Startup-virksomheden Copenhagen Institute of Interaction Design (CIID) i Toldbodgade i det indre København er et kerneeksempel på en ny innovationstænkning, der er ved at vinde frem globalt. Og som bl.a. af forskerparken Symbion vurderes til at kunne få en afgørende betydning for Danmarks fremadrettede vækst. Virksomheden bygger nemlig på danske kernekompetencer, men folder dem ud globalt.

CIID udforsker nye måder at kombinere designtænkning med socio-teknologiske trends. Og den har på få år skabt sig et internationalt navn inden for uddannelse, forskning og konsulentydelser, der tiltrækker folk fra hele verden, som rejser til Danmark for at lære mere om såkaldt interaction design.

”Design er ikke bare æstetik. Det er en måde at få løsninger til at virke på, så de er brugervenlige og appellerer til mennesker. Det er en ny form for innovationstænkning – og her har Danmark noget særligt at byde på,” siger Simon Herzog, leder af CIID’s inkubatorprogram.

Han er selv designer og i sig selv et eksempel på, at CIID og virksomhedens innovationstænkning, der går på tværs af traditionelle design- og ingeniørdiscipliner, tiltrækker kompetencer fra hele verden. Simon Herzog er globalist – oprindelig fra Østrig – har en bachelorgrad i sociologi fra Columbia University og har i mange år arbejdet som rådgiver i New Yorks pulserende startup-miljø.

Det var her, han første gang hørte om CIID i København. En klon mellem en konsulentvirksomhed og en privat uddannelses- og forskningsinstitution, stiftet af den italienske designer, arkitekt og kommunikationsekspert Simona Maschi i 2006.

”Jeg kom til Danmark specifikt for at følge CIID’s etårige uddannelse i interaction design,” siger Simon Herzog.

Det innovative miljø, han fandt i CIID og i København, tiltrak ham i en sådan grad, at han blev i Danmark. I dag er han leder af CIID Nest – en ny enhed under CIID, der hjælper selskabets øvrige kunder og samarbejdspartnere i form af studerende, forskere eller virksomheder med at transformere nye ideer til bæredygtige forretningskoncepter og opstartsvirksomheder.

”Der er en meget stærk design- og innovationskultur i Danmark, der gør det nemmere end mange andre steder at udvikle og drive nye designdrevne og menneskecentrerede forretningskoncepter,” siger Simon Herzog.

Udviklertrang frem for profit

De styrker er han og CIID, der i dag er vokset til en virksomhed med 30 ansatte og fortsat har vokseværk, ikke ene om at se. Faktisk er en lang række nye startup-virksomheder i Øresundsregionen ved at spire frem på netop dette fundament. Og de kan være med til at booste hele regionens økonomiske vækst, mener design- og innovationschef i Dansk Design Center, DDC, Anne Dorthe Josiassen.

”De nye innovationsaktører evner at spotte og udvikle løsninger på komplekse problemstillinger, og de kan få afgørende betydning for Danmarks fremadrettede økonomiske vækst og beskæftigelse,” siger Anne Dorthe Josiassen.

Hun er i øjeblikket ved at sætte et spritnyt projekt op, hvor hun, som specialkonsulent for forskerparken Symbion, skal forsøge at samle den nye type aktører i et fællesskandinavisk innovationsnetværk.

Anne Dorthe Josiassens begejstring for den nye type innovationsaktører kommer ikke ud af det blå. Hun har gennem flere år studeret innovations- og iværksættertrends globalt. Og hun har sammen med bl.a. Malmø Universitet og specialkonsulent Jørgen Rosted, der er tidligere departementschef og udviklingsdirektør for FORA, kortlagt tilstedeværelsen af innovationsaktører i Øresundsregionen, der som CIID har et DNA, der blander design, kunst, teknologi og forretningskompetencer sammen.

Det er en gruppe aktører, der endnu vanskeligt lader sig sætte i bås. Arttech – en sammentrækning af de engelske ord for kunst og teknologi – er den betegnelse, som Anne Dorthe Josiassen bruger. Og ifølge kortlægningen findes der 144 af dem i Øresundsregionen, heraf ca. 100 på den danske side af sundet.

”Det er iværksættere, der udspringer af stærke teknologi-, design- og kunstmiljøer. De er multidisciplinære, og de har designtænkning i dna’et. Det gør, at de kan angribe problemstillinger på en meget mere kreativ og holistisk måde, end vi hidtil har set,” siger Anne Dorthe Josiassen.

Et interessant aspekt ved de nye aktører er i øvrigt, at de ikke er drevet af trangen til at eje, drive og vækste egen virksomhed, som mange øvrige iværksættere er. I stedet er de ifølge Anne Dorthe Josiassen i højere grad drevet af lysten til at finde på og udvikle nye, smarte løsninger. Og det gør de oftest i tæt samarbejde med andre aktører – såvel private virksomheder som offentlige institutioner.

”En af de store styrker er netop, at de agerer i en netværksverden, der går på tværs af traditionelle hierarkier og sektoropdelinger. Det kan på den ene side være en stor udfordring for den etablerede industris forretningsmodeller. Men store virksomheder kan også have stor gavn af at indgå aktivt i disse netværk. I stedet for at se de nye startups som konkurrenter eller underleverandører bør de fokusere på mulighederne for at samarbejde om innovation. Det er her, den største gevinst for alle parter ligger,” siger Anne Dorthe Josiassen.

Konkurrence mellem netværk

Den erkendelse er allerede på vej til at blive indarbejdet i strategigrundlaget for store innovative frontløbere som f.eks. Google, der om nogen arbejder tæt sammen med innovative startups om nye løsninger. Og det har blandt andet været et wake up call for et af Danmarks store industriselskaber, Danfoss, til også at holde øjnene åbne for nye samarbejdsmuligheder med startups.

Google meldte sig nemlig pludselig forrige år som konkurrent til Danfoss, da amerikanerne gik ind på markedet for intelligente temperaturreguleringsløsninger. Det skete efter samarbejde og senere opkøb af den innovative startup Nest, der udvikler internetbaserede reguleringsløsninger til ”intelligente hjem”.

Det fik Danfoss’ bestyrelsesformand, Jørgen Mads Clausen, til at erkende, at ”internet i alle ting” bliver en afgørende komponent i nye industrielle produkter.

”Men det er en verden, Danfoss endnu ikke kender, og hvis vi ikke får styr på det, kan der komme et firma, der komplet overhaler os,” udtalte Jørgen Mads Clausen i et interview i forbindelse med kortlægningen af de nye innovationsaktører i Øresundsregionen.

”Det kan godt være, at Danfoss ikke selv skal lave it-overbygningen, men vi skal finde de rigtige samarbejdspartnere,” konstaterede han.

Ifølge Anne Dorthe Josiassen er flere store virksomheder efterhånden ved at nå frem til samme erkendelse.

”Stadig mindre innovation vil i fremtiden foregå internt i de store virksomheders udviklingsafdelinger, mens stadig mere vil foregå i nye former for innovationssamarbejder,” siger Anne Dorthe Josiassen.

Den fremtidige konkurrence bliver dermed i stigende grad en konkurrence mellem innovative netværk. Og virksomhederne vil være meget afhængige af rammevilkårene for innovative samarbejder og økosystemet i den region, hvor de er lokaliseret.

”Det bliver i stigende grad en konkurrence om at have adgang til de rette kompetencer, og her er den multidisciplinære, holistiske designtilgang, som vi ser hos de nye innovationsaktører, en vigtig komponent,” siger Anne Dorthe Josiassen.

Hun mener, at tilstedeværelsen af et stærkt arttech-miljø med innovative startups, der kan arbejde på tværs af og forbinde traditionelle sektorer, kan blive afgørende for konkurrencen om investeringer, når globale virksomheder i fremtiden planlægger nye aktiviteter.

At det allerede er tilfældet, er den japanske teknologigigant Hitachis placering af en udviklingsafdeling for big data-løsninger i København bl.a. et vidnesbyrd om. En afgørende komponent i den beslutning er netop, at København favner et meget innovativt miljø for samarbejde på tværs af sektorer, bl.a. båret oppe af arttech-virksomheder som Leapcraft, North Q og CIIP.

Fællesskandinavisk innovationsnetværk

I international sammenhæng er København dog kun en lille aktør. Derfor arbejder Symbion med Anne Dorthe Josiassen og Jørgen Rosted som tovholdere nu på at pulje arttech-miljøerne i de nordiske metropoler i et fællesnordisk netværk for innovationsaktører.

”I første omgang fokuserer vi på at skabe et innovativt netværk blandt de aktører, vi har identificeret i Øresundsregionen, men der er klart et potentiale i at udvide det til hele Skandinavien,” siger Anne Dorthe Josiassen.

Symbion har i øjeblikket en dialog med potentielle samarbejdspartnere i de øvrige skandinaviske lande og planlægger at søge finansiering i størrelsesordenen 60 mio. kr. fra bl.a. EU-programmet Interreg.

Tanken er, at projektet skal involvere såvel nye typer startups som store virksomheder, uddannelsesinstitutioner og den offentlige sektor. Bl.a. er det hensigten at udvikle en digital platform på tværs af de nordiske lande, som skal sikre adgang til informationer om de nye innovationsaktører, så det bliver muligt for aktørerne at finde hinanden. Platformen skal også være et redskab for virksomheder og offentlige institutioner, der søger nye samarbejdspartnere til innovationsopgaver.

I Øresundskomitéen, der er Øresundsregionens politiske samarbejdsorgan imellem Danmark og Sverige, ser man et stort potentiale i at styrke samarbejdet om den nye type innovationsaktører. ”Jeg er helt enig i, at der gemmer sig et stort innovativt potentiale i arttech-miljøet. Og jeg er overbevist om, at et stærkt netværk og gode rammevilkår for de nye innovationsaktører vil kunne bidrage til at tiltrække nye investeringer,” siger direktør i Øresundskomitéen Finn Lauritzen.

Han mener, at det giver god mening at pulje kræfterne på tværs af Øresund.

”Danmark og Sverige supplerer hinanden godt. Hvor Danmark har stærke designtraditioner, har Sverige stærke industri- og teknologitraditioner. Og det er netop i grænsefladen mellem disse, at innovationen bliver stærkest,” siger Finn Lauritzen.

Den analyse deler Simon Herzog fra CIID.

”Det er vigtigt at have kompetencer inden for både design og teknologi. Hele vores filosofi går ud på at bringe de to verdner sammen. Og det har vi indtil videre haft stor succes med,” siger han og afslører, at han i øjeblikket har fire nye start-ups under udklækning i CIID Nest.