Dansk Folkeparti gider ikke tælle til 90 i udenrigspolitikken

KOMMENTAR: Topfolkene i DF ønsker, at Danmark træder ud af EU, og kræver samtidig, at Danmark siger fra over for ’kommunist-Kina’. Det bliver aldrig regeringspolitik. Forklaringen må være, at partiet ikke mener det alvorligt, når man bedyrer, at man er klar til at påtage sig et regeringsansvar, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Dansk Folkeparti er i udenrigspolitisk forstand endnu ikke et regeringsrelevant parti.

Anderledes kan konklusionen ikke være, efter partiets topfolk, Kristian Thulesen Dahl og Søren Espersen, på det seneste har stillet krav til både Danmarks EU-politik og Kina-politik, som hverken statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) eller Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kan eller vil imødekomme.

Når det gælder udenrigspolitikken, er Dansk Folkeparti tilsyneladende fuldstændig ligeglad med mantraet om, at man skal kunne tælle til 90, som partiets folk ellers bruger i mange indenrigspolitiske sammenhænge.

At partiets forsvarsordfører, Marie Krarup, som er venligt stemt over for Rusland, så samtidig excellerer i udtalelser, der strider direkte mod officiel dansk sikkerhedspolitik, fuldender billedet af et parti, der på centrale udenrigspolitiske områder endnu ikke er modent til at påtage sig et regeringsansvar. DF’s udenrigspolitiske udmeldinger er så firkantede, at de dårligt kan opfattes som andet end klare signaler om, at Dansk Folkeparti har tænkt sig at tage endnu en runde som ubundet protestparti.

Tag partiformand Kristian Thulesen Dahl, der stædigt holder fast i, at danskerne skal til folkeafstemning om fortsat medlemskab af EU, selv om man kan se, hvad Brexit har betydet for Storbritannien. Eller Søren Espersen, der har taget sigte efter Kinas kommunistiske ledelse, som han mener, at en fremtidig dansk regering bør kritisere kraftigt, ligesom han til Børsen udtaler, at danske virksomheder bør se sig om efter andre markeder end det kinesiske.

Lad os behandle EU-politikken først. Er det et realistisk og fornuftigt scenarie, at Danmark forlader EU? Nej, det er det ikke, eftersom mindst 115 medlemmer af Folketinget fra V, K, S, R, Å og SF er overbeviste EU-tilhængere. Hertil kommer, at Danmarks store interesseorganisationer – fra DI og LO over DA og Dansk Metal til Landbrug & Fødevarer og for den sags skyld Danmarks Naturfredningsforening – er af den overbevisning, at danskerne, Danmark som land, virksomhederne, svineavlerne og frøerne i de danske vandhuller er rigtig godt tjent med, at Danmark er medlem af EU.

Eftersom økonomi ikke er nogen eksakt videnskab, er det klart, at det ikke med fuldstændig sikkerhed kan fastslås, hvad Brexit-resultatet i 2016 har betydet. Men hvis man følger med i de daglige meldinger fra Storbritannien, vil man vide, at erhvervslivet, fra London til jordbærproducenterne i Leicestershire, alle kæmper med de negative konsekvenser af Brexit.

Hvis Dansk Folkeparti skulle få held til at tvinge Lars Løkke eller Mette Frederiksen til at afgive et løfte om en afstemning om Danmarks fremtid i EU, vil man opleve en gentagelse af den politiske tragedie, der har udspillet sig, siden konservative britiske medlemmer af Underhuset før valget i 2015 fik daværende premierminister David Cameron til at love at gennemføre den afstemning, som i 2016 endte med et flertal for Brexit. Om ikke andet er Camerons lynexit efter Brexit-resultatet en klar reminder til Løkke og Frederiksen om ikke gentage den britiske afstemning – en reminder, der næppe er nødvendig, eftersom begge partiformænd, når al partitaktik er skrællet bort, forekommer at være overbeviste om, at Danmark er bedst tjent med at blive i EU.

Når Kristian Thulesen Dahl leger med tanken om, at Danmark skal forlade EU, er det – som Berlingske skrev i en leder forleden – ikke danskernes interesser, partiformanden forsøger at varetage. Det, DF-formanden gør, er at varetage DF’s snævre partitaktiske interesser i stedet for at gribe ud efter regeringsansvaret, sådan som han ellers har bedyret, at partiet vil gøre.

Europapolitikken er altså i DF-ledelsens optik fortsat et område, hvor man ikke behøver at kunne tælle til 90. Til gengæld er han tro mod Dansk Folkepartis principprogram, hvor det allerede i linje tre i afsnittet om udenrigspolitik slås fast, at DF vil have Danmark ud af EU.

”Dansk Folkeparti ønsker et venskabeligt og dynamisk samarbejde med alle demokratiske og frihedselskende nationer i verden, men vi vil ikke acceptere, at Danmark afgiver suverænitet. Heraf følger, at Dansk Folkeparti er modstander af Den Europæiske Union,” står der med en ordlyd, som i realiteten burde overflødiggøre enhver diskussion om Dansk Folkepartis deltagelse i en regering.

Men Thulesen Dahl bliver ved med både at ville blæse og have mel i munden, uden at det stopper debatten om partiets regeringsdeltagelse.

Også i Kina-politikken har Dansk Folkeparti synspunkter, der rimer meget dårligt med DF’s eget mantra om, at man skal kunne tælle til 90.

Partiets udenrigsordfører og næstformand, Søren Espersen, gjorde sig forleden til fortaler for, at Danmark skal gå i rette med Kinas politiske ledelse. Danmark skal holde op med ”at hoppe og danse efter kommunist-Kinas pibe,” sagde Espersen i Børsen, hvor han sågar opfordrede til, at danske virksomheder skal finde andre markeder end det kinesiske.

Hvis DF ønsker en principfast Kina-politik, er den eneste realistiske vej at gå via EU, hvor Danmark kunne forsøge at overbevise de øvrige EU-lande om, at man bør udvikle en troværdig Kina-politik, som værner om menneskets rettigheder, sådan som vi gør det i Europa. EU er i kraft af sin størrelse en handelspolitisk partner, som kineserne har respekt for.

Danmarks Kina-politik er i dag i høj grad præget af pandadiplomati og grøn energimerkantilisme, men i den forstand adskiller vi os ikke fra de fleste andre EU-lande. Alle nationale ledere i Europa står med hatten i hånden, når de møder Kinas politiske ledelse, og de har meget svært ved at få markeret, at man ikke kan lide kinesiske krænkelser af menneskelige og borgerlige frihedsrettigheder.

Det er en skændsel, og det bør påtales af alle politikere, der kan tale frit. Omvendt er det et mærkværdigt udfald fra Dansk Folkeparti, der efter Kristian Thulesen Dahls udsagn støtter Lars Løkke som statsminister efter det kommende valg og samtidig ønsker at indtræde i en blå regering.

Bundlinjen er, at DF’s udenrigspolitik på det retoriske plan reelt er uden bund i virkeligheden på centrale områder. Dette har kunnet fungere, fordi Dansk Folkeparti hidtil har holdt sig langt væk fra regeringsansvar, og fordi man i Folketinget igen og igen lægger stemmer til politiske aftaler, der accepterer Danmarks aktuelle udenrigspolitiske status.

Hvis vi skulle tage Dansk Folkeparti på ordet, ville enhver tale om partiets deltagelse i en regering høre op – men det skal vi åbenbart ikke.



Claus Kragh@kraghclaus

Europaredaktør på Mandag Morgen siden 2011. Tidligere nyhedsredaktør, udenrigskorrespondent og klimaredaktør på Berlingske. Har igennem 20 år beskæftiget sig indgående med Europas udvikling.

LÆS MERE
Forrige artikel Håndtér forandringer som en trussel mod medarbejderne Håndtér forandringer som en trussel mod medarbejderne Næste artikel Fri os for grønne ayatollaher Fri os for grønne ayatollaher
  • Anmeld

    Rasmus Gjedssø Bertelsen · Professor, UiT Norges arktiske universitet

    Hvis engelske konservative kan, hvorfor kan DF så ikke?

    Alt sammen rigtigt, men hvis engelske konservative (som dog har regeret et imperium og en vigende stormagt i lange perioder) kan føre udenrigspolitik på den måde, hvorfor må DF så ikke?

    Det lyder ikke fair...

    Det siger så nok mere om niveauet hos de engelske konservative (og GOP for den sags skyld).

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.