Kommunikation
Dansk Folkeparti mester i at sætte dagsordener
Målrettet mediestrategi giver massiv omtale
Dansk Folkeparti er en klar vinder i denne sommers kamp om spaltemilimeter. Med en meget bevidst kommunikationsstrategi og fuld skrue på budskaberne er det lykkedes partiet at brænde sit navn fast i dagspressen. Også erhvervsorganisationen Dansk Handel & Service (DHS) har haft stor succes med at trænge igennem med egne dagsordener. Det viser Ugebrevets dagsorden-analyse. Mens andre har holdt sommerferie har Dansk Folkeparti og DHS udnyttet sommermånedernes anderledes kredsløb til at søsætte de lidt skæve emner. “Selvom den brede befolkning er på ferie, kan man stadig rejse dagsordener til opinionsdannerne beslutningsdanmark, ” siger kommunikationsrådgiver og direktør i Advice A/S, Jesper Højberg.