Fokus på funktion, kvalitet og evnen til at se knaphed som et kreativt benspænd. De principper, der formede dansk designs klassikere, er i allerhøjeste grad relevante, når vi skal designe de produkter, der skal være klassikerne i en bæredygtig, cirkulær og CO2-neutral fremtid, siger Ditte Lysgaard Vind, der har viet sit professionelle virke til at fremme bæredygtigt design.