Danmarks ambassadør i USA er manden i midten af en “alvorstung” geopolitisk konflikt

Danmarks ambassadør i Washington, Jesper Møller Sørensen, er unægtelig kommet i den varme stol, siden Trump blev indsat som præsident 20. januar. Grønland, Nato og Ukraine, og nu en handelskrig i lys lue.

På knap tre måneder er USA gået fra at være en tæt allieret og samarbejdspartner til… ja, hvad er USA nu i forhold til Danmark?

Det arbejder ambassadøren og den diplomatiske stab i USA på højtryk på at tyde. 

Hvordan er det at være manden i midten af omvæltningen?

”Jeg er ikke alene, det er bestemt ikke et one-man-show. Vi er et stærkt hold i USA; både i forhold til det meget politiske arbejde i Washington og med vores tilstedeværelse her i Boston, New York, Silicon Valley og andre steder. Jeg har et imponerende hold omkring mig. Det er vigtigt for mig at understrege det,” siger Jesper Møller Sørensen.

”Men selvfølgelig er der stor opmærksomhed på mange af de samtaler, jeg fører med politiske kontakter, Kongressen og Trump-administrationen. Det er ikke sådan, at jeg er nervøs, men jeg vil godt sige, at jeg synes, det er ret alvorstungt, det, der sker i øjeblikket. Man har virkelig en fornemmelse af, at det ikke bare er for sjov. Det er seriøst. Og det er 24/7-arbejde.”

Er det ikke svært at føle sig kvalificeret til at håndtere det?

”Jeg har været næsten 30 år i udenrigstjenesten, og især de senere år har jeg været igennem rigtig mange kriseprocesser, om det er Afghanistan-evakueringen, covid-håndteringen eller Ruslands invasion af Ukraine.”

“Jeg hviler i en tro på, hvordan man håndterer den her slags kriseprocesser, og så hviler jeg i, at jeg har et utroligt godt team og en god støtte fra København, fordi alt, hvad jeg gør, sker selvfølgelig i tæt, tæt koordination med Slotsholmen.”

Officielle og uofficielle meninger

Mit indtryk er, at den almindelige måde at kommunikere på i diplomatiet er blevet anderledes, fordi meldingerne kommer nogle andre steder fra, end de plejer. Hvad gør du for at finde ud af, hvad der er op og ned?

”En af udfordringerne med USA lige nu er, at der er et formelt system omkring den nye administration – de folk, man banker på døren hos, når man går ind i State Department, National Security Council og så videre, og som er udpeget som embedsmænd.”

“Men så er der jo også det her kor af stemmer, som ikke besidder nogen officielle poster.

MAGA-baglandet, Steve Bannon, Trump junior, som allesammen har en stemme, og dem har jeg jo ikke nogen naturlig adgang til. Det kræver mere diplomatisk knofedt at komme ud og få fat i alle de relevante aktører, som ikke bare befinder sig i Washington.”

“Og så kræver det en endnu større disciplin i forhold til at prøve at læse, hvem er det, der har indflydelse, hvilken stemme er vigtig, hvornår. Og der er aldrig én stemme, der altid får ret. Der er altid forskellige aktører, der er med til at give input, og det gør det ikke nemt at læse, hvad der er næste skridt.”

Og hvad gør man så?

”Så må vi jo arbejde med de redskaber, som vi sidder med. Jeg bruger nok mere tid på at gøre ting, som jeg ikke ville have gjort normalt, for eksempel at følge med i (det Trump-ejede sociale medie, red.) Truth Socials kommunikation.”

"Jeg har ikke dømt det gamle USA ude. Men der er jo kommet nogle nye kræfter til, som repræsenterer noget andet."

Jesper Møller Sørensen
Ambassadør, Washington D.C

“Vi gør selv enormt meget ud af at kommunikere, hvad Danmark gør, og hvad vi står for. På de sociale medier, når vi tager møder med medlemmer af Kongressen, når vi tager rundt i USA… Alt det der med imagepleje og renomme, det fylder meget for os med de udfordringer, vi står overfor.”

Den politiske konflikt er rykket helt ud på skoler og i familier

Når man er herovre, ligner USA umiddelbart sig selv – men politisk er der sket et skred, som de færreste har gjort sig klart. Hvad er det, vi skal forstå, er forandret i USA? 

”Da Trump vandt første gang, var der nærmest panik omkring det. Der var store protestbevægelser, og nogle syntes, det var dommedagsagtigt. Denne gang er det, som om folk siger, ‘nå, det var træls’, og så går livet videre. Men samtidig går vi alle sammen rundt og siger, ‘hvor er det godt nok vildt, det, der sker’.”

“På den ene side er det normaliseret, mere end det var første gang. På den anden side er det, som om det er endnu større forandringer, fordi de kommer hurtigere ud af startblokken, og med større kraft og beslutsomhed. Man har en fornemmelse af, at der fra Trumps side er bedre styr på, hvad de gerne vil, og hvordan de leverer på deres løfter.”

“Jeg var også udsendt til USA fra 2005 til 2009, og du kan finde endeløse indberetninger skrevet af mine kolleger og jeg fra dengang, der fortæller, at demokrater og republikanere er fløjtende uenige og ikke kan enes om noget som helst.”

“Det, jeg tror er anderledes, er, at den konflikt, der var i Kongressen, er flyttet helt ud i det amerikanske samfund, det er i skolerne, mange steder er det flyttet ind i familierne. De kan ikke tale sammen, de kan ikke tale politik, for så ryger de i totterne på hinanden. Den polarisering synes jeg har været en markant ændring.”

Vi har ikke vendt USA ryggen

Jeg tror, at mange danskere vil foretrække at kigge tilbage på det USA, vi kender fra før – er det helt væk nu?

“Jeg tror, at det USA, vi kender, også stadig eksisterer. Jeg har ikke dømt det gamle USA ude. Men der er jo kommet nogle nye kræfter til, som repræsenterer noget andet. Efter Anden Verdenskrig byggede USA en verden op med nogle institutioner som FN, Verdensbanken, IMF, og omkring nogle grundlæggende principper og normer.”

“Nu er der i hvert fald nogle kræfter, som ser ud til at angribe den verdensorden, som de selv byggede op. De har en større skepsis og en anden tilgang til resten af verden, og det har konsekvenser for den måde, som USA agerer på.”

“Supermagter har altid haft magt, det er jo ikke noget nyt. Men det der med, at magt er ret, er blevet mere tungtvejende. Det er, som om man i dag har endnu mere ret, fordi man har volumen og muskler som USA. Og så kan andre have deres mening, rette ind eller bare tie stille. Men igen – vi må ikke glemme, at der fortsat er en meget stor del af den amerikanske befolkning, som er meget optaget af at fastholde det tætte partnerskab med Europa og med Danmark.”

“Uanset hvor jeg rejser hen i USA, og når jeg kigger i min indbakke, så er der folk, der tager kontakt til mig og siger: ’Vi anser stadigvæk Danmark som en af vores allervigtigste og største partnere’."

Jesper Møller Sørensen
Ambassadør, Washington D.C

Skal vi så droppe USA som en global forkæmper for demokrati, menneskerettigheder og etisk opførsel? 

”Det er ikke den danske position. Vi har ikke vendt USA ryggen. Om USA har vendt os andre ryggen, det tror jeg ikke, vi kan konkludere på. Vi ønsker stadigvæk partnerskabet med USA, og at vi også fremover har et USA, vi kan se os selv i, og som vi mener, vi står stærkt sammen med.”

“Men det er klart, at den tankegang er selvfølgelig blevet udfordret. Det behøver man ikke at være universitetsprofessor for at opdage. Vi kan alle sammen se med det blotte øje, at der er noget af det USA og det partnerskab, som vi kendte, der er faldet væk.” 

Skal vi bøje af eller stå imod

Narrer man ikke sig selv, hvis man klynger sig til en forestilling om, at den anden part også stadig tror på noget, som i virkeligheden er rykket videre? Skal man ikke følge med og indse, at okay, så er det åbenbart sådan, det er nu?

”Men der er jo stadigvæk mange ting, der holder. Nu sidder vi her i Boston, hvor vi har et setup med utrolig mange samarbejdsflader. Der er opbygget partnerskaber igennem rigtig mange år omkring innovation, forskningsarbejde og virksomheder. Og det er der overalt i USA.”

“Uanset hvor jeg rejser hen i USA, og når jeg kigger i min indbakke, så er der folk, der tager kontakt til mig og siger: ’Vi anser stadigvæk Danmark som en af vores allervigtigste og største partnere’. Og så er der nogle af dem, der tilføjer: ’Vi synes ikke, at det, der sker lige nu, er rimeligt over for Danmark, men I må ikke opgive os. Vi er her stadig’.”

Der er to måder, man kan reagere på. Den ene er, at man kan forsøge at bøje af, og den anden er, at man kan ranke ryggen og sige nej. Hvad skal man vælge i forhold til USA's nye udmeldinger?

”Jeg tror på, at Danmark skal være Danmark. Vi har en identitet, nogle normer og regler, som vi står for, og det er det, vi repræsenterer. Men hvis USA for eksempel beslutter sig for at trække sig ud af klimaaftalen, så kan vi jo ikke tvinge USA til at være med i det. Så må vi arbejde med de samme mål, som vi står for, på en anden måde.”

“I stedet for at bruge alt for meget tid på at sidde og diskutere med den her administration, om de skal være en del eller ikke en del af det internationale klimasamarbejde, så må vores tilgang være at lave klimaomstilling via den private sektor, altså at vi tilvejebringer de ypperste energieffektive tekniske løsninger. Det er jo også helt konkret med til at fremme den retning, vi gerne vil hen imod.”

“Det gør vi så ikke ved at tage et mere idealistisk klimakort op, fordi det spiller ikke lige nu, i hvert fald ikke over for dem, der i øjeblikket sidder ved magten.”

“Vi gør det gennem de løsninger, vi tilvejebringer. Det har ikke forandret sig, hvor vi gerne vil hen, men vi prøver at finde nogle andre redskaber for at arbejde os hen mod det mål sammen med vores partnere.”

Vi skal stadig stille krav om en ansvarlig digital udvikling

På det digitale område stiller EU krav om, at giganterne skal opføre sig ansvarligt – men hvad gør vi, hvis amerikanerne bare siger, så trækker vi os ud, eller så får I ikke adgang til den teknologi?

“Jeg vil sige at samlet set, så er det europæiske marked, også for amerikanske techgiganter, meget vigtigt. Vi må ikke sætte vores egen indflydelse under en skæppe. Det er vigtigt, at vi fastholder, at vi er en betydningsfuld partner for USA. For hvis vi melder os ud af det partnerskab, og hvis vi mister troen på det, så kan vi ikke have det samarbejde og den dialog, der gør, at vi kan præge den amerikanske teknologi på en måde, som er i overensstemmelse med vores vestlige værdier og vores borgers interesse og rettigheder.”

“Vi skal sige, hvad vi selv mener. Vi arbejder for en global teknologiudvikling, der sikrer borgernes rettigheder, og vi skal fortsat stille krav om ansvarlighed. Det gælder over techvirksomheder i Europa, de kinesiske, og det gælder de amerikanske.”

“Men vi erkender også, at med noget af den regulering, der er i Europa i dag, er vi nok gået meget langt. Danmark er et af de lande, som arbejder for, at vi skal have krydstjekket, hvor meget af den regulering, vi har lagt ned over Europa, der kan rulles tilbage og gøres mere simpel.”

Vi er reelt fuldstændig afhængige af de amerikanske techgiganters software og tjenester. Er vi overhovedet i en position, hvor vi kan tillade os at prøve at stille krav?

“Jeg vil vende det om og sige, at USA er i et teknologisk kapløb med Kina. Jeg ved ikke, om USA eller Kina kan vinde den kamp, men jeg er helt sikker på, at hvis Europa og USA sammen kan skabe en fælles front, både i forhold til mulighederne, og hvor man sætter grænser, så bliver det den dominerende.”

“Et helt konkret eksempel: Vi har et samarbejde om udviklingen af kvantecomputere, hvor Danmark står rigtig godt placeret. Vi er del af en eksklusiv kreds af nogle få lande, som er med til at sætte rammerne for teknologi, fordi vi kan noget særligt inden for kvantecomputere på grund af det økosystem af forskere og virksomheder, vi har.” 

"På trods af de store skvulp lige nu er jeg fortsat optimistisk i forhold til danske virksomheders muligheder på energiområdet. USA står overfor et kraftigt voksende energiforbrug."

Jesper Møller Sørensen
Ambassadør, Washington D.C

“Vi er med sammen med USA, fordi alle ønsker, at vi skal forsøge at skabe nogle ansvarlige rammer for den fremtidige udvikling og brug af kvanteteknologi.”

Alt afgøres ikke af den føderale regering i Washington

Når du skal give nogle gode råd til danske virksomheder, som har et stort engagement i USA, hvad siger du så, at de bør gøre?

”Jeg siger, at USA er og har altid været et stort land. Der er 50 forskellige stater, og der er meget stor forskel på at gøre forretning i Texas versus New York. Så det er vigtigt at differentiere mellem de enkelte stater. Der er meget stor forskel mellem staternes regelsæt og politiske rammevilkår.”

“Noget af det, der nu kommer fra Washington på føderalt niveau, har stor betydning for mange virksomheder. Men for en del virksomheder er det, der foregår ude i staterne, langt vigtigere.”

“Hvis du eksempelvis kigger på vindmøller, så kan de projekter, der er på føderal jord, få rigtig svært. Det gælder først og fremmest for havmøller. Til gengæld er stort set alle onshore-projekter, altså landvind, typisk privatejede, og her er de kun i begrænset omfang afhængige af føderale godkendelsesprocesser. Her er det de enkelte stater, der godkender projekterne.”

“I mange tilfælde kan de stort set være ligeglade med, hvad der sker på føderalt plan. Selvom Trump ønskede at bremse det, så ville han ikke kunne, fordi godkendelsesprocesserne er lokale.”

“Til gengæld kan det ske, at nogle af de skatteincitamenter og støtteordninger fra føderalt hold, der har fået danske virksomheder til at investere i USA de seneste år, forsvinder – for eksempel Inflation Reduction Act. Vi ved det ikke.”

“På trods af de store skvulp lige nu er jeg fortsat optimistisk i forhold til danske virksomheders muligheder på energiområdet. USA står overfor et kraftigt voksende energiforbrug. Energiefterspørgslen bliver massiv i de kommende år, efterhånden som der bliver opstillet flere datacentre, og indførelsen af kunstig intelligens er også meget energikrævende. Så selv hvis de kunne pumpe endnu mere olie og gas, hvilket de ikke kan, så kan det ikke dække det enorme energiforbrug. Der vil grundlæggende være behov for alle de elektroner, som man overhovedet kan generere, så jeg er ret fortrøstningsfuld.”

Hvad skal vi gøre i forhold til de nye tariffer?

“Tarifferne er et område, hvor vi siger til vores amerikanske venner: ‘Vi mener ikke, at det er i hverken vores eller jeres egen interesse. Men hvis I vælger at gøre det, så bliver vi nødt til at tage modforanstaltninger. Vi kommer ud i en negativ spiral, men vi har ikke noget andet valg’. Og så må vi jo se, om der opstår en eskalation og en forværring, eller om det, at vi reagerer, kommer til at betyde, at alle kan se en interesse i at få lavet en off-ramp; en forhandlingsløsning og en ny ligevægt inden for længe.”

“Det er der i hvert fald nogle, også i Trumps kabinet, der håber, at vi bliver nødt til at sætte os ned og have en forhandling og lave en aftale. I Trumps logik betyder det, at vi kommer til at betale en højere pris, end de gør. Men det kommer vi jo ikke til at acceptere.”

“Men så er der i hvert fald åbnet for en forhandling. Det har der ikke været endnu, vi har sat os ned over for hinanden for at finde the deal, i Trump-sprog. Det er så den fase, jeg tror, vi kommer til at gå ind i nu.”