Regeringens strategi med at bruge Dansk Folkeparti som et skræmmebillede for at forhindre en borgerlig regering virker ikke. Det fremgår af en undersøgelse, som Ugebrevet har foretaget i samarbejde med analyseinstituttet ACNielsen AIM. Undersøgelsen viser, at et relativt flertal i befolkningen foretrækker en VK-regering - og at det også er tilfældet, selvom den kun kan bringe sig til magten ved hjælp af Dansk Folkeparti. Afhængigheden af Dansk Folkeparti er dog et lidt større handicap for Anders Fogh Rasmussen, end SF og Enhedslisten er det for Poul Nyrup Rasmussen. Professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet, betegner resultatet som overraskende. Han siger, at effekten er så lille, at regeringen næppe kan overvinde det nuværende efterslæb i meningsmålingerne ved at “true” vælgerne med, at en bor-gerlig regering vil give Pia Kjærs-gaard magt. CD og Kristeligt Folkepartis vælgere er dog mere påvirkelige over for en skræmmekampagne end vælgerne i andre partier, da de to midterpartier er blandt de mest flygt-ningevenlige i Folketinget. Det kan trække dem i retning af en SR-regering.