Den kommende Nice-traktat skal ikke til folkeafstemning, og alt tyder på, at den ud over regeringen og ja-partierne også vil kunne få opbakning fra SF og Kristeligt Folkeparti. Dermed synes et nyt dansk EU-drama at være aflyst. Når de to euro-nej-partier tøver, skyldes det først og fremmest et ønske om at bevare deres EU-skeptiske profil, både udadtil og indadtil - og selvfølgelig også at presse regeringen til at gøre sit yderste på EU-topmødet senere i denne uge. Regeringen har imidlertid allerede nu ryddet så mange af de særlige danske problemer af vejen, at de resterende vanskeligt kan overskygge optagelsen af de øst- og centraleuropæiske lande, der er hovedformålet med traktatrevisionen - og det højest prioriterede EU-spørg-smål i begge partier.