Danske kompetencer kan blive ny eksportvare

Det er på mange måder et paradoks, at Danmark i disse år sakker bagud i det internationale kompetencekapløb. Med vores unikke undervisningskultur, stærke folkeoplysningstradition og veludbyggede offentlige uddannelsessystem burde vi have de bedste forudsætninger for at dyrke og styrke vores videnskapital og blive et af verdens førende videnssamfund.

Hele 44 pct. af den danske befolkning er ansat i forskellige former for videnserhverv – en af de højeste andele i EU. Og en tredjedel af danskerne mellem 25 og 64 år har en videregående uddannelse. 7,3 pct. af landets BNP går til uddannelse og omkring 2,7 pct. til forskning og udvikling. Dermed er Danmark allerede i vid udstrækning et videnssamfund på højt internationalt niveau, og de strukturelle betingelser for at komme yderligere i front er til stede.

Danmarks unikke kompetencefaktor ligger gemt i de værdier, der kendetegner det danske uddannelsessystem fra folkeskole til universitetsniveau: problemorienteret læring, fokus på fremmedsprog, selvstændighed, kritisk stillingtagen, kreativitet og evne til at samarbejde. Værdier, som danske elever, studerende og arbejdsgivere betragter med den største selvfølgelighed, men som i international sammenhæng udgør en af landets vigtigste ressourcer og konkurrencefordele.

På et internationalt arbejdsmarked, hvor kravene til nytænkning, kompleks problemløsning og samarbejde på tværs bliver stadig mere afgørende, har Danmark nemlig en markant styrkeposition i kraft af vores århundredegamle uddannelsestraditioner.

“Nogle gange glemmer vi, at vækst og velstand i Danmark traditionelt er kommet fra netop kreativitet, design og handel. Det er nogle danske styrker, som jeg synes, man bør opdyrke mere for at styrke innovationen i årene fremover,” siger rektor på CBS og ordfører for Fremtidens Danmark, Johan Roos. Han peger på, at Danmark allerede har en stærk tradition inden for kreative fag som design, kunsthåndværk og arkitektur, samtidig med at vi klarer os forbløffende godt internationalt på de komplekse samfundsvidenskabelige discipliner.

Rundkredspædagogik kan blive nyt eksporteventyr

Mens det går tilbage for de traditionelle danske eksporterhverv, gemmer den danske uddannelseskultur på en potentiel systemeksport i milliardklassen. Danmark har et stærkt internationalt brand inden for problemorienteret undervisning. Allerede i dag er det lykkedes handelsskolen Niels Brock at sælge et dansk uddannelseskoncept til de videnshungrende kinesere – i Kina. Kineserne bliver undervist efter danske lærebøger, de skal stifte bekendtskab med gruppearbejde og lære at stille kritiske spørgsmål til læreren. Se MM24, 2009.

“Det er et særkende ved det danske uddannelsessystem, at vi opdrager de unge til problemorienteret og kritisk tænkning. Det er en position, som vi i langt højere grad kunne udnytte internationalt,” siger Stina Vrang Elias, direktør i tænketanken DEA og ordfører i Fremtidens Danmark.

Hvert år søger millioner af asiater ind på videregående uddannelser. Men kun lidt over halvdelen slipper igennem nåleøjet til de nationale universiteter. Den voksende middelklasse i Asien skaber en kolossal efterspørgsel efter private uddannelsestilbud. Og når det gælder korte og mellemlange videregående uddannelser, har Danmark allerede et godt forspring i kraft af vores stærke erhvervs- og professionsbacheloruddannelser, der er skræddersyede til arbejdsmarkedets behov.

Mange fremadstormende vækstøkonomier har akut mangel på uddannelser til mellemledere, sygeplejersker mv. Her har Danmark en god chance for at gøre sig gældende og tilmed skabe forretning, der kan kanaliseres tilbage til vores eget uddannelsessystem. New Zealand, der har færre indbyggere end Danmark, kan hvert år hive en fortjeneste på 240 millioner kr. hjem fra såkaldt offshore-uddannelse.

Det danske uddannelses-dna

En del af årsagen til Danmarks særlige styrker som videnssamfund skal findes i vores unikke tradition for folkeoplysning. Højskolerne blomstrede op i 1800-tallet som en reaktion på, at kun 5 pct. af befolkningen havde adgang til uddannelse ud over 7. klasse. De er siden blevet en central del af Danmarks uddannelses-dna. De hviler på den grundlæggende tanke, at alle borgere kan uddannes. Dét er en vigtig bagage i forhold til at adressere fremtidens efterspørgsel, hvor alle skal have en kompetencegivende uddannelse, og hvor der ikke er råd til at efterlade en eneste på perronen.

“Hvis vi i højere grad udnyttede det forhold, at vi er en lille, homogen nation med en stærk uddannelseskultur og offentlige uddannelser i hele fødekæden, kunne vi få øjnene op for nye samarbejdsmuligheder på tværs af systemerne, der vil skabe endnu bedre uddannelser,” siger Stina Vrang Elias.

På flere områder er Danmark allerede helt i front. Danmark befinder sig på en klar international førsteplads, når det kommer til voksen- og efteruddannelse. Det giver et stærkt fundament for at videreudvikle det danske videnssamfund, i takt med at befolkningen bliver stadig ældre, mens flere lavkompetencejobs flyttes til udlandet. Efteruddannelsessystemet er den vigtigste enkeltfaktor, hvis bunden skal løftes, viser adskillige undersøgelser. Se MM09, 2009. Bare på det merkantile område skaber efteruddannelsessystemet op til 30 pct. flere mønsterbrydere end de ordinære uddannelser.

Danmark huser også nogle af verdens bedste forskningsmiljøer – når man tager landets størrelse i betragtning. Vi er det land i OECD, der producerer fjerdeflest videnskabelige publikationer pr. indbygger – også i de mest anerkendte tidsskrifter inden for medicin og naturvidenskab.

“Danmark er en del af en nordisk uddannelsestradition, hvor evnen til at tilpasse sig samfundets behov er en af de vigtigste værdier. Det skal vi være stolte af og satse på at styrke yderligere. Men skal vi blive rigtig gode, skal vi gøre endnu mere for at få de svage med, og vi skal lave noget ekstra for eliten,” siger rektor på CBS, Johan Roos.

Reformer og mindset

Skal Danmark udnytte sine særlige styrker som vidensnation, kræver det imidlertid, at vi også tager fat, der hvor det halter i dag: Der er brug for at reformere uddannelsesstrukturerne, skabe sammenhæng i udbuddet, prioritere i finansieringen og udvikle en national forståelse af, at uddannelse er alfa og omega i fremtidens samfund. Forspringet svinder ind, og vi skal reagere hurtigt, hvis ikke det danske videnssamfund skal blive løbet over ende af de fremadstormende nationer i øst.

Den andel af befolkningen, der får en videregående uddannelse, vokser for langsomt, og alt for mange unge falder stadig fra og ender uden en kompetencegivende uddannelse. Den globale konkurrence vil med andre ord få os til at sakke bagud, hvis vi blot fastholder status quo. Danskernes afslappede, nærmest joviale holdning til uddannelse udgør en hæmsko for at forbedre de hårde grundfærdigheder inden for læsning og matematik, der år efter år placerer os i midterfeltet i internationale PISA-undersøgelser af de 15-åriges evner. Dertil kommer, at nedskæringer på alle dele af uddannelsessystemet risikerer at hægte os yderligere af.

Med stadig færre til at finansiere uddannelsessystemet over skattebilletten kan det allerede nu blive nødvendigt at forberede større reformer af finansieringsstrukturerne. Det er værd at overveje nye og alternative finansieringssystemer, hvor de videregående uddannelser f.eks. bliver belønnet efter afsætningsgrad på arbejdsmarkedet, eller hvor de studerende motiveres økonomisk til at tage uddannelser, som modsvarer arbejdsmarkedets behov. Ligesom der er behov for en revidering af taxametersystemet, så det i højere grad giver incitamenter til, at studerende læser på tværs af uddannelser og fag.

“Selv hvis vi pumpede uendelig mange penge ind i systemet, ville det ikke løse problemerne med at tænke på tværs af uddannelsesniveauer og -retninger. Selvom de danske uddannelser grundlæggende har en høj kvalitet, risikerer vi, at de uddanner til fortidens samfund, hvor man f.eks. i højere grad tænker i professioner frem for funktioner. Derfor er der behov for, at man nytænker strukturerne,” siger Stina Vrang Elias.

“Vi skal satse mere målrettet på en tværfaglig forståelse, der kombinerer forskellige videnskabelige tilgange for at skabe erhvervsrettede og innovative uddannelser og forskningsresultater – i tæt samarbejde med erhvervslivet, så det fører til nye produkter, der også er konkurrencedygtige globalt,” siger Johan Roos.

Kilder

• DEA: Uddannelse og virksomhedernes konkurrenceevne, 2010.
• Lisbon Council: University Systems Ranking: Citizens and Society in the Age of the Knowledge, 2008.
• Forum for Business Education: Mønsterbrydere på uddannelsesområdet. Bedre match mellem potentiale og uddannelse. 2009.
• McKinsey: How the world’s most improved school systems keep getting better, 2010.
• OECD: Education at a glance, 2010.
• OECD Factbook, 2010.
• Skolens Rejsehold: Baggrundsrapport til Fremtidens folkeskole - én af verdens bedste, 2010.