Dansk cleantech skal geares til globalisering
Den danske cleantech-branche er generelt dårligt rustet til den globalisering, der sidste uge ramte den danske vindmølleindustri. Størstedelen af virksomhederne vover sig ikke uden for hjemmemarkedet. Eksporten går primært til nærmarkeder som Norden og Tyskland. Og langt de færreste har åbnet deres innovationsproces op for samarbejde med internationale aktører, leverandører og kunder.
Det viser en kortlægning af den danske cleantech-sektor, som Energistyrelsen og erhvervsorganisationen DI Energibranchen offentliggjorde i sidste uge. Undersøgelsen viser, at sektoren lige nu er inde i en positiv vækstbølge. Over en fjerdedel af virksomhederne har forventninger om tocifrede vækstrater de kommende to år. Men den afslører også, at sektoren primært satser på at hente fremtidens omsætning på hjemmemarkedet og det nordeuropæiske nærmarked. Og at størstedelen af cleantech-virksomhederne kun har ringe erfaring i at samarbejde internationalt og konkurrere på det globale marked.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




