De store danske modevirksomheder er hverken globalt førende på indsamling og genbrug af tøj, blandt pionererne på det komplekse spørgsmål om at sikre syerskerne en løn, de kan leve af, eller blandt frontløberne af modeselskaber, der arbejder for at udfase brugen af skadelige kemikalier i tøjet. Sådan lyder dommen fra en række ngo’er og eksperter i modebranchen og inden for CSR.

”Der er masser af rapporter, seminarer og snak om emnet. Men der mangler konkrete handlingsplaner, benchmarks og deadlines for arbejdet. Det er svært at sige, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Men en række firmaer prøver lidt forskelligt og tænker ud af boksen. Det ser vi ikke fra de danske virksomheder. Både Bestseller og IC Companys har størrelser, hvor de kan handle og sætte ting i værk alene. Det ser vi ikke,” lyder det fra ngo’en Clean Clothes Campaigns danske talsmand, Klaus Melvin Jensen.

Heller ikke miljøorganisationen Greenpeace har de danske modevirksomheder blandt CSR-frontløberne inden for miljø. I deres kampagne The Detox Campaign nævnes mærker som Levi’s, M&S og Puma blandt modebrands, der er længst fremme på at minimere virksomhedens aftryk på kemikalieområdet.

Men trods Danmarks efterhånden solide position som hjemland for en række af verdens mest CSR-progressive virksomheder, er afsættet for pionerarbejdet bare anderledes op ad bakke for modebranchen, lyder forklaringen på, hvorfor modebranchen har så svært ved at levere de globale CSR-fyrtårne, som Rådet for Samfundsansvar allerede i 2010 foreslog, at dansk erhvervsliv skulle levere flere af. Et forslag, der fik politisk opbakning, således at Danmark kan holde fast i en global førerrolle på bæredygtighed og bruge området til at skabe konkurrencefordele. Men hidtil er den øvelse ikke lykkedes for den danske modebranche.

Fra branchen lyder det, at der er stor forskel på at være CSR-fyrtårn i en branche, hvor man selv ejer produktionsleddet, i modsætning til modebranchen, der har brugt flere årtier på at optimere sin forretningsmodel ved at outsource produktionen.

”Man har outsourcet til så mange forskellige aktører, og det tager tid at samle det puslespil igen,” siger Jonas Eder-Hansen, der er udviklingsdirektør i netværksorganisationen Danish Fashion Institute.

Brancheorganisationen Dansk Mode & Textil er enig i, at modebranchens forretningsmodel er anderledes end hos skaren af danske CSR-fyrtårne. Og de mange problemer i de komplekse leverandørkæder tager tid at løse.

”Når man sammenligner CSR-flagskibe på tværs af brancher, må man se på forretningsmodellen bag. Modevirksomhederne er udfordret, fordi de kun har begrænset indflydelse som kunder, da de ikke har egenproduktion. Når branchen ofte associeres med dårlig CSR performance, må man vurdere virksomhederne ud fra den kontekst de opererer i,” siger Pia Odgaard, der er CSR-chef i Dansk Mode og Textil.

”Tekstilbranchen er altid noget af det allerførste industri, der etableres i meget fattige lande, fordi det er meget let at starte og kræver mange hænder. Branchen har løftet 30 pct. ud af dyb fattigdom i Bangladesh. Men samtidig taler vi her om umådeligt fattige lande med grundlæggende systemiske problemer. Det er naivt at tro, at man kan ændre det på blot det år, der er gået siden Rana Plaza tragedien i Bangladesh,” fortsætter hun.

Kortlægning af leverandørkæde nødvendig

Den helt store udfordring for modebranchen er at få kortlagt den store del af leverandørkæden, der ligger ud over første geled af leverandører. Oprydningsarbejdet efter Rana Plaza-kollapset i Bangladesh har vist, at en række vestlige brands er dukket op i ruinerne, selv om mærkerne ikke selv kendte til, at de havde underleverandører på Rana Plaza.

De vestlige modemærker har normalt en række krav – en code of conduct – som deres leverandører forpligter sig til at efterleve. Men da fabrikkerne i Bangladesh ofte er store, er der mange mærker hos de samme fabrikker. I praksis sender nogle fabrikker derfor ordrerne videre til andre underleverandører. Nogle gange på trods af, at dette ikke må ske uden den vestlige virksomheds vidende.

Et andet problem er, at de vestlige brands stiller krav til sikkerhed, lønforhold og respekt for basale menneskerettigheder hos deres underleverandør, samtidig med at produktionsprisen er under konstant pres. Selv om forholdene bedres hos de officielle underleverandører, der skal efterleve kravene fra de vestlige kunder, så forværres de samtidig i andet og tredje produktionsled, hvor prisen er lavere og de vestlige brands ikke har kontrol med produktionen.

Jan Vang, der er lektor ved Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet, henviser til, at jo mere en virksomhed outsourcer, jo færre overtrædelser af menneskerettighederne finder man hos dem, der er direkte involveret med virksomheden. Men den samlede sum af overtrædelser er faktisk konstant, fordi overtrædelserne bare rykker ud i de fjernere produktionsled.

”Det er en generel tendens, at jo mere man outsourcer, jo mindre kontrol har man over CSR-området. Derfor står modebranchen med flere problemer. Men andre brancher som f.eks. legetøjsbranchen har jo vist, at det kan lade sig gøre at få styr på leverandørkæderne,” siger Jan Vang.

Umulig bæredygtighed?

I 2011 kom et sæt nye retningslinjer fra FN. De udgør den globale minimumsstandard for virksomhedernes ansvar på hele det sociale område – UN Guiding Principles. Se boks. Retningslinjerne er globalt anerkendt, også af OECD. De betyder, at alle virksomheder skal vide, hvor i egen forretning og i værdikæden, der er mulig eller negativ påvirkning af menneskerettigheder. Risici skal løbende afdækkes, og virksomheden skal etablere en plan, hvor den viser, hvordan man vil forebygge eller afbøde at menneskerettighederne påvirkes. Hvis ikke det kan undgås, skal der sikres oprejsning af de berørte.

UN Guiding Principles er retningslinjer, og lige nu er der en række år med plads til at få styr på området. Men retningslinjerne er med til at øge fokus, også i modebranchen, på at gøre arbejdet ordentligt også i leverandørkæderne. Det samme er verdens bevågenhed på branchen efter Rana Plaza-katastrofen og rækken af sager om de enorme CSR-udfordringer, der er i branchen.

I videoen ”Humanity” forlanger topmodellerne Amber Valletta og Christy Turlington Burns, at modebranchen får styr på CSR i produktionsleddet nu. Ngo’er rapporterer om tekstilarbejdere, der besvimer i Cambodia på grund af underernæring, kvinder i Bangladesh, der får alvorlige underlivsskader, fordi deres høje produktionsmål ikke tillader tissepauser. Fra Danmark rapporterede nonprofit-mediet DanWatch i forbindelse med årsdagen for Rana Plaza om vold, trusler og dybt kritisable arbejdsforhold for tekstilarbejdere i Bangladesh.

De mange udfordringer har fået debatten, om hvorvidt det overhovedet er muligt at gøre modebranchen bæredygtig, til at blusse op.

”Kan man tale om absolut bæredygtighed i en branche, der sælger tøj, der dybest set ikke er nødvendig. Det kan man ikke. Men det er et grundvilkår i branchen, så vi kan tale om, at vi kan gøre branchen mere bæredygtig. Vi lægger ikke skjul på, at der er masser af udfordringer. Men det er jo dem, vi arbejder med,” siger Mogens Werge, CSR- og kommunikationsdirektør i Bestseller.

Internationale pionerer

Bestseller er Danmarks største modevirksomhed med 15.000 ansatte og en årlig omsætning på 19,2 mia. kr. sidste år. Bestseller præsenterede i efteråret virksomhedens hidtil største og mest ambitiøse CSR-plan, ”20 i 20”. Men selv om indsatsen placerer Bestseller i toppen blandt danske modevirksomheder på CSR-fronten, erkender selskabet, at det endnu ikke er blandt frontløberne globalt.

”I Danmark mener jeg ubetinget, at vi ligger i toppen. Men internationalt er vi oppe mod nogle, som er rigtig gode, og som vi lærer meget af. Vi er ikke blandt pionererne her, men lige under dem,” siger Mogens Werge.

I 2020 lyder ambitionen, at pladsen i midterfeltet af de globale modevirksomheder skal være skiftet ud med en plads blandt frontløberne.

”Vores ambition er at blive blandt de førende tre til fem i branchen. Det er elastik i metermål, for det er svært at måle på. Der er mange, der er dygtige og bruger mange midler her. Men ambitionen er at blive endnu dygtigere og at blive anerkendt for det,” siger Mogens Werge.

Til kritikken af, at Bestsellers CSR-strategi er for ukonkret og mangler benchmarks og deadlines på de svære områder, siger Mogens Werge:

”Vi tager skridtene i den rigtige rækkefølge. Først skal man formulere, hvor man vil hen. Vi arbejder på at konkretisere og opfylde ambitionerne, men vurder os på fremdriften i det, vi laver, frem for at kritisere os på, at vi nu har lavet en plan. Det er jo forudsætningen for at bevæge sig i den ønskede retning.”

Higg Indeks er fremtiden

Hos dansk modes næststørste aktør, IC Companys, fremgår fyrtårns-tiltag og ambitioner hverken af den seneste CSR-rapport eller af virksomhedens hjemmeside. Men adspurgt fortæller det danske selskab om arbejde, der er langt fremme på tegnebrættet, og som kan bidrage med konkrete løsninger på udfordringer i branchen. IC Companys arbejder med det såkaldte Higg Indeks, som giver mulighed for at skabe mere tillid og transparens i leverandørkæderne. Derudover arbejder selskabet gennem Sustainable Apparel Coalition, som står bag Higg Index, på at skabe et værktæj, så forbugerne i løbet af få år får adgang til et tal i nakken af tøjet, hvor mærkets bæredygtighed angives.

Det arbejde har ifølge branchen selv og eksperter potentiale til at rykke modebranchens CSR-arbejde med kvantespring i form af resultater, transparens, kommunikation og samarbejde i leverandørkæden.

Higg Indekset er et godt eksempel på den måde, den danske modebranche agerer på i forhold til de komplekse udfordringer. I både virksomhederne, brancheorganisationerne og Dansk Initiativ for Etisk Handel er tilgangen, at problemerne skal adresseres i samarbejde og fællesskab med andre i branchen.

Hos ngo’er og eksperter udelukker den nødvendige fælles indsats ikke, at de enkelte mærker også selv tager teten og går forrest på områder, hvor de hver især har store udfordringer.

”Det betyder noget, at nogen i branchen tager førerskab og definerer standarder, som de andre kan lægge sig i skyggen af,” siger Jan Vang fra Aalborg Universitet.