Dansk velstand trues af skrøbelig eksportsektor

I samarbejde med flere danske erhvervsledere og førende eksperter er Mandag Morgen i færd med at udarbejde en eksportkanon, der skal identificere Danmarks største globale erhvervsbedrifter. Men hvorfor er det vigtigt at sætte fokus på danske virksomheders evne til at eksportere?

Kort sagt er en stærk dansk eksportsektor afgørende for at opretholde vores høje velstand og levestandard. I dag står eksporten således for over halvdelen af Danmarks bruttonationalprodukt. Men faktum er, at kun 7,5 pct. af de danske virksomheder eksporterer. Og ud af denne lille andel står cirka 10 pct. af eksportvirksomhederne for 90 pct. af eksporten.

Hvis Danmark også i fremtiden skal kunne finansiere vores høje velstandsniveau, skal flere danske virksomheder blive bedre til at eksportere. I denne videografik kan du blive klogere på den skøbelige danske eksportsektor:

Se Mandag Morgens videografik om den skrøbelige danske eksportsektor.

Skrøbelig eksportsektor

Danmark er et lille land med en åben økonomi, der er tæt forbundet med omverdenen. I 1971 udgjorde eksporten 28 procent af Danmarks BNP. I 2011 var det tal steget til 53 pct., og i takt med globaliseringen og den stigende internationale samhandel vil Danmarks evne til at eksportere kun vokse i betydning.

Det betyder, at vi er dybt afhængige af, at danske virksomheder er gode til at eksportere – og at de bliver stadig bedre.

I praksis er det imidlertid ganske få virksomheder, som står for langt størstedelen af den danske eksport. Ud af alle aktive danske virksomheder er det reelt kun 7,5 pct., der eksporterer. Og ud af denne lille andel står cirka 10 pct. for 90 pct. af eksporten. Faktisk klares halvdelen af Danmarks eksport alene af cirka 100 virksomheder.

Hvis vi også i fremtiden skal have høj velstand og sund økonomi i Danmark, er vi nødt til at bygge et mere solidt eksportfundament, hvor flere virksomheder eksporterer mere.

Kilder


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu