Danske fonde går fra velgørere til samfundsaktører

De filantropiske fonde i Danmark har en enorm indflydelse, når det gælder forskning, kultur og dele af socialsektoren. Men vil næste generation af formueejere overhovedet finde det attraktivt at vælge fondsejet? Ny bog beskriver fondenes verden set indefra og sætter deres samfundsrolle til debat.

De bidrager med omkring 17 mia. kr. om året til forskellige dele af det danske samfund. Faktisk primært til offentlige institutioner med enten et videnskabeligt, kulturelt eller socialt formål. ’De’ er i denne sammenhæng de godt 4.100 filantropiske fonde, som tilsammen uddeler i omegnen af 74.000 bevillinger af en gennemsnitlig størrelse på 230.000 kr.

For at sætte proportioner på fondenes økonomiske muskler i forhold til eksempelvis det økonomiske råderum i statens finanser – senest opdateret i april til 29,5 mia. kr. frem til 2025 – som politikerne på Christiansborg så ofte højlydt diskuterer, så har fondene således en potentiel uddelingskapacitet på op imod 120 mia. kr. i samme periode. Derfor er det både vigtigt og interessant at sætte offentligt fokus på fondenes funktion i samfundet, deres strategier og deres fremtid.

Fondene er selvejende og som sådan uden for politikernes rækkevidde, hvad angår beslutninger om fordeling af penge, men både den danske forskningssektor, kultursektor og store dele af den sociale indsats ville se ganske voldsomt anderledes ud, hvis det ikke var for disse fondes tilstedeværelse.

Lige nu rækker politikerne med et nyt lovforslag om Den Sociale Investeringsfond ud efter et endnu tættere partnerskab med eksterne aktører i fondsverdenen og pensionskasserne, når det gælder udviklingen af den offentlige sektor og løsningen af nogle af de tunge sociale problemer i vores samfund.

Den Sociale Investeringsfond skal være grundlaget for at arbejde med begrebet sociale investeringer i Danmark, som man allerede gør det i flere europæiske lande. Lovforslaget er i øjeblikket i høring efter en hed forudgående debat mellem Finansministeriet og repræsentanter for de filantropiske fonde.

Fra velgørere til samfundsaktører

Cand.scient.pol. Birgitte Boesen har med sin mangeårige erfaring fra netop arbejdet med filantropi og fonde, herunder 12 år i Realdania, for nylig udgivet en bog på DJØF’s forlag, som giver et relevant indblik i hele den udviklingsproces, som fondene netop nu befinder sig i. Man kunne kalde det en slags professionalisering af den stadig vigtigere rolle som samfundsaktør, som fondene spiller.

Bogen med titlen ’Fonde i bevægelse – fra diskrete velgørere til synlige samfundsaktører’ placerer sig lidt mellem to stole ved både at ville udbrede viden, historie og indsigt i fondenes verden og samtidig tage fat på en debat om fondenes mere synlige indflydelse på det danske samfund. Herunder spændingsfeltet mellem fondenes uafhængighed, politikernes lyst til indimellem at kigge på rammerne for fondenes økonomi og så det uundværlige bidrag, som fondene leverer til det danske samfund til gengæld for gunstige skatteregler.

Det første – indsigten – leverer bogen fuldt ud og tilmed også et glimrende blik ud i verden, hvad angår store filantropiske fonde og deres strategier. Det sidste – debatten – halter det til gengæld med, fordi bogen ikke udfordrer og sætter de strategiske valg og kursskifter til debat, som fondene foretager i disse år. Men bogen giver et godt indblik i, hvordan fondenes egne topfolk tænker deres rolle og ansvar i det kursskifte.

Birgitte Boesen får med bogen ganske glimrende beskrevet, hvordan rigmænd som Bill Gates, Warren Buffett og Michael Bloomberg og nu også Mark Zuckerberg på internationalt plan sætter sig i spidsen for fonde og globale initiativer, der kan være med til at skabe løsninger og forandringer, når det gælder samfundets store udfordringer. Og hvordan erhvervslivet i stigende omfang inspirerer fondsverdenen til at styre filantropiske investeringer på en måde, så effekten bedre kan måles, f.eks. i en form, hvor bevillingerne bliver en slags risikovillig kapital, og der kan arbejdes med SROI – Social Return on Investment.

I fondenes arbejde med nye strategier dukker der nye bevillingsmåder op, som klipper snoren over til den gamle model. Her skrev man som ansøger efter bedste evne og inden for fondens formål en ansøgning, sendte den, for derefter at vente på et svar. Og var pengene først bevilget, så hørte man ikke ret meget mere fra fonden ud over måske et krav om aflevering af en projektrapport.

Professionaliseret filantropi

Sådan fungerer det ikke længere. De store fonde er nu udstyret med professionelle sekretariater, der målrettet udarbejder strategier, opstiller mål og interesserer sig for projektstyring og evaluering.

Den såkaldte armslængdefilantropi er der blevet skruet ned for i mange af de store fonde, som i stedet dyrker en kampagnefilantropi, hvor fonden beslutter sig for et særligt indsatsområde, melder det ud, modtager et antal ansøgninger, for derefter at gå tæt ind i samarbejdet og opfølgningen med den organisation eller partner, der får bevillingen. En tredje vej er forandringsfilantropi, hvor en fond sætter sig selv i spidsen for at udvikle et nyt område eller afprøve nye veje og løse bestemte udfordringer, som fonden selv har identificeret.

Birgitte Boesen har i sine mange år i fondsverdenen i høj grad beskæftiget sig med kommunikation, og derfor er det ikke underligt, at hendes bog fokuserer på fondenes forpligtelse til som aktive medansvarlige for samfundsudvikling tilsat de enorme økonomiske muskler at kommunikere og vise åbenhed. Hendes budskab i bogen er, at fondene skal interagere meget mere med støttemodtagere, samarbejdspartnere og samfundet som helhed i henseende til deres arbejde, og fondene er her for manges vedkommende rigtig godt på vej.

Helt markant og vigtig er den konstatering, som Boesen giver for lidt plads i bogen: at der de seneste 20 år næsten ikke er etableret nye fonde. Forfatteren mener, at årsagen primært skal findes i manglende politiske incitamenter for den generation af private formueejere, som lige nu og de kommende år skal til at fundere over, hvordan de skal tilrettelægge et generationsskifte. Hvis ikke de vælger en fondskonstruktion, så vil disse formuer ikke komme ud at arbejde for samfundet som helhed.

For som hun skriver i bogens mest tankevækkende passage:

”Hvis ikke det sker, risikerer det 20. århundredes danske fondsmodel at stå som et monument over en tidligere industrialismes tidsalder, der ikke magtede at bevæge sig over i en ny virkelighed præget af globalisering, social ulighed, platformsøkonomi og disruption”.

Birgitte Boesen: ’Fonde i bevægelse – fra diskrete velgørere til synlige samfundsaktører’, DJØF Forlag, er udkommet.

Forrige artikel Den digitale vandalisering af demokratiet skal stoppes Den digitale vandalisering af demokratiet skal stoppes Næste artikel Fire bud på Thomas Borgens afløser Fire bud på Thomas Borgens afløser
  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Tankevækkende.

    Det er jo egentlig tankevækkende, at mæcensamfundet har omfattende indflydelse på i hvilken retning samfundet skal bevæge sig.
    Overførsel af værdier til fondene, der dermed ikke beskattes fuldt ud, sætter stadig rigere mennesker i stand til at understøtte den politiske filosofi og praksis, der behersker det samfund, som har undladt at opkræve så fuldgyldige skatter, som så investeres selektivt uden nogen form for demokratisk kontrol.


Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.