Vidensstyring
Erfaring og indsigt fosser ud af kommunerne
Ansatte tager viden med sig, når de skifter job
Nu skal viden deles og lagres
Hvert år drænes kommunerne for mindst en halv milliard kr. i abt know-how. Alt for meget viden går til spilde, fordi den ikke bliver delt mellem medarbejderne. De ansatte arbejder mest alene. I mange kommuner har halvdelen af de nye medarbejdere ikke modtaget oplæring og kan ikke trække på forgængerens viden. En rapport, som Kommunernes Landsforening offentliggør i denne uge, viser, at kommunerne har problemer med at skaffe, dele og forankre deres viden. Det gør den kommunale service dårligere eller mere langsommelig. KL har i to år arbejdet med at udvikle en metode, der viser, hvordan medarbejdere og ledere kan forbedre den måde, de styrer deres viden på. 5 kommuner har som et pilotprojekt udarbejdet deres første 2 vidensregnskaber, der skal sikre, at de ansattes viden deles, før de forsvinder til andet job.