Danmark vinder VM i bæredygtighed

KOMMENTAR: International analyse udnævner Danmark til global rollemodel for bæredygtighed og lægger måske grundstenen til at gøre bæredygtighed til en indbringende national forretningside. Timingen er optimal, skriver Erik Rasmussen.

Danmark har vundet klodens måske vigtigste mesterskab: VM i bæredygtighed.

Det fremgår af den årlige udgave af Environmental Performance Index (EPI), der udarbejdes på to af USA's førende universiteter, Yale Center for Environmental Law and Policy og Columbia University Earth Institute. 

Analysen offentliggøres torsdag 4. juni og markerer optakten til Verdens Miljødag, der fejres fredag og er indstiftet af blandt andre FN.

Danmark har vundet titlen i konkurrence med 180 nationer og ud fra cirka 30 kriterier spændende fra evnen til at bekæmpe klimaforandringer og sikre ren luft og drikkevand til blandt andet affaldshåndtering, behandling af spildevand, beskyttelse af dyrearter.

Danmark fremhæves i det hele taget for at score højt på alle vigtige parametre for bæredygtighed.

Perspektivet er større end blot at toppe en vigtig international rangliste et enkelt år. Undersøgelsen bekræfter realismen i at positionere Danmark som et globalt laboratorium for bæredygtige løsninger.

Det har været et gennemgående mantra i klimadebatten, men ud fra udenlandske eksperters vurderinger er det ikke alene oplagt og logisk, men også nødvendigt, at et land som Danmark iklæder sig den grønne førertrøje.

Forfatterne bag indekset ser nemlig Danmark som andet og mere end årets vinder. De ser Danmark som en nation, der generelt og på sigt kan blive den rollemodel, andre lande vil følge og investere i.

Udnytter Danmark den mulighed fuldt ud, kan bæredygtighed udvikle sig til en national forretningside – en ide, der baseres på et tæt samspil mellem såvel private som offentlige sektorer, mellem universiteter, forskning og virksomheder m.fl. 

Dybest set handler det om at bygge videre på allerede etablerede styrkepositioner og koordinere dem tættere og positionere dem stærkere internationalt. Timingen er optimal. Bæredygtighed er en fælles national styrkeposition, der kan gøre Danmark til en førende international leverandør af løsninger, der fremmer menneskers livskvalitet. Det er et stort og hastigt voksende marked.

Det perspektiv udfoldes af en af hovedforfatterne, Yale-professor Daniel Esty, der netop har besøgt Danmark. Her uddybede han behovet for grønne rollemodeller, der kan identificere og eksperimentere med nye typer løsninger.

Han anser det nærmest som en forpligtelse, at Danmark påtager sig den rolle, og er indstillet på at indgå i en international ekspertgruppe, der følger og rådgiver Danmark i bestræbelserne på at sætte nye avancerede standarder og normer for bæredygtig udvikling.

Den mindst ringe

Årets analyse understreger også behovet for, at nogen sætter et højt tempo og forfølger ambitiøse mål. Ingen af de 180 lande – ej heller det vindende Danmark – opfylder alle kriterier for at være bæredygtig.

Det bliver nødvendigt at fordoble den eksisterende indsats. Vi er blot den mindst ringe og ud fra eksisterende data tættest på målet – og har igennem flere år ligget i førerfeltet.

Bekymringen knytter sig især til klimaforandringerne og udslippet af CO2 . Her konstaterer indekset tilbagegang over de seneste år, alt imens vi fjerner os stadig mere fra målet om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader. Men også her bliver Danmark fremhævet som den grønne duks, der netop scorer topkarakter for at begrænse udslippet af drivhusgasser og for at have vedtaget en 70 procents reduktion i 2030.

Ikke overraskende er det generelt veludviklede velfærdssamfund, der topper listen.  Ud over Danmark er både Norge, Sverige og Finland med i top-ti sammen med blandt andet Schweiz, Luxembourg, Østrig, Tyskland, Storbritannien.

Ifølge analysen kræver det både betydelige økonomiske ressourcer, stærke infrastrukturer og en kontinuerlig og bredspektret indsats at skabe bæredygtige samfund. Det har gennem årene været Danmarks styrke og givet os status som frontløber.

Her drager analysen en sammenligning mellem Danmark og USA, der er placeret som nummer 24 på listen og dermed er bundproppen blandt de førende industrilande. Forskellen til Danmark er netop, at USA kun scorer højt på enkelte områder, men meget lavt på andre som for eksempel affaldshåndtering og vandkvalitet.

Forenklet udtrykt handler det om, i hvilket omfang bæredygtighed i bred forstand er forankret i en national identitet.

Men undersøgelsen påpeger også et centralt problem, der udfordrer det samlede billede. I dag er der tale om regionale kortlægninger, der ikke medtager den import af klimaskadelige produkter, der skaber et højt forbrug i de højtudviklede samfund. 

Derfor arbejdes der på at udvide datagrundlaget for at kunne indregne forbrugseffekten. Det vil sætte lande som Danmark under pres for at bevare topplaceringen, men vil samtidig give et mere fuldkomment billede af den reelle bæredygtighed.

Grundstenen til et globalt laboratorium

Dette er blot med til at understrege behovet for et globalt ’laboratorium’, der kan og vil engagere sig i at udvikle og eksperimentere med nye løsninger og muligheder – og dermed kvalificere og konkretisere, hvad et bæredygtigt samfund skal leve op til. 

Det er her, pilen peger på Danmark. Vi har selv udtrykt ambitionen, og nu sætter den nye undersøgelse yderligere strøm til den mulighed. Spørgsmålet er så, hvad det indebærer?

Som et første skridt kunne Danmark indlede et formelt samarbejde med organisationerne bag Environmental Performance Index om at videreudvikle og præcisere opgørelserne – for eksempel hvordan forbrugeradfærden kan indarbejdes – samt fastlægge, hvordan samarbejdet i øvrigt bør fungere i praksis, og hvilke resultater der skal produceres.

Ét er at have en ambition om at skabe et laboratorium for bæredygtige løsninger og processer. Ét andet at skabe det. Men behovet synes til stede, og vi har fra starten noget at byde på ved blandt andet at dele resultaterne af såvel klimapartnerskaberne som ambitionen om 70 procents reduktion af drivhusgasserne.

Klimapartnerskaberne er på mange måder et laboratoriearbejde med delvist ukendt facit, men samtidig netop et eksempel på, hvorfor Danmark har oplagte muligheder for at positionere sig som det center, hvor fremtidens bæredygtige løsninger formes og forfines.

Vi skal rykke på det

Det kræver ikke megen spådomskunst at forudse, hvorfor bæredygtighed bliver en stærk drivende kraft i udviklingen af morgendagens samfund og dermed et oplagt konkurrenceparameter.

Behovet udtrykkes løbende gennem blandt andet klimaforandringer, tab af biodiversitet og behovet for at opfylde verdensmål. Der mangler bare steder og institutioner, der forener kompetencerne og sætter nye standarder og normer for bæredygtig udvikling.

At det kan blive en stærk forretningside, er allerede dokumenteret. Adskillige undersøgelser har gennem de seneste år afdækket, hvor mange trillioner af dollar, der hvert år kan forventes investeret i udviklingen af bæredygtige produkter og ydelser.

Det forudses at blive verdens største og hurtigst ekspanderende marked. Det vil selv pandemier ikke forhindre. Tværtimod vil bæredygtighed i bred forstand blive afgørende i kampen mod fremtidens sygdomme og derfor yderligere forstærke behovet for et laboratorium. 

At Danmark også i den kamp er blevet internationalt fremhævet, gør vores kandidatur blot mere oplagt – og forpligtende.

Nu ser omverdenen så også Danmark som et sted, hvor forretningsideen skal afprøves i praksis – ovenikøbet med afsæt i, at vi har vundet VM i bæredygtighed. 

Så hvad venter vi på?

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Krisen forstærker både hierarki og anarki Krisen forstærker både hierarki og anarki Næste artikel De lukkede døre åbner ikke altid automatisk De lukkede døre åbner ikke altid automatisk
Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.