Danmarks store modelkrise

Sammenbruddet i trepartsforhandlingerne har mindst fire store tabere: Regeringen, fagbevægelsen, arbejdsgiverne og det danske samfund. I fredags var netmedierne fyldt med udhængning af de skyldige hovedpersoner. Forhandlingerne stoppede, da fagbevægelsen ikke ville være med til at fjerne et par helligdage som betaling for øget efteruddannelse og investeringer i velfærden, og så skulle aben og skylden for sammenbruddet placeres. Kommentatorer og analytikere fældede endnu en hård dom over regeringen, der anført af statsminister Helle Thorning-Schmidt satsede på at få et stort reformforlig ved trepartsbordet – og tabte stort.
Der er ingen tvivl om, at Thorning er kastet ud i en dyb ledelseskrise, vælgerflugten truer hendes magtgrundlag, og den manglende evne til at sætte sig igennem over for fagbevægelsen rejser spørgsmålet, om det nye socialdemokratiske regeringsprojekt egentlig kan bære igennem i en økonomisk krisetid. Hun fremstår som den svageste statsminister i mange år og har åbenlyse problemer med at kommunikere sine visioner til danskerne og overbevise dem om, at arbejdsudbuddet skal øges, og der skal føres en stram finanspolitik for at redde velfærden på langt sigt.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




