Danny Lange: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os”

Han omtales som en rockstjerne inden for kunstig intelligens. Han har bygget platformene bag Uber og Amazon og er nu i gang med computerspilgiganten Unity Technologies i San Francisco. Ifølge danske Danny Lange er menneskeheden ved at udvikle en ny art, som på stort set alle punkter bliver os overlegen.

Når Danny Lange en sjælden gang deler ud af sin enorme indsigt i maskinlæring og kunstig intelligens, AI, på de hjemlige breddegrader, spidses der ører.

Da den danske maskinlæringsekspert i starten af november gæstede Lyngby for at levere et oplæg på minikonference ’Applied AI Event’, der var arrangeret af it-virksomheden 2021.AI og Microsoft Danmark i fællesskab, flokkedes branchens fremmeste danske personligheder og mange unge iværksættere da også omkring ham som groupier omkring en rockstjerne.

Som var han et andet orakel blev Danny Lange her bedt om at give sit syn på alverdens ideer om implementering af AI – lige fra droner, der ud fra millioner af fotos er trænet til selvstændigt at spotte nødsituationer i områder ramt af naturkatastrofer, til smart identifikation af insekter i kombination med kunstig intelligens.

Sidstnævnte vil bl.a. gøre det muligt for danske landmænd at skrue markant ned for anvendelsen af sprøjtemidler, identificere skadedyr eller sørge for målrettet udryddelse af malaria i tropiske områder.

Og der var næsten ikke det felt, hvor han ikke kunne anlægge en ekspertvinkel i forhold til AI. For som Danny Lange siger:

”I fremtiden kan vi træne maskiner til at være eksperter i alting på én gang. Maskinlæring bliver normen, og dermed får vi mulighed for at skabe kunstig intelligens inden for alle felter.”

Hvad er maskinlæring?

Wauw. Umiddelbart noget af et statement. Men egentlig også ganske elementært, for allerede nu vinder maskinlæring frem i rigtig mange sammenhænge og skaber netop kunstig intelligens.

I den relativt simple afdeling gælder det f.eks. for teknikken bag de mange nye personlige, digitale assistenter som Amazon Echo, Google Home og Apples Siri, der kan give os svar på det meste, og som i fremtiden kun bliver markant dygtigere.

Lige så kendt er nok IBM’s supercomputer Watson, der fik sit gennembrud ved at slå Jeopardy-stormestrene i 2011, men som nu også anvendes i alle mulige andre sammenhænge – bl.a. på Herlev Hospital, hvor computeren leder efter brystkræftknuder ved at finde sammenhænge i røntgenbilleder, som lægerne ikke kan få øje på.

Dertil kommer selvkørende biler, smart udnyttelse af overskydende grøn energi, hyperlokale vejrudsigter, bekæmpelse af terrorangreb og den digitale advokat Ross, der på et splitsekund kan gennemtrawle komplekse sager og dermed erstatte advokatfuldmægtige.

Det er alt sammen eksempler på kunstig intelligens, der udfører opgaver, der hidtil har krævet høj menneskelig intelligens. Og inden længe bliver det endda udbredt med robotter – eller systemer – der ud fra maskinlæring vil kunne afkode menneskers humør og motiver.

Simulerede verdener

Selv om Danny Lange helst opererer i maskinrummet, har hans tiltrædelse tidligere i år som Vice President of AI and Machine Learning hos computerspilsfirmaet Unity Technologies, der har over 1 milliard aktive månedlige brugere på verdensplan, endnu en gang været med til at booste hans renommé.

Det har samtidig gjort Unitys egen blog om maskinlæring og kunstig intelligens til en af verdens mest besøgte inden for sit felt. Ligesom den nylige lancering af Unitys åbne platform for maskinlæringsrobotter og virtuelle avatars, hvor researchere kan træne og teste i simulerede verdener, er med til at øge forståelsen for, at kunstig intelligens ikke bare hører computerspil til men reelt griber ind i alle livets forhold.

”Hvor det tidligere handlede om at kode og programmere computere, handler det nu i stedet om at træne computere med data. Tonsvis af data,” forklarer Danny Lange, der hos Unity konsekvent arbejder med såkaldt ’transfer learning’.

Det vil sige træning og afprøvning af systemer i en simuleret verden, hvorefter arbejdsgangene og resultaterne flyttes over i den virkelige. Det kan blandt andet bruges til tests af førerløse biler.

Og det har den enorme fordel, at man i en simuleret verden kan afprøve millioner af scenarier langt hurtigere, ikke mindst de situationer, som man sjældent støder på i den virkelige verden, men som er afgørende for, at den kunstige intelligens virker i enhver sammenhæng.

Ja man kan rent faktisk teste i det uendelige og dermed løbende fodre systemet med de erfaringer, man gør sig, så systemet konstant bliver klogere.

Det var da også selvsamme princip Danny Lange og hans tidligere medarbejderne hos Uber benyttede, da man i sin tid byggede platformen til taxatjenesten.

Den blev netop ved brug af maskinlæring løbende bedre og klogere på virkeligheden, så man til stadighed kunne forudsige alverdens trafiksituationer og tage endnu bedre højde for al tænkelig brugeradfærd, udfald og reaktioner. Altså hvad der virker og ikke virker.

Beregnende ny art

Metoden, der anvendes, går blandt andet ud på, at systemet belønnes hver gang det løser en given opgave. Når Unity Technologies f.eks. skal lære en kyllingefigur i et computerspil op til selv at løse spillets udfordringer, handler det om træning, træning og atter træning. Men også om en belønning, når opgaven løses korrekt, en reward function, som det hedder i Danny Langes verden.

”Det er præcis det samme, som Amazon, Uber og alle andre benytter, når de skal træne deres systemer. De har indbygget en reward function, som får folk til at afgive data. Hver gang du klikker på noget hos Amazon, afgiver du nemlig værdifuld viden, som Amazon lærer ud fra. Det er også derfor, Amazon bliver ved med at eksponere super mange valgmuligheder for deres brugere, så de kan se, hvad der virker. Og hos Unity benytter vi maskinlæring til at blive klogere på, hvad der skal til for at få folk til at blive ved med at spille, når de er lige ved at give op. Det er ikke et spørgsmål om psykologi eller programmering – men om maskinlæring,” siger han.

Ifølge Danny Lange har vi kun lige set begyndelsen i brugen af maskinlæring, altså træning med data, og den enorme kunstige intelligens, vi dermed kan skabe. Konsekvenserne er så omfattende, at det endnu kan være svært at fatte perspektivet, men ifølge Danny Lange handler det helt overordnet om, at vi står foran en ny art.

”Tænk på den kunstige intelligens som en anden art. Den vil aldrig helt forstå os, den kan ikke blive forelsket, den kan ikke blive sur, men den er meget beregnende. Og det betyder, at vi med kunstig intelligens kommer til at få et fundamentalt opgør med alle beslutningsprocesser,” siger maskinlæringens mester, der mener, at vi som den menneskelige race bliver nødt til meget klart at definere, hvor langt vi vil tillade de selvlærende systemer at regere over verden.

Ender vi der, hvor de beslutninger, vi som mennesker kan træffe, altid vil være dårligere end dem, som systemerne kan træffe?

”Ja, det tror jeg. På nær når – eller hvis – vi beslutter os for, hvad vores mål er, og hvad det er, vi vil. Så vi bliver nødt til som mennesker at være forud og sige, hvad det er, vi vil have, og så sørge for, at teknologien arbejder inden for de rammer. For den vil uundgåeligt udvikle sig og blive smartere end os, så vi skal være bossen; vi skal sætte grænserne. Det er svaret.”

LÆS OGSÅ:  Velfærd, sundhed og styring: Kunstig intelligens rykker ind overalt

Forrige artikel Valgets oversete drama Valgets oversete drama Næste artikel Elbus-eksperimenter har kostet København 100 millioner kroner Elbus-eksperimenter har kostet København 100 millioner kroner
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.