For et par år siden døde en af ​​de sidste traditionelle møbelsnedkere, Ejner Pedersen; det var ham, der bragte en stor del af Hans J. Wegners og Poul Kjærholms designs til verden. Pedersen vil blandt andet blive husket for at have sagt:

”Jeg siger normalt, at vi laver gratis møbler. Hvis du giver så mange penge for en stol i dag, vil du om mange år – når du er færdig med at bruge den – kunne sælge den til det samme.”

Det er en tilgang, der meget præcist svarer til principperne bag den cirkulære økonomi, hvor produkter designes til genbrug og genanvendelse.

For Ejner Pedersen var det simpelthen et spørgsmål om kvalitet, både af materiale, håndværk og æstetik, for derved at sikre, at produktet ville bestå tidens test og stadig fungere og være æstetisk attraktivt mange år senere.

Holdbarhed, både funktionelt og æstetisk, er således en del af den danske designtraditions kerne og essentiel for dens succes. 

’Form følger funktion’ er et andet gennemgående princip for dansk design: intentionen om, at brugeren og brugsværdien er i centrum for løsningerne, der designes. Ikke som en begrænsning, men tværtom som et kreativt benspænd, der højner den endelige løsning.

Fokus på funktionen gjorde formen bedre, og dermed var funktionalismen ikke blot en æstetisk stil, men også en filosofi, der sikrer, at vi har et ambitiøst formål og placerer brugsværdien i centrum. Succes måles i den kontinuerlige brug af produktet, ikke alene i, hvor mange der er langet over disken i butikken.

Kvalitet til de mange

Det var, da verden var ved at komme sig fra verdenskrigene og havde travlt med at opbygge vores byer, virksomheder og samfund, at den danske designindustri virkelig blomstrede, og de ikoniske designs, som vi stadig værdsætter og efterspørger i dag, blev skabt.

En stor del af de smukt designede produkter fra den tid er aldrig blevet til affald. Tværtimod. Takket være den høje kvalitet af materialer og et design med fokus på funktionalitet og æstetisk værdi er produkterne stadig i brug og holder deres værdi. Videregivet og solgt fra generation til generation. 

I stedet for at opfatte det sociale formål som en barriere for kommerciel succes betragtede designerne det som en positiv, kreativ begrænsning, der højnede den overordnede løsning.

I efterkrigstiden tjente dansk design et afgørende samfundsmæssigt formål med at genopbygge samfundet og demokratisere velstand. Der blev skabt et miljø i Danmark, hvor design kunne trives, ved at skabe forbindelser mellem samfundsmæssigt formål, konkret funktion og æstetisk ambition. 

I stedet for at opfatte det sociale formål som en barriere for kommerciel succes betragtede designerne det som en positiv, kreativ begrænsning, der højnede den overordnede løsning. Der var ikke nogen unødige lag af kompleksitet, men kvalitet i øjenhøjde med brugeren. En stil, der udviklede sig parallelt med velfærdsstaten, hvor flere fik mulighed for kvalitet, men færre havde råd til frås.

Knaphed som kreativ udfordring

I dag med klima- og biodiversitetskrisen er der kommet et nyt vigtigt formål at tage højde for, men det viser sig, at den danske designtilgang, der kombinerer samfundsmæssig hensigt og æstetik, igen får relevans.

Knapheden af ressourcer er igen begyndt at gå op for os. Vi skal levere meget mere værdi med meget færre ressourcer, og netop dér kommer den danske designarv og vores lutheranske forfædre i spil. For Danmark har en lang tradition for at omfavne kreative udfordringer og vende knaphed til en styrke. Nogle af vores største virksomheder som Grundfos og Danfoss har bygget globale forretninger som svar på en knaphed af ressourcer og behovet for energieffektivitet. 

I dag med klima- og biodiversitetskrisen er der kommet et nyt vigtigt formål at tage højde for, men det viser sig, at den danske designtilgang, der kombinerer samfundsmæssig hensigt og æstetik, igen får relevans.

Den samme tilgang til løsninger ser vi igen i dag, hvor eksempelvis CIP har taget skridtet videre for ikke blot at minimere energiforbruget, men helt at erstatte de fossile energikilder med fornybar energi. Ligesom Danfoss og Grundfos forvandler de knaphed til innovation og bruger begrænsninger som en mulighed for at tænke kreativt og designe løsninger, der ikke kun er økonomisk rentable, men også bidrager positivt til samfundet.

Et andet eksempel, der bygger bro mellem arven og nutiden, er cykelkulturen. København reducerede biltrafik og kulstofemissioner gennem infrastrukturdesign, der gjorde cykling til en attraktiv transportform. En transformation, som samtidig forbedrede folkesundheden og styrkede Københavns brand, hvilket positivt påvirkede byens økonomi gennem turisme, tiltrækning af talenter og forretningsmuligheder. En stærk kontrast til Københavns tilstand i 1980'erne, hvor byen var på randen af konkurs.

De mange designløsninger, der har gjort København til en by, der indbyder til at bruge cyklen, er et håndgribeligt eksempel på, at bæredygtighed ikke nødvendigvis kræver kompromis. Tværtimod viser det sig – igen – at kvalitet og omsorg for både brugeren og planeten kan være en positiv, kreativ begrænsning.

Vi har brug for sådanne eksempler til at guide os, fordi bæredygtighed i alt for lang tid har været forbundet med kompromis med hensyn til økonomi, kvalitet og æstetik.

Ligesom datidens danske designere så deres samfundsmæssige formål som et positivt kreativt benspænd, der højnede det endelige design, kan vi også omfavne vores planetariske grænser som en positiv og kreativ begrænsning.

At kigge mod arven betyder ikke, at alting kan forblive, som det plejer. Tværtom. I stedet handler det om at træne evnen til at stille spørgsmål til de eksisterende sociale konstruktioner, vi tager for givet som naturlige væremåder, og at turde tænke udover det vante for at formgive en ny fremtid.

Designtænkning er blevet et meget populært og ofte lidt luftigt begreb, men går vi tilbage til kernen og den danske designtradition, møder vi designtænkning i datidens måde at sætte spørgsmålstegn ved gældende normer og se muligheder, hvor andre kun så forhindringer. 

Vi kan hæve ambitionerne for dansk design og indfri det lidt glemte potentiale for at rykke samfundet mod en bæredygtig fremtid ved at lade os inspirere af traditionen. 

Vi har brug for kreativitet og kunsthåndværk, for hvordan kunne en hverdag uden fossile brændstoffer se ud? Hvordan ville der lugte? Hvordan ville du føle?

Vi kan hæve ambitionerne for dansk design og indfri det lidt glemte potentiale for at rykke samfundet mod en bæredygtig fremtid ved at lade os inspirere af traditionen og sikre, at designet – hvad end vi taler om materialer, produkter, nye forretningsmodeller eller systemdesign – holder sin relevans i fremtiden til gavn for både vores fælles miljø og den enkeltes økonomi.

Når vi re-designer både produkter og forretningsmodeller, kan selv en bygning eller et lille objekt indeholde løsninger, verden leder efter. Den ambition er vi i Danmark, med en designtradition i absolut verdensklasse, ualmindeligt godt positioneret til at levere på.