrøje.

Forfatterne bag indekset ser nemlig Danmark som andet og mere end årets vinder. De ser Danmark som en nation, der generelt og på sigt kan blive den rollemodel, andre lande vil følge og investere i.

Udnytter Danmark den mulighed fuldt ud, kan bæredygtighed udvikle sig til en national forretningside – en ide, der baseres på et tæt samspil mellem såvel private som offentlige sektorer, mellem universiteter, forskning og virksomheder m.fl. 

Dybest set handler det om at bygge videre på allerede etablerede styrkepositioner og koordinere dem tættere og positionere dem stærkere internationalt. Timingen er optimal. Bæredygtighed er en fælles national styrkeposition, der kan gøre Danmark til en førende international leverandør af løsninger, der fremmer menneskers livskvalitet. Det er et stort og hastigt voksende marked.

Det perspektiv udfoldes af en af hovedforfatterne, Yale-professor Daniel Esty, der netop har besøgt Danmark. Her uddybede han behovet for grønne rollemodeller, der kan identificere og eksperimentere med nye typer løsninger.

Han anser det nærmest som en forpligtelse, at Danmark påtager sig den rolle, og er indstillet på at indgå i en international ekspertgruppe, der følger og rådgiver Danmark i bestræbelserne på at sætte nye avancerede standarder og normer for bæredygtig udvikling.

Den mindst ringe

Årets analyse understreger også behovet for, at nogen sætter et højt tempo og forfølger ambitiøse mål. Ingen af de 180 lande – ej heller det vindende Danmark – opfylder alle kriterier for at være bæredygtig.

Det bliver nødvendigt at fordoble den eksisterende indsats. Vi er blot den mindst ringe og ud fra eksisterende data tættest på målet – og har igennem flere år ligget i førerfeltet.

Bekymringen knytter sig især til klimaforandringerne og udslippet af CO2 . Her konstaterer indekset tilbagegang over de seneste år, alt imens vi fjerner os stadig mere fra målet om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader. Men også her bliver Danmark fremhævet som den grønne duks, der netop scorer topkarakter for at begrænse udslippet af drivhusgasser og for at have vedtaget en 70 procents reduktion i 2030.

Ikke overraskende er det generelt veludviklede velfærdssamfund, der topper listen.  Ud over Danmark er både Norge, Sverige og Finland med i top-ti sammen med blandt andet Schweiz, Luxembourg, Østrig, Tyskland, Storbritannien.

Ifølge analysen kræver det både betydelige økonomiske ressourcer, stærke infrastrukturer og en kontinuerlig og bredspektret indsats at skabe bæredygtige samfund. Det har gennem årene været Danmarks styrke og givet os status som frontløber.

Her drager analysen en sammenligning mellem Danmark og USA, der er placeret som nummer 24 på listen og dermed er bundproppen blandt de førende industrilande. Forskellen til Danmark er netop, at USA kun scorer højt på enkelte områder, men meget lavt på andre som for eksempel affaldshåndtering og vandkvalitet.

Forenklet udtrykt handler det om, i hvilket omfang bæredygtighed i bred forstand er forankret i en national identitet.

Men undersøgelsen påpeger også et centralt problem, der udfordrer det samlede billede. I dag er der tale om regionale kortlægninger, der ikke medtager den import af klimaskadelige produkter, der skaber et højt forbrug i de højtudviklede samfund. 

Derfor arbejdes der på at udvide datagrundlaget for at kunne indregne forbrugseffekten. Det vil sætte lande som Danmark under pres for at bevare topplaceringen, men vil samtidig give et mere fuldkomment billede af den reelle bæredygtighed.

Grundstenen til et globalt laboratorium

Dette er blot med til at understrege behovet for et globalt ’laboratorium’, der kan og vil engagere sig i at udvikle og eksperimentere med nye løsninger og muligheder – og dermed kvalificere og konkretisere, hvad et bæredygtigt samfund skal leve op til. 

Det er her, pilen peger på Danmark. Vi har selv udtrykt ambitionen, og nu sætter den nye undersøgelse yderligere strøm til den mulighed. Spørgsmålet er så, hvad det indebærer?

Som et første skridt kunne Danmark indlede et formelt samarbejde med organisationerne bag Environmental Performance Index om at videreudvikle og præcisere opgørelserne – for eksempel hvordan forbrugeradfærden kan indarbejdes – samt fastlægge, hvordan samarbejdet i øvrigt bør fungere i praksis, og hvilke resultater der skal produceres.

Ét er at have en ambition om at skabe et laboratorium for bæredygtige løsninger og processer. Ét andet at skabe det. Men behovet synes til stede, og vi har fra starten noget at byde på ved blandt andet at dele resultaterne af såvel klimapartnerskaberne som ambitionen om 70 procents reduktion af drivhusgasserne.

Klimapartnerskaberne er på mange måder et laboratoriearbejde med delvist ukendt facit, men samtidig netop et eksempel på, hvorfor Danmark har oplagte muligheder for at positionere sig som det center, hvor fremtidens bæredygtige løsninger formes og forfines.

Vi skal rykke på det

Det kræver ikke megen spådomskunst at forudse, hvorfor bæredygtighed bliver en stærk drivende kraft i udviklingen af morgendagens samfund og dermed et oplagt konkurrenceparameter.

Behovet udtrykkes løbende gennem blandt andet klimaforandringer, tab af biodiversitet og behovet for at opfylde verdensmål. Der mangler bare steder og institutioner, der forener kompetencerne og sætter nye standarder og normer for bæredygtig udvikling.

At det kan blive en stærk forretningside, er allerede dokumenteret. Adskillige undersøgelser har gennem de seneste år afdækket, hvor mange trillioner af dollar, der hvert år kan forventes investeret i udviklingen af bæredygtige produkter og ydelser.

Det forudses at blive verdens største og hurtigst ekspanderende marked. Det vil selv pandemier ikke forhindre. Tværtimod vil bæredygtighed i bred forstand blive afgørende i kampen mod fremtidens sygdomme og derfor yderligere forstærke behovet for et laboratorium. 

At Danmark også i den kamp er blevet internationalt fremhævet, gør vores kandidatur blot mere oplagt – og forpligtende.

Nu ser omverdenen så også Danmark som et sted, hvor forretningsideen skal afprøves i praksis – ovenikøbet med afsæt i, at vi har vundet VM i bæredygtighed. 

Så hvad venter vi på?

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Krisen forstærker både hierarki og anarki Krisen forstærker både hierarki og anarki Næste artikel De lukkede døre åbner ikke altid automatisk De lukkede døre åbner ikke altid automatisk

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.