Danmarks Sputnik-øjeblik

Man kunne som dansker blive helt stolt forleden ved nyheden om, at Danmark er Europas anden mest innovative nation. Det fremgår af EUs seneste Innovation Scoreboard.

Danmarks flotte placering skyldes i første række en stærk vækst i antallet af ph.d-uddannede og internationale publikationer. Samtidig er de offentlige investeringer til forskning og uddannelse øget, og virksomhederne er blevet dygtigere til at hente penge hjem fra licenser og patenter.

Kun svenskerne kan slå danskerne i innovationskapløbet, hvis man skal tro EU. Og vi tilhører det fornemme selskab af innovationsledere sammen, hvor også Finland og Tyskland befinder sig.

Men dykker man ned i tallene og de 12 målepunkter bag scoreboardet, så træder et helt andet billede frem. Vi har oplevet en kraftig tilbagegang inden for ventureinvesteringer, og de små og mellemstore virksomheder er blevet dårligere til at levere innovation i produkter og markedsføring. Og målt på antallet af innovative virksomheder ligger Danmark middelmådigt på en beskeden 11.-plads blandt de 27 EU-lande.

Det vil være en farlig sovepude, hvis vi bilder os ind, at alt er godt, efter at vi på innovationsfronten har erobret den europæiske sølvmedalje. Danmark klarer sig stadig fint i det samlede regnskab, fordi den offentlige sektor og de offentlige investeringer holder os oppe i superligaen, men det private erhvervsliv er ved at knække midtover og blive delt mellem en lille globalt orienteret innovationselite og så en bred gruppe af små og mellemstore virksomheder, der synker ned og ikke prioriterer innovationen.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen er heldigvis opmærksom på problemstillingen og har nedsat et hurtigtarbejdende ekspertudvalg, der skal komme med forslag til, hvordan vi i Danmark hurtigere og mere effektivt kan få viden ud til de mindre virksomheder.

Men mere videndeling kan ikke gøre det alene, hvis innovationen igen skal bringes i højsædet i den store underskov af små og mellemstore virksomheder. Der er brug for en ny kultur og mentalitet, hvor virksomhedslederne indser, at uden innovation og fornyelse af processer, produkter og markedsføring taber man i vækstkapløbet.

Mandag Morgen kan i dag offentliggøre en ny kortlægning af 150.000 danske virksomheder, der viser, at over halvdelen af disse virksomheder slet ikke oplever, at der er et pres i markedet for at innovere. De har det muligvis fint i deres nicher på hjemmemarkedet, men kortlægningen, der er lavet af GTS-institutterne, er lidt af et wake up call til dansk erhvervsliv.

Rygraden i den danske erhvervsstruktur, de små og mellemstore virksomheder, ser ud til at være gået helt i stå. Kun 13 procent af de 150.000 virksomheder oplever et højt innovationspres, mens hele 52 pct. slet ikke oplever et pres for at innovere. Det er i den sidste gruppe, at fremtidens tabere skal findes. Skåret ind til benet hviler Danmarks økonomiske fremtid på en lille elite af dansk erhvervsliv, der skaber over to tredjedele af erhvervslivets samlede omsætning og værditilvækst.

De globalt orienterede virksomheder har for længst erkendt, at de ikke kan overleve i den stadig skarpere konkurrence på verdensmarkedet, hvis ikke de konstant innoverer. Det er simpelthen en livsbetingelse i dag. Hvis ikke resten af erhvervslivet vågner op til de nye realiteter, bliver det meget svært at trække Danmark ud af positionen som en af de langsomst voksende økonomier i kredsen af vestlige OECD-lande.

[quote align="right" author=""]Det private erhvervsliv er ved at knække midtover og blive delt mellem en lille globalt orienteret innovationselite og så en bred gruppe af små og mellemstore virksomheder, der synker ned og ikke prioriterer innovationen.[/quote]

En ny opsigtsvækkende rapport fra Økonomi- og Erhvervsministeriets analyseenhed, FORA, viser, at det også kniber for danske virksomheder med at omsætte innovation til øget produktivitet. Stort set hele forskellen i produktivitetsudviklingen mellem Danmark og de mest produktive lande i verden skyldes, at danske virksomheder er for dårlige til at omsætte innovation til produktivitetsforbedringer. Det er måske ikke en tilfældighed, at det også i FORAs undersøgelse viser sig, at det især er de lokalt orienterede erhverv med små og mellemstore virksomheder, der halter bagefter.

Bedre uddannelse og en styrkelse af lederkompetencerne kan muligvis bidrage til at forbedre virksomhedernes evne til at få innovation og produktivitet til at gå hånd i hånd. Men de lokale erhverv må også sættes under et hårdere konkurrencepres, mener FORA. Uden øget konkurrence vil al snak om et wake up call sikkert hurtigt forstemme som et råb i skoven.

Der findes ingen enkle løsninger til at få dansk erhvervsliv op i gear, hvad angår innovation og produktivitet.

Mere samarbejde og videndeling kan inspirere, opmuntre og stimulere de små og mellemstore virksomheder til at tænke ud af boksen og udvikle nye produkter og processer. I den sammenhæng er det bekymrende, at danske virksomheder og videninstitutioner stadig samarbejder så lidt og så ustruktureret, som det er tilfældet.

Virksomhedslederne og deres nøglemedarbejdere bør gøre innovation til den nye vækstdriver. I den proces handler det ikke bare om at levere klassisk produktinnovation. I de kommende år bliver procesinnovation og innovation i serviceleddet af stadig større betydning for værditilvæksten. Eller som professor Poul Houman Andersen fra Aarhus Universitet siger til Mandag Morgen, så kommer fremtidens værditilvækst fra evnen til at kombinere og konfigurere, frem for at komme fra at producere billigere. Værditilvæksten er flyttet fra den klassiske produktion og over til vidensmedarbejderne. Det er en udfordring både inden for og uden for landets grænser.

I perioden fra 2007 til 2009 har danske virksomheder skabt ikke mindre end 54.000 nye servicejob i udenlandske datterselskaber, og hele otte ud af ti af disse job skabes inden for serviceerhvervet. Dansk erhvervsliv er ved at få opbygget vigtige spidskompetencer, der kan udnyttes i det globale innovationskapløb. Såvel amerikanere som japanerne og kineserne er langtfra så skarpe på serviceinnovation. Samtidig har vi i Danmark gode muligheder for, gennem tættere offentlige og private partnerskaber, at udvikle nye byggeklodser til den nye vindermodel i innovationskapløbet.

Med en intelligent erhvervspolitisk strategi kan vi også blive dygtigere til at identificere de områder, hvor vi har stærke erhvervsklynger, for at bringe ideerne ud på markedet og gøre forretninger i større skala. Vi skal, som FORA-rapporten anbefaler, udforme fremtidens løsninger på de globale og samfundsmæssige udfordringer, og vi skal udnytte teknologi og den digitale sammenkobling af mennesker til at udvikle unikke løsninger, som kan sælges på det globale marked. Det kræver et nyt mindset, hvor den erhvervspolitiske debat ikke konstant falder tilbage i samme gamle rille, hvor den ene fløj beskylder den anden for at længes tilbage til pick the winners-politikken, eller hvor politikerne overser betydningen af øget konkurrence i markedet.

Danmark har brug for at finde sit eget Sputnik-øjeblik, hvor vi i stedet for at hænge os i petitesser forstår, at uden stærkere offentlige og private investeringer og risikovillighed, vil vi om nogle få år blive sejlet agterud af de hurtigt fremstormende kinesere, koreanere, indere og brasilianere. Kineserne har allerede verdens hurtigste tog og den hurtigste supercomputer, og koreanerne har verdens hurtigste fibernet, som for længst har distanceret Danmark og andre vestlige lande.

Overalt på kloden opruster nationerne på innovationsfronten. Siden Anden Verdenskrig har amerikanerne gang på gang bevist, at de er foran i udviklingen af nye generationer af teknologier. Men selv amerikanerne kan mærke jorden skride under dem.

USAs præsident, Barack Obama, har opfordret amerikanerne til at skabe et nyt Apollo-projekt, som da man i tresserne ved fælles anstrengelse og massive offentlige investeringer fik sendt Armstrong til månen. Vi har for længst forladt den kolde krig, men i dag befinder verdens nationer sig i et intenst kapløb om at udvikle nye teknologier og løsninger, som kan overvinde vor tids største globale udfordringer. Virksomhederne må være frontløbere for innovationen, og de bør investere mere i forskning, udvikling og innovation.

Men virksomhederne har behov for en strategisk offentlig opbakning. Obama siger det uden omsvøb:?Massive offentlige investeringer i forskning og udvikling inden for bl.a. biomedicin, informationsteknologi og cleantech er vigtige for at styrke USA i det globale innovationskapløb. USA havde aldrig været først med mikrochippen, internettet, satelitterne og GPS, hvis ikke det offentlige havde stimuleret efterspørgslen, stillet høje krav og havde lavet strategiske investeringer i forskning på disse områder.

Den samme erkendelse trænger vi også til i Danmark.