Danmark vinder VM i bæredygtighed

KOMMENTAR: International analyse udnævner Danmark til global rollemodel for bæredygtighed og lægger måske grundstenen til at gøre bæredygtighed til en indbringende national forretningside. Timingen er optimal, skriver Erik Rasmussen.

Danmark har vundet klodens måske vigtigste mesterskab: VM i bæredygtighed.

Det fremgår af den årlige udgave af Environmental Performance Index (EPI), der udarbejdes på to af USA's førende universiteter, Yale Center for Environmental Law and Policy og Columbia University Earth Institute. 

Analysen offentliggøres torsdag 4. juni og markerer optakten til Verdens Miljødag, der fejres fredag og er indstiftet af blandt andre FN.

Danmark har vundet titlen i konkurrence med 180 nationer og ud fra cirka 30 kriterier spændende fra evnen til at bekæmpe klimaforandringer og sikre ren luft og drikkevand til blandt andet affaldshåndtering, behandling af spildevand, beskyttelse af dyrearter.

Danmark fremhæves i det hele taget for at score højt på alle vigtige parametre for bæredygtighed.

Perspektivet er større end blot at toppe en vigtig international rangliste et enkelt år. Undersøgelsen bekræfter realismen i at positionere Danmark som et globalt laboratorium for bæredygtige løsninger.

Det har været et gennemgående mantra i klimadebatten, men ud fra udenlandske eksperters vurderinger er det ikke alene oplagt og logisk, men også nødvendigt, at et land som Danmark iklæder sig den grønne førertrøje.

Forfatterne bag indekset ser nemlig Danmark som andet og mere end årets vinder. De ser Danmark som en nation, der generelt og på sigt kan blive den rollemodel, andre lande vil følge og investere i.

Udnytter Danmark den mulighed fuldt ud, kan bæredygtighed udvikle sig til en national forretningside – en ide, der baseres på et tæt samspil mellem såvel private som offentlige sektorer, mellem universiteter, forskning og virksomheder m.fl. 

Dybest set handler det om at bygge videre på allerede etablerede styrkepositioner og koordinere dem tættere og positionere dem stærkere internationalt. Timingen er optimal. Bæredygtighed er en fælles national styrkeposition, der kan gøre Danmark til en førende international leverandør af løsninger, der fremmer menneskers livskvalitet. Det er et stort og hastigt voksende marked.

Det perspektiv udfoldes af en af hovedforfatterne, Yale-professor Daniel Esty, der netop har besøgt Danmark. Her uddybede han behovet for grønne rollemodeller, der kan identificere og eksperimentere med nye typer løsninger.

Han anser det nærmest som en forpligtelse, at Danmark påtager sig den rolle, og er indstillet på at indgå i en international ekspertgruppe, der følger og rådgiver Danmark i bestræbelserne på at sætte nye avancerede standarder og normer for bæredygtig udvikling.

Den mindst ringe

Årets analyse understreger også behovet for, at nogen sætter et højt tempo og forfølger ambitiøse mål. Ingen af de 180 lande – ej heller det vindende Danmark – opfylder alle kriterier for at være bæredygtig.

Det bliver nødvendigt at fordoble den eksisterende indsats. Vi er blot den mindst ringe og ud fra eksisterende data tættest på målet – og har igennem flere år ligget i førerfeltet.

Bekymringen knytter sig især til klimaforandringerne og udslippet af CO2 . Her konstaterer indekset tilbagegang over de seneste år, alt imens vi fjerner os stadig mere fra målet om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader. Men også her bliver Danmark fremhævet som den grønne duks, der netop scorer topkarakter for at begrænse udslippet af drivhusgasser og for at have vedtaget en 70 procents reduktion i 2030.

Ikke overraskende er det generelt veludviklede velfærdssamfund, der topper listen.  Ud over Danmark er både Norge, Sverige og Finland med i top-ti sammen med blandt andet Schweiz, Luxembourg, Østrig, Tyskland, Storbritannien.

Ifølge analysen kræver det både betydelige økonomiske ressourcer, stærke infrastrukturer og en kontinuerlig og bredspektret indsats at skabe bæredygtige samfund. Det har gennem årene været Danmarks styrke og givet os status som frontløber.

Her drager analysen en sammenligning mellem Danmark og USA, der er placeret som nummer 24 på listen og dermed er bundproppen blandt de førende industrilande. Forskellen til Danmark er netop, at USA kun scorer højt på enkelte områder, men meget lavt på andre som for eksempel affaldshåndtering og vandkvalitet.

Forenklet udtrykt handler det om, i hvilket omfang bæredygtighed i bred forstand er forankret i en national identitet.

Men undersøgelsen påpeger også et centralt problem, der udfordrer det samlede billede. I dag er der tale om regionale kortlægninger, der ikke medtager den import af klimaskadelige produkter, der skaber et højt forbrug i de højtudviklede samfund. 

Derfor arbejdes der på at udvide datagrundlaget for at kunne indregne forbrugseffekten. Det vil sætte lande som Danmark under pres for at bevare topplaceringen, men vil samtidig give et mere fuldkomment billede af den reelle bæredygtighed.

Grundstenen til et globalt laboratorium

Dette er blot med til at understrege behovet for et globalt ’laboratorium’, der kan og vil engagere sig i at udvikle og eksperimentere med nye løsninger og muligheder – og dermed kvalificere og konkretisere, hvad et bæredygtigt samfund skal leve op til. 

Det er her, pilen peger på Danmark. Vi har selv udtrykt ambitionen, og nu sætter den nye undersøgelse yderligere strøm til den mulighed. Spørgsmålet er så, hvad det indebærer?

Som et første skridt kunne Danmark indlede et formelt samarbejde med organisationerne bag Environmental Performance Index om at videreudvikle og præcisere opgørelserne – for eksempel hvordan forbrugeradfærden kan indarbejdes – samt fastlægge, hvordan samarbejdet i øvrigt bør fungere i praksis, og hvilke resultater der skal produceres.

Ét er at have en ambition om at skabe et laboratorium for bæredygtige løsninger og processer. Ét andet at skabe det. Men behovet synes til stede, og vi har fra starten noget at byde på ved blandt andet at dele resultaterne af såvel klimapartnerskaberne som ambitionen om 70 procents reduktion af drivhusgasserne.

Klimapartnerskaberne er på mange måder et laboratoriearbejde med delvist ukendt facit, men samtidig netop et eksempel på, hvorfor Danmark har oplagte muligheder for at positionere sig som det center, hvor fremtidens bæredygtige løsninger formes og forfines.

Vi skal rykke på det

Det kræver ikke megen spådomskunst at forudse, hvorfor bæredygtighed bliver en stærk drivende kraft i udviklingen af morgendagens samfund og dermed et oplagt konkurrenceparameter.

Behovet udtrykkes løbende gennem blandt andet klimaforandringer, tab af biodiversitet og behovet for at opfylde verdensmål. Der mangler bare steder og institutioner, der forener kompetencerne og sætter nye standarder og normer for bæredygtig udvikling.

At det kan blive en stærk forretningside, er allerede dokumenteret. Adskillige undersøgelser har gennem de seneste år afdækket, hvor mange trillioner af dollar, der hvert år kan forventes investeret i udviklingen af bæredygtige produkter og ydelser.

Det forudses at blive verdens største og hurtigst ekspanderende marked. Det vil selv pandemier ikke forhindre. Tværtimod vil bæredygtighed i bred forstand blive afgørende i kampen mod fremtidens sygdomme og derfor yderligere forstærke behovet for et laboratorium. 

At Danmark også i den kamp er blevet internationalt fremhævet, gør vores kandidatur blot mere oplagt – og forpligtende.

Nu ser omverdenen så også Danmark som et sted, hvor forretningsideen skal afprøves i praksis – ovenikøbet med afsæt i, at vi har vundet VM i bæredygtighed. 

Så hvad venter vi på?

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Krisen forstærker både hierarki og anarki Krisen forstærker både hierarki og anarki Næste artikel De lukkede døre åbner ikke altid automatisk De lukkede døre åbner ikke altid automatisk

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

POLITIK OG VELFÆRD Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes.