Dansk biotek udsultes

Danmarks stærke position inden for lægemidler er truet af et udsultet biotekmiljø. Der investeres i dag betydeligt færre midler i dansk biotekinnovation end tidligere, og antallet af nye danske biotek-selskaber ligger langt under sammenlignelige regioner, viser ny analyse.
Bjarke Wiegand

Mens universitets- og hospitalsmiljøer i Stockholm, München, Basel, Paris og Boston sprøjter nye, innovative biotekselskaber ud, hænger biotekklyngen i den danske hovedstadsregion vældigt i bremsen. Målt på en sammenlignelig forskningsmængde bliver der i gennemsnit skabt dobbelt så mange biotek spinouts i hver enkelt af de øvrige regioner, end der gør i København.

De seneste tre år har antallet af nyetableringer generelt været fire gange så højt i Boston og dobbelt så højt i Stockholm-Uppsala og Cambridge som i Hovedstadsregionen. Se figur 1. Og samlet set har de nærmeste regioner, Stockholm og Cambridge, i dag henholdsvis dobbelt så mange og tre gange så mange biotekselskaber som København.

Hovedstaden hænger i bremsen

Figur 1 | Forstør   Luk

Der etableres langt færre nye biotekselskaber i Danmark end i mange af de regioner, vi konkurrerer mod. Særligt hvad angår biotek-spinouts fra universiteter, ligger København helt i bund.

Kilde: IRIS Group, Analyse af perspektiver og vækstbarrierer for udvikling af dansk biotek, marts 2017.

Det viser en spritny analyse og benchmark af Danmarks biotekklynge, som offentliggøres i dag.

Analysen, der er udarbejdet af konsulenthuset IRIS Group for bl.a. Region Hovedstaden, Erhvervs- og Vækstministeriet samt Styrelsen for Forskning og Innovation, kommer blot 5 dage før, at regeringens Vækstteam for Life Science på fredag lander sine anbefalinger. Og den vækker bekymring hos vækstteamets formand, administrerende direktør for medicinalselskabet Lundbeck, Kåre Schultz.

”Det er meget, meget vigtigt for Danmark, som life science-nation at have rammebetingelser i verdensklasse inden for biotek. Det har vi ikke i øjeblikket, så det skal vi gøre noget ved,” siger han.

Han ønsker ikke at afsløre vækstteamets anbefalinger. Men han understreger, at situationen er alvorlig, og at det er nødvendigt at forbedre investerings- og kapitalmiljøet omkring biotek.

LÆS OGSÅ: Mr. Life Science: Rammevilkår i verdensklasse er et must

Den prioritering underbygges i analysen, som konkluderer, at den primære årsag til at etableringen af nye danske biotekselskaber halter efter de øvrige regioner, er ”mangel på kapital i hele værdikæden fra kommercialisering af forskning til finansiering af omkostningstunge kliniske forsøg”.

Færre midler end tidligere

Ifølge analysen er der i dag betydeligt færre midler – og færre aktører – til at finansiere og investere i dansk biotekinnovation, end der er i de øvrige regioner. Såvel adgangen til offentlige tilskudsmidler som antallet af private investorer ligger således under flere af de andre biotekregioner. Og der er også færre såkaldte ’proof-of-concept’-midler til rådighed til at modne og teste lovende forskningsresultater på universiteterne.

Biotek-investeringer styrtdykker

Figur 2 | Forstør   Luk

Danske fondes ventureinvesteringer i dansk life science er styrtdykket til en tredjedel af niveauet i 2006-07.

Kilde: IRIS Group, Analyse af perspektiver og vækstbarrierer for udvikling af dansk biotek, marts 2017.

En særligt bekymrende tendens er, at investerings- og kapitalmiljøet i Hovedstadsregionen, der er base for ca. 95 procent af den danske bioteksektor, er blevet ringere med tiden. De danske innovationsmiljøer er i praksis stoppet med at investere i rød biotek – det vil sige den del af bioteksektoren, der vedrører udvikling af nye lægemidler. Det skyldes, ifølge rapporten, de lange udviklingstider og de store udgifter forbundet med at få nye lægemidler på markedet. I stedet investeres i andre teknologiområder, som eksempelvis it og cleantech. Helt galt er det gået med ventureinvesteringerne i dansk life science, der i dag kun er en tredjedel af niveauet i 2006-07. Se figur 2.

Store selskaber trækker læsset

At den danske biotekklynge fortsat kan markere sig på verdenskortet, skyldes at en meget stor del af væksten og udviklingen i klyngen bæres af selskaber, der blev etableret før 2005. Flere af disse, som Bavarian Nordic, Zealand, Ascendis Pharma og Forward Pharma, har stor succes og er i dag blandt de højest værdiansatte biotekvirksomheder i Europa.

Men mange af de etablerede virksomheder er i de senere år blevet solgt til store farmaselskaber eller er blevet børsnoteret i udlandet, fordi de ikke har kunnet rejse kapital i Danmark. De seneste 11 børsnoteringer af danske biotekselskaber er således sket på udenlandske børser. Bekymringen er, at de på længere sigt flytter helt ud af landet for at få hovedsæde dér, hvor næste runde af kapital skal hentes.

Samtidig konkluderer analysen, at udviklingen af nye store selskaber er gået i stå. De yngre selskaber tiltrækker langt mindre kapital end deres ældre kolleger gjorde i deres tidlige udvikling, og de vokser langsommere. Endvidere bygges de fra start i stigende grad op om en ambition om salg til større farmaselskaber, frem for selv at satse på at bringe produkter på markeder og udvikle sig til store selskaber.

Dette bekymrer Sten Verland, partner i venturefonden Sunstone Capital, der investerer i dansk biotek.

”Vi står med en underskov af selskaber, som aldrig får chancen, fordi der mangler kapital. Og hvis vi lader stå til, taber vi et af Europas stærkeste biotekmiljøer på gulvet,” siger Sten Verland.

Erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) har ikke ønsket at kommentere på analysen, før regeringens Vækstteam for Life Science har afleveret sine anbefalinger på fredag.

LÆS OGSÅ: Spæde biotekselskaber savner risikovillig kapital


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu