Danske dagpenge er middelmådige i globalt perspektiv

Nye beregninger viser, at værdien af de danske dagpenge er under OECD-gennemsnittet, når det gælder middel- og højindkomster. Mens LO er bekymret for, at den danske flexicurity-model er ved at blive undermineret, ser DI og overvismand ingen aktuel fare.

Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix
Klaus Dalgas

Den danske flexicurity-model er under pres, fordi værdien af dagpengene igennem de seneste 40 år i al ubemærkethed er blevet forringet. Det mener LO, der netop har sat en kampagne i gang for at få stoppet forringelserne.

Lavere satser og de seneste års generelle stramninger af dagpengereglerne får ifølge LO flere og flere lønmodtagere til at forlade a-kassesystemet, og dermed rokkes der ved den danske model, hvor arbejdsgiverne nemt kan hyre og fyre, fordi lønmodtagerne har økonomisk tryghed via dagpengesystemet.

Om flexicurity-modellen reelt er truet, vender vi tilbage til. Først skal vi omkring værdien af de danske dagpenge for en almindelig LO-lønmodtager set i en international sammenhæng. Og her har Danmark ikke meget at prale af, viser beregninger, som OECD har udført for Mandag Morgen.

Ifølge OECD ligger det danske dagpengesystems kompensationsgrad på 65 pct. for et LO-medlem med en middelindkomst på 35.000 kr. alt inkl. om måneden. Det vil sige, at den pågældende får dækket 65 pct. af sin samlede løn i tilfælde af ledighed.

Til sammenligning har det israelske dagpengesystem med 90 procents kompensation for både lav- og middelindkomstgrupperne samlet set den bedste dækning, mens det amerikanske har den ringeste. Danmark tilhører den bløde mellemvare blandt OECD-landene og ligger under niveauet i lande som Frankrig, Norge, Finland og Tyskland. Se figur 1.

”OECD’s beregninger underbygger vores påstand om, at de danske dagpenges værdi i forhold til en LO-lønmodtager er beskeden. Derfor er der grund til at finde nye veje til at styrke værdien af dagpengene og dermed sikre en fortsat opbakning til den danske flexicurity-model,” siger LO-formand Lizette Risgaard.

Beskeden kompensation

OECD’s beregninger viser, at når det gælder lavtlønnede lønmodtagere, så ligger det danske dagpengesystem i toppen blandt OECD-lande med en kompensationsgrad på omkring 87 pct. Beregningerne er lavet på baggrund af ’ren’ lønindkomst ekskl. pension.

Men på grund af det danske dagpengeloft på 18.633 kr. om måneden falder kompensationsgraden imidlertid ganske hurtigt for lønmodtagere med middelindkomst eller højindkomst. Derfor er de danske dagpenge i en international sammenligning kun middelmådige, når det gælder middel- og højindkomster.

En lavtlønnet dansker tjener ifølge OECD’s definition knap 25.000 kr. om måneden eller derunder alt inklusive, også pension. En højtlønnet tjener ca. 56.000 kr. eller derover alt inklusive, mens en middellønnet dansker ifølge Danmarks Statistik tjener 41.800 kr. pr. måned inklusive alt.

”Her er det værd at bemærke, at de fleste LO-lønmodtagere tjener mere end OECD’s definition af en lavtlønnet, og derfor er kompensationsgraden også lav for størstedelen af lønmodtagerne,” siger Lizette Risgaard.

Ifølge LO’s oplysninger, der er baseret på DA’s lønstatistik, tjener en gennemsnitlig arbejder i Danmark ca. 35.000 kr. om måneden inkl. pension og tillæg.

Flexicurity virker

Trods den relativt beskedne og svagt faldende værdi af de danske dagpenge mener både LO-formanden og overvismand og økonomiprofessor Michael Svarer, at den danske flexicurity-model fortsat lever og har det fint.

”Der er intet, der tyder på, at danskerne i stor stil melder sig ud af dagpengesystemet, så modellen lever fortsat fint. Men man skal følge situationen nøje, i erkendelse af at kompensationsgraden har været faldende igennem mange år,” siger Michael Svarer.

Lizette Risgaard ønsker ikke at hælde unødvendigt brænde på bålet, men hun løfter alligevel pegefingeren.

”Flexicurity-modellen virker, ja vist, men det er nu, hvor vi har gode tider, at vi skal forebygge de skævheder, der er ved at opstå. Man tegner jo heller ikke en brandforsikring, når huset er brændt. Det er rettidig omhu at sætte fokus på problematikken og forebygge, at der opbygges flere skævheder i fremtiden,” siger Lizette Risgaard.

Mandag Morgen har analyseret de seneste data for de fem elementer, der har betydning for holdbarheden i den danske flexicurity-model. Mens sammenligningen fra OECD giver et øjebliksbillede af dagpengeniveauet i Danmark i forhold til de lande, vi plejer at sammenligne os med, så giver de øvrige fire elementer et indblik i udviklingen gennem de seneste årtier.

Fra uendelig til 2 år

Dagpengeperioden er blevet kraftigt reduceret de seneste årtier. I årene før Poul Nyrup Rasmussens (S) regeringstid var der ingen begrænsninger på, hvor længe en arbejdsløs kunne få dagpenge, men i 1993 blev dagpengeperioden for første gang gjort tidsbegrænset til 7 år. Herefter er perioden blevet forkortet flere gange, og siden 2010 har den været på 2 år. Se figur 2.

Politisk har den primære begrundelse for at skære i dagpengeperioden været, at det ville skabe vækst i beskæftigelsen, fordi det ville øge de økonomiske incitamenter for, at arbejdsløse søger et job i stedet for at være på overførselsindkomst. Samtidig er rådighedsreglerne, altså reglerne for, hvornår og hvordan man som jobsøgende skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, blevet strammet gevaldigt op, så de danske regler i dag er blandt de ’strengeste’ på verdensplan, fortæller Lizette Risgaard fra LO.

Og operationen har virket. Aldrig har så mange været i beskæftigelse som i dag. Det har de seneste måneder fået især den liberale tænketank Cepos og Liberal Alliance til at argumentere for at fortsætte kursen med yderligere reformer af dagpengeperioden. Begge har foreslået at nedsætte dagpengeperioden til halvandet år og at fjerne den dimittendsats, som nyuddannede kan modtage.

Flere økonomer, bl.a. tidligere vismand og økonomiprofessor Nina Smith og tidligere overvismand og økonomiprofessor Torben M. Andersen, har advaret mod at forsøge at øge arbejdsudbuddet ad den vej. Og også i Dansk Industri forholder man sig skeptisk.

”Vi mener ikke, at der skal skæres i, hvor længe man kan få dagpenge, for at udvide arbejdsudbuddet. Her er vi mere fokuseret på bedre integration, at få flere kontanthjælpsmodtagere ind i folden og på at hente udenlandsk arbejdskraft. Vi mener heller ikke, at der skal skæres i maksimumsatserne for hverken nyuddannede eller almindelige lønmodtagere. Vi synes, at niveauet og balancen er god lige nu,” siger Steen Nielsen, underdirektør i DI.

Værdien er faldende

LO har dog ret i, at værdien af dagpengene har været støt faldende de seneste 40 år. Faldet i værdien skyldes, at dagpengesatsen ligesom andre overførselsindkomster som folkepension og kontanthjælp hvert år bliver reguleret med 0,3 pct. mindre end den generelle lønudvikling. Desuden har flere danskere fået en højere løn.

Udviklingen – eller set med LO’s øjne, hvor slemt det ser ud – afhænger meget af, om dagpengeværdien fastsættes ud fra en lønindkomst inkl. pension eller ’kun’ ud fra den rene lønindkomst. Siden 1993 har en stor del af lønudviklingen på arbejdsmarkedet nemlig været i form af højere arbejdsgiverbetalt pension, og der er derfor stor forskel på kompensationsgraderne i de to scenarier.

I et eksempel har De Økonomiske Vismænd beregnet værdien af dagpengene for en gennemsnitlig industriarbejder, både i forhold til lønindkomst inkl. pension og ekskl. pension. De beregninger viser, at dækningsgraden, når pensionen regnes med som indkomst, er faldet fra 63 pct. af lønnen i 1980 til i dag ca. 47 pct. af lønnen. Og en fremskrivning for de kommende år viser et yderlige fald i kompensationsgraden, når pensionsbidraget tages med, til 44 pct.

Men hvis værdien af dagpengene derimod sættes i forhold til en industriarbejders ’rene’ løn, er faldet mindre. Så er kompensationsgraden i dag på knap 55 pct. ifølge vismændene. Se figur 3. Det skal bemærkes, at disse beregninger i øjeblikket diskuteres internt blandt økonomer og Danmarks Statistik, da der kan være fejlagtige tal, som kan forrykke resultaterne lidt.

DI: Pension skal ikke sikres

Uanset størrelsen af faldet i kompensationsgraden advarer Lizette Risgaard mod tendensen og især mod udsigterne til et fortsat fald i de kommende år.

”Hvis lønmodtagere på trods af et a-kassemedlemsskab må flytte fra hus og hjem, når en fyreseddel rammer, så ryger hele ideen med systemet. Det skal vi tage alvorligt. Krakelerer dagpengesystemet i en kombination af utryghed, nedskæringer og faldende værdi, er det nemlig ikke kun et opgør med vores efterhånden tærede sociale sikkerhedsnet. Det er et farvel til flexicurity-systemet. Man kan ikke med den ene hånd fjerne sikkerheden uden at lade fleksibiliteten ryge med den anden,” siger LO-formanden, der derfor vil have de senere års skattelettelser skiftet ud med flere ressourcer til dagpengesystemet.

Omvendt mener DI ikke, at der er et problem med den aktuelle værdi af dagpengene.

”Vi mener grundlæggende ikke, at dagpengene skal sikre de arbejdsløses pension. Dagpengene skal dække den mistede lønindkomst ekskl. pension, og når man ser på de tal, så er kurven slet ikke så stejlt nedadgående,” siger Steen Nielsen.

Han mener, at lønmodtagerne sagtens kan tåle at miste pensionsindbetalingerne i f.eks. tre eller seks måneder, hvilket er den normale ledighedstid for de fleste lønmodtagere.

”Dagpengene skal sikre lønnen, så lønmodtageren ikke skal gå fra hus og hjem. Den skal ikke sikre pensionen, så jeg ser faktisk ikke noget problem på dette område. Men vi vil da følge udviklingen omkring dagpengene og kompensationsgraden tæt, da vi også bakker op om flexicurity-modellen,” siger Steen Nielsen

Flere lønforsikrer sig

Overvismand Michael Svarer vil ikke komme med bud på, om der kan skæres mere i dagpengeperioden eller i ydelsernes størrelse for at sikre et større arbejdsudbud.

”Men vi kan konstatere, at over en årrække er dagpengenes kompensationsgrad faldet. Om den kan falde mere, uden at det får mærkbare konsekvenser, vil jeg ikke byde på. Men vi skal holde øje med, hvordan udviklingen går omkring overenskomsterne og de tillægsforsikringer, som flere og flere tilkøber. Begge dele kan være indikatorer på, om systemet er ude af balance,” siger Michael Svarer.

Beregninger fra Forsikring & Pension viser, at antallet af personer med en privat lønforsikring, der kan supplere dagpengene i tilfælde af fyring, er mere end tredoblet i løbet af de seneste 12 år, fra godt 80.000 i 2006 til i dag omkring 270.000. Se figur 4.

Men det mener Michael Svarer ikke er en alarmerende udvikling.

”Antallet af lønforsikringer er fortsat beskedent. Stigningen i de senere år skyldes selvfølgelig, at flere lønmodtagere i dag har en løn, der er væsentligt højere end den maksimale dagpengesats, og derfor prioriterer man at købe en tillægsforsikring for at sikre en god løn, hvis man bliver arbejdsløs,” siger han.

80 pct. er i en a-kasse

Et af argumenter for den aktuelle LO-kampagne er, at antallet af danskere i den arbejdsdygtige alder, der er medlem af en a-kasse, er svagt faldende. Her har LO regnet sig frem til, at antallet af ’rigtige’ a-kassemedlemmer, dvs. folk, der er på arbejdsmarkedet, men uden for uddannelsessystemet, hvor a-kassekontingentet er gratis, er faldet med 118.000 personer fra 1995 til i dag. Det er især ufaglærte og faglærte, som er sprunget fra systemet.

Men som bekendt er tal taknemmelige. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er antallet af a-kassemedlemmer faktisk steget de seneste 4 år – også selv om man ikke tæller de studerende med.

Dertil viser helt nye og endnu ikke offentliggjorte tal fra brancheorganisationen Danske A-kasser, der repræsenterer 23 a-kasser, at 82,3 pct. af arbejdsstyrken – uden de studerende – i dag er medlem af en a-kasse. Det er en stigning i forhold til 2008, hvor 81,3 pct. var i en a-kasse. Se figur 5.

”Der er heldigvis rigtig mange, som er medlem af en a-kasse. Vores tal viser imidlertid, at når man ser på andelen af lønmodtagere, som er medlem af en a-kasse, fra 1995 og frem til i dag, så er der en faldende tendens,” siger Lizette Risgaard og fortsætter:

Flere unge står i a-kasse

A-kasserne har fået markant bedre fat i de unge. Nye tal fra brancheorganisationen Danske A-kasser viser, at antallet af unge mellem 25 og 29 år, der er betalende medlemmer af en a-kasse, er steget med næsten 14 pct. de seneste 10 år.

Forsikringsgraden, dvs. andelen af 25-29-årige eksklusive studerende, der er medlem af en a-kasse, er konkret steget fra 73 pct. i 2008 til 83 pct. i 2016, viser et nyt notat fra Danske A-kasser.

”De unge har fået mulighed for at melde sig gratis ind i en a-kasse allerede, mens de er studerende. Og hvis de gør det mindst et år før, de er færdiguddannede, så slipper de for karensperioden på en måned, hvis de ikke kan finde et job, når de er færdige. Og det har rigtig mange valgt at benytte sig af,” siger Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser.

Dagpengekommissionen har tidligere set på gratisordningen for de studerende og fundet, at ordningen er fornuftig, fordi det er godt for samfundet og den danske flexicurity-model, når de unge er forsikret fra starten af deres erhvervskarriere.

”Og hvis vi zoomer ind på de ufaglærte, så er forsikringsgraden i den periode faldet med over 10 pct.-point, så den i dag er nede på godt 60 pct. De ufaglærte udgør en stor del af den timelønnede arbejdskraft, som leverer meget af fleksibiliteten for de danske arbejdsgivere. Derfor er det en ekstra stor trussel mod flexicurity-modellen, når netop denne gruppe ikke finder tilstrækkelig tryghed i dagpengesystemet,” siger LO-formanden.

Advarsel fra overvismand

Ifølge en ny undersøgelse, som LO har fået lavet af Danmarks Statistik, mener næsten halvdelen af lønmodtagerne, at det nuværende dagpengesystem ikke yder tilstrækkelig økonomisk tryghed.

”Og rigtig mange af dem peger på, at der under de næste overenskomstforhandlinger skal prioriteres længere opsigelsesvarsler eller større fratrædelsesgodtgørelser,” siger Lizette Risgaard.

Allerede ved overenskomstforhandlingerne tilbage i 2010 blev der indført jobbeskyttelse i overenskomstaftalerne som følge af dagpengeforringelser. Det handlede bl.a. om fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere med høj anciennitet, men den slags bør ikke brede sig, advarer overvismand Michael Svarer.

”Hvis man reducerer generøsiteten i dagpengesystemet, kan det betyde noget for, hvor villige arbejdstagerne er til at acceptere de fleksible afskedigelsesregler. Så kan vi få en situation, hvor arbejdstageren begynder at kræve længere opsigelsesvarsler som kompensation for en ringere dagpengedækning. Det skal vi holde øje med ved de fremtidige overenskomstforhandlinger,” siger Michael Svarer.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu