Danmark vinder VM i bæredygtighed

KOMMENTAR: International analyse udnævner Danmark til global rollemodel for bæredygtighed og lægger måske grundstenen til at gøre bæredygtighed til en indbringende national forretningside. Timingen er optimal, skriver Erik Rasmussen.

Erik Rasmussen

Danmark har vundet klodens måske vigtigste mesterskab: VM i bæredygtighed.

Det fremgår af den årlige udgave af Environmental Performance Index (EPI), der udarbejdes på to af USA's førende universiteter, Yale Center for Environmental Law and Policy og Columbia University Earth Institute. 

Analysen offentliggøres torsdag 4. juni og markerer optakten til Verdens Miljødag, der fejres fredag og er indstiftet af blandt andre FN.

Danmark har vundet titlen i konkurrence med 180 nationer og ud fra cirka 30 kriterier spændende fra evnen til at bekæmpe klimaforandringer og sikre ren luft og drikkevand til blandt andet affaldshåndtering, behandling af spildevand, beskyttelse af dyrearter.

Danmark fremhæves i det hele taget for at score højt på alle vigtige parametre for bæredygtighed.

Perspektivet er større end blot at toppe en vigtig international rangliste et enkelt år. Undersøgelsen bekræfter realismen i at positionere Danmark som et globalt laboratorium for bæredygtige løsninger.

Det har været et gennemgående mantra i klimadebatten, men ud fra udenlandske eksperters vurderinger er det ikke alene oplagt og logisk, men også nødvendigt, at et land som Danmark iklæder sig den grønne førertrøje.

Forfatterne bag indekset ser nemlig Danmark som andet og mere end årets vinder. De ser Danmark som en nation, der generelt og på sigt kan blive den rollemodel, andre lande vil følge og investere i.

Udnytter Danmark den mulighed fuldt ud, kan bæredygtighed udvikle sig til en national forretningside – en ide, der baseres på et tæt samspil mellem såvel private som offentlige sektorer, mellem universiteter, forskning og virksomheder m.fl. 

Dybest set handler det om at bygge videre på allerede etablerede styrkepositioner og koordinere dem tættere og positionere dem stærkere internationalt. Timingen er optimal. Bæredygtighed er en fælles national styrkeposition, der kan gøre Danmark til en førende international leverandør af løsninger, der fremmer menneskers livskvalitet. Det er et stort og hastigt voksende marked.

Det perspektiv udfoldes af en af hovedforfatterne, Yale-professor Daniel Esty, der netop har besøgt Danmark. Her uddybede han behovet for grønne rollemodeller, der kan identificere og eksperimentere med nye typer løsninger.

Læs også

Han anser det nærmest som en forpligtelse, at Danmark påtager sig den rolle, og er indstillet på at indgå i en international ekspertgruppe, der følger og rådgiver Danmark i bestræbelserne på at sætte nye avancerede standarder og normer for bæredygtig udvikling.

Den mindst ringe

Årets analyse understreger også behovet for, at nogen sætter et højt tempo og forfølger ambitiøse mål. Ingen af de 180 lande – ej heller det vindende Danmark – opfylder alle kriterier for at være bæredygtig.

Det bliver nødvendigt at fordoble den eksisterende indsats. Vi er blot den mindst ringe og ud fra eksisterende data tættest på målet – og har igennem flere år ligget i førerfeltet.

Bekymringen knytter sig især til klimaforandringerne og udslippet af CO2 . Her konstaterer indekset tilbagegang over de seneste år, alt imens vi fjerner os stadig mere fra målet om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader. Men også her bliver Danmark fremhævet som den grønne duks, der netop scorer topkarakter for at begrænse udslippet af drivhusgasser og for at have vedtaget en 70 procents reduktion i 2030.

Ikke overraskende er det generelt veludviklede velfærdssamfund, der topper listen.  Ud over Danmark er både Norge, Sverige og Finland med i top-ti sammen med blandt andet Schweiz, Luxembourg, Østrig, Tyskland, Storbritannien.

Ifølge analysen kræver det både betydelige økonomiske ressourcer, stærke infrastrukturer og en kontinuerlig og bredspektret indsats at skabe bæredygtige samfund. Det har gennem årene været Danmarks styrke og givet os status som frontløber.

Her drager analysen en sammenligning mellem Danmark og USA, der er placeret som nummer 24 på listen og dermed er bundproppen blandt de førende industrilande. Forskellen til Danmark er netop, at USA kun scorer højt på enkelte områder, men meget lavt på andre som for eksempel affaldshåndtering og vandkvalitet.

Forenklet udtrykt handler det om, i hvilket omfang bæredygtighed i bred forstand er forankret i en national identitet.

Men undersøgelsen påpeger også et centralt problem, der udfordrer det samlede billede. I dag er der tale om regionale kortlægninger, der ikke medtager den import af klimaskadelige produkter, der skaber et højt forbrug i de højtudviklede samfund. 

Derfor arbejdes der på at udvide datagrundlaget for at kunne indregne forbrugseffekten. Det vil sætte lande som Danmark under pres for at bevare topplaceringen, men vil samtidig give et mere fuldkomment billede af den reelle bæredygtighed.

Grundstenen til et globalt laboratorium

Dette er blot med til at understrege behovet for et globalt ’laboratorium’, der kan og vil engagere sig i at udvikle og eksperimentere med nye løsninger og muligheder – og dermed kvalificere og konkretisere, hvad et bæredygtigt samfund skal leve op til. 

Det er her, pilen peger på Danmark. Vi har selv udtrykt ambitionen, og nu sætter den nye undersøgelse yderligere strøm til den mulighed. Spørgsmålet er så, hvad det indebærer?

Som et første skridt kunne Danmark indlede et formelt samarbejde med organisationerne bag Environmental Performance Index om at videreudvikle og præcisere opgørelserne – for eksempel hvordan forbrugeradfærden kan indarbejdes – samt fastlægge, hvordan samarbejdet i øvrigt bør fungere i praksis, og hvilke resultater der skal produceres.

Ét er at have en ambition om at skabe et laboratorium for bæredygtige løsninger og processer. Ét andet at skabe det. Men behovet synes til stede, og vi har fra starten noget at byde på ved blandt andet at dele resultaterne af såvel klimapartnerskaberne som ambitionen om 70 procents reduktion af drivhusgasserne.

Klimapartnerskaberne er på mange måder et laboratoriearbejde med delvist ukendt facit, men samtidig netop et eksempel på, hvorfor Danmark har oplagte muligheder for at positionere sig som det center, hvor fremtidens bæredygtige løsninger formes og forfines.

Vi skal rykke på det

Det kræver ikke megen spådomskunst at forudse, hvorfor bæredygtighed bliver en stærk drivende kraft i udviklingen af morgendagens samfund og dermed et oplagt konkurrenceparameter.

Behovet udtrykkes løbende gennem blandt andet klimaforandringer, tab af biodiversitet og behovet for at opfylde verdensmål. Der mangler bare steder og institutioner, der forener kompetencerne og sætter nye standarder og normer for bæredygtig udvikling.

At det kan blive en stærk forretningside, er allerede dokumenteret. Adskillige undersøgelser har gennem de seneste år afdækket, hvor mange trillioner af dollar, der hvert år kan forventes investeret i udviklingen af bæredygtige produkter og ydelser.

Det forudses at blive verdens største og hurtigst ekspanderende marked. Det vil selv pandemier ikke forhindre. Tværtimod vil bæredygtighed i bred forstand blive afgørende i kampen mod fremtidens sygdomme og derfor yderligere forstærke behovet for et laboratorium. 

At Danmark også i den kamp er blevet internationalt fremhævet, gør vores kandidatur blot mere oplagt – og forpligtende.

Nu ser omverdenen så også Danmark som et sted, hvor forretningsideen skal afprøves i praksis – ovenikøbet med afsæt i, at vi har vundet VM i bæredygtighed. 

Så hvad venter vi på?

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu