Danske fonde går fra velgørere til samfundsaktører

De filantropiske fonde i Danmark har en enorm indflydelse, når det gælder forskning, kultur og dele af socialsektoren. Men vil næste generation af formueejere overhovedet finde det attraktivt at vælge fondsejet? Ny bog beskriver fondenes verden set indefra og sætter deres samfundsrolle til debat.

De bidrager med omkring 17 mia. kr. om året til forskellige dele af det danske samfund. Faktisk primært til offentlige institutioner med enten et videnskabeligt, kulturelt eller socialt formål. ’De’ er i denne sammenhæng de godt 4.100 filantropiske fonde, som tilsammen uddeler i omegnen af 74.000 bevillinger af en gennemsnitlig størrelse på 230.000 kr.

For at sætte proportioner på fondenes økonomiske muskler i forhold til eksempelvis det økonomiske råderum i statens finanser – senest opdateret i april til 29,5 mia. kr. frem til 2025 – som politikerne på Christiansborg så ofte højlydt diskuterer, så har fondene således en potentiel uddelingskapacitet på op imod 120 mia. kr. i samme periode. Derfor er det både vigtigt og interessant at sætte offentligt fokus på fondenes funktion i samfundet, deres strategier og deres fremtid.

Fondene er selvejende og som sådan uden for politikernes rækkevidde, hvad angår beslutninger om fordeling af penge, men både den danske forskningssektor, kultursektor og store dele af den sociale indsats ville se ganske voldsomt anderledes ud, hvis det ikke var for disse fondes tilstedeværelse.

Lige nu rækker politikerne med et nyt lovforslag om Den Sociale Investeringsfond ud efter et endnu tættere partnerskab med eksterne aktører i fondsverdenen og pensionskasserne, når det gælder udviklingen af den offentlige sektor og løsningen af nogle af de tunge sociale problemer i vores samfund.

Den Sociale Investeringsfond skal være grundlaget for at arbejde med begrebet sociale investeringer i Danmark, som man allerede gør det i flere europæiske lande. Lovforslaget er i øjeblikket i høring efter en hed forudgående debat mellem Finansministeriet og repræsentanter for de filantropiske fonde.

Fra velgørere til samfundsaktører

Cand.scient.pol. Birgitte Boesen har med sin mangeårige erfaring fra netop arbejdet med filantropi og fonde, herunder 12 år i Realdania, for nylig udgivet en bog på DJØF’s forlag, som giver et relevant indblik i hele den udviklingsproces, som fondene netop nu befinder sig i. Man kunne kalde det en slags professionalisering af den stadig vigtigere rolle som samfundsaktør, som fondene spiller.

Bogen med titlen ’Fonde i bevægelse – fra diskrete velgørere til synlige samfundsaktører’ placerer sig lidt mellem to stole ved både at ville udbrede viden, historie og indsigt i fondenes verden og samtidig tage fat på en debat om fondenes mere synlige indflydelse på det danske samfund. Herunder spændingsfeltet mellem fondenes uafhængighed, politikernes lyst til indimellem at kigge på rammerne for fondenes økonomi og så det uundværlige bidrag, som fondene leverer til det danske samfund til gengæld for gunstige skatteregler.

Det første – indsigten – leverer bogen fuldt ud og tilmed også et glimrende blik ud i verden, hvad angår store filantropiske fonde og deres strategier. Det sidste – debatten – halter det til gengæld med, fordi bogen ikke udfordrer og sætter de strategiske valg og kursskifter til debat, som fondene foretager i disse år. Men bogen giver et godt indblik i, hvordan fondenes egne topfolk tænker deres rolle og ansvar i det kursskifte.

Birgitte Boesen får med bogen ganske glimrende beskrevet, hvordan rigmænd som Bill Gates, Warren Buffett og Michael Bloomberg og nu også Mark Zuckerberg på internationalt plan sætter sig i spidsen for fonde og globale initiativer, der kan være med til at skabe løsninger og forandringer, når det gælder samfundets store udfordringer. Og hvordan erhvervslivet i stigende omfang inspirerer fondsverdenen til at styre filantropiske investeringer på en måde, så effekten bedre kan måles, f.eks. i en form, hvor bevillingerne bliver en slags risikovillig kapital, og der kan arbejdes med SROI – Social Return on Investment.

I fondenes arbejde med nye strategier dukker der nye bevillingsmåder op, som klipper snoren over til den gamle model. Her skrev man som ansøger efter bedste evne og inden for fondens formål en ansøgning, sendte den, for derefter at vente på et svar. Og var pengene først bevilget, så hørte man ikke ret meget mere fra fonden ud over måske et krav om aflevering af en projektrapport.

Professionaliseret filantropi

Sådan fungerer det ikke længere. De store fonde er nu udstyret med professionelle sekretariater, der målrettet udarbejder strategier, opstiller mål og interesserer sig for projektstyring og evaluering.

Den såkaldte armslængdefilantropi er der blevet skruet ned for i mange af de store fonde, som i stedet dyrker en kampagnefilantropi, hvor fonden beslutter sig for et særligt indsatsområde, melder det ud, modtager et antal ansøgninger, for derefter at gå tæt ind i samarbejdet og opfølgningen med den organisation eller partner, der får bevillingen. En tredje vej er forandringsfilantropi, hvor en fond sætter sig selv i spidsen for at udvikle et nyt område eller afprøve nye veje og løse bestemte udfordringer, som fonden selv har identificeret.

Birgitte Boesen har i sine mange år i fondsverdenen i høj grad beskæftiget sig med kommunikation, og derfor er det ikke underligt, at hendes bog fokuserer på fondenes forpligtelse til som aktive medansvarlige for samfundsudvikling tilsat de enorme økonomiske muskler at kommunikere og vise åbenhed. Hendes budskab i bogen er, at fondene skal interagere meget mere med støttemodtagere, samarbejdspartnere og samfundet som helhed i henseende til deres arbejde, og fondene er her for manges vedkommende rigtig godt på vej.

Helt markant og vigtig er den konstatering, som Boesen giver for lidt plads i bogen: at der de seneste 20 år næsten ikke er etableret nye fonde. Forfatteren mener, at årsagen primært skal findes i manglende politiske incitamenter for den generation af private formueejere, som lige nu og de kommende år skal til at fundere over, hvordan de skal tilrettelægge et generationsskifte. Hvis ikke de vælger en fondskonstruktion, så vil disse formuer ikke komme ud at arbejde for samfundet som helhed.

For som hun skriver i bogens mest tankevækkende passage:

”Hvis ikke det sker, risikerer det 20. århundredes danske fondsmodel at stå som et monument over en tidligere industrialismes tidsalder, der ikke magtede at bevæge sig over i en ny virkelighed præget af globalisering, social ulighed, platformsøkonomi og disruption”.

Birgitte Boesen: ’Fonde i bevægelse – fra diskrete velgørere til synlige samfundsaktører’, DJØF Forlag, er udkommet.

Forrige artikel Den digitale vandalisering af demokratiet skal stoppes Den digitale vandalisering af demokratiet skal stoppes Næste artikel Fire bud på Thomas Borgens afløser Fire bud på Thomas Borgens afløser
  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Tankevækkende.

    Det er jo egentlig tankevækkende, at mæcensamfundet har omfattende indflydelse på i hvilken retning samfundet skal bevæge sig.
    Overførsel af værdier til fondene, der dermed ikke beskattes fuldt ud, sætter stadig rigere mennesker i stand til at understøtte den politiske filosofi og praksis, der behersker det samfund, som har undladt at opkræve så fuldgyldige skatter, som så investeres selektivt uden nogen form for demokratisk kontrol.


Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.