Det danske eksporteventyr

Værdien af den danske vareeksport er næsten tredoblet siden 1989, selv om konkurrencen fra nye fremstormende nationer har været benhård. Medregnes eksporten af serviceydelser, er den samlede værdi af dansk eksport øget til næsten 1.000 milliarder kr., og det svarer til hele 56 pct. af det danske bruttonationalprodukt. Tilbage i begyndelsen af 1970’erne var eksportandelen af dansk økonomi kun halvt så stor. Den stigende eksport har været en hovedmotor bag den stigende velstand og velfærd i Danmark, som flere generationer har nydt godt af.

Danmark har i mange år været en af verdens mest åbne økonomier, og historiens store søfarere og bedste købmænd har opbygget en stærk forståelse af, hvad der skal til for at få succes på eksportmarkederne. Det er ikke et tilfælde, at verdens største containerrederi, Maersk Line, kommer fra Danmark.

Læs Danmarks Eksportkanon online

På samme måde har sansen for det gode købmandskab og evnen til at udvikle demokratisk design til rimelige priser været med til at bane vejen for, at tekstilvirksomheden BESTSELLER kunne blive verdens største tøjkæde målt på butikker i detailhandlen. Og danske fødevarevirksomheder, fra Arla til Carlsberg, har ekspanderet globalt, så fødevareklyngen i dag står bag op imod en fjerdedel af dansk eksport. Branche for branche kan man finde virksomheder, der har leveret helt usædvanlige præstationer.

Eksportens dna

I dag er Danmark en af de mest globaliserede økonomier i verden, og der er en bred forståelse af, at eksporten er vigtig for at sikre fremtidens velstand og velfærd. Intet land i Europa har en befolkning, der ser så positivt på den økonomiske globalisering, som Danmark.

Men der er stadig mange, der ikke ved, hvad der er hemmeligheden i det danske eksport-dna og de sidste årtiers succes på eksportmarkederne. Hvilke virksomheder har lavet de største bedrifter, hvad er fællesnævnerne for dem, og er der noget i den danske model, der giver dem særligt gode forudsætninger for at opbygge unikke kompetencer, som er afgørende for at få succes på eksportmarkederne?

Hvad er eksport i dag?

Danmark er stadig et af verdens rigeste samfund med en stærk velfærdsstat, men konkurrenceevnen er i disse år under hårdt pres og det rejser en række nye udfordringer. Danmark har indtil nu været i stand til at konkurrere på trods af vilkårene, men hvordan kan vi i fremtiden sikre nationens velstand og øge eksporten til det globale marked?

Konkurrencemæssige fordele

Nationers konkurrencemæssige fordele udvikles i reglen i stærkt lokaliserede processer, og forskelle i nationernes økonomiske strukturer, værdier, kulturer, institutioner og historie bidrager på grundlæggende vis til at sikre konkurrencemæssig succes. Det er også veldokumenteret, at nationers konkurrencemæssige fordele vokser frem på grund af et løbende pres, forhindringer og skrappe udfordringer, der konstant tvinger virksomhederne til at innovere nye produkter og serviceløsninger og at skabe ekstra værdi gennem produktivitetsstigninger. Det er også noget af hemmeligheden ved det danske eksporteventyr.

Danmark har som højomkostningsnation været i stand til at trodse en række af de traditionelle økonomiske tyngdelove og udvikle en unik konkurrencemodel, der udmærker sig ved en række forhold. De bedste danske virksomheder har været ekstremt konkurrencedygtige og formået at eksportere varer og tjenesteydelser til en relativt høj pris takket være godt købmandskab, opfindsomhed, design og innovation. Deres produktivitet er i gennemsnit 35 pct. højere end andre danske virksomheders, og de har været knivskarpe på, hvad kunderne i andre lande har efterspurgt. Den anden side af historien er så, at der stadig er rigtig mange små og mellemstore virksomheder i Danmark, der endnu ikke har fundet vej til eksportmarkederne og stadig hænger fast i det lokale marked, ikke er så produktive og mangler innovation. Disse lavinnovative og lavproduktive virksomheder kan lære rigtig meget af de allerdygtigste eksportvirksomheder, der igennem flere år har leveret succesrige resultater på det globale marked.

Danske virksomheder har den fordel at komme fra et land, der har verdens mindste korruption, tilliden er rekordhøj, afstanden mellem ledere og medarbejdere er lille, og vejen fra ide til beslutning er kort. Gode sprogkundskaber har været et vigtigt aktiv, og fleksibiliteten har været høj. En hurtig omstillingsevne og en veludviklet evne til at afkode de nye behov på eksportmarkederne har således kendetegnet de bedste danske eksportvirksomheder. Tekstilindustrien var hurtig til at reagere på udflytning og lavpriskonkurrence ved at satse på design, logistik og etablering af internationale butikskæder og koncepter. Og dansk landbrug og fødevareindustri har f.eks. opbygget et internationalt ry for at producere fødevarer af høj kvalitet og med stor sikkerhed, som giver stærke positioner på bl.a. det japanske marked.

Krævende kunder

Danmark er en nation af krævende kunder, der forventer høj kvalitet, har en veludviklet bevidsthed om design, stiller skrappe krav om energieffektive løsninger og er hurtige til at tilegne sig nye teknologier. Det har givet virksomhederne og deres medarbejdere en tidlig fornemmelse for, hvad der kræves for at slå til i konkurrencen. Så forskelligartede virksomheder som ECCO, Fritz Hansen, Grundfos, Vestas og Siemens Wind Power har nydt godt af det. Og den offentlige sektor har tidligt skabt en stor efterspørgsel efter velfærdsservices, der har givet nogle af de danske sundheds- og velfærdsvirksomheder som bl.a. Coloplast, Falck og Oticon et forspring.

Der er stadig mange små og mellemstore virksomheder i Danmark, der ikke har formået at tage springet fra det lokale og nationale marked til det globale marked. Og mange har endnu ikke forstået hemmeligheden bag de bedste danske eksportsucceser. Nogle har ladet sig nøje med at eksportere til nærmarkeder som Tyskland og Sverige, men de dygtigste eksportvirksomheder tænker globalt og har ambitiøse ekspansionsplaner, der favner de vækstrige BRIK-markeder. Også i de kommende årtier vil der være gode vækstmuligheder for de virksomheder, der forstår at finde nye innovative løsninger på de allerstørste udfordringer, som det globale samfund står over for.

Frem mod 2025 ventes der at komme en milliard flere verdensborgere, den globale middelklasse vil vokse med hastigt stigende levestandarder i Asien og andre udviklingsregioner. Det vil samtidig øge efterspørgslen efter fødevarer, vand, energi og velfærdsløsninger – områder, hvor danske virksomheder står stærkt og har udviklet produkter, teknologier og serviceløsninger med et stort markedspotentiale. Men det er ikke nok at have en god ide eller at drømme om fremtidens markedsmuligheder.

Virksomhederne skal besidde en række vindende kompetencer for at få succes på det globale marked, hvor konkurrencen konstant udvikler sig, teknologiforandringerne accelererer, og kunderne hele tiden får nye behov og ønsker.

30 virksomheder og 8 hovedkategorier

I Danmarks Eksportkanon er fremhævet 30 virksomheder – store og små – der har leveret helt ekstraordinære præstationer på forskellige områder.

Download hele Danmarks Eksportkanon her (PDF)

De er rubriceret i 8 hovedkategorier, der hver for sig udgør en del af historien om den danske eksportsucces siden 1989. Det danske eksport-dna kan ikke sættes på en enkelt formel, for det er en meget sammensat historie. Der findes mange forskellige opskrifter, og de går på tværs af klassiske brancheskel. Men det kendetegner de danske eksportsucceser, at de har været dygtige til at udvikle unikke produkter og serviceløsninger, at skabe stærke nichepositioner, at aflæse markedet hurtigt og at omstille sig i forhold til de nye kundebehov. De har alle haft en høj agilitet og en stærk vedholdenhed på eksportmarkederne.

De 8 kategorier er:

Lokomotiverne: Lokomotiverne repræsenterer den tungeste del af dansk eksport. 3.000 af landets virksomheder står bag mere end 90 pct. af eksporten, men zoomer man længere ind, viser det sig, at bare 100 virksomheder producerer halvdelen af Danmarks eksport. Flere af de allerstørste lokomotiver som Arla, Carlsberg, DSV, ISS og Novo Nordisk er med i Danmarks Eksportkanon, fordi de hver især har leveret imponerende præstationer og på hver deres måde rummer en unik historie. Nogle har som ISS skabt hundredtusinder af job i ind- og udland, og andre lokomotiver har været omdrejningsaksen for stærke erhvervsklynger. I fødevaresektoren eller inden for medicin har de store lokomotiver i et tæt samarbejde mellem virksomheder, forskningsmiljøer og den offentlige sektor således testet og udviklet nye produkter, der senere er båret ud på verdensmarkedet.

Nichemestrene: Danmark har op gennem historien frembragt en stribe superskarpe nichevirksomheder, der gennem fleksibel og målrettet specialisering har erobret udvalgte nicher på verdensmarkedet. I Danmarks Eksportkanon optræder bl.a. DLF-TRIFOLIUM, der har leveret frø til alverdens landmænd og står bag grønsværen til verdens bedste fodboldbaner. Der er også Welltec, der fremstiller robotter til olieudvinding, og Foss, der leverer avanceret måleudstyr til fødevareindustrien. Næsten en femtedel af vores samlede eksport kommer fra såkaldte nicheprodukter, og Danmark hører til de bedste i Europa til at sælge unikke ydelser, som er svære for andre at kopiere. Det giver en helt unik og stærk konkurrencefordel. At være stærk inden for en niche og at være dygtigere til innovation gør det også lettere at tage en premium pris på eksportmarkederne, hvad de danske virksomheder har været dygtige til.

Købmændene: Evnen til at gøre en god handel, altid at få en god pris og samtidig skabe en langsigtet og tillidsfuld relation til kunden er dyder, der karakteriserer de dygtigste danske købmænd, som har fået succes på eksportmarkederne. Tøjkoncernen BESTSELLER er et fremragende eksempel som den tøjkæde i verden, der har flest butikker med op imod 10.000 butikker i 38 lande. Derfor er virksomheden med i Eksportkanonen. Det kunne også have været Lars Larsens JYSK, der i sin tid blev hædret i den danske ledelseskanon, men BESTSELLER har haft en større global rækkevidde og har endda overhalet imperier som H&M og Zara på den internationale arena.

Der er også andre typer købmænd som energihandelsfirmaet Danske Commodities eller turistbranchens succesrige udlejningsfirma for feriehuse NOVASOL. Det er ikke klassiske eksportvirksomheder, der producerer i Danmark og sender eksportvarer over grænserne. Den moderne tids købmænd har forstået, at selv om hovedsædet er i Danmark, er det i globaliseringens tidsalder afgørende at skabe værdi på tværs af grænserne. Eksport af tjenesteydelser udgør således en stigende andel af det danske eksporteventyr.

Grønne frontløbere: Danmark er det land i Europa, hvor energiteknologi udgør den største andel af den samlede vareeksport. Flere årtiers ambitiøse energispareplaner, fremsynet miljølovgivning og krævende, miljøbevidste forbrugere har ført til, at danske cleantech-virksomheder tidligt kom under hårdt pres på hjemmemarkedet. Men de fik vendt det til en fordel og rykkede foran i den globale konkurrence. Vindmøllefabrikanten Vestas blev verdens største og førte an i en dansk vindenergiklynge, der også trak ambitiøse udenlandske konkurrenter til med sine stærke kompetencer. Da Vestas blev ramt af krise, viste Siemens Wind Power med imponerende vækst, at det danske vindeventyr er større end nogen enkeltvirksomhed. Siemens Wind Power har i de seneste år leveret langt højere vækst end Vestas, og derfor er den tyskejede koncern blevet valgt til Danmarks Eksportkanon på bekostning af den danske pionervirksomhed.

Danmark har også mange andre grønne virksomheder i verdensklasse. Danfoss med deres termostater og fjernvarmeløsninger kunne også have været med i eksportkanonen, men deres præstationer overgås af en anden familieejet virksomhed, Grundfos, der laver energieffektive pumper til en verden med stigende vandmangel.

To af de andre udvalgte, Haldor Topsøe med deres katalysatorer og Novozymes med deres enzymer, fortjener også en udmærkelse, da de på hvert sit marked har været med til at gøre Danmark internationalt kendt som et land for grøn omstilling af økonomien.

Velfærdseksportørerne: Et af fremtidens store vækstmarkeder forventes at blive nye velfærdsløsninger og sundhed. På dette område har Danmark en række virksomheder, der står stærkt på det internationale marked. Det er ikke bare et stort lokomotiv som Novo Nordisk, men også de mere specialiserede virksomheder som Coloplast, Falck og Oticon. Danmark har i dag en stærk og innovativ klynge velfærdseksportører, der leverer medicin, plejeudstyr, høreapparater og serviceløsninger af høj kvalitet og er verdensførende inden for deres forskellige nicher. En del af hemmeligheden bag deres succes er den danske offentlige sektor, der hvert år laver indkøb for trecifrede milliardbeløb, stiller nye krav og kan fungere som demonstrationslaboratorium, inden virksomhederne skalerer op og indtager eksportmarkederne. Danmarks stærke patientforeninger har også været med til at skabe et højt forventningspres og høje kvalitetskrav.

Superdesignerne: Endnu en vigtig kategori i historien om de bedste danske eksportsucceser er design. Danske designvirksomheder er internationalt kendt for deres stilrene og formfuldendte udtryk, deres funktionalisme og dybe forståelse for brugernes behov og adfærd. Det er ikke bare klassiske designvirksomheder som Fritz Hansen inden for møbeldesign eller succesrige arkitektfirmaer som Henning Larsen Architects, der med udgangspunkt i danske designtraditioner er slået igennem på eksportmarkederne. Det er også i andre brancher som ECCO i skotøjsbranchen eller LEGOs legetøj, der satte børnenes fantasi i gang og i de senere år har oplevet en formidabel vækst. Alene i 2012 blev der eksporteret for 75 milliarder kr. dansk design, møbler, mode og arkitektur, og på tværs af industrier og brancher har designtænkningen vundet indpas og været med til at give varer og serviceydelser en ekstra værdi.

Kamæleonerne: Det danske eksporteventyr rummer også overraskende historier om virksomheder, der har været i stand til at genopfinde sig selv og lave en gennemgribende transformation af deres hidtidige forretning. De har lavet en strategisk U-turn og fundet helt nye veje til succes på det globale marked. Et godt eksempel er Fertin Pharma, der er født ud af tyggegummifirmaet Dandy og nu er gået fra at producere slik til at lave medicin. Et andet eksempel er FLSmidth, der for at overvinde en pludselig trussel fra billige kinesiske konkurrenter måtte gøre op med den traditionelle tænkning i cementindustrien og udvikle helt nye forsyningskæder og servicekoncepter. Kamæleonerne hører til de mest innovative og dristige virksomheder, men uden stærk og målbevidst ledelse havde de aldrig kunnet lykkes med den radikale transformation.

Born globals: En ny generation af vækstvirksomheder, der fra deres fødsel har handlet globalt, udgør en stadig vigtigere del af den moderne danske eksporthistorie. De har globaliseret i ekspresfart, og de har haft højere vækstrater og bedre jobskabelse end andre danske virksomheder. En fjerdedel af alle nye produktionsvirksomheder, der er etableret siden midten af 90’erne, er born globals. Det vil sige, at de har opnået en eksportandel på over 25 pct. i løbet af deres første tre leveår. Arketypen på en born global-virksomhed er A.P. Møller-Mærsk-koncernen, der allerede fra sin fødsel opererede internationalt. Maersk Line, der er verdens førende inden for containertransport, er et foregangseksempel i kategorien af born global-virksomheder. Men mange små og mellemstore virksomheder kan med fordel lægge en global strategi. For det kan sætte turbo på væksten. Et eksempel er producenten af frugtkoncentrat Orana, der var global fra starten og i dag sælger koncentrat til juiceproducenter i mere end 40 lande. Mange af de seneste års mest succesrige born globals er it- og teknologivirksomheder, der hurtigt har kunnet skalere op og sælge til hele verden. Den succesrige spilvirksomhed Io-Interactive, der står bag computerspillet Hitman, har lavet globale blockbustere. Og Universal Robots, der laver små, fleksible robotter, har været lynhurtige til at søge uden for landets grænser. Allerede to år efter virksomhedens stiftelse solgtes over 66 pct. i udlandet – og i dag sælges over 90 pct. på eksportmarkederne. Den opskrift kan mange flere små og mellemstore virksomheder med fordel forfølge i de kommende år.

7 fælles erkendelser

I historien om de 30 virksomheder kan man finde en række fælles erkendelser, som andre virksomheder kan drage fordel af:

  • En stærk og dygtig ledelse er yderst afgørende for succes. Uden risikovillighed, beslutningsdygtighed og et målrettet strategisk fokus i topledelsen når man ikke langt, og de allerdygtigste har vedholdende arbejdet med at knække koden på selv de sværeste og mest krævende markeder.
  • Agilitet og hurtig omstillingsevne definerer forskellen på de succesrige og mindre succesrige virksomheder. Flere selskaber har været nødt til at genopfinde sig selv eller hurtigt teste nye forretningsmodeller for at øge væksten og erobre nye markeder, for uden agilitet og omstillingsevne taber man let i konkurrencen.
  • Lokalisering og nationale styrkepositioner er ikke i modsætning til globaliseringen, men en central forudsætning for at opnå succes i de fleste markeder. Lokalt markedskendskab, gode sprogkundskaber og kulturforståelse er vigtige komponenter.
  • Vær tæt på kunderne. Et indgående kundekendskab eller gerne et meget tæt partnerskab med kunderne er en fundamental forudsætning, men uden en stærk international salgsorganisation, der forstår at omsætte denne viden til nye lukrative salg, får man ikke succes.
  • Vær ambitiøs i alle led. Uden tårnhøje ambitioner og krav til medarbejderne, lederne, produkterne, serviceydelserne, designet, forskningen og udviklingen kan man ikke nå verdensklasse og konkurrere med de allerbedste i verden.
  • Hav et konstant blik for fremtidens trends og morgendagens markedsbehov. De store samfundsmæssige udfordringer og markedsbehov – f.eks. for bæredygtige løsninger, gode fødevarer, sundhed eller velfærdsteknologi – rummer store vækstpotentialer for både first movers og second movers.
  • Ikke alle behøver at outsource for at få global succes. Det er stadig muligt at producere og udvikle nye innovative produkter fra Danmark. En stribe af de bedste eksportvirksomheder har vist, at man gennem produktivitet og innovation i verdensklasse kan konkurrere og producere fra dansk jord på trods af en høj omkostningsbase i hjemnationen.

,

Forrige artikel Her er de 30 virksomheder i Danmarks Eksportkanon Her er de 30 virksomheder i Danmarks Eksportkanon Næste artikel Opråb: Verdensmarkedet er vejen til dansk velstand

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.