Danmarks uddannelsessystem til eksamen

Danmark er blandt de lande i den vestlige verden, hvor andelen af 25-34-årige med en videregående uddannelse er størst.

Vi er også blandt de lande, hvor flest af dem, der begynder på en videregående uddannelse, rent faktisk gennemfører den.

Det viser OECDs seneste årlige overblik over uddannelsessituationen i medlemslandene “Education at a glance”.

Rapporten, som blev offentliggjort tirsdag i sidste uge, er et lyspunkt i en uge, hvor Danmark ellers har måttet indkassere en nedtur på internationale ranglister over konkurrenceparametre som produktivitet og innovationsevne. Se artikel side 26.

Den nye rapport afslører, at 35 procent af unge danskere på 25-34 år i dag har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Kun Holland og Norge kan bryste sig af et bedre resultat.

Samtidig er danskernes generelle uddannelsesniveau steget med to procentpoint i forhold til sidste år. Således har 27 pct. af alle danskere mellem 25 og 64 år i dag en mellemlang eller lang uddannelse.

Selv skolelærernes løn, som i den hjemlige debat ofte kritiseres for at være alt for lav, fremstår i international sammenligning over gennemsnittet. Og med en gennemsnitlig klassekvotient på knap 20 ligger antallet af elever pr. klasse under det internationale gennemsnit.

Men træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen. Ifølge opgørelsen underviser gymnasielærere i andre OECD-lande næsten dobbelt så meget som danske gymnasielærere.

En dansk gymnasielærer underviser 364 timer om året. Det svarer til cirka 55 pct. af det gennemsnitlige timetal i OECD-landene.

“Det er en udfordring, vi skal tage hånd om,” kommenterede undervisningsminister Tina Nedergaard sidste uge i en pressemeddelelse.

Udviklingen bekymrer imidlertid ikke professor på Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, Palle Rasmussen, som over for dagbladet Information forkyndte:

“Det er et kvalitetstegn, der viser, at der er tid til forberedelse og dygtiggørelse for lærerne.”