Finansielle virksomheder i Danmark vil i de kommende år bliver ramt af både et europæisk og et dansk skattesmæk. Dels vil de blive ramt af den transaktionsbeskatning, som en række toneangivende EU-lande agter at indføre, og dels vil de blive ramt af den øgede lønsumsafgift, som regeringen lægger op til i Vækstplan DK, fordi man ikke ønsker, at finanssektoren skal få glæde af den nedsættelse af selskabsskatten, der også er indeholdt i vækstplanen.

Det viser Mandag Morgens gennemgang af de høringssvar, som alle betydelige brancheorganisationer i den danske finanssektor før påske afleverede i Skatteministeriet i forbindelse med det EU-lovforslag, der skal danne grundlaget for indførelsen af den finansielle transaktionsskat i 11 eurolande.

Den danske regering har hidtil afvist at indføre transaktionsskatten i Danmark. Når danske banker, pensionsselskaber m.v. alligevel rammes, skyldes det, at den er udformet på en sådan måde, at der skal betales afgift af handler, som enten finder sted med en partner i et af de 11 lande, eller som vedrører et aktiv med oprindelse i et af de samme lande. Dette sidstnævnte såkaldte ”udstedelsesprincip” gør, at skatten får en rækkevidde langt ud over de deltagende lande.

Hvor stor regningen bliver for den danske finansielle sektor, har hverken bankernes organisation, Finansrådet, eller brancheorganisationen Forsikring & Pension ønsket at give et bud på. Men landets største pensionsselskab, ATP, vurderer, at havde skatten været indført i 2012, skulle ATP alene have betalt ”flere hundrede millioner kroner”.

Da banker, kreditforeninger og andre finansielle virksomheder tilsammen gennemfører væsentligt flere transaktioner end det statsejede pensionsselskab, er det ifølge Mandag Morgens kilder rimeligt at antage, at finansskatten i 2012 ville have udløst en regning på mere end en milliard kr. til den danske finanssektor.

Transaktionsskat rammer meget bredt

Underdirektør i ATP Anders Svennesen understreger, at ATP ”naturligvis” fremover vil forsøge at tilrettelægge sine handler således, at afgiften bliver mindst mulig. ATP vil med andre ord forsøge at handle med aktiver og handelspartnere, der ikke vil være omfattet af afgiften. Men dette bliver i sig selv vanskeligt, fordi EU-Kommissionen i sit seneste udspil har lagt op til en betydelig udvidelse af finansskattens territoriale rækkevidde.

”EU-Kommissionen prøver virkelig at ramme bredest muligt. Hvis vi handler en amerikansk obligation med eksempelvis Deutsche Bank, så vil den transaktion også blive beskattet. Og det samme med en tysk obligation, som vi handler med en amerikansk bank,” siger Anders Svennesen.

Han mener, at problemet især er, at der bliver tale om en skat på ”transaktioners transaktioner”:

”Hvis ATP går ud og sælger en obligation til en bank, så har banken som oftest brug for at afdække risikoen. Banken er nødt til at anvende rentefutures eller lignende instrumenter for at afdække risikoen, inden de sælger obligationen videre til en anden kunde. Derfor kan der være mange transaktioner forbundet med en enkelt transaktion, men samtlige transaktioner skal beskattes,” siger Svennesen.

Han frygter, at likviditeten på det store europæiske marked for tyske statsobligationer og eksempelvis europæiske renteswaps bliver forringet:

”Det vil gøre det sværere og dyrere for os at afdække vores pensionsforpligtelser. En stor del af vores afdækning ligger i europæiske renteswaps og tyske statsobligationer, fordi det danske marked ikke er stort nok. Helt generelt vil skatten betyde, at det bliver sværere at købe og sælge værdipapirer,” siger Svennesen.

Ud over de fire store eurolande Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien er også Belgien, Estland, Grækenland, Portugal, Slovakiet, Slovenien og Østrig klar til at indføre transaktionsskatten. Det kan langtfra udelukkes, at flere eurolande vil tilslutte sig skatten, som der særligt i Tyskland og Frankrig er stort politisk momentum bag. En endelig afklaring ventes dog ikke før efter det tyske forbundsdagsvalg til september.

I den danske finanssektors brancheorganisationer arbejder man fortsat – ligesom i internationale brancheorganisationer – på at begrænse rækkevidden af finansskatten mest muligt. Britiske finansvirksomheder og Luxembourgs regering har ligefrem luftet muligheden af at tage et opgør om skatten ved EU-Domstolen, fordi man mener, at den vil være ulovlig at pålægge EU-lande, som ikke selv indfører skatten.

Politisk set er det dog næppe realistisk, at Luxembourg, som i øjeblikket er under voldsomt internationalt pres for at lempe sin bankhemmelighed, skulle vælge at udfordre stormagterne Tyskland og Frankrig i forhold til finansskatten.

Dobbelt skat kan koste job

Torsten Schiøler, der er chefkonsulent i Forsikring & Pension og pennefører for organisationens høringssvar, fastholder, at man i Danmark endnu ikke har opgivet håbet om at slippe helt uden om at skulle betale den nye skat:

”Vi arbejder fortsat på at få forhindret transaktionsskatten – eller, hvis den kommer, at få friholdt nogle af de aktivtyper – særligt finansielle instrumenter – som vore medlemsvirksomheder anvender for at minimere risikoen for ikke at kunne leve op til deres forpligtelser over for kunderne,” siger Schiøler til Mandag Morgen.

Lisbeth Baastrup, økonomisk konsulent i lønmodtagerorganisationen FTF, støtter i modsætning til de finansielle brancheorganisationer indførelsen af transaktionsskatten i Europa. Til gengæld er hun meget kritisk over for den danske regerings planer om at gå europæisk enegang ved at sige nej til skatten og i stedet øge lønsumsafgiften. Hun mener, at den dobbelte beskatning vil føre til flere jobtab i sektoren. Se figur 1.

[graph title="Skatten på finansjob skal stige" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/829f7-fig_skatten_paa_finansjobs_skal_stige.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/06665-fig_skatten_paa_finansjobs_skal_stige.png" text="Regeringen vil hæve lønsumsafgiften for den finansielle sektor. Pengeinstitutter og andre momsfritagne finansielle virksomheder betaler i dag en lønsumsafgift på 10,9 pct. Frem til 2021 skal afgiften stige til 15,3 pct."]Kilde: Skatteministeriet. [/graph]

”Det er klart, at når danske finansielle virksomheder skal til at betale en ny skat på transaktioner i kraft af den måde, som den finansielle transaktionsskat bliver skruet sammen på, samtidig med at de skal betale en stigende lønsumsafgift på deres ansatte, så bliver de ramt dobbelt,” siger hun.

Skatteministeriet vurderede i foråret 2012, at dansk deltagelse i finansskatten ville give et provenu på omkring 6,5 milliarder kr. til den danske statskasse. Men regeringen, med økonomiminister Margrethe Vestager i spidsen, afviser fortsat at indføre skatten i Danmark, selv om hun dog senest har understreget, at man ”ud af øjenkrogen” følger indførelsen af finansskatten i de 11 lande.

Både hos De Radikale, SF og Socialdemokraterne er der blandt menige medlemmer et udbredt ønske om, at Danmark skal indføre finansskatten. I regeringsgrundlaget fra september 2011 hedder det, at ”regeringen vil gå forrest i EU i kampen for indførelse af en global skat på finansielle transaktioner”.

Ud over de allerede nævnte danske betænkeligheder peger realkredittens brancheorganisationer, Realkreditforeningen og Realkreditrådet, på, at det danske realkreditsystem vil blive ramt hårdt.

Dette skyldes til dels, at realkreditobligationer har en meget større betydning for ejendomsfinansieringen i Danmark end f.eks. i Tyskland. Således udgjorde realkreditobligationerne ultimo 2011 ifølge Realkreditrådet 146 pct. af BNP i Danmark, mens det tilsvarende tal i Tyskland var 9 pct. Ifølge Realkreditrådet ligger ca. 15 pct. af de danske obligationer hos udenlandske investorer, hvoraf en betydelig del er fra Tyskland eller Frankrig.

Da de danske realkreditobligationer handles meget på det såkaldte sekundære marked i forbindelse med låneomlægninger, vil de i høj grad blive ramt af finansskatten, hvis de sælges til et af de 11 lande, der indfører skatten.

”En sådan skattebetaling vil blive direkte afspejlet i prisen på realkreditlån,” skriver Realkreditrådet i sit høringssvar til Skatteministeriet.