Danske fonde går fra velgørere til samfundsaktører

De filantropiske fonde i Danmark har en enorm indflydelse, når det gælder forskning, kultur og dele af socialsektoren. Men vil næste generation af formueejere overhovedet finde det attraktivt at vælge fondsejet? Ny bog beskriver fondenes verden set indefra og sætter deres samfundsrolle til debat.

De bidrager med omkring 17 mia. kr. om året til forskellige dele af det danske samfund. Faktisk primært til offentlige institutioner med enten et videnskabeligt, kulturelt eller socialt formål. ’De’ er i denne sammenhæng de godt 4.100 filantropiske fonde, som tilsammen uddeler i omegnen af 74.000 bevillinger af en gennemsnitlig størrelse på 230.000 kr.

For at sætte proportioner på fondenes økonomiske muskler i forhold til eksempelvis det økonomiske råderum i statens finanser – senest opdateret i april til 29,5 mia. kr. frem til 2025 – som politikerne på Christiansborg så ofte højlydt diskuterer, så har fondene således en potentiel uddelingskapacitet på op imod 120 mia. kr. i samme periode. Derfor er det både vigtigt og interessant at sætte offentligt fokus på fondenes funktion i samfundet, deres strategier og deres fremtid.

Fondene er selvejende og som sådan uden for politikernes rækkevidde, hvad angår beslutninger om fordeling af penge, men både den danske forskningssektor, kultursektor og store dele af den sociale indsats ville se ganske voldsomt anderledes ud, hvis det ikke var for disse fondes tilstedeværelse.

Lige nu rækker politikerne med et nyt lovforslag om Den Sociale Investeringsfond ud efter et endnu tættere partnerskab med eksterne aktører i fondsverdenen og pensionskasserne, når det gælder udviklingen af den offentlige sektor og løsningen af nogle af de tunge sociale problemer i vores samfund.

Den Sociale Investeringsfond skal være grundlaget for at arbejde med begrebet sociale investeringer i Danmark, som man allerede gør det i flere europæiske lande. Lovforslaget er i øjeblikket i høring efter en hed forudgående debat mellem Finansministeriet og repræsentanter for de filantropiske fonde.

Fra velgørere til samfundsaktører

Cand.scient.pol. Birgitte Boesen har med sin mangeårige erfaring fra netop arbejdet med filantropi og fonde, herunder 12 år i Realdania, for nylig udgivet en bog på DJØF’s forlag, som giver et relevant indblik i hele den udviklingsproces, som fondene netop nu befinder sig i. Man kunne kalde det en slags professionalisering af den stadig vigtigere rolle som samfundsaktør, som fondene spiller.

Bogen med titlen ’Fonde i bevægelse – fra diskrete velgørere til synlige samfundsaktører’ placerer sig lidt mellem to stole ved både at ville udbrede viden, historie og indsigt i fondenes verden og samtidig tage fat på en debat om fondenes mere synlige indflydelse på det danske samfund. Herunder spændingsfeltet mellem fondenes uafhængighed, politikernes lyst til indimellem at kigge på rammerne for fondenes økonomi og så det uundværlige bidrag, som fondene leverer til det danske samfund til gengæld for gunstige skatteregler.

Det første – indsigten – leverer bogen fuldt ud og tilmed også et glimrende blik ud i verden, hvad angår store filantropiske fonde og deres strategier. Det sidste – debatten – halter det til gengæld med, fordi bogen ikke udfordrer og sætter de strategiske valg og kursskifter til debat, som fondene foretager i disse år. Men bogen giver et godt indblik i, hvordan fondenes egne topfolk tænker deres rolle og ansvar i det kursskifte.

Birgitte Boesen får med bogen ganske glimrende beskrevet, hvordan rigmænd som Bill Gates, Warren Buffett og Michael Bloomberg og nu også Mark Zuckerberg på internationalt plan sætter sig i spidsen for fonde og globale initiativer, der kan være med til at skabe løsninger og forandringer, når det gælder samfundets store udfordringer. Og hvordan erhvervslivet i stigende omfang inspirerer fondsverdenen til at styre filantropiske investeringer på en måde, så effekten bedre kan måles, f.eks. i en form, hvor bevillingerne bliver en slags risikovillig kapital, og der kan arbejdes med SROI – Social Return on Investment.

I fondenes arbejde med nye strategier dukker der nye bevillingsmåder op, som klipper snoren over til den gamle model. Her skrev man som ansøger efter bedste evne og inden for fondens formål en ansøgning, sendte den, for derefter at vente på et svar. Og var pengene først bevilget, så hørte man ikke ret meget mere fra fonden ud over måske et krav om aflevering af en projektrapport.

Professionaliseret filantropi

Sådan fungerer det ikke længere. De store fonde er nu udstyret med professionelle sekretariater, der målrettet udarbejder strategier, opstiller mål og interesserer sig for projektstyring og evaluering.

Den såkaldte armslængdefilantropi er der blevet skruet ned for i mange af de store fonde, som i stedet dyrker en kampagnefilantropi, hvor fonden beslutter sig for et særligt indsatsområde, melder det ud, modtager et antal ansøgninger, for derefter at gå tæt ind i samarbejdet og opfølgningen med den organisation eller partner, der får bevillingen. En tredje vej er forandringsfilantropi, hvor en fond sætter sig selv i spidsen for at udvikle et nyt område eller afprøve nye veje og løse bestemte udfordringer, som fonden selv har identificeret.

Birgitte Boesen har i sine mange år i fondsverdenen i høj grad beskæftiget sig med kommunikation, og derfor er det ikke underligt, at hendes bog fokuserer på fondenes forpligtelse til som aktive medansvarlige for samfundsudvikling tilsat de enorme økonomiske muskler at kommunikere og vise åbenhed. Hendes budskab i bogen er, at fondene skal interagere meget mere med støttemodtagere, samarbejdspartnere og samfundet som helhed i henseende til deres arbejde, og fondene er her for manges vedkommende rigtig godt på vej.

Helt markant og vigtig er den konstatering, som Boesen giver for lidt plads i bogen: at der de seneste 20 år næsten ikke er etableret nye fonde. Forfatteren mener, at årsagen primært skal findes i manglende politiske incitamenter for den generation af private formueejere, som lige nu og de kommende år skal til at fundere over, hvordan de skal tilrettelægge et generationsskifte. Hvis ikke de vælger en fondskonstruktion, så vil disse formuer ikke komme ud at arbejde for samfundet som helhed.

For som hun skriver i bogens mest tankevækkende passage:

”Hvis ikke det sker, risikerer det 20. århundredes danske fondsmodel at stå som et monument over en tidligere industrialismes tidsalder, der ikke magtede at bevæge sig over i en ny virkelighed præget af globalisering, social ulighed, platformsøkonomi og disruption”.

Birgitte Boesen: ’Fonde i bevægelse – fra diskrete velgørere til synlige samfundsaktører’, DJØF Forlag, er udkommet.

Forrige artikel Den digitale vandalisering af demokratiet skal stoppes Den digitale vandalisering af demokratiet skal stoppes Næste artikel Fire bud på Thomas Borgens afløser Fire bud på Thomas Borgens afløser
  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Tankevækkende.

    Det er jo egentlig tankevækkende, at mæcensamfundet har omfattende indflydelse på i hvilken retning samfundet skal bevæge sig.
    Overførsel af værdier til fondene, der dermed ikke beskattes fuldt ud, sætter stadig rigere mennesker i stand til at understøtte den politiske filosofi og praksis, der behersker det samfund, som har undladt at opkræve så fuldgyldige skatter, som så investeres selektivt uden nogen form for demokratisk kontrol.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.