Sundhedsforskning Mangel på hænder truer dansk førerposition Ambitiøs plan skal puste liv i hovedstadens bio-sundhedsklynge Københavns globale førerposition inden for klinisk forskning er under pres. Effektiviseringspres og personalemangel betyder, at der bliver stadigt mindre overskud til at udvikle nye lægemidler og behandlingsmetoder. Hovedstadens bio-sundhedsklynge ligger stadig i den globale superliga. Men den internationale kamp om medicinalgiganternes forskningsmidler er benhård, og flere asiatiske lande har meldt sig på banen. Region Hovedstaden tager problemet dybt alvorligt og er nu klar med en plan, der skal give den kliniske forskning et tiltrængt løft. Bl. a. skal forskerstillingerne gøres mere attraktive, og to nyoprettede specialenheder skal hjælpe forskerne med finansiering og kommercialisering af deres forskningsprojekter.