De er mere eller mindre ukendte, de er mange, de fungerer ofte i netværk – og de skaber resultater. I privat som i offentlig sektor, ofte på tværs af sektorerne. De  karakteriseres af at være bl.a. nytænkende, passionerede, netværkende, udfordrende og overpræsterende. De er Danmarks nye elite. Dem, Danmark skal leve af, dem, der skal sikre os fornyet konkurrencekraft. Det er fællesnævneren for den innovative klasse, som Mandag Morgen har identificeret og beskrevet de sidste par måneder. Klassen personificerer også det økonomiske og sociale paradigme- eller magtskifte, som i disse år tager fart overalt i den industrialiserede verden.

Det kredsløb er ikke formelt, har derfor ingen formel status og er ikke kortlagt som en egentlig institution på linje med uddannelsessystemet, industrien eller sundhedsvæsnet. Derfor støttes det ikke af politiske initiativer eller har nogen selvstændig platform eller noget offentligt talerør. Det fungerer på trods af betingelserne. Det kan mere sammenlignes med en undergrundsbevægelse, der følger sine egne love og normer. Det drives af en iboende trang til at præstere, til at skabe resultater og forandringer – til at forme et bedre samfund. Men netop fordi det motiveres af klare værdier og stærke passioner, repræsenterer det en betydelig styrke. Forståelsen af denne uformelle drivkraft og evnen til at strukturere og videreudvikle den kan de kommende år vise sig at blive et afgørende konkurrenceparameter og udvikle sig til en central økonomisk magtfaktor.

Det åbner en interessant mulighed for Danmark, netop fordi vi opfylder nogle basale forudsætninger for at udvikle en stærk løsningsøkonomi, baseret på et integreret økosystem. Udgangspunktet for at afprøve konceptet i praksis er leveret af regeringen i form af de syv vækstteam. Omkring 100 nøglepersoner fra alle dele af samfundet har igennem en række måneder identificeret Danmarks vækstmuligheder inden for syv områder, det være sig fødevarer, vand- og energiløsninger, skibsfart, kreative industrier m.fl. De har mindst tre interessante fællestræk:

• De adresserer store og hastigt voksende markeder – og markeder, hvor Danmark igennem en årrække har opbygget stærke kompetencer.
• De forudsætter tætte samspil på tværs af sektorer og et veludviklet offentlig-privat samarbejde.
• De er alle værdidrevne, det vil sige, de handler om løsningen af store samfundsopgaver.

[quote align="left" author=""]Det er ikke alene et spørgsmål om, hvor mange Novo’er, Danfoss’er, LEGO’er, Grundfos’er og Arla’er vi har, men om vi evner at overgå til et fintmasket vækstsystem, der spiller på fleksibiliteten, kvaliteten og mobiliteten i hele samfundsmaskineriet – det private såvel som det offentlige.[/quote]

Med andre ord: Skal potentialet i de nye vækstmuligheder udnyttes fuldt ud, forudsætter det udviklingen af et stærkt økonomisk økosystem, der integrerer kompetencer på kryds og tværs i hele samfundet – også det internationale. Danmarks fragmenterede erhvervssektor med mange mindre og mellemstore virksomheder, en tradition for at samarbejde på tværs af sektorer og et homogent og effektivt fungerende samfundsapparat er vigtige brikker til økosystemet.

I praksis drejer det sig om at erkende og afdække mulighederne og herigennem skabe en national bevidsthed om Danmarks største og hidtil mest oversete konkurrencekraft. Det er ikke alene et spørgsmål om, hvor mange Novo’er, Danfoss’er, LEGO’er, Grundfos’er og Arla’er vi har, men om vi evner at overgå til et fintmasket vækstsystem, der spiller på fleksibiliteten, kvaliteten og mobiliteten i hele samfundsmaskineriet – det private såvel som det offentlige. I den nye markedsøkonomi er de hinandens forudsætninger.

De seneste måneder har Mandag Morgen beskrevet en række eksempler på, hvordan dette uformelle økosystem fungerer i praksis på tværs af sektorer og erhverv og integrerer tusinder af innovatører i nye netværk omkring udviklingen af produkter og serviceydelser. Disse forandringsledere repræsenterer store almennyttige fonde, toneangivende samfundsbevidste koncerner, nye socialt orienterede virksomheder, offentlige serviceinstitutioner og civilsamfundet.

I denne udgave fortælles f.eks., hvordan et samarbejde mellem et offentligt vandrenseanlæg i Aarhus, rådgivende ingeniørfirmaer og Grundfos har udviklet et helt nyt råstof til landbruget, og hvordan ”et velcastet økosystem af de rette innovative ildsjæle” har gjort den danske spilindustri til en international succes. Initiativerne kommer fra alle dele af samfundet. Fra erhvervslederen, kulturentreprenøren eller forskeren.

Eksemplerne er mange – og de bliver stadig flere – men konklusion og perspektiv er enslydende: at vi skal nytænke de strukturer, processer og kræfter, der skaber den reelle fornyelse af samfundet.

Mandag Morgen vil i det kommende år fortsætte kortlægningen af den innovative klasses fintmaskede økosystemer. Vi vil kommunikere de svar, som den innovative klasse giver på de to vigtige spørgsmål: Hvad Danmark skal leve af, og hvem vi skal leve af.