Dansk Folkeparti gider ikke tælle til 90 i udenrigspolitikken

KOMMENTAR: Topfolkene i DF ønsker, at Danmark træder ud af EU, og kræver samtidig, at Danmark siger fra over for ’kommunist-Kina’. Det bliver aldrig regeringspolitik. Forklaringen må være, at partiet ikke mener det alvorligt, når man bedyrer, at man er klar til at påtage sig et regeringsansvar, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Dansk Folkeparti er i udenrigspolitisk forstand endnu ikke et regeringsrelevant parti.

Anderledes kan konklusionen ikke være, efter partiets topfolk, Kristian Thulesen Dahl og Søren Espersen, på det seneste har stillet krav til både Danmarks EU-politik og Kina-politik, som hverken statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) eller Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kan eller vil imødekomme.

Når det gælder udenrigspolitikken, er Dansk Folkeparti tilsyneladende fuldstændig ligeglad med mantraet om, at man skal kunne tælle til 90, som partiets folk ellers bruger i mange indenrigspolitiske sammenhænge.

At partiets forsvarsordfører, Marie Krarup, som er venligt stemt over for Rusland, så samtidig excellerer i udtalelser, der strider direkte mod officiel dansk sikkerhedspolitik, fuldender billedet af et parti, der på centrale udenrigspolitiske områder endnu ikke er modent til at påtage sig et regeringsansvar. DF’s udenrigspolitiske udmeldinger er så firkantede, at de dårligt kan opfattes som andet end klare signaler om, at Dansk Folkeparti har tænkt sig at tage endnu en runde som ubundet protestparti.

Tag partiformand Kristian Thulesen Dahl, der stædigt holder fast i, at danskerne skal til folkeafstemning om fortsat medlemskab af EU, selv om man kan se, hvad Brexit har betydet for Storbritannien. Eller Søren Espersen, der har taget sigte efter Kinas kommunistiske ledelse, som han mener, at en fremtidig dansk regering bør kritisere kraftigt, ligesom han til Børsen udtaler, at danske virksomheder bør se sig om efter andre markeder end det kinesiske.

Lad os behandle EU-politikken først. Er det et realistisk og fornuftigt scenarie, at Danmark forlader EU? Nej, det er det ikke, eftersom mindst 115 medlemmer af Folketinget fra V, K, S, R, Å og SF er overbeviste EU-tilhængere. Hertil kommer, at Danmarks store interesseorganisationer – fra DI og LO over DA og Dansk Metal til Landbrug & Fødevarer og for den sags skyld Danmarks Naturfredningsforening – er af den overbevisning, at danskerne, Danmark som land, virksomhederne, svineavlerne og frøerne i de danske vandhuller er rigtig godt tjent med, at Danmark er medlem af EU.

Eftersom økonomi ikke er nogen eksakt videnskab, er det klart, at det ikke med fuldstændig sikkerhed kan fastslås, hvad Brexit-resultatet i 2016 har betydet. Men hvis man følger med i de daglige meldinger fra Storbritannien, vil man vide, at erhvervslivet, fra London til jordbærproducenterne i Leicestershire, alle kæmper med de negative konsekvenser af Brexit.

Hvis Dansk Folkeparti skulle få held til at tvinge Lars Løkke eller Mette Frederiksen til at afgive et løfte om en afstemning om Danmarks fremtid i EU, vil man opleve en gentagelse af den politiske tragedie, der har udspillet sig, siden konservative britiske medlemmer af Underhuset før valget i 2015 fik daværende premierminister David Cameron til at love at gennemføre den afstemning, som i 2016 endte med et flertal for Brexit. Om ikke andet er Camerons lynexit efter Brexit-resultatet en klar reminder til Løkke og Frederiksen om ikke gentage den britiske afstemning – en reminder, der næppe er nødvendig, eftersom begge partiformænd, når al partitaktik er skrællet bort, forekommer at være overbeviste om, at Danmark er bedst tjent med at blive i EU.

Når Kristian Thulesen Dahl leger med tanken om, at Danmark skal forlade EU, er det – som Berlingske skrev i en leder forleden – ikke danskernes interesser, partiformanden forsøger at varetage. Det, DF-formanden gør, er at varetage DF’s snævre partitaktiske interesser i stedet for at gribe ud efter regeringsansvaret, sådan som han ellers har bedyret, at partiet vil gøre.

Europapolitikken er altså i DF-ledelsens optik fortsat et område, hvor man ikke behøver at kunne tælle til 90. Til gengæld er han tro mod Dansk Folkepartis principprogram, hvor det allerede i linje tre i afsnittet om udenrigspolitik slås fast, at DF vil have Danmark ud af EU.

”Dansk Folkeparti ønsker et venskabeligt og dynamisk samarbejde med alle demokratiske og frihedselskende nationer i verden, men vi vil ikke acceptere, at Danmark afgiver suverænitet. Heraf følger, at Dansk Folkeparti er modstander af Den Europæiske Union,” står der med en ordlyd, som i realiteten burde overflødiggøre enhver diskussion om Dansk Folkepartis deltagelse i en regering.

Men Thulesen Dahl bliver ved med både at ville blæse og have mel i munden, uden at det stopper debatten om partiets regeringsdeltagelse.

Også i Kina-politikken har Dansk Folkeparti synspunkter, der rimer meget dårligt med DF’s eget mantra om, at man skal kunne tælle til 90.

Partiets udenrigsordfører og næstformand, Søren Espersen, gjorde sig forleden til fortaler for, at Danmark skal gå i rette med Kinas politiske ledelse. Danmark skal holde op med ”at hoppe og danse efter kommunist-Kinas pibe,” sagde Espersen i Børsen, hvor han sågar opfordrede til, at danske virksomheder skal finde andre markeder end det kinesiske.

Hvis DF ønsker en principfast Kina-politik, er den eneste realistiske vej at gå via EU, hvor Danmark kunne forsøge at overbevise de øvrige EU-lande om, at man bør udvikle en troværdig Kina-politik, som værner om menneskets rettigheder, sådan som vi gør det i Europa. EU er i kraft af sin størrelse en handelspolitisk partner, som kineserne har respekt for.

Danmarks Kina-politik er i dag i høj grad præget af pandadiplomati og grøn energimerkantilisme, men i den forstand adskiller vi os ikke fra de fleste andre EU-lande. Alle nationale ledere i Europa står med hatten i hånden, når de møder Kinas politiske ledelse, og de har meget svært ved at få markeret, at man ikke kan lide kinesiske krænkelser af menneskelige og borgerlige frihedsrettigheder.

Det er en skændsel, og det bør påtales af alle politikere, der kan tale frit. Omvendt er det et mærkværdigt udfald fra Dansk Folkeparti, der efter Kristian Thulesen Dahls udsagn støtter Lars Løkke som statsminister efter det kommende valg og samtidig ønsker at indtræde i en blå regering.

Bundlinjen er, at DF’s udenrigspolitik på det retoriske plan reelt er uden bund i virkeligheden på centrale områder. Dette har kunnet fungere, fordi Dansk Folkeparti hidtil har holdt sig langt væk fra regeringsansvar, og fordi man i Folketinget igen og igen lægger stemmer til politiske aftaler, der accepterer Danmarks aktuelle udenrigspolitiske status.

Hvis vi skulle tage Dansk Folkeparti på ordet, ville enhver tale om partiets deltagelse i en regering høre op – men det skal vi åbenbart ikke.



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Tidligere nyhedsredaktør, udenrigskorrespondent og klimaredaktør på Berlingske. Har igennem 20 år beskæftiget sig indgående med Europas udvikling.

LÆS MERE
Forrige artikel Håndtér forandringer som en trussel mod medarbejderne Håndtér forandringer som en trussel mod medarbejderne Næste artikel Fri os for grønne ayatollaher Fri os for grønne ayatollaher
  • Anmeld

    Rasmus Gjedssø Bertelsen · Professor, UiT Norges arktiske universitet

    Hvis engelske konservative kan, hvorfor kan DF så ikke?

    Alt sammen rigtigt, men hvis engelske konservative (som dog har regeret et imperium og en vigende stormagt i lange perioder) kan føre udenrigspolitik på den måde, hvorfor må DF så ikke?

    Det lyder ikke fair...

    Det siger så nok mere om niveauet hos de engelske konservative (og GOP for den sags skyld).


Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør